521059.fm

Bekendtgørelse nr. 918 af 18. november 2003

Trafikmin.,

Statens Luftfartsvæsen, j.nr. 13-20-11

AR000735

Schultz Grafisk

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Bekendtgørelse om arbejdsmiljøforhold for

besætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøj og for

deres arbejdsgivere

I medfør af § 40, litra g, stk. 1 og stk. 2, jf.

§ 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 543 af 13. juni 2001, fastsæt-

ter Statens Luftfartsvæsen efter bemyndigelse

fra Trafikministeriet følgende:

Kapitel 1

Definitioner

§ 1.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Besætningsmedlem

En person, som i henhold til lov om luftfart el-

ler bestemmelser udfærdiget i medfør af denne

er indehaver af et certifikat udstedt eller god-

kendt af Statens Luftfartsvæsen.

2) Flyvebesætningsmedlem

Et certificeret besætningsmedlem, der er på-

lagt opgaver af betydning for føringen af et luft-

fartøj i flyvetjenestetiden.

3) Kabinebesætningsmedlem

Et certificeret besætningsmedlem, der er på-

lagt andre opgaver end føringen af et luftfartøj i

flyvetjenestetiden.

4) Ansat/arbejdstager

En indehaver af et certifikat, der har ret til

umiddelbart at udøve certifikatets rettighed i en

bestemt virksomhed, betragtes som udgangs-

punkt som ansat i virksomheden i den periode,

som certifikatrettigheden må udøves i den på-

gældende virksomhed. Hvis der foreligger gan-

ske særlige omstændigheder, kan Statens Luft-

fartsvæsen efter ansøgning træffe afgørelse om,

at udgangspunktet kan fraviges.

5) Arbejdsgiver

Enhver fysisk eller juridisk person, der har

stiftet et arbejdsmæssigt forhold med besæt-

ningsmedlemmet, og som har ansvaret for virk-

somheden.

Kapitel 2

Anvendelsesområde

§ 2.

Denne bekendtgørelse indeholder bestem-

melser, der gennemfører følgende direktiver:

1) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989

om iværksættelse af foranstaltninger til for-

bedring af arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed under arbejdet (EF-Tidende 1989 L

183, s. 1).

2) Rådets direktiv 89/655/EØF af 30. novem-

ber 1989 som ændret ved Rådets direktiv 95/

63/EØF af 5. december 1993 om minimums-

forskrifter for sikkerhed og sundhed i forbin-

delse med arbejdstagernes brug af arbejds-

udstyr under arbejdet (andet særdirektiv i

henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/

391/EØF) (EF-Tidende 1989 L 393, s. 13)

(EF-Tidende 1995 L 335, s. 28).

3) Rådets direktiv 90/269/EØF af 29. maj 1990

om minimumsforskrifter for sikkerhed og

sundhed i forbindelse med manuel håndte-

ring af byrder, som kan medføre risiko for

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne

(fjerde særdirektiv i henhold til artikel 16,

stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EF-Tidende

1990 L 156, s. 9).

4) Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991

om supplering af foranstaltningerne til for-

bedring af sikkerheden og sundheden på ar-

bejdsstedet for arbejdstagere, der har tidsbe-

grænset ansættelsesforhold eller et vikaran-

sættelsesforhold (EF-Tidende 1991 L 206, s.

19).

5) Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober

1992 om iværksættelse af foranstaltninger til

forbedring af sikkerheden og sundheden un-

der arbejdet for arbejdstagere, som er gravi-

de, som lige har født eller som ammer (tien-

de særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1,

i direktiv 89/391/ EØF) (EF-Tidende 1992 L

348, s. 1).

6) Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. novem-

ber 1989 om minimumsforskrifter for sik-

kerhed og sundhed i forbindelse med ar-

bejdstagernes brug af personlige værnemid-

ler under arbejdet (tredje særdirektiv i hen-

hold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/

EØF) (EF-Tidende 1989 L 393, s. 18).

