Statens Luftfartsvæsen

Bestemmelser for Civil Luftfart

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 1

Bestemmelser om etablering af offentlige VMC-flyve-

1.

2.

3.

Generelt

3.1 Anvendelsesområde

3.2 Ansvar

3.3 Etableringstilladelse

3.4 Projektgodkendelse

3.5 Teknisk godkendelse

3.6 Koncession til drift af flyveplads

4.

Flyvepladsdata

4.1 Referencekode

4.2 Referencepunkt

4.3 Højde over havet

4.4 Flyvepladsers dimensioner med

tilhørende oplysninger

4.5 Bæreevne for områder med fast

belægning

4.6 Kontrolposition for højdemåler

4.7 Operative banelængder

5.

Baner

5.1 Generelt

5.2 Baners længde

5.3 Baners bredde

5.4 Afstand mellem parallelle baner

5.5 Baners hældning

5.6 Baners bæreevne

5.7 Baners overflade

6.

Baneskuldre

6.1 Generelt

6.2 Baneskuldres bredde

6.3 Baneskuldres hældning

6.4 Baneskuldres bæreevne

7.

Sikkerhedszoner

7.1 Generelt

7.2 Sikkerhedszonens længde

7.3 Sikkerhedszonens bredde

7.4 Sikkerhedszonens beskaffen-

hed

7.5 Sikkerhedszonens

længde-

hældning

7.6 Sikkerhedszonens tværhæld-

ning

8.

9.

Hindringsfrie stigeområder

9.1 Generelt

9.2 Hindringsfrie

stigeområders

længde

9.3 Hindringsfrie stigeområders be-

liggenhed og udstrækning

9.4 Hindringsfrie

stigeområders

hældninger

10.

Stopveje

10.1 Generelt

10.2 Stopvejes bredde

10.3 Stopvejes hældninger

10.4 Stopvejes bæreevne

10.5 Stopvejes overflade

11.

Rulleveje

11.1 Generelt

11.2 Rullevejes bredde

11.3 Kurver på rulleveje

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 2

11.4 Rullevejes placering

11.5 Rullevejes

hældninger

og

hældningsændringer

11.6 Rullevejes bæreevne

11.7 Rullevejes overflade

11.8 Skuldre ved rulleveje

11.9 Sikkerhedszoner omkring rulle-

veje

12.

13.

Forpladser, herunder standpladser

13.1 Generelt

13.2 Forpladsers bæreevne

13.3 Forpladsers overflade

13.4 Forpladsers hældning

13.5 Standpladsers

sikkerhedsaf-

stand

13.6 Fortøjningsgrej

14.

Flader og områder

14.1 Generelt

14.2 Konisk flade

14.3 Horisontalflade

14.4 Indflyvningsflade og indflyv-

ningsområde

14.5 Overgangsflader

14.6 Udflyvningsflade

15.

dringer

15.1 Generelt

15.2 Konisk flade, horisontalflade,

indflyvningsflade

og

over-

gangsflade

15.3 Udflyvningsflade

15.4 Andre genstande

16.

Signalmidler

16.1 Vindpose

16.2 Signalplads

17.

belægning

17.1 Generelt

17.2 Banenummer

17.3 Banecenterlinie

17.4 Banetærskel

17.5 Sætningszonemarkering

17.6 Banekantmarkering

17.7 Rullevejscenterlinie

17.8 Ventepositionsmarkering

17.9 Rullevejskrydsmarkering

17.10 Standpladsmarkering

17.11 Forpladssikkerhedslinier

17.12 Sikkerhedszonemarkering

18.

19.

Lys, armaturer og anlæg

19.1 Lysanlæg

19.2 Farlige og misledende lys

19.3 Udformning af lysarmaturer og

bærende konstruktioner

20.

Skilte

20.1 Generelt

20.2 Påbudsskilte

20.3 Orienteringsskilte

20.4 Standpladsidentifikationsskilt

20.5 Skilt for meldekontor m.v.

21.

grænset brugbarhed

21.1 Lukkede baner og rulleveje el-

ler dele heraf

21.2 Ikke-bæredygtige overflader

21.3 Områder uden for banetærskel

22.

Supplerende installationer og ud-

styr

22.1 Generelt

22.2 Afspærring og tilskuerpladser

22.3 Brand- og redningsudstyr

22.4 Førstehjælpsudstyr

22.5 Diverse udstyr

22.6 Telefon og informationsmateri-

ale

22.7 Ikke-krævet anlæg/udstyr

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

Ikrafttræden

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 3

I medfør af § 52, § 148 og § 149, stk. 10, i lov

om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11.

september 1985, som ændret ved lov nr. 837

af 18. december 1991, fastsætter Statens

Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra

Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 170 af

28. april 1985 om specifikationer for flyveplad-

ser, § 1, følgende:

1.

Referencedokumenter

1.1

Annex 14 til Chicago-konventionen,

Aerodromes, Volume I, seneste udgave.

1.2

Aerodrome Design Manual, seneste

udgave.

1.3

Lov om naturbeskyttelse, jf. lov nr. 9

af 3. januar 1992.

1.4

Lov om planlægning, jf. lov nr. 388 af

6. juni 1991, som ændret ved lov nr. 9 af 3. ja-

nuar 1992.

1.5

Lov om miljøbeskyttelse, jf. lov nr.

358 af 6. juni 1991, som ændret ved lov nr.

936 af 27. december 1991.

1.6

Ministeriet for Offentlige Arbejders

bekendtgørelse nr. 321 af 16. juni 1985 vedrø-

rende ordensreglement for flyvepladser.

1.7

BL 3-2, Bestemmelser om etablering

af offentlige IMC-flyvepladser, seneste udga-

ve.

1.8

BL 3-3, Radionavigations- og radio-

landingshjælpemidler på jorden, seneste ud-

gave.

1.9

BL 3-6, Tankning af luftfartøjer m.m.,

seneste udgave.

1.10

BL 3-9, Bestemmelser om brand- og

redningstjeneste, seneste udgave.

1.11

BL 3-10, Bestemmelser om luft-

fartshindringer, seneste udgave.

1.12

BL 3-12, Arbejdsaktiviteter på offent-

lige flyvepladser, seneste udgave.

1.13

BL 3-18, Flyvepladsledelse på god-

kendte flyvepladser, seneste udgave.

1.14

BL 3-21, Lysanlæg for natbeflyvning

af offentlige VMC- og private flyvepladser, se-

neste udgave.

1.15

BL 3-24, Etablering af lufttrafiktjene-

ste, seneste udgave.

1.16

BL 3-29, Internationale lufthav-

ne/flyvepladser, seneste udgave.

1.17

BL 3-32, Radiokommunikationsanlæg

på jorden, seneste udgave.

1.18

BL 3-33, Bestemmelser om rekorde-

ring af data, seneste udgave.

1.19

BL 3-34, Etablering af vejrobservati-

onstjeneste, seneste udgave.

1.20

BL 3-36, Bestemmelser om flyve-

pladser på vandområder for søflyvemaskiner

m.v., seneste udgave.

1.21

BL 3-37, Bestemmelser om etable-

ring af meteorologisk tjeneste, seneste udga-

ve.

1.22

BL

6-61,

Internationalt

VHF-

telefonistbevis, seneste udgave.

1.23

Gebyrreglementet for Statens Luft-

fartsvæsen, seneste udgave.

2.

Definitioner

AIP (Aeronautical Information Publication):

Publikation udgivet af en stat eller efter be-

myndigelse af en stat og indeholdende sådan-

ne oplysninger af varig natur, som er af væ-

sentlig betydning for luftfarten.

ASDA (Accelerate-Stop Distance):

Den strækning, en flyvemaskine efter motor-

stop ved kritisk hastighed (V1) tilbagelægger

under en afbrudt start, målt fra det punkt, hvor

starten påbegyndes, til flyvemaskinen er bragt

til fuldt stop.

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 4

Bane (Runway):

Et på en landflyveplads afmærket, rektangu-

lært område til brug ved landing og start med

luftfartøjer.

Egenkontrol:

En virksomheds egen kvalitetsstyring og risi-

koadministration.

Flyveplads (Aerodrome):

Et bestemt område på land eller vand (omfat-

tende bygninger, installationer og udstyr) be-

regnet til anvendelse helt eller delvis ved lan-

ding, start og manøvrering af luftfartøjer.

Flyvepladschef (Aerodrome manager):

Chef for flyvepladsledelsen.

Flyveplads, godkendt (Aerodrome, approved):

En flyveplads, der af Statens Luftfartsvæsen

er godkendt til en særlig aktivitet.

Flyveplads, offentlig (Aerodrome, public):

En flyveplads, der er godkendt af Statens

Luftfartsvæsen, og som på nærmere fastsatte

vilkår er åben for offentligheden.

Flyvepladsens afspærrede område (Aerodro-

me airside):

Den del af flyvepladsens område, som ved

hegnsføring, skiltning m.v. er afgrænset til af-

vikling af trafik med luftfartøjer, passager- og

godsekspedition.

Flyvepladsledelse (Aerodrome management):

En organisation, som af Statens Luftfartsvæ-

sen er godkendt til at forestå den daglige drift

og det daglige tilsyn med pladsen eller det ci-

vile område på en militær flyvestation.

Flyvepladstjeneste (Aerodrome services):

En tjeneste, der har til opgave at sikre, at fly-

vepladsen med dens anlæg og tilbehør er i

foreskreven stand.

Forplads (Apron):

Et på en landflyveplads afgrænset område,

som er beregnet til luftfartøjers ophold under

optagning eller afsætning af passagerer eller

gods, tankning, parkering eller vedligeholdel-

se.

Helikopter start- og landingsområde (Helicop-

ter take-off and landing area):

Et afgrænset område, inden for hvilket den

sidste del af en indflyvning samt hovering eller

landing med en helikopter kan foregå, og start

med en helikopter påbegyndes. Dette område

kan være placeret over vand.

Hindring (Obstacle):

Enhver fast, midlertidig eller permanent, eller

flytbar genstand eller dele heraf, der befinder

sig på et område, der er beregnet til luftfartø-

jers manøvrering på jorden, eller gennemskæ-

rer en nærmere angivet flade, hvis formål er at

beskytte luftfartøjer under flyvning.

Hindringsbegrænsende flade (Obstacle limita-

tion surface):

Flere flader etableret omkring en flyveplads

med det formål at skabe hindringsfrihed for

luftfartøjers manøvrering i forbindelse med

start og landing.

Hindringsfrit stigeområde (Clearway):

Et afgrænset, rektangulært område på jorden

eller vandet, der kontrolleres af vedkommende

myndighed og er udpeget eller forberedt som

et anvendeligt område, gennem hvilket et

luftfartøj kan udføre en del af dets udflyvning til

en nærmere angivet højde.

Hjulafstand:

Afstanden mellem næsehjulet og det geome-

triske centrum af hovedhjulene.

Hjulsporvidde:

Afstanden mellem de ydre afgrænsninger af

hovedhjulene.

Hældning (Slope):

Maksimal koteforskel over en nærmere fastsat

distance, udtrykt i procent.

IMC (Instrument meteorological conditions):

Se instrumentvejrforhold.

Indflyvningsområde (Approach area):

Indflyvningsfladens projektion på det underlig-

gende terræn, over hvilket indflyvning til en

flyveplads finder sted.

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 5

Instrumentvejrforhold (Instrument meteorolo-

gical conditions - IMC):

Vejrforhold, udtrykt i værdier for sigtbarhed,

afstand fra skyer og skydækkehøjde, der er

mindre end de minima, der er fastsat for visu-

elle vejrforhold.

LDA (Landing distance available):

Længden af den del af en landingsbane, som

af vedkommende myndighed er godkendt til

brug for landing.

Luftfartøj (Aircraft):

En indretning, der bæres oppe i atmosfæren

ved luftens påvirkning, bortset fra indretninger,

der bæres oppe alene ved direkte luftpåvirk-

ning på jordens overflade.

Lufttrafik (Air traffic):

Al trafik med luftfartøjer under flyvning eller

under manøvrering på en flyveplads' manøv-

reområde.

Manøvreområde (Manoeuvring area):

Den del af en flyveplads, der anvendes til luft-

fartøjers start, landing og kørsel, bortset fra

forpladsen.

Operative banelængder (Declared distances):

Fællesbetegnelse for TORA, TODA, ASDA og

LDA.

Rullevej (Taxiway):

En vej, der er anlagt på en landflyveplads til

brug for luftfartøjer under kørsel fra en del af

flyvepladsen til en anden, herunder:

a.

Rullevej ved standplads. Den del af et

rullevejssystem, som findes på for-

pladsen, og som kun har til formål at

give adgang til standpladser.

b.

Rullevej på forplads. Den del af et

rullevejssystem, som findes på for-

pladsen, og som i en gennemgående

rute krydser forpladsen.

c.

Rullevej til hurtig frakørsel. En rullevej,

som slutter sig til en bane i en spids

vinkel, således at landende luftfartøjer

kan køre fri af banen med en højere

hastighed, end det ellers er muligt,

med det formål at nedbringe den tid,

banen er optaget.

Rullevejssikkerhedszone (Taxiway strip):

Et nærmere angivet område på begge sider af

en rullevej, hvis formål er at reducere risikoen

for skader på luftfartøjer, der kører af rulleve-

jen.

Serviceområde (Service area):

Et på en landflyveplads afgrænset område

uden for manøvreområdet og forpladsområ-

det, som alene er beregnet til luftfartøjers par-

kering og vedligeholdelse, og hvor der ikke må

optages eller afsættes passagerer i erhvervs-

mæssigt øjemed.

