Anordning nr. 130 af 3. marts 1989
Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om luftfart
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt
I medfør af § 158, stk. 2, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985,
bestemmes:
§ 1.
Loven træder i kraft for Færøerne den l. maj 1989, idet følgende paragraffer affattes så-
ledes:
»§ 3.
Når hensynet til den offentlige sikkerhed eller militære grunde kræver det, kan ministeren
for offentlige arbejder bestemme, at adgangen til luftfart inden for visse områder indskrænkes eller
forbydes, jf. stk. 3.
Stk. 2.
Når den offentlige sikkerhed kræver det, eller der ellers foreligger ganske særlige
omstændigheder, kan ministeren for offentlige arbejder bestemme, at adgangen til luftfart inden
for hele riget midlertidigt indskrænkes eller forbydes, jf. stk. 3.
Stk. 3.
Beslutning i henhold til stk. 1, der vedrører færøsk område, og beslutning i henhold til stk.
2 træffes efter forhandling med Færøernes landsstyre.
§ 4.
Loven gælder også for luftfart med dansk luftfartøj uden for dansk område, medmindre andet
fremgår af lovens indhold, eller medmindre den strider mod fremmed ret, som efter
overenskomst med fremmed stat eller i øvrigt ud fra almindelige retsgrundsætninger skal finde
anvendelse.
Stk. 2.
Ministeren for offentlige arbejder kan efter overenskomst med en fremmed stat fast-
sætte, at nærmere angivne bestemmelser i loven, herunder straffebestemmelser, skal finde
anvendelse på luftfart med luftfartøj, der er registreret i den pågældende stat, men som er
overladt til en dansk bruger, jf. stk. 4.
Stk. 3.
Ministeren for offentlige arbejder kan efter overenskomst med en fremmed stat fastsætte, at
nærmere angivne bestemmelser i loven ikke skal finde anvendelse på luftfart med luftfartøj, der er
registreret i Danmark, og som er overladt til en udenlandsk bruger.
Stk. 4.
Ved »dansk bruger« i stk. 2 forstås tillige »færøsk bruger«.
§ 7.
Et luftfartøj kan kun registreres her i landet, når det har dansk ejer. Som dansk ejer anses:
a) den danske stat og institutioner, som styres
af staten,
b) danske kommuner,
c) danske statsborgere,
d) stiftelser, som udelukkende har dansk ledelse med sæde i Danmark, jf. stk. 3,
e) foreninger og lignende sammenslutninger, som udelukkende har dansk ledelse med sæde i
Danmark, og hvor mindst 2/3 af medlemmerne er danske statsborgere, jf. stk. 3, aktieselskaber, som
udelukkende har dansk bestyrelse og direktion med sæde i Danmark, jf. stk. 3,
f) aktieselskaber, som udelukkende har dansk bestyrelse og direktion med sæde i Danmark, jf,
stk.3,
g) andre selskaber med begrænset ansvar, når det overvejende antal deltagere består af danske
statsborgere eller andre, som efter denne paragraf anses for lige med danske statsborgere,
h) ansvarlige selskaber, når de udelukkende består af danske statsborgere eller andre, som efter
denne
paragraf
anses
for
lige
med
danske
statsborgere,
i) Færøernes hjemmestyre og institutioner, som styres af dette, samt færøske kommuner.
Stk. 2. I
særlige
tilfælde kan ministeren for offentlige arbejder tillade, at et luftfartøj, der jævnligt
benyttes og da i reglen med udgangssted her i landet, bliver registreret, selv om dets ejer ikke opfylder
nogen af de i stk. 1, a) til i), fastsatte betingelser.
Stk. 3.
Ved »dansk« i stk. 1, d), e) og f), forstås tillige »færøsk«.
§ 16.
Såfremt et luftfartøj i udlandet er bygget for dansk regning eller overgået i dansk eje, jf. stk. 2, og
de i §§ 7-8 for registrering angivne vilkår er opfyldt, kan fartøjet på de vilkår, som fastsættes af ministeren
for offentlige arbejder, indføres midlertidigt i en særlig afdeling af luftfartøjsregistret.
Stk. 2.
Ved »dansk« i stk. I forstås tillige »færøsk«.