7) Rådets direktiv 90/394/EØF af 28. juni 1990

om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici

for under arbejdet at være udsat for kræft-

fremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i

henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/

391/ EØF) (EF-Tidende 1990 L 196, s. 1).

8) Rådets direktiv 97/42/EF af 27. juni 1997

om første ændring af direktiv 90/394/EØF

om beskyttelse af arbejdstagere mod risici

for under arbejdet at være udsat for kræft-

fremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i

henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/

391/EØF) (EF-Tidende 1997 L 179, s. 4).

9) Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om

beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed under arbejdet mod risici i forbin-

delse med kemiske agenser (fjortende særdi-

rektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, ar-

tikel 16, stk. 1) (EF-Tidende 1998 L 131, s.

11).

10) Kommissionens direktiv 2000/39/EF af 8.

juni 2000 om etablering af den første liste

over vejledende grænseværdier for er-

hvervsmæssig eksponering til gennemførel-

se af Rådets direktiv 98/24/EF om beskyttel-

se af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed

mod farerne ved at være udsat for kemiske

agenser under arbejdet (EF-Tidende 2000 L

142, s. 47).

11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/54/EF af 18. september 2000 om be-

skyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved

at være udsat for biologiske agenser under

arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til

artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

(EF-Tidende 2000 L 262, s. 21).

12) Rådets direktiv 99/38/EF af 29. april 1999

om anden ændring af direktiv 90/394/EØF

om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici

for under arbejdet at være udsat for kræft-

fremkaldende stoffer og udvidelse heraf til

også at omfatte mutagener (EF-Tidende

1999, L 138, s. 66).

13) Rådets Direktiv 2000/79/EF af 27. novem-

ber 2000 om iværksættelse af den europæi-

ske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden

for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som

er indgået af Sammenslutningen af Europæ-

iske Luftfartsselskaber (AEA), European

Transport Workers' Federation (ETF), Euro-

pean Cockpit Association (ECA), Den Euro-

pæiske Organisation for Regionale Luft-

fartsselskaber (ERA) og Den Internationale

Charterflysammenslutning (IACA) (EF-Ti-

dende 2000, L 302, s. 57).

Stk. 2.

Direktiverne er medtaget som bilag 1-

13 til denne bekendtgørelse.

§ 3.

Denne bekendtgørelse gælder for besæt-

ningsmedlemmer, der gør tjeneste om bord på

danske civile luftfartøjer og for deres arbejdsgi-

vere.

Stk. 2.

Et luftfartøj betragtes som dansk, når

det er dansk registreret eller opereres i henhold

til en dansk driftstilladelse.

Anm.

: Forsvarskommandoen udarbejder sær-

lige bestemmelser for militær flyvning og tjene-

ste om bord på militære luftfartøjer.

§ 4.

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse

finder kun anvendelse i forbindelse med besæt-

ningsmedlemmets udførelse af arbejde om bord

på luftfartøj og kun, hvis arbejdet er omfattet af

besætningsmedlemmets certifikatrettigheder el-

ler må anses for en del af ansættelsesforholdet.

Anm. 1

: Arbejde på landjorden er omfattet af

lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999

om arbejdsmiljø, jf. § 3, stk. 1, der har følgende

indhold: “Loven gælder kun for luftfart for så

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

vidt angår arbejde på landjorden.” (dvs. f.eks. ar-

bejde i hangarer, værksteder, kontorer, lastning

og losning samt andet arbejde, der udføres på

jorden).

Anm. 2

: Denne bekendtgørelses bestemmelser

ændrer ikke de bestemmelser, som i medfør af

lov om luftfart og anden lovgivning er fastsat af

betydning for luftfartens sikkerhed. Sådanne be-

stemmelser gælder forud for bestemmelserne i

denne bekendtgørelse.

Kapitel 3

Generelt

§ 5.