Sikkerhedsstandplads (Security stand):

En standplads eller et område til parkering af

luftfartøjer, som vides eller formodes at være

udsat for en ulovlig handling, eller som af an-

dre årsager isoleres fra de normale aktiviteter

på flyvepladsen.

Sikkerhedszone (Runway strip):

Et nærmere angivet område omkransende en

bane og eventuelt en stopvej, hvis formål er

a.

at reducere risikoen for skader på

luftfartøjer, der kører af banen, samt

b.

at beskytte luftfartøjer under start og

landing.

Skulder (Shoulder):

Et areal, der støder op til kanten af en fast

belægning, og som er behandlet således, at

der opnås en jævn overgang mellem belæg-

ningen og det tilstødende terræn.

Standplads (Aircraft stand):

Et nærmere udpeget område på en forplads

beregnet til parkering af et luftfartøj.

Stopvej (Stopway):

Et areal, som i forlængelse af en bane af ved-

kommende myndighed er godkendt til stands-

ning af luftfartøjer.

Tjenestetid (Hours when service is provided):

Den periode, hvor der på en offentlig flyve-

plads ydes flyvepladstjeneste og lufttrafiktje-

neste.

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 6

TODA (Take-off distance available):

Længden af bane og af eventuelt hindringsfrit

stigeområde, som af vedkommende myndig-

hed er godkendt til startløb og påfølgende

stigning til en højde af 35 FT over hindringsfrit

niveau.

TORA (Take-off run available):

Længden af den del af en bane, som af ved-

kommende myndighed er godkendt til startløb.

Trafikområde (Movement area):

Den del af en flyveplads, der anvendes til luft-

fartøjers start, landing og kørsel, inklusive ma-

nøvreområde og forpladser.

Tærskel (Threshold):

Begyndelsen af den del af banen, som kan

bruges til landing.

Udflyvningsområde (Take-off area):

Udflyvningsfladens projektion på det underlig-

gende terræn, over hvilket udflyvning fra en

flyveplads finder sted.

Venteområde (Holding bay):

Et nærmere bestemt område, hvor et luftfartøj

kan opholde sig eller blive passeret med det

formål at sikre en hurtigere afvikling af flyve-

pladstrafikken.

Venteposition (Taxi holding position):

En nærmere markeret position, hvor rullende

luftfartøjer og køretøjer kan blive pålagt at

standse med henblik på at opnå tilstrækkelig

frigang fra banen.

Visuelle vejrforhold (Visual meteorological

conditions - VMC):

Vejrforhold, udtrykt i værdier for sigtbarhed,

afstand fra skyer og skydækkehøjde, der er lig

med eller større end fastsatte minima.

VMC (Visual meteorological conditions):

Se visuelle vejrforhold.

Åbningstid (Hours when aerodrome is avai-

lable for use):

Den periode, en offentlig flyveplads er stillet til

rådighed for luftfart.

Farve:

I denne BL forstås ved farver de farver, der

opfylder CIE-normerne, som er beskrevet i

ICAO Annex 14, Volume I, Appendix 1.

3.

3.1

Anvendelsesområde

Denne BL fastsætter bestemmelser om etab-

lering af offentlige VMC-flyvepladser, herunder

helikopterflyvepladser,

medmindre

andet

fremgår af andre bestemmelser.

Anm. 1: Hvis der på en godkendt flyveplads ud

over de godkendte baner ønskes anvendt

særlige områder til operationer med helikopte-

re, skal disse områder godkendes i overens-

stemmelse med de bestemmelser, der er gæl-

dende herfor, eller efter normer, der i hvert en-

kelt tilfælde vil blive fastsat af Statens Luft-

fartsvæsen.

Anm. 2: BL 3-2 fastsætter bestemmelser om

etablering af offentlige IMC-flyvepladser.

Anm. 3: BL 3-36 fastsætter bestemmelser om

flyvepladser på vandområder for søflyvema-

3.2

Ansvar

Ansvaret for, at en flyveplads etableres, æn-

dres, sikres, forsynes med udstyr og drives i

overensstemmelse med de bestemmelser, der

er fastsat i denne BL, påhviler den, der har få-

et tilladelse til at drive pladsen, i det følgende

kaldet koncessionshaveren, jf. BL 3-18.

3.3

Etableringstilladelse

3.3.1

Til at etablere en offentlig flyveplads i

henhold til denne BL kræves tilladelse af Tra-

fikministeriet.

Anm.: Det påhviler den, der ønsker at etab-

lere en offentlig flyveplads, at indhente for-

nødne tilladelser i medfør af anden lovgivning,

såsom miljøbeskyttelseslovgivningen, natur-

beskyttelseslovgivningen og planlægningslov-

givningen, og for internationale flyvepladser

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 7

fornødne tilladelser fra politi- og toldmyndig-

hederne m.v.

3.3.2

Ansøgning om tilladelse til etablering

af en offentlig flyveplads skal stiles til Trafikmi-

nisteriet og indsendes til Statens Luftfartsvæ-

sen samt være Statens Luftfartsvæsen i hæn-

de senest 12 måneder, før flyvepladsen øn-

skes taget i brug. Ansøgningen skal være

vedlagt følgende:

a.

Et kort i målestoksforholdet 1:50.000

med angivelse af flyvepladsens belig-

genhed og de hindringsfri flader, jf. af-

snit 9 og afsnit 14.

b.

Oplysning om arten og omfanget af

den forventede trafik.

c.

Oplysning om flyvepladsens forvente-

de åbningstid og tjenestetid.

d.

En erklæring om, at der i forbindelse

med ovennævnte er taget hensyn til

1.

pladsens topografi, luftfartshin-

dringer på og i nærheden af

pladsen,

2.

vejrforholdene og den fremher-

skende vindretning,

3.

forekomsten af restriktionsom-

råder, fareområder, forbudte

områder, bebyggede områder,

specielt i de beregnede ind- og

udflyvningsområder, og områ-

der med risiko for fuglekollisio-

ner,

4.

eventuelle problemer med støj-

gener for eksisterende og plan-

lagte bebyggelser i nærheden af

pladsen eller i ind- og udflyv-

ningsområderne,

5.

mulighederne for at installere vi-

suelle og ikke-visuelle hjælpe-

midler på og ved pladsen,

6.

afstanden til nærliggende flyve-

pladser og

7.

fremtidige udbygningsmulighe-

der.

3.3.3

Etableringstilladelse gives med gyl-

dighed indtil videre.

3.3.3.1 Hvis en etableringstilladelse ikke er

udnyttet inden 2 år efter, at tilladelse er med-

delt, bortfalder den dog.

3.4

Projektgodkendelse

3.4.1

Før anlægsaktiviteter påbegyndes

med henblik på etablering eller ændring af en

flyveplads, skal projektet for arbejdet være

godkendt af Statens Luftfartsvæsen, og der

skal foreligge en etableringstilladelse, jf. pkt.

3.3.

3.4.2

Ansøgning om projektgodkendelse

skal være Statens Luftfartsvæsen i hænde se-

nest 3 måneder, før anlægsaktiviteter ønskes

påbegyndt, og være vedlagt følgende:

a.

Dokumentation for ejerforholdet samt

oplysning om servitutter og tingbogs-

noteringer eller tilsvarende vedrøren-

de de hindringsbegrænsende flader.

b.

Kort i målestoksforholdet 1:50.000,

der viser placering og dimensioner af

flyvepladsens anlæg og udstyr, samt

oplysning om flyvepladsens referen-

cepunkt og højde over havet og øvri-

ge data for flyvepladsen, der er

nævnt i afsnit 4.

c.

Situationsplan i målestoksforholdet

1:5.000, der viser placering og di-

mensioner af flyvepladsens anlæg og

udstyr.

d.

Målsatte tegninger og beskrivelse af

flyvepladsens udstyr.

e.

Afmærknings- og bemalingsplan.

f.

Minimumsgebyr, hvis størrelse med-

deles af Statens Luftfartsvæsen.

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 8

3.5

Teknisk godkendelse

3.5.1

Før en flyveplads tages i brug, skal

den være teknisk godkendt af Statens Luft-

fartsvæsen.

3.5.2

Godkendelsen meddeles i form af et

godkendelsesbevis med gyldighed indtil vide-

re. Statens Luftfartsvæsen kan dog i særlige

tilfælde give den tekniske godkendelse på be-

stemt tid.

3.5.3

Ansøgning om teknisk godkendelse

skal vedlægges driftshåndbog, jf. BL 3-18, og

udkast til flyvepladsreglement, jf. Ministeriet for

Offentlige Arbejders bekendtgørelse nr. 321 af

16. juni 1985 vedrørende ordensreglement for

flyvepladser, § 12, stk. 1.

3.5.4

Bortset fra ændringer i serviceområ-

det skal ændringer af en flyveplads, der berø-

rer dennes trafikområde, navigations- og lys-

systemer, flyvepladsens tjenester eller de hin-

dringsfri flader godkendes af Statens Luft-

fartsvæsen.

3.5.4.1 Projekter til nyopførelse eller udvidel-

se af terminalbygninger, hvis budgetterede

udgifter overstiger 791.673 kr. (byggeindeks

128 pr. 1. april 1992), og baneforlængel-

ser/baneforstærkninger skal indsendes til

Statens Luftfartsvæsen til forelæggelse for

Trafikministeriet.

3.5.4.2 Arbejdsaktiviteter som følge af de

ændringer, der er nævnt i pkt. 3.5.4, må ikke

iværksættes, før godkendelsen foreligger, jf.

BL 3-12.

3.6

Koncession til drift af flyveplads

3.6.1

Før driften af en flyveplads påbegyn-

des, skal der af Statens Luftfartsvæsen være

udstedt en koncession.

3.6.2

Koncession kan udstedes, når

a.

der foreligger etableringstilladelse, jf.

pkt. 3.3.1,

b.

der foreligger teknisk godkendelse, jf.

pkt. 3.5.1, og

c.

der er etableret de tjenester, der er

nævnt i afsnit 23.

3.6.3

Koncession gives på bestemt tid og

kan gøres afhængig af yderligere vilkår, hvis

dette skønnes påkrævet.

3.6.3.1 Ansøgning om forlængelse af kon-

cessionen indsendes til Statens Luftfartsvæ-

sen senest én måned før koncessionens ud-

løb.

4.

4.1

Referencekode

4.1.1

Anlæg på den situationsplan,

der er nævnt under pkt. 3.4.2 c, godken-

des efter nedenstående tabel 4-1, der er

baseret på den flyvemaskinetype, der

påregnes anvendt ved beflyvning af fly-

vepladsen, og som giver det højeste ko-

deciffer, det største vingespan og den

største hjulsporvidde (det dimensione-

rende luftfartøj):

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 9

Kodeelement 1

Kodeelement 2

Kode-

ciffer

Banelængde

Kode-

bogstav

Vingespan

Hjulspor-vidde

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

1

Mindre end 800 m

A

Mindre end 15 m

Mindre end 4,5 m

2

800 m og mindre

end 1200 m

B

15 m og mindre

end 24 m

4,5 m og mindre

end 6 m

3

1200 m og mindre

end 1800 m

C

24 m og mindre

end 36 m

6 m og mindre

end 9 m

4

Større end eller

lig med 1800 m

D

36 m og mindre

end 52 m

9 m og mindre

end 14 m

E

52 m og mindre

end 65 m

9 m og mindre

end 14 m

4.1.2

Hver bane tildeles en referencekode

bestående af ét ciffer og ét bogstav.

4.1.3

En bane med tilhørende rullevej klas-

sificeres under hensyn til kodeciffer og kode-

bogstav. Resten af anlægget fastsættes ud fra

det største kodeciffer.

4.1.4

Statens Luftfartsvæsen kan bestem-

me, at et anlæg skal henføres til en anden

referencekode end den, der er angivet i pkt.

4.1.1 eller pkt. 4.1.3.

4.2

Referencepunkt

4.2.1

For hver flyveplads skal der fastsæt-

tes et referencepunkt (Aerodrome Reference

Point, ARP).

4.2.2

Referencepunktet skal være belig-

gende så nær flyvepladsens oprindelige eller

planlagte geografiske centrum som muligt og

skal normalt ikke ændres, når det først er

fastlagt.

4.2.3

Referencepunktets beliggenhed skal

angives i geografisk bredde og længde med

en nøjagtighed på 1/2 buesekund.

4.3

Højde over havet

Flyvepladsens højde over havet, hvorved for-

stås højden over havet (koten) af det højeste

punkt inden for manøvreområdet, skal angives

med en nøjagtighed på 0,1 m.

4.4

Flyvepladsers dimensioner med

tilhørende oplysninger

4.4.1

Placering og dimensioner af overfla-

der, hældninger og afstande, der er nødvendi-

ge for bestemmelse af flyvepladsens flyopera-

tionelle begrænsninger, samt samtlige data,

der bekendtgøres i AIP for den pågældende

flyveplads skal fastsættes.

4.4.2

Følgende data skal oplyses:

a.

Baner: Retning i forhold til geografisk

nord, banenummer, længde, bredde,

banehældning/-hældninger, overfla-

debelægning samt oplysninger om

eventuel forskudt tærskel.

b.

Længde, bredde og overfladebelæg-

ning på stopveje, sikkerhedszoner,

rullebaner og standpladser.

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 10

c.

Hindringsfri stigeflade, længde og

længdeprofil.

d.

Placering, højeste højde med en nøj-

agtighed på 0,1 m over havet samt

beskrivelse af hindringen, for så vidt

angår hindringer af betydning på eller

i nærheden af lufthavnen.

4.5

Bæreevne for områder med fast

belægning

4.5.1

Bæreevnen for områder med fast

belægning inden for flyvepladsens manøvre-

område skal fastsættes.