§ 40 g.
Ministeren for offentlige arbejder fastsætter nærmere regler vedrørende arbejds-
miljømæssige forhold, herunder om bedriftssundhedstjeneste.
Stk. 2.
Ministeren for offentlige arbejder fastsætter endvidere regler om valg af sikkerheds-
repræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsudvalg, om disses opgaver
samt om den daglige ledelse af sikkerhedsarbejdet.
Stk. 3.
Staten yder tilskud til etablering af bedriftssundhedstjenester, der opfylder de regler, som er
fastsat i medfør af stk. 1. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter efter forhandling med
finansministeren de nærmere regler om tilskuddet, jf. stk. 5.
Stk. 4.
Kommuner og amtskommuner kan yde tilskud til bedriftssundhedstjenester, der opfylder de
regler, som er fastsat i medfør af stk. I. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter efter forhandling med
indenrigsministeren de nærmere regler for kommuners og amtskommuners'adgang til at yde tilskud, jf.
stk. 5.
Stk. 5.
Bestemmelser om tilskud til bedriftssundhedstjenesten, jf. stk. 3 og stk. 4, fastsættes, for så vidt
angår færøske virksomheder, af Færøernes landsstyre efter forhandling med ministeren for offentlige
arbejder.
§ 59.
Den, der vil indrette og drive en flyveplads, som ikke skal stå åben for offentligheden, skal senest
3 måneder, forinden anlægsarbejdet påbegyndes eller pladsen tages i brug, indgive anmeldelse til
ministeren for offentlige arbejder med oplysning om arten og omfanget af den forventede benyttelse af
pladsen. Ministeren underretter de øvrige berørte statslige myndigheder samt vedkommende
kommunale myndigheder, jf. stk. 5.
Stk. 2.
Ministeren meddeler inden udløbet af den i stk. I nævnte 3 måneders frist de særlige vilkår for
flyvepladsens indretning og brug, som findes påkrævede af hensyn til luftfartens sikkerhed. Såfremt
disse hensyn nødvendiggør det, kan ministeren forbyde indretning og drift af pladsen.
Stk. 3.
Samme regler som i stk. 1 og 2 finder anvendelse ved ændringer af flyvepladser, der ikke står
åbne for offentligheden.
Stk. 4.
Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om indgivelsen af de i stk. 1 nævnte anmeldelser.
Stk. 5.
For flyvepladser på Færøerne gives underretning efter stk. 1, 2. pkt., til Færøernes landsstyre.
§
61.
Ekspropriation kan ske til anlæg af flyvepladser, til etablering af andre luftfartsanlæg, til sikring af
lufttrafikken, til udvidelse og ændring af bestående anlæg, til sikring af sådanne anlægs fortsatte beståen,
til nødvendige supplerende foranstaltninger samt med henblik på udnyttelse, betjening, sikring, synlighed
og drift på hensigtsmæssig måde af nævnte anlæg, herunder til etablering af fornødne adgangsveje,
oplagspladser, garager, værksteder, hangarer, tjenesteboliger, administrationsbygninger og
sikringsanlæg, og til gennemførelse af beslutninger, der er truffet efter § 67, jf stk. 4.
Stk. 2.
Ekspropriation til ikke-statslige anlæg kræver tilladelse fra ministeren for offentlige arbejder.
Stk. 3.
Ekspropriation skal foretages efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Stk. 4.
Ekspropriation til
anlæg
på Færøerne sker efter forhandling med Færøernes landsstyre.
§ 67.
Hindringer, som ligger uden for de for flyvepladser godkendte planers område, men som ved
deres højde skønnes at frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed, kan af ministeren for offentlige
arbejder efter forhandling med forsvarsministeren forlanges fjernet eller afmærket af luftfartsvæsenet, jf.
stk. 3.
Stk. 2.
Udgiften - herunder eventuel erstatning til ejeren eller brugeren - afholdes af statskassen, jf. stk.
3.
Stk. 3.
For de hindringer, der nævnes i stk. 1, skal der, når det drejer sig om færøske forhold, tillige
forhandles med Færøernes landsstyre. Udgiften til fjernelse eller afmærkning afholdes efter aftale
mellem hjemmestyret og rigsmyndigheden.