Arbejdsgiveren er forpligtet til at stille til-

strækkelige midler til rådighed for opfyldelsen

af denne bekendtgørelse. Foranstaltningerne ef-

ter bekendtgørelsen må ikke medføre økonomi-

ske byrder for arbejdstagerne.

§ 6.

Hvis en arbejdsgiver i henhold til denne

bekendtgørelse henvender sig til en kompetent

sagkundskab uden for virksomheden, fritager

dette ikke arbejdsgiveren for ansvar.

Kapitel 4

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

§ 7.

Arbejdet skal i alle led planlægges og til-

rettelægges således, at det kan udføres sikker-

heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, her-

under således at arbejdet tilpasses arbejdstage-

ren. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives el-

ler forudsættes anvendt konstruktioner, detail-

løsninger og arbejdsmetoder, der kan være farli-

ge for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sund-

hed ved arbejdets udførelse.

Stk. 2.

Ved planlægningen og tilrettelæggelsen

af arbejdet skal det sikres, at de samlede påvirk-

ninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke

forringer de ansatte besætningsmedlemmers sik-

kerhed eller sundhed.

Stk. 3.

En arbejdsgiver, der ønsker at tilrette-

lægge arbejdet efter et bestemt mønster, skal

tage hensyn til det generelle princip om, at arbej-

det skal tilpasses arbejdstageren, jf. stk. 1.

§ 8.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af ar-

bejdet skal ske under hensyntagen til de bestem-

melser, der er angivet i bilag 1-13 til denne be-

kendtgørelse.

Stk. 2.

Den vurdering, der i den forbindelse

skal foretages, skal i den udstrækning, den har

særlig betydning for sikkerhed og sundhed under

arbejdet, foreligge i skriftlig form.

Stk. 3.

Statens Luftfartsvæsen fastsætter ret-

ningslinier for det nærmere indhold af den vur-

dering, der skal foretages efter stk. 2 (arbejds-

pladsvurdering), og der tages herunder hensyn til

virksomhedens art og størrelse.

Stk. 4.

Retningslinierne for den i stk. 2 nævnte

arbejdspladsvurdering forelægges Arbejdsmiljø-

rådet for Luftfart til udtalelse.

Stk. 5.

På grundlag af den efter stk. 2 foretagne

vurdering træffer arbejdsgiveren de foranstalt-

ninger, som er nødvendige, jf. de angivne fore-

byggelsesbestemmelser i bilag 1. Iværksættelsen

skal ske, inden arbejdet påbegyndes.

§ 9.

Ved planlægning af nye eller ændring af

eksisterende arbejdspladser, arbejdsprocesser og

-metoder, indførelse af ny teknologi, anskaffelse

af tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer

samt personlige værnemidler skal arbejdsmiljøet

være i overensstemmelse med indholdet i denne

bekendtgørelse.

§ 10.

Hvis en ansat skal gå alene ved en ar-

bejdsproces, og dette kan medføre en særlig fare

for den pågældende, skal arbejdet tilrettelægges

således, at denne fare imødegås. Kan faren ikke

imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene.

§ 11.

Virksomhedens sikkerhedsrepræsentan-

ter eller sikkerhedsudvalg skal deltage i planlæg-

ningen af arbejdet, jf. §§ 7, 8, 9 og 10.

Stk. 2.

I virksomheder, hvor der ikke skal ud-

peges sikkerhedsrepræsentanter eller oprettes

sikkerhedsudvalg, jf. § 42, stk. 1, skal de ansatte

i samarbejde med arbejdsgiveren eller dennes re-

præsentant deltage i planlægningen af arbejdet.

§ 12.

Arbejdsgiveren skal sørge for at give de

ansatte alle nødvendige oplysninger af betyd-

ning for sikkerhed og sundhed og skal give de

ansatte adgang til at fremsætte forslag vedrøren-

de sikkerhed og sundhed på arbejdsstedet.