4.5.2

Bæreevnen for områder, der skal be-

nyttes af luftfartøjer med en maksimal tilladt

startmasse på 5.700 kg eller derover, skal an-

gives med Aircraft Classification Number

(ACN)/Pavement

Classification

Number

(PCN)-metodens reference til overfladetype,

bærelagsstyrke, maksimalt dæktryk og vurde-

ringsgrundlag.

Anm.: Nærmere beskrivelse af ACN/PCN-

systemet findes i kapitel 2 til Annex 14, Atta-

chment A til Annex 14, Volume I, og Aerodro-

me Design Manual, Part 3.

4.5.3

Bæreevnen for områder, der kun vil

blive tilladt anvendt af luftfartøjer med den

maksimal tilladt startmasse på under 5.700 kg,

skal angives med reference til maksimalt til-

ladte totalmasse og maksimalt tilladte dæktryk

(f.eks. 4.000 kg/0,50MPa).

4.6

Kontrolposition for højdemåler

Der skal fastsættes en position med højde

over havet, kontrolposition, hvor kontrol af

højdemåleren kan udføres.

Anm.: Det anbefales, at kontrolpositionen

placeres på forpladsen. En middelværdi af

forpladsens højde kan angives, hvis ingen

punkter på denne afviger mere end 3 m fra

4.7

Operative banelængder

For hver baneretning fastsætter Statens Luft-

fartsvæsen de operative banelængder for den

del af banen, som er godkendt til startløb

(TORA), længden af banen og af eventuelt

hindringsfrit stigeområde, som er godkendt til

startløb og påfølgende stigning til en højde af

10,65 m (35 FT) over hindringsfrit niveau

(TODA), den samlede længde af startbane og

stopvej, som er godkendt til startløb og

standsning af en flyvemaskine i forbindelse

med afbrudt start (ASDA), og længden af den

del af landingsbanen, som er godkendt til brug

for landing (LDA).

Anm.: Med hensyn til beregning af disse af-

stande henvises til Attachment A, afsnit 3, til

Annex 14, Volume I, Calculation of Declared

5.

5.1

Generelt

Til sikring af indflyvningen til flyvepladsen skal

der foreligge en plan med angivelse af de om-

råder uden for flyvepladsen, hvor der ved ser-

vitutpålægning skal fastsættes højdebe-

grænsninger med hensyn til bebyggelse, be-

plantning, master, ledninger og andre luft-

fartshindringer.

Anm. 1: Ved planlægning af en flyveplads an-

befales det, at der udlægges et tilstrækkeligt

areal til at dække pladsens behov inden for en

overskuelig tidsramme.

Anm. 2: Ved planlægning af antal, beliggen-

hed og orientering af baner anbefales det, at

de faktorer, der er nævnt i pkt. 3.3.2 d, indgår i

vurderingen.

Anm. 3: Antallet af baner og orientering af dis-

se skal så vidt muligt tilrettelægges, således at

der i 95% af tiden, regnet på årsbasis, kan

landes på mindst én bane, uden at den højest

tilladte sidevindskomponent for de flytyper, fly-

vepladsen er beregnet på, overskrides.

Normalt regnes der med, at landing med luft-

fartøjer ikke kan ske, hvis sidevindskompo-

nenten overskrider følgende værdier:

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 11

a.

37 km/t (20 kt) for luftfartøjer, som

kræver banelængder på 1.500 m eller

mere. I tilfælde af, at dårlig bremse-

virkning som følge af nedsat banefrik-

tion forventes at forekomme med en

vis hyppighed, må det antages, at

start og landing ikke kan ske, hvis si-

devindskomponenten overstiger 24

km/t (13 kt).

b.

24 km/t (13 kt) for luftfartøjer, som

kræver banelængder på mellem 1.200

m og 1.500 m.

c.

19 km/t (10 kt) for luftfartøjer, som

kræver banelængder på mindre end

1.200 m.

Hvis man kun har én bane til rådighed, bør

den placeres i den retning, som er fremher-

skende for vindstyrker på over 19 km/t (10 kt).

Der henvises i øvrigt til Attachment A, afsnit 1

til Annex 14, Volume I, Number, siting and ori-

entation of runways.

Anm. 4: Findes der to krydsende baner, an-

befales det, at disse skærer hinanden i en vin-

kel på så nær 90° som muligt og ikke under

5.2

Baners længde

Mindst én af banerne skal have en længde af

mindst 650 m. De øvrige baner skal have en

længde af mindst 550 m.

Anm.: Det anbefales, at de øvrige baner ik-

5.3

Baners bredde

En bane skal have mindst nedenstående bred-

de, målt i m:

Tabel 5-1

Kodeciffer

Kodebogstav

ABCDE

1

18

18

23

2

23

23

30

3

30

30

30

45

4

45

45

45

Anm.: Det anbefales ved fastlæggelse af

banebredden at tage hensyn til belægningens

art samt den forventede hyppighed af fore-

5.4

Afstand mellem parallelle baner

Afstanden mellem centerlinierne på parallelle

baner må ikke være mindre end følgende

værdier:

-

210 m for baner med kodeciffer 3 el-

ler 4,

-

150 m for baner med kodeciffer 2 og

-

120 m for baner med kodeciffer 1.

5.5

Baners hældning

5.5.1

Længdehældning

5.5.1.1 Den maksimale højdeforskel må ikke

være større end

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 12

-

1% af banelængden for baner med

kodeciffer 3 og 4 og

-

2% af banelængden for baner med

kodeciffer 1 og 2.

5.5.1.2 Hældningen langs en bane må ikke

på noget punkt overstige følgende værdier:

-

1,25% for baner med kodeciffer 4, dog

at hældningen på første og sidste

fjerdedel af banen ikke må overstige

0,8%,

-

1,5% for baner med kodeciffer 3 og

-

2% for baner med kodeciffer 1 og 2.

5.5.1.3 Hvis ændringer i overfladens hæld-

ning langs banen ikke kan undgås, må for-

skellen mellem to hældninger ikke på noget

sted overstige følgende værdier:

-

1,5% for baner med kodeciffer 3 og 4

og

-

2% for baner med kodeciffer 1 og 2.

5.5.1.3.1 Overgangen mellem to hældninger

langs banen skal udføres i form af en krum

flade med en mindste krumningsradius som

følger:

Tabel 5-2

Kodeciffer

Mindste krumningsradius

Tilsvarende største ændring i hældning

4

30.000 m

0,1% pr. 30 m

3

15.000 m

0,2% pr. 30 m

1 og 2

7.500 m

0,4% pr. 30 m

5.5.1.4 Hvis ændringer i banens længde-

hældning ikke kan undgås, skal følgende be-

tingelser vedrørende sigtelinier være opfyldt:

a.

For baner med kodebogstav C, D eller

E skal hele banens overflade være

synlig fra et hvilket som helst punkt

beliggende 3 m over banen til alle an-

dre punkter beliggende 3 m over ba-

nen inden for mindst den halve ba-

nelængde.

b.

For baner med kodebogstav B skal

hele banens overflade være synlig fra

et hvilket som helst punkt beliggende

2 m over banen til alle andre punkter

beliggende 2 m over banen inden for

mindst den halve banelængde.

c.

For baner med kodebogstav A skal

hele banens overflade være synlig fra

et hvilket som helst punkt beliggende

1,5 m over banen til alle andre punk-

ter beliggende 1,5 m over banen in-

den for mindst den halve banelæng-

de.

5.5.2

Tværhældning

Banens overflade skal indrettes med en tvær-

hældning på mindst 1% bortset fra krydsninger

med taxiveje eller andre baner.

Hældningen må ikke overstige følgende vær-

dier:

-

1,5% for baner med kodebogstav C,

D eller E og

-

2% for baner med kodebogstav A el-

ler B.

Hældningen skal enten udføres med højeste

punkt midt på banen og symmetrisk fald til

begge sider eller med hældning fra den ene

side af banen til den anden.

Anm. 1: Det anbefales, at en bane indrettes

med en hældning fra den ene side af banen til

den anden, hvis de fremherskende vindforhold

i forbindelse med regn medfører, at en sådan

hældning vil resultere i det hurtigste vandafløb.

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 13

Anm. 2: Det anbefales, at overfladens hæld-

ning på tværs af banen er ens i alle tværsnit

bortset fra krydsninger med taxiveje eller an-

5.6

Baners bæreevne

Bæreevnen for hver bane skal bereg-

nes/fastsættes under hensyntagen til den for-

ventede trafik og årstidsvariationerne.

Anm.: Vægten af køretøjer, der anvendes

på flyvepladsen, kan være afgørende, når ba-

5.7

Baners overflade

5.7.1

Overfladen på en bane skal være

jævn og uden uregelmæssigheder, som kan

forårsage nedsat bremsevirkning eller på an-

den måde indvirke på kontrollen med et luft-

fartøj under kørsel på banen i forbindelse med

start og landing.

5.7.2

Overfladen på en bane med fast

belægning skal være således, at acceptabel

bremsevirkning (friktionskoefficient mindst

0,30) opnås, selv om banen er våd.

Anm.: Nærmere oplysninger om friktionsfor-

hold findes i Attachment A til Annex 14, afsnit

7, og Airport Services Manual, part 2.

5.7.3

Baner uden fast belægning skal være

drænet, således at overfladen overalt er fast

og bæredygtig. Der skal endvidere træffes

passende foranstaltninger mod støvgener, der

kan udgøre en flyvesikkerhedsmæssig risiko.

5.7.4

Baner, hvis overflade består af sten

og/eller grus, skal behandles således, at der

ikke forekommer løse sten med en diameter

over 25 mm.

5.7.5

Eventuel bevoksning skal bestå af

græs, der maksimalt må have en højde på 20

cm.

6.

6.1

Generelt

Baneskuldre skal etableres ved baner med

kodebogstav D eller E, hvis banens bredde er

mindre end 60 m.

6.2

Baneskuldres bredde

Baneskuldre skal udstrækkes symmetrisk på

hver side af banen. Den totale bredde af baner

og skuldre må ikke være under 60 m for baner

med kodebogstav D eller E.

6.3

Baneskuldres hældning

Baneskuldres overflade, der støder op til ba-

nen, skal flugte med banens overflade. Tvær-

hældningen må ikke overstige 2,5%.

Baneskuldres bæreevne

Baneskuldre skal være opbygget og konstrue-

ret på en sådan måde og med en sådan bæ-

reevne, at luftfartøjer, som ruller af banen, ikke

udsættes for strukturelle skader.

7.

7.1

Generelt

En bane og en eventuel stopvej skal omkran-

ses af en sikkerhedszone.

Anm.: Ved flyvepladser uden fast belægning

(f.eks. græsbaner) kan sikkerhedszoner under

visse betingelser anvendes til sideforskydning

7.2

Sikkerhedszonens længde

Sikkerhedszonens ydre begrænsning i banens

længderetning skal være beliggende i mindst

følgende

afstand

fra

baneender-

ne/stopvejenderne:

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 14

Kodeciffer

Mindste afstand

2, 3 eller 4

60 m

1

30 m

7.3

Sikkerhedszonens bredde

På begge sider af banen og i hele sikkerheds-

zonens længde skal dens ydre begrænsning

være beliggende i mindst følgende afstand fra

banens centerlinie:

Kodeciffer

Mindste afstand fra centerlinie

3 og 4

75 m

2

40 m

1

30 m

Afstanden fra banekanten til sikkerhedszo-

nens ydre begrænsning skal være mindst 20

m.

7.4

Sikkerhedszonens beskaffenhed

7.4.1

Sikkerhedszonen skal være planeret i

sin fulde udstrækning.

7.4.2

Planeringen og bæreevnen skal være

således, at risikoen for skader reduceres mest

muligt for de luftfartøjer, som banen er bereg-

net til at betjene, hvis disse kører af banen.

7.4.3

Hvor sikkerhedszonen støder op til

en bane med fast belægning, må sikkerheds-

zonens tilslutning ikke ligge højere end bane-

overfladen af hensyn til en effektiv dræning af

vand. Overgangen mellem bane og sikker-

hedszone skal være jævn.

7.4.4

Ved enden af en bane med fast be-

lægning skal sikkerhedszonens overfalde væ-

re i niveau med banens overflade.

Anm.: For at sikre en jævn overgang mel-

lem banens og sikkerhedszonens bæreevne

anbefales det, at banens bærelag udstrækkes

5-10 m ind under sikkerhedszonens overflade.

7.4.5

Sikkerhedszonen i banens forlængel-

se skal ud til en afstand af mindst 30 m have

en sådan beskaffenhed, at erosion hidrørende

fra lufttrykket fra startende luftfartøjer forhin-

dres.

7.4.6

I sikkerhedszonen må der ikke dyrkes

landbrugsafgrøder, bortset fra græs i en højde

op til 40 cm.

7.5

Sikkerhedszonens

længdehæld-

ning

7.5.1

Sikkerhedszonens længdehældning

skal så vidt muligt følge banens hældning og

må ikke overstige følgende værdier:

Kodeciffer

Største længdehældning

4

1,5%

3

1,75%

1 og 2

2%

7.5.2

Hældningsændringer skal være så

små som muligt. Bratte overgange skal und-

gås.

7.6

Sikkerhedszonens tværhældning

7.6.1

Sikkerhedszonens tværhældning skal

være tilstrækkelig til, at ansamling af vand på

overfladen forhindres, og skal være beliggen-

de mellem følgende værdier:

Kodeciffer

Største tværhældning

3 og 4

+ 2,5% og - 2,5%

1 og 2

+ 3,0% og - 3,0%

7.6.2

De inderste 3 m fra banens kant skal

have negativ hældning, der dog ikke må over-

stige 5% målt udefter fra banens kant. Bratte

ændringer i hældningen skal undgås.

8.