§ 70.
Ministeren for offentlige arbejder kan udfærdige forskrifter om adgang til og færdsel på
flyvepladser og om luftfartøjers ophold på disse samt efter forhandling med industriministeren om
fornødent udstede forbud mod sejlads og ophold i farvande, der midlertidigt eller permanent benyttes
som flyveplads, jf. stk. 2.
Stk. 2.
For flyvepladser på Færøerne udfærdiges de i stk. 1 omhandlede forskrifter efter forhandling
tillige med Færøernes landsstyre.
§ 70 a.
Til forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed kan politiet foretage eftersyn af
personer og gods på flyvepladser. Eftersynet skal ske med størst mulig hensynsfuldhed og må ikke være
videregående, end de kontrolmæssige formål nødvendiggør.
Stk. 2.
Ved eftersyn af person, der ikke begrænses til den ydre beklædning, kan den pågældende
kræve, at eftersynet overværes af et vidne. Eftersynet må ikke udføres eller overværes af personer af
andet køn end den, der skal efterses, medmindre denne samtykker heri.
Stk. 3.
Den, der nægter at underkaste sig eller medvirke til kontrollen, kan forbydes adgang til et luftfartøj
eller til flyvepladsens område.
Stk. 4.
Ministeren for offentlige arbejder kan bestemme, at eftersyn i henhold til stk. 1-3 tillige kan foretages
af andre myndigheder end politiet samt af flyvepladsens personale, jf. stk. 6.
Stk. 5.
Ministeren for offentlige arbejder kan tillade luftfartsselskaber at foretage eftersyn i henhold til
stk. 1 af personer og gods, der skal befordres med selskabets luftfartøjer, jf. stk. 6. Eftersyn af person
skal begrænses til den ydre beklædning. Selskabet kan nægte at udføre befordring for den, der ikke
underkaster sig eller medvirker til kontrollen.
Stk. 6.
For flyvepladser på Færøerne træffes beslutning i henhold til stk. 4 og 5 efter forhandling
med Færøernes landsstyre.
§ 71.
For benyttelsen af en offentlig flyveplads kan der opkræves afgifter efter regler, der fastsættes af
ministeren for offentlige arbejder. Afgifter for benyttelse af statsejede flyvepladser skal godkendes af
folketingets finansudvalg, jf. stk. 5.
Stk. 2.
Der kan endvidere opkræves afgifter til dækning af udgifterne ved anlæg og drift af andre
hjælpemidler i luftfartens tjeneste efter regler fastsat af ministeren for offentlige arbejder. Afgift kan
opkræves i forbindelse med overflyvning af dansk territorium, det åbne hav og fremmed stats territorium,
når der er truffet aftale herom med vedkommende fremmede stat. Afgiften påhviler ejeren og brugeren af
såvel danske som udenlandske luftfartøjer ved flyvning i det område, hvor hjælpemidler kan benyttes.
Ejeren og brugeren hæfter solidarisk for afgiftens betaling.
Stk. 3.
De i stk. 1 og 2 nævnte afgifter kan inddrives ved udpantning.
Stk. 4.
Efter aftale med fremmed stat kan der træffes bestemmelse om bistand ved opkrævning og
inddrivelse af afgifterne i udlandet.
Stk. 5.
For benyttelsen af offentlige statsdrevne flyvepladser på Færøerne gælder bestemmelserne i
stk. 1. For benyttelsen af andre offentlige flyvepladser på Færøerne kan afgiften fastsættes af
Færøernes landsstyre.
§ 75. Til regelmæssig luftfart i erhvervsøjemed over dansk område kræves tilladelse af ministeren
for offentlige arbejder, jf. stk. 4.
Stk. 2.
Til anden erhvervsmæssig luftfart over samme område kræves tilladelse af ministeren,
medmindre denne træffer anden bestemmelse, jf. stk. 4.
Stk. 3.
Ministeren for offentlige arbejder kan bestemme; at skoleflyvning, opvisningsflyvning,
konkurrenceflyvning og anden luftfartsvirksomhed af særlig art kræver tilladelse, selv om
virksomheden ikke drives i erhvervsøjemed.