§ 13.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejds-

tagerne, som særligt beskæftiger sig med ar-

bejdstagernes sikkerhed og sundhed, eller de re-

præsentanter for arbejdstagerne, som særligt be-

skæftiger sig med arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed (sikkerhedsrepræsentanterne), ved ud-

øvelsen af deres funktioner får adgang til

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

1) den vurdering af risici og de beskyttelsesfor-

anstaltninger, der er omhandlet i § 8, stk. 2

og 3, samt

2) den liste og de rapporter, der er omhandlet i

§ 33, stk. 1, nr. 3 og 4.

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 14.

Arbejdet skal i alle led udføres sikker-

heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud

fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de

forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang

sigt kan have indvirkning på den fysiske eller

psykiske sundhed. Arbejdet skal udføres i over-

ensstemmelse med denne bekendtgørelse, her-

under med bestemmelserne i bilag 1-13 til denne

bekendtgørelse.

Stk. 2.

Besætningsmedlemmer, som har hel-

bredsproblemer, der anerkendes at være forbun-

det med udførelsen af natarbejde, skal om muligt

overføres til et arbejde, der udføres om dagen

med eller uden fast arbejdssted, og som de er eg-

nede til at udføre.

§ 15.

Ved arbejde, som virker fysisk eller psy-

kisk skadeligt eller belastende på kort eller lang

sigt, kan Statens Luftfartsvæsen stille krav om,

at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger

skal gennemføres. Sådanne foranstaltninger kan

være særlige velfærdsforanstaltninger og andre

arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er

nødvendige for at forebygge sygdom, nedslid-

ning, ulykker m.v.

§ 16.

Ved udførelsen af arbejdet skal det til-

stræbes,

1) at ensidigt, belastende arbejde, som på kort

eller lang sigt medfører fare for fysisk eller

psykisk helbredsforringelse, undgås eller

begrænses, og

2) at arbejdstempoet er således, at det ikke

medfører fare for fysisk eller psykisk hel-

bredsforringelse på kort eller lang sigt.

§ 17.

Ved udførelsen af arbejdet skal det sik-

res,

1) at udformning af arbejdspladser, inventar,

tekniske hjælpemidler samt valg af arbejds-

metoder så vidt muligt passer til de personer,

der skal benytte disse, og

2) at egnede og effektive hjælpemidler, såsom

løfteanordninger og transportmidler m.v., er

tilgængelige i det omfang, det er nødvendigt

for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

§ 18.

Ved udførelsen af arbejdet skal det sik-

res,

1) at der er truffet effektive foranstaltninger til

at forebygge risiko for sammenstyrtning,

faldende bagage m.v., sammenskridning,

ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, ry-

stelser og lignende,

2) at der træffes effektive foranstaltninger for

at forhindre udslip, lækage samt udvikling af

støv, røg, damp, lugt, gas m.v., hvor dette

kan medføre fare for sikkerhed eller sund-

hed, og

3) at klima- og belysningsforholdene er sikker-

heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige

under hensyntagen til det arbejde, der skal

udføres. Der skal herunder træffes foran-

staltninger til at beskytte de ansatte mod

stærk hede eller kulde.

§ 19.

Unødig støjbelastning skal undgås. Støj-

niveauet under arbejdet skal holdes så lavt, som

det er rimeligt under hensyntagen til den tekni-

ske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal

overholdes.

§ 20.

Unødige fysiske belastninger samt uhen-

sigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser

skal undgås. Belastningen under arbejdet skal

derfor være så lille, som det er rimeligt under

hensyntagen til den tekniske udvikling, og fast-

satte grænser skal overholdes.

§ 21.

Det arbejdsudstyr, som anvendes under

arbejdet, skal opfylde de minimumskrav, der er

anført i bilag I og bilag II til direktiv 89/655/

EØF som ændret ved direktiv 95/63/EF, jf. bilag

2 til denne bekendtgørelse.

Kapitel 6

Særlige risikogrupper, herunder gravide og

ammende

§ 22.

Ved arbejdets udførelse skal der tages

hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsev-

ne og øvrige forudsætninger.