Sikkerhedsområder ved ba-

neender

8.1

Et plant område ved baneenden, sik-

kerhedsområdet, skal forefindes ved baner

med kodeciffer 3 eller 4.

8.2

Sikkerhedsområdets bredde skal væ-

re mindst den dobbelte af banebredden.

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 15

Længden, som måles fra sikkerhedszonens

ophør, skal være så stor som muligt, dog

mindst 90 m.

8.3

Genstande i sikkerhedsområdet, som

kan udgøre en fare for luftfartøjer, skal be-

tragtes som hindringer og om muligt fjernes.

8.4

Sikkerhedsområdets overflade må ik-

ke gennemskære start/stigefladen. Negativ

hældning må højst udgøre 5%. Overgangen

mellem hældninger skal være så gradvis som

muligt.

8.5

Tværhældningen på sikkerhedsom-

rådet skal ligge mellem + 5% og - 5%.

8.6

Sikkerhedsområdet skal have en så-

dan bæreevne og være således konstrueret,

at et luftfartøj, som måtte befinde sig i områ-

det, ikke beskadiges væsentligt.

9.

9.1

Generelt

Hvis et hindringsfrit stigeområde etableres i

forlængelse af en bane i stedet for at forlænge

selve banen, skal stigeområdet udformes som

angivet i dette afsnit.

9.2

Hindringsfrie stigeområders læng-

de

Et hindringsfrit stigeområdes længde må ikke

overstige 50% af vedkommende banes TORA.

9.3

Hindringsfrie stigeområders belig-

genhed og udstrækning

9.3.1

Et hindringsfrit stigeområde skal ligge

inden for et areal, som koncessionshaver har

hel eller delvis rådighed over.

9.3.2

Det hindringsfri stigeområdes ydre

begrænsning skal på begge sider af banens

forlængede centerlinie være beliggende i en

afstand af mindst 75 m fra centerlinien.

9.4

Hindringsfrie stigeområders hæld-

ninger

9.4.1

Overfladen inden for et hindringsfrit

stigeområde må ikke gennemskære et plan,

som har en positiv hældning på 1,25% (1:80).

9.4.2

Planets nedre begrænsning er en

vandret linie gennem og vinkelret på banens

centerlinie i det punkt, hvor den for banen be-

regnede TORA slutter, jf. pkt. 4.7.

9.4.3

Negativ hældning i et hindringsfrit sti-

geområde må højst udgøre 5%.

Anm. 1: Statens Luftfartsvæsen vil i de enkelte

tilfælde kunne vurdere, om større hældninger

vil kunne tillades. Negativ hældning af et hin-

dringsfrit stigeområde kan forårsage pludseligt

tab af "jordeffekt" for et startende luftfartøj med

efterfølgende risiko for, at luftfartøjet ikke kan

holde den beregnede stigeprofil over det hin-

dringsfri stigeområde.

Anm. 2: Når hældningen af overfladen inden

for et hindringsfrit stigeområde er lille, eller

middelhældningen er positiv, anbefales det at

undgå tværhældninger. Inden for et område,

der begrænses af banekanternes forlængel-

ser, bør hældninger stort set falde sammen

med banens hældninger. Begrænsede for-

dybninger som f.eks. krydsende grøfter vil

10.

10.1

Generelt

Hvis en stopvej etableres for at forlænge

ASDA, skal den udføres som angivet i dette

afsnit.

10.2

Stopvejes bredde

En stopvej skal have samme bredde som den

tilstødende bane.

10.3

Stopvejes hældninger

10.3.1 Hældninger og hældningsændringer

på en stopvej skal opfylde de begrænsninger,

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 16

som er angivet i pkt. 5.5 for den tilsluttende

bane.

10.3.1.1 Begrænsningerne i pkt. 5.5.1.2 ved-

rørende hældning på første og sidste fjerdedel

af banen behøver dog ikke at være opfyldt.

10.3.1.2 Ved tilslutning mellem en bane og en

stopvej må den maksimale hældningsændring

højst være 0,3% pr. 30 m for baner med kode-

ciffer 3 og 4 og 0,6% pr. 30 m for baner med

kodeciffer 1 og 2.

10.4

Stopvejes bæreevne

En stopvej skal have en sådan bæreevne, at

de luftfartøjstyper, banen er beregnet for, uden

risiko kan anvende denne ved afbrudt start.

10.5

Stopvejes overflade

Overfladen på en stopvej med fast belægning

skal være således, at acceptabel bremsevirk-

ning (friktionskoefficient mindst 0,30) opnås,

selv om banen er våd.

Anm.: Nærmere oplysninger om friktionsfor-

hold findes i Attachment A til Annex 14, afsnit

11.

11.1

Generelt

11.1.1 Rulleveje skal etableres mellem ba-

ner og standpladser.

Anm. 1: Trafikkapaciteten på en bane kan

øges gennem indretning af rullebaner, udfor-

met for afkørsel fra banen med høj hastighed.

Anm. 2: Hvis rulleveje ikke er ført helt frem til

baneenden, kan det være nødvendigt at an-

lægge vendeområder for luftfartøjer ved bane-

enden. Sådanne områder kan også være for-

delagtige langs banen for at mindske behovet

for kørsel over lang afstand.

Anm. 3: Nærmere oplysning om udformning af

rulleveje findes i Annex 14, Volume I, afsnit 3,

og Aerodrome Design Manual.

11.1.2 Rulleveje skal udformes således, at

afstanden mellem det ydre hjul på understellet

og rullevejens kant ikke er mindre end følgende

værdier, hvis førerkabinen på det dimensione-

rende luftfartøj befinder sig over rullevejens

centerlinie:

Tabel 11-1

Kodebogstav

Mindste hjulafstand til rullevejskant

A

1,5 m

B

2,25 m

C

3,0 m

hvis rullevejen skal godkendes til luftfartøjer med hjulafstand på

mindre end 18 m

4,5 m

hvis rullevejen skal godkendes til luftfartøjer med hjulafstand på 18

m eller derover

D, E

4,5 m

Anm.: Der henvises til figur 11-1.

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 17

Figur 11-1 Rullevejskurve

11.2

Rullevejs bredde

Rulleveje skal på lige strækninger have

mindst følgende bredde:

Tabel 11-2

Kodebogstav

Rullevejsbredde

A

7,5 m

B

10,5 m

C

15,0 m

hvis rullevejen skal godkendes til luftfartøjer med hjulafstand på

mindre end 18 m

18,0 m

hvis rullevejen skal godkendes til luftfartøjer med hjulafstand på 18

m eller derover

D

18,0 m

hvis rullevejen skal godkendes til luftfartøjer med hjulafstand på

mindre end 9 m

23,0 m

hvis rullevejen skal godkendes til luftfartøjer med hjulafstand på 9

m eller derover

E

23,0 m

11.3

Kurver på rulleveje

Retningsændringer på rulleveje skal begræn-

ses mest muligt.

11.4

Rullevejes placering

Bortset fra rullevejes tilslutninger til baner må

afstanden mellem centerlinier på rulleveje

indbyrdes og afstanden mellem rulleveje og

baner ikke være mindre end følgende værdier:

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 18

Tabel 11-3

Afstand mellem banecenterlinie og rulle-

vejscenterlinie i meter

Kodebogstav

Kodeciffer

1234

Afstand mellem centerlinierne på to

rulleveje i meter

A

B

C

D

E

37,5

42,0

47,5

52,0

93,0

101,0

101,0

107,5

23,75

33,5

44,0

66,5

80,0

11.5

Rullevejes hældninger og hæld-

ningsændringer

11.5.1 Rullevejes længdehældning skal væ-

re så lille som mulig og må ikke overstige ne-

denstående værdier:

Kodebogstav

Største længdehældning

C, D og E

1,5%

A og B

3%

11.5.2 Overgangen mellem to hældninger

langs rullevejen skal udføres i form af en krum

flade med en mindste krumningsradius som

følger:

Kodebog-

Mindste

Tilsvarende

stav

krumnings-

største hæld-

radius

ningsændring

C, D og E

3.000 m

1% pr. 30 m

A og B

2.500 m

1% pr. 25 m

11.5.3 Hvis ændringer i rullevejens længde-

hældning ikke kan undgås, skal følgende be-

tingelser vedrørende sigtelinier være opfyldt:

a.

For baner med kodebogstav C, D og

E skal hele rullevejens overflade væ-

re synlig indtil en afstand af 300 m fra

et hvilket som helst punkt beliggende

3 m over rullevejen.

b.

For baner med kodebogstav B skal

hele rullevejens overflade være synlig

indtil en afstand af 200 m fra et hvil-

ket som helst punkt beliggende 2 m

over rullevejen.

c.

For baner med kodebogstav A skal

hele rullevejens overflade være synlig

indtil en afstand af 150 m fra et hvil-

ket som helst punkt beliggende 1,5 m

over rullevejen.

11.5.4 Rullevejens overflade skal indrettes

med en tværhældning, der dog ikke må over-

stige følgende værdier:

Kodebogstav

Største tværhældning

C, D og E

1,5%

A og B

2,0%

11.6

Rullevejes bæreevne

For hver bane skal bæreevnen på mindst én

af de tilsluttende rulleveje svare til banens bæ-

reevne.

11.7

Rullevejes overflade

11.7.1 Overfladen på en rullevej skal være

jævn og uden uregelmæssigheder, som kan

forårsage skade på kørende luftfartøjer.

11.7.2 Overfladen på en rullevej med fast

belægning skal være således, at acceptabel

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 19

bremsevirkning (friktionskoefficient mindst

0,30) opnås, selv om rullevejen er våd.

11.7.3 Rulleveje uden fast belægning skal

være drænet, således at overfladen overalt er

fast og bæredygtig. Der skal endvidere træffes

passende foranstaltninger mod støvgener, der

kan udgøre en flyvesikkerhedsmæssig risiko.

11.8

Skuldre ved rulleveje

11.8.1 Hvis skuldre ved rulleveje etableres,

skal de have samme bredde på begge sider af

rullevejen og skal sammen med rullevejen på

lige strækninger have en totalbredde på

mindst:

Kodebogstav

Mindste totalbredde

E

44 m

D

38 m

C

25 m

11.8.2 Hvis rulleveje, som ikke har skuldre

med fast belægning, påregnes anvendt af jet-

luftfartøjer, skal sikkerhedszonens overflade

have en sådan beskaffenhed, at ingen løse

genstande suges ind i motorerne, og at erosi-

on hidrørende fra lufttrykket fra luftfartøjer for-

hindres.

Anm.: Det anbefales, at overgangen mellem

rullebanen og overfladen ved siden af denne

ved baner med kodebogstav C, D og E udfø-

11.9

Sikkerhedszoner omkring rulleveje

11.9.1 En rullevej skal omgives af en sikker-

hedszone.

11.9.2 På begge sider af rullevejen og i hele

rullevejssikkerhedszonens længde skal sik-

kerhedszonens ydre begrænsning være belig-

gende i mindst følgende afstand fra rulleve-

jens centerlinie:

Kodebogstav

Mindste afstand

A

16,25 m

B

21,5 m

C

26,0 m

D

40,5 m

E

47,5 m

11.9.3 Overgangen mellem en rullevej og

sikkerhedszonen skal være jævn. De inderste

3 m af sikkerhedszonen fra rullevejens kant

skal have negativ hældning, der dog ikke må

overstige 5% målt udefter fra rullevejens kant.

Bratte ændringer i hældningen skal undgås.

11.9.4 Sikkerhedszonens tværhældning skal

være tilstrækkelig til, at ansamling af vand på

overfladen forhindres, og skal være beliggen-

de mellem følgende værdier:

Kodebogstav

Største tværhældning

C, D og E

+2,5% og -5%

A og B

+3% og -5%

11.9.5 En stigende tværhældning i rulleve-

jens sikkerhedszone uden for det regulerede

terræn må ikke overstige 5% i forhold til vand-

ret.

11.9.6 Sikkerhedszonen skal være planeret

ud til mindst følgende afstande fra rullevejens

centerlinie:

Kodebogstav

Mindste afstand

A

11,0 m

B, C

12,5 m

D

19,0 m

E

22,0 m

12.

Ventepositioner og venteom-

råder

12.1

En venteposition skal etableres ved

tilslutninger mellem rulleveje og baner.

12.2

Hvis et venteområde etableres på

grund af trafikintensiteten, skal venteområdet

opfylde kravene i dette afsnit.

12.3

Afstanden mellem en venteposition

eller et venteområde og banens centerlinie må

ikke være mindre end:

Kodeciffer

Mindste afstand

1

30 m

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 20

2

40 m

3 og 4

75 m

12.4

For venteområder gælder samme

krav til hældning, bæreevne og overfladebe-

skaffenhed som for de tilknyttede rulleveje.

13.

Forpladser, herunder stand-

13.1

Generelt

13.1.1 Der skal etableres forpladser, hvor af-

og påtagning af passagerer og gods samt be-

tjening af luftfartøjer kan ske uden gener for

flyvepladstrafikken.

Anm. 1: Det anbefales, at forpladsernes stør-

relse er tilpasset flytrafikkens omfang ved

maksimal trafikintensitet. Der bør tages hen-

syn til eventuelle fremtidige udvidelser.

Anm. 2: Vedrørende sikkerhedsafstande mel-

lem rulleveje og luftfartøjer på forpladser hen-

vises til Annex 14, Volume I, afsnit 3.

13.1.2 Forpladser skal placeres, således at

parkerede luftfartøjer ikke gennemskærer de

hindringsfri flader.

13.2

Forpladsers bæreevne

Bæreevnen for en forplads skal beregnes un-

der hensyntagen til den forventede trafik og til,

at forpladser er udsat for større trafiktæthed

end baner og for større belastninger fra lang-

somtgående og stillestående luftfartøjer.