Stk.
4. Til erhvervsmæssig luftfart til, fra og på Færøerne gives tilladelsen af ministeren for
offentlige arbejder efter forhandling med Færøernes landsstyre.
§ 82 a.
Dansk registrerede luftfartøjer skal opfylde de krav til begrænsning af støjgener og
andre forureningsgener, som ministeren for offentlige arbejder fastsætter. Påbud om opfyldelse af
disse krav kan begrænses til bestemte geografiske områder, jf. stk. 3, 1. pkt.
Stk. 2.
Ministeren for offentlige arbejder kan endvidere fastsætte, at udenlandske luftfartøjer for
at måtte benytte danske flyvepladser skal opfylde de i henhold til stk. 1 fastsatte krav, jf. stk. 3, 2.
pkt.
Stk. 3.
Beslutning om begrænsning af påbud efter stk. 1 skal, hvis færøsk område berøres af
begrænsningen, træffes efter forhandling med Færøernes landsstyre. Bestemmelse i henhold til
stk. 2 skal, for så vidt angår færøske flyvepladser, fastsættes efter forhandling med Færøernes
landsstyre.
§ 85.
Luftfartøjer må ikke uden tilladelse af ministeren for offentlige arbejder og justitsministeren
eller af den, som disse dertil bemyndiger, medføre eksplosive stoffer, krigsmateriel eller
krigsammunition. Ministeren for offentlige arbejder kan efter forhandling med forsvarsministeren og
justitsministeren ved forskrift gøre undtagelse fra bestemmelsen i 1. punktum og fastsætter -
ligeledes efter forhandling med justitsministeren - hvad der skal forstås ved eksplosive stoffer,
krigsmateriel eller krigsammunition, jf. stk. 4.
Stk. 2.
Ministeren for offentlige arbejder kan af hensyn til den offentlige orden og sikkerhed
forbyde eller opstille vilkår for befordring af andet end det i stk. 1 nævnte gods.
Stk. 3.
Ministeren for offentlige arbejder kan endvidere efter forhandling med forsvarsministeren
og justitsministeren forbyde eller give nærmere forskrifter om adgang til at medføre eller benytte
fotografiapparater om bord på luftfartøjer, jf. stk. 4.
Stk. 4.
Beslutninger i henhold til stk. 1 og stk. 3 træffes, for så. vidt angår luftfart til og fra og på
Færøerne, efter forhandling med Færøernes landsstyre.
§ 92 a.
Dansk lufttrafikforetagende, jf. stk. 3, skal i sine billetter eller almindelige befor-
dringsvilkår tillige angive, at det ved befordring af passagerer er ansvarligt inden for den
ansvarsgrænse, som er nævnt i § 111 a.
Stk. 2.
Tilsidesættes det krav, som er nævnt i stk. 1, kan befordreren ikke påberåbe sig be-
stemmelsen om ansvarsbegrænsning i § 111 a.
Stk. 3. Ved
»dansk« i stk. I forstås tillige »færøsk«.
§ 111 a.
Ved befordring af passagerer, udført af dansk lufttrafikforetagende, jf. stk. 3, er ansvaret
for hver enkelt passager begrænset til 100.000 SDR. Denne grænse gælder, uanset hvor
skaden er indtruffet. Der kan træffes aftale om højere ansvarsgrænser.
Stk. 2.
Hvis en befordring kun delvis udføres af dansk lufttrafikforetagende, jf. stk. 3, finder den
ansvarsgrænse, som er nævnt i stk. 1, kun anvendelse for den del af befordringen, som er udført
af dette foretagende.
Stk. 3.
Ved »dansk« i stk. I og 2 forstås tillige »færøsk«.
§ 122.
Ved luftbefordringsdokumenter, som er udfærdiget uden for riget eller angår international
luftbefordring, er det, for så vidt angår de i § 92, stk. 1 c), § 93, stk. 1) c) og § 97 c) foreskrevne
meddelelser, tilstrækkeligt, at det af befordringsdokumentet fremgår, at befordringen kan være
underkastet Warszawa-konventionens bestemmelser, og at disse bestemmelser i reglen
begrænser befordrerens ansvar for den i den pågældende bestemmelse omhandlede befordring.