§ 23.

Hvis den legemlige eller åndelige til-

stand hos en ansat ved visse arbejder kan betyde

øget fare for den ansatte selv eller dennes omgi-

velser, må den ansatte ikke beskæftiges ved så-

danne arbejder.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

§ 24.

Særligt følsomme risikogrupper, herun-

der gravide og ammende, skal beskyttes mod fa-

rer, som for dem er særligt alvorlige.

§ 25.

For gravide og ammende besætnings-

medlemmer gælder reglerne til sikring af sikker-

hed og sundhed for gravide og ammende ar-

bejdstagere på arbejdsmiljølovens område.

Anm. 1: For gravide arbejdstagere gælder for-

ud for denne bekendtgørelse reglerne i Bestem-

melser for Civil Luftfart (BL) 6-05, Bestemmel-

ser om helbredskrav. Denne bekendtgørelse får i

disse tilfælde kun betydning, for så vidt der er gi-

vet dispensation efter BL 6-05.

Anm. 2: På arbejdsmiljølovens område gælder

reglerne i Beskæftigelsesministeriets bekendtgø-

relse nr. 784 af 20. juni 2002 om arbejdets udfø-

relse, jf. §§ 8 og 12, stk. 2, samt bilag 2 til Be-

skæftigelsesministeriets bekendtgørelse.

Kapitel 7

Oplæring og instruktion

§ 26.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at hvert

enkelt besætningsmedlem uanset ansættelsesfor-

holdets karakter og varighed får en tilstrækkelig

og hensigtsmæssig oplæring og instruktion, som

skal sikre, at arbejdet udføres på forsvarlig måde

under hensyn til besætningsmedlemmernes sik-

kerhed og sundhed, og i overensstemmelse med

bestemmelserne i bilag 1-13 til denne bekendt-

gørelse.

Stk. 2.

Besætningsmedlemmerne skal have til-

strækkelig instruktion på alle relevante områder,

herunder om løft af tunge byrder, jf. i øvrigt be-

stemmelserne i bilag 2, 4 og 6 til denne bekendt-

gørelse.

Stk. 3

. Besætningsmedlemmerne skal endvi-

dere have oplysninger om de ulykkes- og syg-

domsfarer, der eventuelt er forbundet med deres

arbejde, herunder om arbejdsmedicinske under-

søgelser, den ansatte har adgang til, jf. bekendt-

gørelse nr. 340 af 28. april 1997 om arbejdsme-

dicinske undersøgelser efter lov om luftfart.

§ 27.

Oplæring og instruktion skal navnlig ske

i forbindelse med

1) ansættelsen,

2) forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaver-

ne,

3) indførelse eller ændring af arbejdsudstyr el-

ler

4) indførelse af ny teknologi.

§ 28.

Den i §§ 26 og 27 nævnte oplæring og

instruktion skal tilpasses udviklingen, herunder

forekomsten af nye faremomenter, og skal om

nødvendigt gentages regelmæssigt.

§ 29.

Arbejdsgiveren afholder eventuelle ud-

gifter til den i §§ 26, 27 og 28 nævnte oplæring,

som skal foregå i arbejdstiden.

§ 30.

En virksomhed, der anvender besæt-

ningsmedlemmer, som er ansat i en fremmed

virksomhed, har pligt til at sørge for, at arbejdet

planlægges, tilrettelægges og udføres under hen-

syn til besætningsmedlemmernes sikkerhed og

sundhed i overensstemmelse med reglerne i den-

ne bekendtgørelse.

§ 31.

Virksomheden skal i overensstemmelse

med §§ 26, 27 og 28, sikre sig, at de besætnings-

medlemmer, der er omfattet af § 30, får passende

instruktion og modtager alle nødvendige oplys-

ninger om eventuelle særlige sikkerheds- og

sundhedsforhold på virksomheden, der kan have

betydning for deres arbejde.

§ 32.