13.3

Forpladsers overflade

Overfladen på en forplads skal kunne holdes

fri for løse sten og andre genstande, som kan

forårsage skader på luftfartøjer og motorer.

Der skal endvidere træffes passende foran-

staltninger mod støvgener, der kan udgøre en

flyvesikkerhedsmæssig risiko.

13.4

Forpladsers hældning

For at forhindre ansamlinger af vand skal for-

pladser indrettes med en hældning. På stand-

pladser må hældningen ikke overstige 1%.

13.5

Standpladsers sikkerhedsafstand

13.5.1 Standpladser skal have en sådan

størrelse og udformning, at de luftfartøjer, de

er beregnet til at betjene, kan anvende dem

uden risiko.

13.5.2 Standpladser skal etableres således,

at afstanden mellem luftfartøjer, der påregnes

opstillet på de enkelte standpladser og mellem

luftfartøjer og nærliggende bygninger og hin-

dringer mindst udgør følgende:

Kodebogstav

Mindste

sikkerhedsaf-

stand

A

3 m (se anm.)

B

3 m

C

4,5 m

D og E

7,5 m

Anm.: Denne afstand kan også anvendes

på forpladser for flyvepladser med banekode-

bogstav C, D eller E, hvis forpladsen kun an-

vendes af luftfartøjer, som kan benytte baner

13.6

Fortøjningsgrej

Forpladser skal være forsynet med fortøj-

ningsgrej, hvor det findes nødvendigt for de

luftfartøjer, som pladsen er beregnet på at be-

tjene. Hver enkelt fortøjningsanordning skal

kunne modstå en belastning på 13 kN. For

fortøjning af flermotorede luftfartøjer skal hver

anordning kunne modstå en belastning på 17

kN.

Anm.: Det anbefales, at fortøjningsmateriel

udføres som faste anordninger, f. eks. wirer

14.

14.1

Generelt

14.1.1 For at beskytte luftfartøjer på jorden

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 21

og i luften i forbindelse med start og landing

skal der tilvejebringes hindringsfrihed over de

flader, som efterfølgende er beskrevet, jf. figur

14-1 og tabel 15-1.

14.1.2 De flader, der er nævnt i dette afsnit,

skal være sikret ifølge lov om luftfart, §§ 62-

65, medmindre Trafikministeriet fastsætter an-

det.

14.1.3 For flyvepladser med baner uden fast

belægning med kodeciffer 1 eller 2 kan der

opnås dispensation for sikringen af indflyvnin-

gen. Udgifter til fjernelse eller afmærkning af

hindringer, der gennemskærer de hindrings-

begrænsende flader, afholdes af koncessi-

onshaveren. For flyvepladser, hvor fjernelse

eller afmærkning af sådanne hindringer ikke

gennemføres, bortfalder koncessionen til drift

af flyvepladsen som offentlig flyveplads.

14.2

Konisk flade

Den koniske flade skal udformes med en posi-

tiv hældning bort fra den ydre begrænsning af

horisontalfladen.

14.3

Horisontalflade

14.3.1 Horisontalfladen består af to eller fle-

re cirkelafsnit beliggende i et vandret plan over

en flyveplads og dens omgivelser.

14.3.2 Radierne skal måles fra følgende

punkter:

a.

Ved baner med kodeciffer 1 og 2 fra

banens midtpunkt.

b.

Ved baner med kodeciffer 3 eller 4 fra

hver banes endepunkt.

14.4

Indflyvningsflade og indflyvnings-

område

14.4.1 Et indflyvningsområde, der er projek-

tionen af indflyvningsfladen, begrænses af

a.

en indre kant af nærmere fastsat

længde, vinkelret på banens centerli-

nie,

b.

to sidekanter, som udgår fra den in-

dre kants ender, og som divergerer

ens fra banens forlængede centerli-

nie og

c.

en ydre kant, parallel med inderkan-

ten.

14.4.2 Indflyvningsfladens nedre begræns-

ning udgøres af en vandret linie i det lodrette

plan, som skærer indflyvningsområdet i dets

inderkant, og som ligger i en nærmere fastsat

afstand fra tærsklen og i samme niveau som

tærsklens midtpunkt.

14.4.3 Indflyvningsfladens hældning over

vandret plan måles i det lodrette plan gennem

banens centerlinie.

14.5

Overgangsflader

14.5.1 Overgangsfladerne er beliggende

mellem sikkerhedszonens ydre begrænsning,

indflyvningsfladerne og horisontalfladen.

14.5.2 Overgangsfladernes begrænsning er

som følger:

a.

Den nedre begrænsning udgår fra

skæringen af indflyvningsfladens kant

med horisontalfladen og strækker sig

langs indflyvningsfladen til dennes

indre kant og derfra langs sikker-

hedszonen parallelt med banens

centerlinie.

b.

Den øvre begrænsning er beliggende

i horisontalfladen.

14.5.2.1 Koten til ethvert punkt på overgangs-

fladernes nedre begrænsning skal

a.

langs med kanten af indflyvningsfla-

den være lig med koten til indflyv-

ningsfladen i dette punkt og

b.

langs sikkerhedszonen være lig med

koten til det nærmeste punkt på ba-

necenterlinien eller dennes forlæn-

gelse.

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 22

14.5.3 Overgangsfladernes hældning over

vandret plan måles i det lodrette plan vinkelret

på banens centerlinie.

14.6

Udflyvningsflade

14.6.1 Udflyvningsfladen er en flade belig-

gende for enden af et hindringsfrit stigeområ-

de.

14.6.2 Udflyvningsfladen begrænses af

a.

en indre vandret kant af nærmere

fastlagt længde vinkelret på banens

centerlinie i en nærmere fastsat af-

stand fra baneenden eller enden af et

eventuelt hindringsfrit stigeområde og

b.

to sider, der udgår fra den indre kants

endepunkter, og som divergerer lige

meget fra udflyvningsretningen indtil

en nærmere fastsat bredde, der her-

efter forbliver konstant til indflyv-

ningsfladens afslutning.

14.6.2.1 Koten til ethvert punkt i udflyvnings-

fladens indre begrænsning skal være lig med

koten til det højeste punkt i den forlængede

centerlinie mellem baneenden og den indre

kant. Hvis et hindringsfrit stigeområde er

etableret, skal koten for den indre begræns-

ning være lig med koten til det højeste punkt i

stigeområdets centerlinie.

14.6.3 Udflyvningsfladens hældning over

vandret plan måles i det lodrette plan gennem

banens centerlinie.

Figur 14-1 Principskitse af hindringsfri flader

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 23

15.

Begrænsning og fjernelse af

15.1

Generelt

15.1.1 Der skal fastsættes følgende hin-

dringsbegrænsende flader:

-

For hver flyveplads: Konisk flade og

horisontalflade.

-

For hver bane, som benyttes til lan-

ding: Indflyvningsflade og overgangs-

flade.

-

For hver bane, der benyttes til start:

Udflyvningsflade.

Anm.: Hvor start og landing finder sted i

begge baneretninger, vil det normalt være

unødvendigt at fastsætte en udflyvningsflade.

15.1.2 Nye genstande eller forlængelse af

eksisterende genstande må ikke gennemskæ-

re en hindringsbegrænsende flade.

15.1.2.1 Hvor der inden for de hindringsbe-

grænsende fladers projektion på jorden findes

en vej, der er åben for trafik med køretøjer,

eller en jernbane, skal hindringsfrihed be-

dømmes ud fra en højde af motorkøretøjer på

5 m og jernbanevogne på 7 m.

15.2

Konisk flade, horisontalflade, ind-

flyvningsflade og overgangsflade

15.2.1 Den koniske flades, indflyvningsfla-

dens og overgangsfladens hældninger samt

horisontalfladens højde må ikke overstige ne-

denstående værdier. De øvrige dimensioner for

fladerne må ikke være mindre end angivet i ta-

bel 15-1.

Tabel 15-1

Flader

Kodeciffer

1234

Konisk flade:

Hældning

Sluthøjde over horisontalflade

5%

35 m

5%

55 m

5%

75 m

5%

100 m

Horisontalflade:

Højde

Radius

45 m

2000 m

45 m

2500 m

45 m

4000 m

45 m

4000 m

Indflyvningsflade:

Længde af indre kant

Afstand fra tærskel

Divergens til hver side

Længde

Hældning

60 m

30 m

10%

1600 m

5%

80 m

60 m

10%

2500 m

4%

150 m

60 m

10%

3000 m

3,33%

150 m

60 m

10%

3000 m

2,5%

Overgangsflade:

Hældning

20%

20%

14,3%

14,3%

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 24

15.2.2 Hvis den hindringsfrihed til indflyv-

nings- og overgangsfladerne, der er krævet i

henhold til foranstående, ikke kan tilvejebrin-

ges, skal landingstærsklen flyttes ind på ba-

nen, således at den krævede hindringsfrihed

kan opnås.

15.2.3 Eksisterende genstande, der gen-

nemskærer de flader, der er nævnt under pkt.

15.2, skal fjernes.

Anm.: På grund af tvær- eller længdehæld-

ninger i en sikkerhedszone kan dele af ind-

flyvningsfladens indre kant ligge under sikker-

hedszonens øvrige niveau. I sådanne tilfælde

er det ikke påkrævet at planere sikkerhedszo-

nen, således at dens niveau falder sammen

med indflyvningsfladens niveau. Det er i så-

danne tilfælde heller ikke påkrævet, at terræn

eller genstande, som er beliggende over ind-

flyvningsfladen, men under sikkerhedszonens

niveau, fjernes, medmindre sådanne hindrin-

ger må betragtes som en fare for beflyvning af

15.3

Udflyvningsflade

15.3.1 Udflyvningsfladens hældning må ikke

overstige nedenstående værdi. De øvrige di-

mensioner må ikke være mindre end angivet i

tabel 15-2.

Tabel 15-2

Kodeciffer

1

2

3 og 4

Længde af indre kant

Afstand fra baneende enten

eller længden af et eventuelt hindringsfrit stigeområde

60 m

30 m

80 m

60 m

180 m

60 m

Divergens på hver side

Slutbredde

dog at bredden for kodeciffer 3 og 4 skal udføre 1800 m,

hvis starten indebærer en drejning med kursændringer

større end 15

°

og VMC-nat operationer er tilladt.

10%

380 m

10%

580 m

12,5%

1200 m

Længde

1600 m

2500 m

15000 m

Hældning

5%

4%

2%

Anm.: Alle afstande er angivet horisontalt.

15.3.2 Eksisterende genstande, der gen-

nemskærer udflyvningsfladen, skal fjernes.

Anm.: På grund af tværhældning i en sik-

kerhedszone eller et hindringsfrit stigeområde

kan dele af udflyvningsfladens indre kant ligge

under sikkerhedszonens eller stigeområdets

niveau. I sådanne tilfælde er det ikke påkræ-

vet at planere sikkerhedszonen eller stigeom-

rådet, således at disses niveau falder sammen

med udflyvningsfladens indre kant. Det er i

sådanne tilfælde heller ikke påkrævet at fjerne

terræn eller genstande, som er beliggende

over udflyvningsfladen ud over sikkerhedszo-

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 25

nens eller stigeområdets begrænsninger, men

under sikkerhedszonens eller stigeområdets

niveau, medmindre sådanne hindringer må

betragtes som en fare for beflyvning af flyve-

pladsen. Under tilsvarende omstændigheder

kan fjernelse af terræn eller hindringer undla-

des, hvor der forekommer forskelle i tvær-

hældninger ved grænsen mellem sikkerheds-

15.4

Andre genstande

15.4.1 Genstande, som ikke gennemskærer

indflyvningsfladen, men som kan have indfly-

delse på placering og funktion af visuelle eller

ikke-visuelle hjælpemidler, skal fjernes.

15.4.2 Genstande, såsom luftledninger, frit-

stående master eller stolper, som ikke gen-

nemtrænger ud- eller indflyvningsflader, kan,

hvis de er placeret tæt ved en flyveplads, af

Statens Luftfartsvæsen kræves fjernet, hvis

Statens Luftfartsvæsen skønner, at de kan

frembyde en fare for luftfartøjer.

15.4.3 Medmindre det er nødvendigt på

grund af deres luftfartsmæssige funktion, må

genstande ikke forefindes på baner, bane-

skuldre, i sikkerhedszoner eller sikkerheds-

områder eller inden for en afstand fra rulleve-

jes centerlinie, der er mindre end nedenfor

angivet.

Kodebogstav

A

16,25 m

B

21,50 m

C

26,00 m

D

40,50 m

E

47,50 m

15.4.3.1 Hvis det er nødvendigt på grund af

dens luftfartsmæssige funktion, at en gen-

stand skal anbringes inden for de områder,

der er nævnt i pkt. 15.4.3, skal genstanden

placeres og konstrueres på en sådan måde, at

risikoen for skade ved påkørsel begrænses

mest muligt.

15.4.4 I det hindringsfri stigeområde må der

ikke forefindes genstande, som kan udgøre en

fare for luftfartøjer.

15.4.4.1 Genstande, som på grund af deres

luftfartsmæssige funktion forefindes i det hin-

dringsfri stigeområde, må dog gennemskære

det plan, der er nævnt i pkt. 9.4.1, med højst 1

m under forudsætning af, at den pågældende

genstand er udført som letvægtskonstruktion

og forsynet med brudkoblinger.

16.

16.1

Vindpose

16.1.1 På en flyveplads skal forefindes

mindst én vindpose anbragt således, at den er

synlig fra luftfartøjer i luften og overalt på ma-

nøvreområdet og således, at den ikke påvir-

kes af luftstrømme omkring nærliggende gen-

stande eller bygninger.