Stk. 2.
Ved international luftbefordring, som falder uden for Warszawa-konventionen, kan
befordreren påberåbe sig bestemmelsen om ansvarsbegrænsning i § 1 l l, selv om befordrings-
dokumentet ikke indeholder den i stk. 1 omhandlede angivelse. Ved befordring af passagerer,
udført af dansk lufttrafikforetagende, jf stk. 3, gælder dog § 111 a.
Stk. 3.
Ved »dansk« i stk. 2 forstås tillige »færøsk«.
§ 126.
Så længe Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929 er gældende i forholdet mellem
Danmark og andre stater, som har tilsluttet sig denne overenskomst, men som ikke har ratificeret
eller tiltrådt Haag-protokollen af 28. september 1955, skal dog de i lov nr. 123 af 7. maj 1937 om
befordring med luftfartøj indeholdte bestemmelser fortsat have gyldighed for befordringsaftaler,
som afsluttes efter nærværende lovs ikrafttræden, og som falder ind under Warszawa-
konventionen af 12. oktober 1929. Bestemmelserne i § 114 finder tilsvarende anvendelse i de
nævnte tilfælde. Det samme gælder bestemmelserne i §§ 119 a-f og § 121, stk. 2, 2. og 3.
punktum. Endvidere finder bestemmelserne i § 112, stk. 2, anvendelse, for så vidt angår
befordring, der udføres af en anden befordrer end den, der har indgået befordringsaftalen.
Henvisningerne i § 114 og §§ 119 a-119 f til bestemmelserne i kapitel 9 gælder i stedet de
tilsvarende bestemmelser i lov nr. 123 af 7. maj 1937.
Stk.
2. For de befordringsaftaler, der omhandles i stk. 1, 1. punktum, gælder følgende
ansvarsbegrænsninger i stedet for dem, der er angivet i § 22 i lov nr. 123 af 7. maj 1937:
1) ved skade på passagerer: 8.300 SDR,
2) ved skade på indskrevet rejsegods eller gods: 17 SDR,
3) ved skade på rejsegods, der ikke er overgivet i befordrerens varetægt: 332 SDR.
Stk. 3.
Ved SDR forstås den i § 111, stk. 5, omhandlede regningsenhed.
Stk.
4. Ved befordring af passagerer, udført af dansk lufttrafikforetagende, jf. stk. 5, gælder dog §
111 a.
Stk.
5. Ved »dansk« i stk. 4 forstås tillige
»færøsk«.
§ 130.
Ejeren af et fartøj, som agtes benyttet til luftfart inden for dansk område i henhold til § 2 a),
eller til forsøgsluftfart i henhold til § 2 c), skal - hvis ejeren ikke er staten - have tegnet og holde i
kraft forsikring for dækning af erstatningskrav, som måtte opstå mod ham selv eller mod brugeren
for skade som følge af luftfarten på person eller ting uden for fartøjet. Forsikringen skal tegnes i
forsikringsselskab og på betingelser, som ministeren bestemmer. Ophører forsikringen at gælde,
hæfter forsikringsselskabet over for tredjemand dog for skade efter policens pålydende endnu i 2
måneder efter, at selskabet for ministeren har anmeldt forsikringens ophør, medmindre fartøjet-
såfremt det er registreret - i mellemtiden måtte være blevet udslettet af registret, eller tilladelsen til
forsøgsluftfart efter § 2 c) i mellemtiden måtte være blevet tilbagekaldt. Ministeren fastsætter regler
om forsikringssummens størrelse, jf. stk. 4.
Stk.
2. Ministeren kan bestemme, at fartøjets ejer i stedet for forsikring skal stille anden af
ministeren godkendt sikkerhed for dækning af de i stk. 1 nævnte erstatningskrav, jf. stk. 4.
Stk. 3.
Benyttes fartøjet til luftfart inden for dansk område i henhold til § 2 b) eller - bortset fra
forsøgsluftfart - § 2 c), bestemmer ministeren, hvorvidt der skal foreligge forsikring eller anden
sikkerhedsstillelse til dækning af de i §§ 127 og 128 omhandlede erstatningskrav, jf. stk. 4.
Stk.