Det skal sikres, at kun ansatte, der har

fået passende instruktion, har adgang til områ-

der, hvor der er særlig fare.

Kapitel 8

Kontrol med arbejdsmiljøet

§ 33.

For at sikre, at arbejdsmiljøet til stadig-

hed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarligt, skal arbejdsgiveren sørge for,

1) at vurderingen, jf. § 8, stk. 2, forefindes på

virksomheden og revideres, når det har sær-

lig betydning for sikkerhed og sundhed un-

der arbejdet,

2) at sagkyndig bistand indhentes, når dette er

nødvendigt for at konstatere, at arbejdsfor-

holdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt

forsvarlige, samt

3) at føre en liste over arbejdsulykker, der for

arbejdstageren har medført arbejdsudygtig-

hed i mere end én arbejdsdag, samt

4) at udarbejde rapporter på en af Statens Luft-

fartsvæsen udarbejdet blanket om de ar-

bejdsulykker, der har ramt arbejdstagerne,

og senest 9 dage efter skadelidtes første fra-

værsdag at indsende disse til Statens Luft-

fartsvæsen.

§ 34.

Arbejdsgiveren skal tilsikre, at der udar-

bejdes arbejdsforskrifter for rengøring, reparati-

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

on og vedligeholdelse i det omfang, det er nød-

vendigt for, at arbejdet kan udføres sikkerheds-

og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Anm.: Området er tillige reguleret af Bestem-

melser for Civil luftfart om vedligeholdelse af

luftfartøj (BL 2-serien).

§ 35.

Arbejdsgiveren skal tilsikre, at de for-

skrifter og planer, der er nævnt i § 34, overhol-

des.

Stk. 2

. Der skal foretages kontrol af, at de for-

skrifter og planer, der er nævnt i § 34, overhol-

des, og kontrollen skal forestås af personer med

fornøden indsigt inden for det pågældende ar-

bejdsområde.

§ 36.

Arbejdsgiveren skal tilsikre, at der udfø-

res effektiv kontrol med, at de sundhedsskadeli-

ge påvirkninger, der er nævnt i §§ 18, 19 og 20,

imødegås.

§ 37.

Hvor der kan opstå sundhedsfare på

grund af stoffer og materialer eller på grund af

støj og stråling, skal arbejdsgiveren sørge for, at

det jævnligt og, hvor det konkret er påkrævet, til

stadighed kontrolleres, at forholdene er i orden,

herunder om muligt foretage målinger for at gen-

nemføre kontrollen. Måleresultater skal opbeva-

res og på forlangende fremvises for Statens Luft-

fartsvæsen.

Kapitel 9

Brug af personlige værnemidler og arbejde med

stoffer og materialer

Personlige værnemidler

§ 38.

For så vidt angår brug af personlige vær-

nemidler og arbejde med stoffer og materialer

gælder kapitel 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 746 af

28. august 1992 om brug af personlige værne-

midler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 186

af 14. marts 1994 og bekendtgørelse nr. 942 af

16. december 1998.

Biologiske agenser

§ 39.

For så vidt angår biologiske agenser og

arbejdsmiljø gælder kapitel 1 og 2 i bekendtgø-

relse nr. 864 af 10. november 1993 om biologi-

ske agenser og arbejdsmiljø, som ændret i be-

kendtgørelse nr. 998 af 16. december 1997 og

bekendtgørelse nr. 177 af 23. marts 1998 bortset

fra § 1, stk. 3 og 4, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2.

I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres ”jf. § 4, § 6,

§§ 6a – 6c, og § 22, nr. 1, i bekendtgørelse om

arbejdets udførelse,” til ”§ 7 og § 8 i bekendtgø-

relse om arbejdsmiljøforhold for besætnings-

medlemmer under tjeneste på luftfartøj og for

deres arbejdsgivere,”.

Stk. 3.

I § 3, stk. 3, 1. pkt., ændres ”i overens-

stemmelse med arbejdsmiljølovgivningens al-

mindelige regler” til ”i overensstemmelse med

bekendtgørelsen om arbejdsmiljøforhold for be-

sætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøj

og for deres arbejdsgivere”.