16.1.2 Vindposen skal være kegleformet, og

dens længde, største åbningsdiameter og

mindste åbningsdiameter skal være henholds-

vis 3,6 m, 0,9 m og 0,30 m. Vindposen skal

være fremstillet af et sådant stof, at den giver

en klar angivelse af vindretningen og en om-

trentlig angivelse af vindens styrke. Vindposen

skal være opdelt i 5 lige brede bånd beståen-

de af 3 røde og 2 hvide bånd. Der henvises til

figur 16-2.

Anm.: På vindposer kan der anbringes et

logo, hvis højde og længde ikke må overstige

16.2

Signalplads

16.2.1 En signalplads skal forefindes på en

flyveplads, hvor tovejs radioforbindelse med

flyvepladsen ved start og landing ikke kræves.

16.2.2 Signalpladsen skal bestå af en jævn,

vandret flade med kvadratisk form og et side-

mål på mindst 9 m. Det skal omgives af en

hvid grænsemarkering med en bredde på

mindst 0,3 m.

16.2.3 Signalpladsen skal have mørk bag-

grund, således at god kontrast til jordsignaler

kan opnås. Området skal være synligt fra alle

retninger i en vinkel på 10

°

eller mere over

vandret fra en højde af 300 m.

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 26

16.2.4 Til anvendelse på signalpladsen skal

der forefindes mindst følgende signaler:

a.

Signal for landingsforbud.

b.

Signal for iagttagelse af særlige for-

sigtighedsregler under indflyvning og

landing.

c.

Signal for påbud om anvendelse af

baner og rulleveje.

Hvor der er behov for det, skal der endvidere

forefindes følgende signaler:

d.

Signal for start- og landingsretninger

(landings-T).

e.

Signal for påbud om højretrafik.

f.

Signal for igangværende svæveflyv-

ning.

Anm.: Der henvises til figur 16-1 og figur 16-

2.

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 27

---

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 29

17.

Dagmarkering af anlæg med

17.1

Generelt

17.1.1 Hvis to eller flere baner krydser hin-

anden, skal den primære banes markering,

bortset fra banekantmarkeringen, føres igen-

nem krydset, medens de sekundære baners

markering skal afbrydes.

Anm.: Ved bedømmelsen af, hvilke baner

der skal betragtes som primære og sekundæ-

re, anbefales det at tage hensyn til, om banen

benyttes til instrumentflyvning eller ej.

17.1.2 Hvis en bane krydser en rullevej, skal

banens markering føres igennem krydset dog

således, at banekantmarkeringen afbrydes.

Anm.: Hvis en bane krydser en rullevej, der

tjener som til- eller frakørselsvej fra banen,

anbefales det at udføre markeringen som vist

på figur 17-1.

17.1.3 Banemarkeringer skal udføres i hvid

farve.

Anm. 1: Det anbefales med lys banebelæg-

ning at omgive markeringer med en sort linie.

Anm. 2: Det anbefales at anvende en type

maling, der begrænser risikoen for ujævn

bremsevirkning mest muligt.

17.1.4 Markeringen på rullevej og stand-

plads skal udføres i gul farve.

17.1.5 Markeringen af sikkerhedslinier på

forplads skal udføres med en farve, der udgør

god kontrast til de farver, der er anvendt på

standpladsen.

17.2

Banenummer

17.2.1 Baner skal ved tærsklen være forsy-

net med banenummermarkering.

17.2.2 Banenummeret skal placeres ved

tærsklen som vist på figur 17-2.

17.2.3 Banenummeret skal bestå af et 2-

cifret tal, som ved parallelbaner skal suppleres

med et bogstav. De 2 tal skal angive centerli-

niens kompasretning mod magnetisk nord for

ankommende luftfartøjer i hele 10

°

. For kom-

pasretning mindre end 95

°

skal første ciffer

være 0.

17.2.4 Ved parallelle baner skal banenum-

rene suppleres med et bogstav i overens-

stemmelse med nedenstående fra venstre til

højre set i indflyvningsretningen:

For 2 parallelle baner: L, R

For 3 parallelle baner: L, C, R

17.2.5. Tal og bogstaver skal udformes som

vist på figur 17-3. De angivne størrelser er mi-

nimumsværdier. Hvor tallene står inden for

tærskelmarkeringen, skal tallene være så sto-

re, at de udfylder mellemrummet mellem lini-

erne.

17.3

Banecenterlinie

17.3.1 Banecenterlinien skal markeres på

alle baner mellem baneendeidentifikationerne,

jf. dog pkt. 17.1.1.

17.3.2 Banecenterlinien skal bestå af en se-

rie ensartede linier og mellemrum. Liniernes

længde samt et mellemrum må ikke være

mindre end 50 m eller mere end 75 m. Hver li-

nies længde skal mindst være 30 m eller svare

til mellemrummets længde, hvis dette er større

end 30 m.

17.3.3 Linierne skal have en bredde af 0,3

m.

17.4

Banetærskel

17.4.1 Tærsklerne skal være forsynet med

tærskelmarkering.

Anm.: Nærmere beskrivelse af en marke-

ring, der er tilfredsstillende for at tilkendegive

en hældning umiddelbart før tærsklen, findes i

Aerodrome Design Manual, Part 4.

17.4.2 Linierne i en tærskelmarkering skal

udgå 6 m fra tærsklen.

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 30

17.4.3 Banetærskelmarkeringen skal bestå

af en række ensartede linier på langs af bane-

retningen symmetrisk omkring banens center-

linie, jf. figur 17-2, for baner med en bredde på

45 m. Antallet af linier skal, afhængig af ba-

nens bredde, udgøre følgende:

Banebredde

Antal

18 m

4

23 m

6

30 m

8

45 m

12

60 m

16

17.4.4 Linierne skal anbringes parallelt med

banecenterlinien enten ud til en afstand af 3 m

fra banekanten eller til en afstand af 27 m på

begge sider af banecenterlinien, således at

den mindste afstand mellem linierne tilveje-

bringes, når hensyn tages til antallet af linier,

jf. pkt. 17.4.3. Linierne skal mindst være 30 m

lange og ca. 1,80 m brede med et mellemrum

på 1,80 m bortset fra linierne nærmest bane-

centerlinien, som skal være adskilt med det

dobbelte mellemrum.

17.4.5 I tilfælde af en permanent forskudt

tærskel eller i tilfælde, hvor baneenden ikke

danner en ret linie vinkelret på banecenterlini-

en, skal tærskelmarkeringen suppleres med

en mindst 1,80 m bred tværlinie.

17.4.6 Pile

17.4.6.1 I tilfælde af permanent forskudt tær-

skel skal den del af banen, der ligger foran

den forskudte tærskel, forsynes med pile i

overensstemmelse med figur 17-4 (B).

17.4.6.2 En midlertidig forskudt tærskel skal

markeres som vist på figur 17-4 (A) eller 17-4

(B). Centerliniemarkeringen skal ændres til en

markering med pile.

Anm. 1: Det anbefales at tilsløre al anden

markering uden for den midlertidig forskudte

tærskel.

Anm. 2: I tilfælde af en rent midlertidig tær-

skelflytning vil bemaling af banen kunne und-

lades og erstattes af anden form for marke-

ring, jf. figur 16-1 og figur 16-2.

Anm. 3: Hvor banearealet uden for den for-

skudte tærskel er uegnet til kørsel med luft-

fartøjer, skal dette markeres som angivet ne-

17.5

Sætningszonemarkering

17.5.1 Hvis en sætningszonemarkering ud-

føres, skal den udformes som angivet i dette

pkt.

Anm.: Det anbefales at udføre en sætnings-

zonemarkering på baner, hvis bredde oversti-

ger 23 m.

17.5.2 En sætningszonemarkering skal be-

stå af rektangulære linier symmetrisk placeret

på hver sin side af banecenterlinien. Antallet af

parvist anbragte linier skal andrage følgende:

Banelængde

Liniepar

Mindre end 900 m

1

900 m, men mindre end 1200 m

2

1200 m, men mindre end 1500 m

3

1500 m, men mindre end 2100 m

4

2100 m eller mere

6

17.5.3 De linier, der er vist på figur 17-5 (A),

skal mindst være 22,5 m lange og mindst 3 m

brede. De linier, der er vist på figur 17-5 (B),

skal være mindst 22,5 m lange og 1,8 m brede

med en afstand på 1,5 m mellem de tilstøden-

de linier. Afstanden mellem de parvist an-

bragte liniers inderside skal fortrinsvis andra-

ge 18 m og må i intet tilfælde være mindre end

18 m eller mere end 22,5 m. Et par linier skal

anbringes for hver 150 m banelængde begyn-

dende fra banetærsklen.

17.5.4 Sætningszonemarkering med indko-

det afstandsangivelse, jf. figur 17-5 (B), frem-

står ud fra grundformen ved, at hvert liniepar

erstattes med grupper fra 2 x 1 til 2 x 3 linier af

en minimal bredde på 1,8 m med mellemrum

på ikke mindre end 1,5 m. Grupperne placeres

i relation til tærsklen som i pkt. 17.5.3, idet

gruppen med flest linier placeres nærmest

tærsklen, medens et liniepar afslutter sæt-

ningszonen. De mellemliggende gruppemar-

keringer tildeles jævnt et voksende antal linier i

retning mod tærsklen, idet en nødvendig gen-

tagelse af samme gruppemarkering prioriteres

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 31

fra grupper med flest linier mod grupper med

færre linier.

17.6

Banekantmarkering

Banekanterne skal forsynes med en bane-

kantmarkering.

Anm. 1: Det anbefales, at banekantmarkerin-

gen består af to linier anbragt symmetrisk i en

afstand af 30 m fra banecenterlinien for baner

med en banebredde på mindst 60 m og ellers

umiddelbart op ad banekanten.

Anm. 2: Det anbefales, at banekantlinierne får

en bredde på mindst 0,9 m på baner med en

bredde af 30 m eller mere og i øvrigt mindst

17.7

Rullevejscenterlinie

17.7.1 Rulleveje skal forsynes med en cen-

terliniemarkering for at tilvejebringe vejledning

ved kørsel fra banecenterlinien til den del af

forpladsen, hvor standpladsmarkeringen be-

gynder.

17.7.2 Rullevejscenterlinien skal markeres

på alle lige strækninger og i kurver, således at

markeringen fortsætter fra de lige strækninger

i en konstant afstand fra kurvens yderside, jf.

figur 11-1.

Anm.: Hvor en rullevej tjener som udkørsel

fra banen, anbefales det at markere rulle-

vejscenterlinien som vist på figur 17-1. Endvi-

dere anbefales det at forlænge markeringen af

rullevejscenterlinien parallelt med banecenter-

linien over en afstand på mindst 60 m efter de

to markeringers sammenløb, hvor kodecifret

er 3 eller 4, og over en afstand af mindst 30 m,

hvor kodecifret er 1 eller 2.

17.7.3 For rulleveje i tilknytning til baner med

fast belægning kan Statens Luftfartsvæsen

kræve, at der etableres afmærkning af rulle-

vejskanter.

17.7.4 Rullevejscenterlinien skal bestå af en

mindst 15 cm bred ubrudt linie, der føres frem

til ventepositionsmarkeringen som angivet på

figur 17-1.

17.8

Ventepositionsmarkering

Mindst én venteposition skal markeres på en

rullevej med indføring i en startbane og med

en udformning som angivet på figur 17-1.

17.9

Rullevejskrydsmarkering

17.9.1 Markering af krydsninger mellem rul-

leveje skal have form af en enkelt linie med

mellemrum som vist på figur 17-1.

Anm.: Det anbefales, at krydsninger mellem

to rulleveje markeres, hvis det findes ønskeligt

at angive en særlig stopposition.

17.9.2 Hvis der etableres en stopposition,

skal markeringen på rullevejen anbringes i en

sådan afstand fra den nærmeste kant af den

krydsende rullevej, at tilstrækkelig frigang til-

vejebringes mellem taxiende luftfartøjer.

17.10

Standpladsmarkering

17.10.1 Hvis der skal ske markering af stand-

pladser, skal markeringen udføres som angi-

vet i dette pkt.

Anm.: Det anbefales, at standpladser på

forpladser markeres.

17.10.2 Hvis der etableres standpladsmarke-

ring, skal markeringen foretages således, at

de afstande, der er nævnt i pkt. 13.5.2, over-

holdes, når næsehjulet følger markeringen.

Anm. 1: Det anbefales, at standpladsidentifi-

kationsbogstav og -ciffer angives på ledelinien

kort efter dennes begyndelse ved indkørsel til

forplads, eller hvor fælles ledelinier udskilles

fra hinanden. Størrelsen af identifikationsbog-

stavet og -cifferet skal afpasses således, at de

vil kunne læses fra cockpittet i de luftfartøjer,

der påregnes at skulle benytte standpladsen.

Anm. 2: Hvis en standplads er udlagt for flere

forskellige luftfartøjer for at muliggøre en mere

fleksibel brug af forpladsen, og hvis det vil

kunne frembyde vanskeligheder med hensyn

til, hvilken ledelinie der skal følges, eller hvis

flyvesikkerheden vil kunne komme i fare, an-

befales det at tilføje luftfartøjstypen på ledeli-

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 32

nierne, f.eks. 2 A-B747, 2 A-F28, 3 B-B737, 3

C-DC10.

17.10.3 Ledelinier skal udformes i ubrudte lini-

er med en bredde af ikke mindre end 15 cm.

Hvor standpladsen er udlagt til brug for flere

forskellige luftfartøjstyper, skal linierne for det

mest pladskrævende luftfartøj udformes som

ubrudte linier og andre linier som brudte linier.

17.10.4 Hvis der etableres standpladsmarke-

ring, skal krumningsradier for ledelinier fast-

sættes med hensyntagen til det mest kræven-

de luftfartøj.