4. For luftfart til, fra og på Færøerne fastsættes bestemmelser efter stk. 1, 2 og 3 efter
forhandling med Færøernes landsstyre.
§ 131.
Forskrifter angående de eftersøgnings og redningsforanstaltninger, der skal træffes, når et
luftfartøj er savnet, forulykket eller i nød, udfærdiges efter forhandling med forsvarsministeren,
industriministeren og justitsministeren af ministeren for offentlige arbejder, der herunder kan give
forskrifter om pligt for private personer eller virksomheder til at yde fornøden bistand samt om
godtgørelse for sådan medvirken, jf. stk. 2.
Stk.
2. Udfærdigelse af forskrifter efter stk. 1, skal, når Færøerne berøres, ske efter forhandling
med Færøernes landsstyre.
§
138.
Havarikommissionen bestemmer omfanget af de undersøgelser, der skal foretages i
anledning af et havari eller en hændelse. Herved kan der tages hensyn til formålet med kom-
missionens undersøgelser, jf. § 134, stk. 1, havariets eller hændelsens omfang, undersøgelsens
forventede flyvesikkerhedsmæssige værdi i forhold til omkostningerne, opgavens betydning i forhold
til andet arbejde, der aktuelt påhviler kommissionen, tilgængelige ressourcer og lignende.
Stk. 2.
Det bestemmes ved aftale mellem havarikommissionen og de militære myndigheder,
hvorledes der skal forholdes ved havarier og hændelser, hvori også militære luftfartøjer er
indblandet, eller som indtræffer på militært område, jf. stk. 3.
Stk. 3.
For havarier og hændelser på Færøerne træffes aftale efter stk. 2 efter forhandling tillige med
Færøernes landsstyre.
§ 142.
Når havarikommissionen har afsluttet sin undersøgelse, udarbejder den udkast til rapport om
undersøgelsens resultater. Udkastet skal indeholde en udtalelse om eventuelle forholdsregler til
forebyggelse af havarier eller hændelser af samme eller lignende art.
Stk. 2.
Udkastet til rapporten forelægges til udtalelse hos luftfartøjets eller luftfartsanlæggets
ejer eller bruger samt andre, for hvem undersøgelsen efter kommissionens opfattelse har særlig
betydning. Kommissionen fastsætter en frist for modtagelse af eventuelle udtalelser. De pågældende kan
fremsætte ønske om yderligere undersøgelser.
Stk. 3.
Den endelige rapport sendes til ministeren for offentlige arbejder og luftfartsvæsenet, jf. stk. 5.
Stk. 4.
Medmindre ministeren i det enkelte tilfælde bestemmer andet, jf. stk. 5, offentliggøres rapporten
14 dage herefter.
Stk. 5.
For så vidt angår havarier på Færøerne, sendes den endelige rapport tillige til Færøernes
landsstyre. Ministeren skal forhandle med dette, før han eventuelt træffer bestemmelse i henhold til stk.
4.
§ 143.
Når den foretagne undersøgelses omfang taler derfor, kan kommissionen fravige reglerne i §
142 og i stedet udarbejde en redegørelse.
Stk. 2.
Kommissionen kan endvidere udarbejde en redegørelse i tilfælde, hvor reglerne i § 142, stk. 1-
3, i øvrigt følges.
Stk. 3.
Redegørelser skal udarbejdes så vidt muligt inden 60 dage, efter at kommissionen har fået
underretning om havariet eller hændelsen. Redegørelser sendes til ministeren for offentlige arbejder og
luftfartsvæsenet og offentliggøres samtidig hermed, jf. stk. 4.
Stk. 4.
Redegørelser for havarier og hændelser på Færøerne sendes tillige til Færøernes landsstyre.
§ 144 b.
Ministeren for offentlige arbejder kan fastsætte nærmere regler for kommissionens
virksomhed.
Stk. 2.
Ministeren for offentlige arbejder kan pålægge havarikommissionen specielle opgaver, der har
et generelt flyvesikkerhedsmæssigt sigte.
Stk. 3.
Ved en undersøgelse i forbindelse med sådanne opgaver gælder det i § 144 a anførte.
Stk. 4.
Rapport om undersøgelser i henhold til stk. 2 afgives til ministeren for offentlige arbejder og
luftfartsvæsenet. Ministeren bestemmer, hvorvidt rapporten skal offentliggøres, jf. stk. 8.
Stk. 5.
Luftfartsvæsenet skal efter anmodning bistå kommissionen i dens arbejde.
Stk. 6.
Kommissionen kan genoptage en afsluttet undersøgelse, såfremt der fremkommer nyt og
væsentligt materiale i sagen.
Stk. 7.
Ministeren for offentlige arbejder kan på ethvert tidspunkt pålægge kommissionen at foretage
yderligere undersøgelser i en sag.
Stk. 8.
Berører en rapport i henhold til stk. 4, 1. pkt., Færøerne, afgives den tillige til Færøernes
landsstyre, med hvem der desuden skal forhandles, inden det bestemmes, at rapporten skal
offentliggøres.
§ 150.
Ret til at gøre tjeneste på et luftfartøj skal frakendes, når
l. tjenesten er udøvet med tilsidesættelse af væsentlige hensyn til flyvesikkerheden,
2. frakendelsen findes begrundet i beskaffenheden af den begåede forseelse, og hvad der i øvrigt
foreligger oplyst om tiltaltes forhold som tjenstgørende på et luftfartøj, eller
3. den pågældende har gjort eller forsøgt at gøre tjeneste på et luftfartøj efter at have nydt spiritus som
angivet i § 50, stk. 1.
Stk. 2.
Frakendelsen efter stk. 1, nr. 3, sker ubetinget. Frakendelsen efter stk. 1, nr. 1 og 2,
sker betinget, medmindre den pågældende
1. forsætligt har voldt skade på andres person eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende
fare herfor eller i øvrigt har udøvet tjenesten på særlig hensynsløs måde,
2. ved forskellige lejligheder har gjort sig skyldig i forhold, der hver for sig er omfattet af stk. 1, nr. 1,
3. tidligere er frakendt ret til at gøre tjeneste på et luftfartøj betinget, og det nye forhold er begået i
prøvetiden eller
4. tidligere er frakendt ret til at gøre tjeneste på et luftfartøj ubetinget, og det nye forhold er begået inden
5 år fra udløbet af frakendelsestiden.
Stk. 3.
Under særlig formildende omstændigheder kan der ske betinget frakendelse i tilfælde, hvor
frakendelse efter stk. 2 ellers skulle ske ubetinget.
Stk. 4.
Er en person, der enten har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller er ansat i et dansk
luftfartsforetagende, jf. stk. 10, i fremmed stat straffet for et forhold, der bedømt efter denne lov ville have
medført frakendelse af ret til at gøre tjeneste på et luftfartøj i medfør af denne paragraf, kan sådan
frakendelse ske under en offentlig, efter rigsadvokatens påbud anlagt sag.
Stk. 5.
Skønner luftfartsvæsenet, at betingelserne for ubetinget frakendelse af ret til at gøre tjeneste på
et luftfartøj foreligger, kan det midlertidigt inddrage retten. Luftfartsvæsenet skal i forbindelse med
afgørelsen vejlede den pågældende om prøvelsesadgangen, jf. stk. 6.
Stk. 6.
Den, hvis ret til at gøre tjeneste på et luftfartøj er midlertidigt inddraget, kan forlange
inddragelsen prøvet af domstolene. Domstolene træffer ved kendelse afgørelse om inddragelsen.
Stk. 7.
Det tidsrum, hvori retten har været inddraget, fradrages i frakendelsestiden.
Stk. 8.
Bliver en person, der har ret til at gøre tjeneste på et luftfartøj, i medfør af færdselsloven frakendt
retten til at føre motordrevet køretøj ubetinget, kan luftfartsvæsenet for det tidsrum, for hvilket frakendelse
er sket, fratage den pågældende ret til at gøre tjeneste på et luftfartøj, såfremt det strafbare forhold, for
hvilket vedkommende er dømt, begrunder en nærliggende fare for misbrug af denne ret. Den på-
gældende kan begære fratagelsen indbragt for domstolene. Luftfartsvæsenet skal i forbindelse med
afgørelsen vejlede den pågældende herom.