17.10.5 Hvis kørsel langs ledelinierne kun skal

ske i én retning, skal der anbringes pile på le-

delinierne.

17.10.6 En drejestribe skal anbringes vinkelret

på ledelinierne, hvor drejet skal påbegyndes,

således at striben får en længde og bredde af

ikke mindre end 6 m og 15 cm og angiver et

pilehoved, der viser den retning, i hvilken dre-

jet skal foretages, og således, at striben er

placeret umiddelbart synlig fra luftfartøjets

venstre førersæde.

Anm.: Opmærksomheden henledes på, at

afstanden mellem drejestriben og ledelinien

kan variere for de enkelte luftfartøjstyper på

grund af forskelligt synsfelt fra vedkommende

pilot.

17.10.7 Hvis der er mere end én drejestribe

eller stoplinie ved en ledelinie, skal striber-

ne/linierne identificeres ved forskellige koder.

17.10.8 Der skal markeres en mindst 15 cm

bred sigtelinie for at vise luftfartøjsføreren

luftfartøjets forlængede centerlinie, når en be-

stemt parkeringsposition er opnået.

17.10.9 Der skal placeres en mindst 6 m lang

og mindst 15 cm bred stoplinie vinkelret på

sigtelinien og umiddelbart synlig fra venstre fø-

rersæde.

Anm.: Opmærksomheden henledes på, at

afstanden mellem stoplinie og ledelinier kan

variere i overensstemmelse med de forskellige

17.11

Forpladssikkerhedslinier

17.11.1 Hvis det på grund af parkeringsforhol-

dene eller faciliteterne på jorden findes på-

krævet at etablere forpladssikkerhedslinier,

skal de udformes som angivet i dette pkt.

17.11.2 Forpladssikkerhedslinier skal udfor-

mes således, at de giver mulighed for at ad-

skille de arealer, der benyttes af køretøjer eller

andre mobile indretninger på jorden og af

luftfartøjer.

17.11.2.1 Forpladssikkerhedslinier skal om-

fatte sådanne elementer som vingetipfrigangs-

linier og afmærkning af køreveje for tjeneste-

køretøjer under hensyntagen til parkeringsfor-

holdene og jordfaciliteterne.

17.11.3 En forpladssikkerhedslinie skal være

ubrudt og have en bredde af mindst 10 cm.

Farven skal være orange.

17.12

Sikkerhedszonemarkering

På baner med fast belægning kan Statens

Luftfartsvæsen kræve, at der etableres af-

mærkning af sikkerhedszonernes begræns-

ning, når man finder dette nødvendigt af hen-

syn til de øvrige aktiviteter på flyvepladsen.

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 33

---

---

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 36

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 37

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 38

18.

Dagmarkering af anlæg uden

fast belægning

18.1

Banetærskler skal afmærkes med

hvide fliser i felter på 2 x 6 m med en indbyr-

des afstand på 1/3 banebredde og med en pla-

cering som vist på figur 18-1.

Anm.: Det anbefales, at baner så vidt muligt

forsynes med banenummermarkering.

18.2

Banens kanter skal afmærkes med

rød/hvide keglestubbe af let konstruktion, jf. fi-

gur 18-2.

Anm.: Banekantafmærkningen vil kunne ac-

cepteres opbygget af 6 plane flader.

18.3

En stopvejs kanter skal markeres

med røde keglestubbe af let konstruktion.

18.4

Sikkerhedszonens begrænsning skal

afmærkes med rød/hvide begrænsningskas-

ser i samtlige hjørner og i øvrigt med en ind-

byrdes afstand af maksimalt 100 m. Kasser-

nes dimensioner fremgår af figur 18-2.

18.5

Rulleveje

skal

afmærkes

med

blå/gule keglestubbe af let konstruktion. Keg-

lestubbene skal udformes som vist på figur 18-

2.

18.6

Standpladser skal afmærkes med

blå/gule keglestubbe af let konstruktion. Keg-

lestubbene skal udformes som vist på figur 18-

2.

Anm.: Ved let konstruktion forstås konstruk-

tioner, som er tilstrækkelig modstandsdygtige

ved normale driftsforhold overfor f.eks. hård

vind, men som gør mindst mulig skade på

luftfartøjer ved påkørsel.

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 39

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 40

Figur 18-2 Afmærkning af landingsbaner og sikkerhedszoner m.v.

19.

19.1

Lysanlæg

19.1.1 Hvis en flyveplads ønskes godkendt

til beflyvning under visuelle vejrforhold om

natten, skal der etableres et lysanlæg.

19.1.2 Lysanlægget skal etableres efter be-

stemmelserne fastsat i BL 3-21.

Anm.: Et sådant lysanlæg vil ikke uden vide-

re senere kunne godkendes til anvendelse i

forbindelse med beflyvning under instru-

mentvejrforhold. Krav til et sådant lysanlæg

fastsættes i hvert enkelt tilfælde af Statens

Luftfartsvæsen under hensyntagen til ICAO

19.2

Farlige og misledende lys

Andre lys end luftfartslys i nærheden af en fly-

veplads, som bedømmes at udgøre en fare for

luftfartøjers sikkerhed, eller som på grund af

deres intensitet, udformning eller farve be-

dømmes at kunne forhindre eller besværliggø-

re en korrekt fortolkning af lys beregnet for

luftfarten, skal fjernes, skærmes eller ændres,

således at risikoen for fejltolkning begrænses

mest muligt.

Anm.: Det bemærkes, at særlig hensynta-

gen skal tages til lys, som fra luften er synlig

19.3

Udformning af lysarmaturer og

bærende konstruktioner

19.3.1 Lysarmaturer over terræn inden for

manøvreområdet skal, hvor det er fysisk mu-

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 41

ligt, være af let konstruktion og være forsynet

med brudkobling eller brudanvisning. Højde og

placering skal være således, at der ikke kan

opstå kollisionsrisici mellem disse og luftfartø-

jer, der kan anvende flyvepladsen, når luftfar-

tøjerne befinder sig med yderste hovedhjul på

kanten af bane, rullevej eller forplads.

Anm.: Med armaturer af let konstruktion hen-

holdsvis konstruktion forsynet med brudkob-

linger forstås konstruktioner, som er tilstræk-

kelig modstandsdygtige ved normale driftsfor-

hold over for f.eks. hård vind og udblæsning

fra jetmotorer, men som gør mindst mulig ska-

de på luftfartøjer ved påkørsel.

19.3.2 Højden af armaturer for banekantlys,

tærskellys, baneendelys og lys på rulleveje må

ikke uden Statens Luftfartsvæsens godken-

delse i hvert enkelt tilfælde overstige 0,35 m

over terræn.

19.3.3 Lysarmaturer som er nedsænkede i

baners, rullevejes eller forpladsers overflade

skal være af en sådan konstruktion, at de kan

overkøres af luftfartøjer uden risiko for beska-

digelse af hverken luftfartøj eller armatur.

Varmeudstråling fra sådanne armaturer må ik-

ke være sådan, at luftfartøjers dæk kan tage

skade ved direkte kontakt. Den indre tempe-

ratur må ikke overstige en størrelse, som i lø-

bet af 10 minutter kan hæve dækkets kontakt-

fladetemperatur til mere end 160

°

C.

20.

20.1

Generelt

20.1.1 Skilte skal være af let konstruktion.

Højden må højst være 1 m over terræn. Ved

baner med kodeciffer 1 og 2 må skilte ikke

placeres nærmere end 13 m fra bane- og rul-

levejskanter. Ved baner med kodeciffer 3 og 4

er minimumsafstanden 18 m.

Anm.: Nærmere vejledning findes i Aero-

drome Design Manual, Part 4.

20.1.2 På trafikområdet må rød skiltefarve

kun benyttes til angivelse af påbud.

20.1.3 Teksten på et skilt skal være således,

at den er læselig fra cockpittet i et luftfartøj,

der befinder sig i den planlagt fjerneste af-

stand fra skiltet.

20.1.4 Når et skilt benyttes til at angive en

rullevej, skal teksten indeholde rullevejens ko-

denavn.

Påbudsskilte

20.2.1 Et påbudsskilt skal etableres, hvis det

ved hjælp af et skilt ønskes angivet, at en gi-

ven position ikke uden tilladelse fra vedkom-

mende flyvekontroltjenesteenhed må overskri-

des af luftfartøjer eller køretøjer.

20.2.2 En ventepositionsmarkering, jf. pkt.

17.8, skal suppleres med et skilt, der angiver,

at rullevejen tilsluttes en bane.

20.2.3 Hvis adgang til et område skal være

forbudt, skal der anbringes et "NO ENTRY"-

skilt.

20.2.4 Der skal mindst anbringes et skilt, der

angiver en rullevejs tilslutning til en bane i

ventepositionens venstre side med teksten

vendende mod luftfartøjer på vej mod banen. I

alle tilfælde, hvor det er fysisk muligt, skal

skilte, der angiver tilslutninger mellem rulleveje

og baner, anbringes på hver side af rullevejen.

20.2.5 Der skal anbringes et "NO ENTRY"-

skilt ved begyndelsen af det område, hvortil

adgang er forbudt. Et sådant skilt skal så vidt

muligt anbringes på begge sider af en rullevej.

Hvor "NO ENTRY"-skiltet imidlertid kun kan

anbringes på én side af rullevejen, skal det så

vidt muligt anbringes ved rullevejens venstre

side med teksten vendende mod luftfartøjer på

vej mod området.

20.2.6 Et påbudsskilt skal vise hvid tekst på

rød baggrund.

20.2.7 Et påbudsskilt på flyvepladser, som

beflyves om natten, skal være belyst.

20.2.8 Teksten på et skilt, der angiver tilslut-

ning mellem en rullevej og en bane, skal inde-

holde angivelse af begge baneenders bane-

numre, korrekt orienteret i forhold til det sted,

hvor skiltet ses, bortset fra tilfælde, hvor et

skilt er anbragt i nærheden af en baneende,

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 42

idet skiltet i sådanne tilfælde kun behøver at

angive denne baneendes nummer og startpo-

sition, hvor dette er hensigtsmæssigt.

20.3

Orienteringsskilte

20.3.1 Et orienteringsskilt skal etableres, når

oplysninger om beliggenheden af et bestemt

sted eller en lokalitet på et trafikområde eller

anden information ønskes angivet ved hjælp

af et skilt. Ved kryds skal skiltet placeres før

krydset.

Anm. 1: Det anbefales at etablere et oriente-

ringsskilt på en rullevej så vidt muligt ved rul-

levejens venstre kant. Det anbefales endvide-

re at anbringe skiltet ved tilslutninger mellem

rulleveje før krydset.

Anm. 2: Det anbefales at etablere et oriente-

ringsskilt ved den side af rullevejen (venstre

eller højre), imod hvilken lokaliteten befinder

sig. Hvis anvisningen går ud på at køre lige

ud, kan skiltet anbringes såvel ved højre som

ved venstre rullevejskant.

20.3.2 Et orienteringsskilt, der viser hen til

en lokalitet, skal vise sort tekst på gul bag-

grund. Et orienteringsskilt, der angiver en lo-

kalitet, skal vise gul tekst på sort baggrund.

Anm.: Nærmere vejledning findes i Aero-

drome Design Manual, Part 4.

20.3.3 Et orienteringsskilt, som skal kunne

ses om natten, skal være belyst.

20.3.4 Teksten på et orienteringsskilt, der

angiver en lokalitet, skal omfatte en pil, som

viser den retning, der skal følges, efterfulgt af

et tal, ord eller en forkortelse, der identificerer

lokaliteten.

20.4

Standpladsidentifikationsskilte

Hvor det er muligt, skal en standspladsmarke-

ring, jf. pkt. 17.10, suppleres med et stand-

pladsidentifikationsskilt.

Anm. 1: Det anbefales, at standpladsidentifi-

kationsskiltet anbringes således, at det tydeligt

er synligt fra cockpittet i et luftfartøj, før dette

kører ind på standpladsen.

Anm. 2: Det anbefales, at standpladsidentifi-

kationsskiltet viser gul indskrift på sort bag-

grund eller sort indskrift på gul baggrund.

Anm. 3: Det anbefales, at et skilt, som skal

kunne bruges om natten, er belyst.

Anm. 4: Nærmere vejledning findes i Aero-

20.5

Skilte for meldekontor m.v.

20.5.1 Til angivelse af placeringen af lufttra-

fiktjenestens meldekontor skal der opsættes et

eller flere gule skilte med et sort "C", således

at placeringen er tydeligt markeret for ankom-

mende piloter. Se figur 22-1.

20.5.2 Hvis flyvepladsen er åben for beflyv-

ning uden for tjenestetiden, skal det/de

skilt/skilte, der er nævnt i pkt. 20.5.1, erstattes

med et gult skilt med et sort telefonsymbol, der

angiver placeringen af en telefon, der kan an-

vendes i forbindelse med afgivelse af luft-

fartsmeldinger. Se figur 22-1.

21.

Markering af områder med

21.1

Lukkede baner og rulleveje eller

dele heraf

21.1.1 En spærreafmærkning skal etableres

ved en bane eller en rullevej eller en del heraf,

som er permanent lukket for anvendelse af

alle luftfartøjer.

21.1.2 På baner skal en spærreafmærkning

etableres i hver ende af den banedel, som ik-

ke kan anvendes, og mellem disse begræns-

ninger i indbyrdes afstand af højst 300 m. På

rulleveje skal der mindst etableres én spærre-

afmærkning i hver ende af den del af rulleve-

jen, som ikke må anvendes.

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 43

21.1.3 Spærreafmærkningen skal have form

af et kryds med dimensioner som vist på figur

16-2. Krydsets farve skal være gul eller hvid.

21.1.4 Når en bane eller en rullevej eller en

del heraf er permanent lukket, skal al normal

dagmarkering på de afspærrede arealer fjer-

nes.

21.1.5 Lysanlæg på en bane eller en rullevej

eller en del heraf, som er permanent lukket,

skal sættes ud af funktion.

21.2

Ikke-bæredygtige overflader

21.2.1 Rullevejs-, venteområde- og for-

pladsskuldre samt andre ikke-bæredygtige

overflader, som ikke umiddelbart kan skelnes

fra bæredygtige overflader, og som, hvis de

benyttes af et luftfartøj, kunne resultere i ska-

der på luftfartøjet, skal afmærkes med kantli-

nier.

21.2.2 Linierne skal placeres ved yderkan-

ten af det bæredygtige areal.

21.2.3 Linierne skal have form af 2 linier

med en bredde af 15 cm og med et mellem-

rum på 15 cm. Farven skal være gul, jf. pkt.

17.1.4.

21.3

Områder uden for banetærskel

21.3.1 Hvis en bane med fast belægning

strækker sig ud over 60 m fra tærsklen, og

hvis området før tærsklen ikke egner sig til an-

vendelse for luftfartøjer, skal dette areal af-

mærkes som angivet i dette pkt.

21.3.2 Afmærkningen skal have form af

vinkler med vinkelspidserne pegende mod

tærsklen og i øvrigt udformet og anbragt som

vist på figur 21-1 og figur 21-2.

21.3.3 Farven skal være gul, og vinklerne

bestå af linier med en bredde af mindst 0,9 m.

,

Figur 21-1 Markering uden for tærskel

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 44

Figur 21-2 Skitse over forskudt tærskel

22.

Supplerende installationer og

22.1

Generelt

På en flyveplads skal der forefindes det sup-

plerende udstyr og de supplerende installatio-

ner, der er nævnt i dette afsnit.

22.2

Afspærring og tilskuerpladser

22.2.1 Solide hegn skal opstilles, hvor flyve-

pladsen grænser op til tilskuerpladser og of-

fentlige veje.

22.2.1.1 Ved flyvepladsens afgrænsning skal

der i fornødent omfang opstilles skilte med på-

skrift om, at uvedkommende færdsel og op-

hold på pladsen er forbudt.

22.2.1.2 Tilskuerpladser må ikke etableres in-

den for sikkerhedszonerne eller inden for de

inderste 300 m af indflyvningsområderne.

Anm.: Det anbefales at indhegne trafikom-

rådet, hvor der er risiko for, at større dyr kan

22.3

Brand- og redningsudstyr

22.3.1 Ud over brandslukningsudstyr, der er

anbragt ved tankningsanlæg skal der forefin-

des 2 tydeligt markerede 12 kg pulverslukkere

anbragt således, at de kan anvendes hurtigt,

hvis brand opstår, jf. figur 22-1. Dette udstyr

skal opfylde Dansk Standard =DS= 21.20.

22.3.1.1 Der skal opsættes skilte, som forby-

der rygning eller anden form for brug af åben

ild ved tankningsanlæg, jf. figur 22-1.

22.3.1.2 Der skal opsættes et passende antal

skilte, der henviser til placering af brandsluk-

ningsudstyr. På disse skilte skal der anvendes

standardiserede =DS= symboler, jf. figur 22-1.

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 45

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 46

22.3.2 Der skal forefindes følgende red-

ningsudstyr, der skal være let tilgængeligt i

hele flyvepladsens åbningstid:

1 luftfartøjsøkse

1 stor økse

1 kniv til frigørelse af fastspændte personer

1 koben

1 boltsaks

1 bidetang

1 nedstryger med reserveklinger

1 hammer

1 mejsel

1 pladesaks

1 sæt brandimprægnerede arbejdshandsker.

22.4

Førstehjælpsudstyr

22.4.1 Der skal forefindes en første-

hjælpskasse anbragt et let tilgængeligt sted og

tydeligt afmærket som vist på figur 22-1. Kas-

sen skal holdes i forskriftsmæssig stand, og

indholdet suppleres efter brug.

Anm.: Førstehjælpskasserne fra Arbejdstil-

synet og Falcks Redningskorps A/S (Første-

hjælp ved ulykke) er godkendt af Statens

Luftfartsvæsen.

22.4.1.1 Der skal opsættes et passende antal

skilte, der henviser til placering af første-

hjælpsudstyr. På disse skilte skal der anven-

des standardiserede =DS= symboler, jf. figur

22-1.

22.5

Diverse udstyr

22.5.1 Til brug for midlertidig afmærkning af

hindringer skal der forefindes 10 flag, og for

flyvepladser, der er godkendt til natflyvning, 5

hindringslys, jf. BL 3-10.

22.5.2 Der skal forefindes en vægt, som er

velegnet til vejning af passagerer, bagage og

gods. Vægtens måleområde skal mindst være

0-150 kg, og nøjagtigheden mindst + 0,5 kg.

22.5.3 Der skal forefindes mindst 2 sæt

stopklodser til brug ved håndstart af lette luft-

fartøjer.

22.6

Telefon og informationsmateriale

22.6.1 Der skal forefindes en telefon til brug i

åbningstiden. Ved mønttelefoner skal der

forefindes et skilt, der angiver telefonnumre på

relevante luftfartstjenester, jf. figur 22-2.

Figur 22-2

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 47

22.6.2 Der skal forefindes følgende doku-

menter let tilgængeligt for offentligheden inden

for flyvepladsens tjenestetid:

a.

AIP-DANMARK.

b.

AIC-DANMARK.

c.

BL 3-serien, Flyvepladser.

d.

BL 5-serien, Flyvevirksomhed.

e.

BL 7-serien, Lufttrafikregler og drift af

tjenester.

f.

BL 9-serien, Diverse.

g.

Flyvepladsreglement.

22.7

Ikke-krævet udstyr

22.7.1 Etablering af anlæg/udstyr, som ikke

er krævet i denne BL, vil kunne forventes god-

kendt af Statens Luftfartsvæsen, hvis be-

stemmelserne for pågældende form for an-

læg/udstyr er opfyldt i overensstemmelse med

nedenstående:

a.

Radionavigations- og radiolandings-

hjælpemiddel, jf. BL 3-3.

b.

Rekorderingsanlæg, jf. BL 3-4.

c.

Tankningsanlæg, jf. BL 3-6.

d.

Lysanlæg, jf. BL 3-21.

e.

Radiokommunikationsanlæg, jf. BL 3-

32.

f.

Datarekorderingsanlæg, jf. BL 3-33.

g.

Vejrobservationsudstyr, jf. BL 3-34.

22.7.1.1 Hvis et af de anlæg/udstyr, der er

nævnt under pkt. 22.7.1 a, b, d, e, f eller g,

etableres, skal der indrettes et tjenestelokale

så vidt muligt med udsyn over banerne.

22.7.1.2 Betjeningsudstyr og instrumenter for

lys, radio, vejrudstyr m.v. skal placeres umid-

delbart ved det tjenestegørende personales

normale arbejdsposition. Signaludstyr, der

skal indikere for fejl eller unormal funktion af

flyvepladsens anlæg eller udstyr, kan dog pla-

ceres uden for den normale arbejdsposition for

det tjenstgørende personale under forudsæt-

ning af, at disse informationer kan overvåges

og præsenteres ved denne position.

23.

Tjenester

23.1

På en flyveplads skal der etableres

de tjenester, der er nævnt i dette afsnit.

23.2

Der skal etableres flyvepladsledelse,

jf. BL 3-18.

23.3

Der skal ydes flyvepladstjeneste, jf.

bilag 1.

23.4

Der skal etableres lufttrafiktjeneste,

når dette kræves i henhold til BL 7-21.

23.5

Der skal etableres brand- og red-

ningstjeneste, når dette kræves i henhold til

BL 3-9.

23.6

Der skal etableres vejrobservations-

tjeneste, når der for en flyveplads er etableret

flyvepladsflyveinformationstjeneste eller tårn-

kontroltjeneste, eller det i øvrigt kræves af

Statens Luftfartsvæsen, jf. BL 3-34.

23.7

Der skal etableres meteorologisk

tjenste, når dette kræves i henhold til BL 3-37.

23.8

Hvis der på en international flyve-

plads, jf. BL 3-29, er etableret et radiokommu-

nikationsanlæg, jf. BL 3-32, skal det betjenes

af en person med gyldigt internationalt VHF-

telefonistbevis, jf. BL 6-61.

24.

Tilbagekaldelse

Koncessionen vil blive tilbagekaldt, hvis

a.

koncessionshaver anmoder derom,

b.

der under udøvelsen af den konces-

sionerede virksomhed finder væsent-

lig tilsidesættelse sted af bestemmel-

serne i denne BL eller af i øvrigt gæl-

---

BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 48

dende love, bestemmelser eller vilkår

for virksomheden,

c.

betingelserne for opnåelse af kon-

cession eller teknisk godkendelse ik-

ke længere er opfyldt, og forholdet ik-

ke bliver rettet inden for en frist, der

fastsættes af Statens Luftfartsvæsen,

eller

d.

det må antages, at koncessionshaver

ikke er i stand til behørigt at oprethol-

de den tilladte virksomhed.

25.

Afgifter

25.1

Afgifter for benyttelse af en flyveplads

skal godkendes af Trafikministeriet.

25.2

Ansøgning om tilladelse til at opkræ-

ve afgifter i henhold til pkt. 25.1 skal stiles til

Trafikministeriet og indsendes til Statens Luft-

fartsvæsen.

26.

Gebyr

For godkendelse betales et gebyr i henhold til

gebyrreglementet for Statens Luftfartsvæsen,

der til enhver tid er gældende. Der vil herud-

over af Statens Luftfartsvæsen blive opkrævet

årsafgift i henhold til nævnte reglement.

27.

Dispensation

Statens Luftfartsvæsen kan i ganske særlige

tilfælde dispensere fra bestemmelserne i den-

ne BL, når det skønnes foreneligt med de

hensyn, der ligger til grund for de pågældende

bestemmelser.

28.

Klageadgang

Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen

efter bestemmelserne i denne BL kan påkla-

ges til Trafikministeriet.

29.

Straf

29.1

Med bøde straffes den, der etablerer,

ændrer, sikrer, driver eller forsyner en flyve-

plads med udstyr i strid med bestemmelserne i

denne BL.

29.2

På samme måde straffes den, der

overtræder vilkår, der er fastsat efter pkt.

3.6.3, eller undlader at efterkomme påbud ud-

stedt i henhold til pkt. 15.4.2, pkt. 17.6.2 eller

pkt. 17.7.3.

29.3

Er overtrædelsen begået af et aktie-

selskab, andelsselskab eller lignende, kan der

pålægges selskabet som sådant bødeansvar i

medfør af luftfartslovens § 149, stk. 14.

30.

Ikrafttræden

30.1

Denne BL træder i kraft den 1. juni

1993.

30.2

Offentlige flyvepladser, der er god-

kendt før den 1. juni 1993, skal opfylde betin-

gelserne i afsnit 18 i denne BL senest 5 år ef-

ter denne dato og de øvrige betingelser i den-

ne BL senest 2 år efter denne dato.

Statens Luftfartsvæsen, den 10. marts 1993

V.K.H. Eggers

/M. Dambæk

---

Bilag 1 til BL 3-1 / Udg. 1 / 10.3.1993 / 1

Flyvepladstjeneste

Bilag 1

1.

Der skal etableres flyvepladstjeneste i flyvepladsens åbningstid.

2.

Flyvepladstjenesten skal være bemandet inden for en fastsat tjenestetid samt,

a.

når flyvepladsen benyttes til erhvervsmæssig lufttransport af passagerer, post og/eller

fragt med luftfartøjer, der er godkendt til befordring af mere end 19 passagerer,

b.

når flyvepladsen er godkendt som international flyveplads,

c.

når der etableres lufttrafiktjeneste,

d.

når flyvepladsen ud over motorflyvning benyttes til mere end én af følgende aktiviteter:

faldskærmsflyvning,

svæveflyvning,

modelflyvning,

drageflyvning,

ultraletflyvning,

ballonflyvning, eller

e.

når Statens Luftfartsvæsen stiller krav om bemanding af flyvepladstjenesten, f.eks. i

forbindelse med præferencebanesystem.

Anm.:Hvis flyvepladsen holdes åben uden for de perioder, hvor flyvepladstjenesten er be-

mandet, bortfalder status som international flyveplads i disse perioder.

2.1

Tjenestetiden skal fastsættes som en sammenhængende daglig periode på mindst 6 timer.

Den samlede ugentlige tjenestetid skal være mindst 35 timer.

3.

Uden for tjenestetiden kan flyvepladstjenesten udføres ved inspektion af flyvepladsen.

3.1

Inspektion af flyvepladsen skal inden for åbningstiden udføres hver 12. time eller oftere, hvis

forholdene kræver det.

4.

På flyvepladser, hvor antallet af erhvervsmæssige flyvninger med passagerer, post og/eller

fragt er mindre end 1800 pr. år, og hvor der ikke kræves bemanding af flyvepladstjenesten,

jf. pkt. 2, kan flyvepladstjenesten ydes alene ved inspektion af flyvepladsen hver 12. time

eller oftere, hvis forholdene kræver det.

5.

Flyvepladstjenesten skal udføres i overensstemmelse med flyvepladsens driftshåndbog

samt den Tjenesteforskrift for Flyvepladsledere, der er udgivet af Statens Luftfartsvæsen.

6.

Lederen af flyvepladstjenesten skal være godkendt af Statens Luftfartsvæsen.

7.

Personer, der udfører flyvepladstjeneste, skal have nøje kendskab til de driftsbestemmelser,

der gælder for flyvepladsen.