Stk. 9.
Bestemmelserne i stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på den, der gør tjeneste i stilling
som i § 74 omhandlet.
Stk. 10.
Ved »dansk luftfartsforetagende« i stk. 4 forstås tillige »færøsk luftfartsforetagende«.
§ 1S3.
Ministeren for offentlige arbejder kan give nærmere forskrifter til gennemførelse og udfyldelse
af bestemmelserne i denne lov, jf. stk. 3.
Stk. 2.
Ministeren kan endvidere bemyndige luftfartsvæsenet til at meddele de i stk. I omhandlede
forskrifter.
Stk. 3..
Udfærdigelse af forskrifter i henhold til stk. 1
skal,
når færøske forhold berøres, ske efter
forhandling med Færøernes landsstyre.
§ 155.
For så vidt angår danske luftfartøjer, som ikke
er
militære, men udelukkende anvendes af
den danske stat i ikke-erhvervsmæssigt øjemed, kommer de i denne lov fastsatte bestemmelser
om
civil luftfart - med undtagelse af bestemmelsen i § 133 - til anvendelse, jf. stk. 3, 1. pkt.
Stk. 2.
Ministeren for offentlige arbejder kan bestemme,
at
visse af lovens regler ikke skal få
anvendelse på de i stk. 1 omhandlede luftfartøjer, jf. stk. 3, 2. pkt. Hvad der er bestemt om bjærgning i §
132 og om straf i kapitel 13, skal dog altid gælde de i stk. 1 nævnte luftfartøjer.
Stk. 3. I
stk. 1 sidestilles med den danske stat det færøske hjemmestyre. Udfærdigelse af bestemmelser
efter stk. 2 sker, når Færøerne berøres, efter forhandling med Færøernes landsstyre.
§ 156.
Luftfart over dansk område med fremmede militære luftfartøjer og med andre fremmede
luftfartøjer, som udelukkende anvendes til statsformål af ikke-erhvervsmæssig art, kan kun finde sted
efter forud given tilladelse eller i henhold til bestemmelser for fremmede militære luftfartøjers adgang til
dansk område under fredsforhold.
Stk. 2.
Sådan tilladelse med dertil knyttede betingelser meddeles, for så vidt angår militære luftfartøjer,
af forsvarsministeren efter fornøden forhandling med ministeren for offentlige arbejder, jf. stk. 3, og for de
øvrige af de i stk. I omhandlede luftfartøjer af ministeren for offentlige arbejder, jf. stk. 3.
Stk. 3.
Tilladelse efter stk. 2 meddeles, når Færøerne berøres, efter forhandling tillige med
Færøernes landsstyre.«
§ 2.
De forskrifter, der er udstedt efter loven, gælder også for Færøerne. Det gælder dog ikke
følgende:
Bekendtgørelse nr. 60 af 28. februar 1963 om sikring af indflyvningen til militære flyvepladser
Bekendtgørelse nr. 482 af 21. september 1984 om interregional ruteflyvning mellem med-
lemsstaterne i Fællesskabet
Bekendtgørelse nr. 602 af 17. september 1987 om ændring af bekendtgørelse om interregional
ruteflyvning mellem medlemsstaterne i Fællesskabet.
Bekendtgørelse nr. 368 af 30. juni 1988 om billetpriser for ruteflyvning mellem medlemsstaterne i
Fællesskabet
Bekendtgørelse nr. 369 af 30. juni 1988 om deling af passagerkapaciteten mellem luftfarts-
selskaber ved ruteflyvning mellem medlemsstaterne samt om luftfartsselskabers adgang til at
deltage i ruteflyvning mellem medlemsstaterne
Bekendtgørelse nr. 447 af 15. juli 1988 om koncession for Det Danske Luftfartselskab A/S til
regelmæssig luftfart
Bekendtgørelse nr. 448 af 15. juli 1988 om udstedelse af koncession til skandinaviske luft-
fartsselskaber til beflyvning af visse grænseoverskridende regionale flyruter (Regelmæssig
passagertrafik).
Givet på Amalienborg, den 3. marts 1989
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
I Dronningens Navn:
JOACHIM
Prins til Danmark
Rigsforstander