Stk. 4.

I § 4, 2. pkt., ændres ”§19 i bekendtgø-

relse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og

materialer” til ”§ 19 i bekendtgørelse nr. 292 af

26. april 2001 om arbejde med stoffer og materi-

aler (kemiske agenser), jf. § 40, stk. 1 i bekendt-

gørelse om arbejdsmiljøforhold for besætnings-

medlemmer under tjeneste på luftfartøj og for

deres arbejdsgivere.”

Stk. 5.

I § 6, stk. 2 ændres ”jf. særlig bekendt-

gørelse nr. 746 af 28. august 1992 om brug af

personlige værnemidler.” til ” jf. særlig bekendt-

gørelse nr. 746 af 28. august 1992 om brug af

personlige værnemidler, jf. § 38 i bekendtgørel-

se om arbejdsmiljøforhold for besætningsmed-

lemmer under tjeneste på luftfartøj og for deres

arbejdsgivere.”

Stk. 6.

I § 10 ændres ”i bekendtgørelse nr.

1165 af 16. december 1992 om arbejdsmedicin-

ske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø.” til

”i bekendtgørelse nr. 340 af 28. april 1997 om

arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om

luftfart.”

Kemiske agenser

§ 40.

For så vidt angår arbejde med stoffer og

materialer (kemiske agenser) gælder Kapitel 1,

2, 3, 4, 5, 6, 7 i bekendtgørelse nr. 292 af 26. april

2001 om arbejde med stoffer og materialer (ke-

miske agenser), herunder Arbejdstilsynets vej-

ledning om grænseværdier for stoffer og materi-

aler af 1. oktober 2000, bortset fra § 18, jf. dog

stk. 2-6.

Stk. 2.

I § 4 ændres ”Bekendtgørelsen indehol-

der supplerende regler til bekendtgørelsen om

arbejdets udførelse og bekendtgørelsen om virk-

somhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.”

til ”Bekendtgørelsen indeholder supplerende

regler til bekendtgørelsen om arbejdsmiljøfor-

hold for besætningsmedlemmer under tjeneste

på luftfartøj og for deres arbejdsgivere.”

Stk. 3.

I § 5, stk. 1, ændres ”jf. § 4 i bekendtgø-

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

relse om arbejdets udførelse.” til ”jf. § 7 og § 8 i

bekendtgørelse om arbejdsmiljøforhold for be-

sætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøj

og for deres arbejdsgivere.”

Stk. 4.

I § 6, stk. 1, ændres ”arbejdspladsvur-

deringen efter bekendtgørelse om arbejdets ud-

førelse” til ”arbejdspladsvurderingen efter be-

kendtgørelse om arbejdsmiljøforhold for besæt-

ningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøj og

for deres arbejdsgivere”.

Stk. 5.

I § 12, stk. 3, § 13, stk. 3, og § 23, æn-

dres ”Arbejdstilsynet” til ”Statens Luftfartsvæ-

sen”.

Stk. 6.

I § 22 ændres ”efter reglerne herfor i

bekendtgørelse om arbejdsmedicinske undersø-

gelser efter lov om arbejdsmiljø,” til ”efter reg-

lerne herfor i bekendtgørelse om arbejdsmedi-

cinske undersøgelser efter lov om luftfart,”.

Foranstaltninger til forebyggelse af

kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og

materialer

§ 41.

For så vidt angår foranstaltninger til fore-

byggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stof-

fer og materialer gælder Kapitel 1, 2, 3 i be-

kendtgørelse nr. 906 af 8. november 2002 om

foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen

ved arbejde med stoffer og materialer bortset fra

§ 2 og § 4, stk. 3, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2.

§ 4, stk. 1,

ændres ”Bekendtgørelsen

indeholder supplerende regler til bekendtgørelse

om arbejde med stoffer og materialer (kemiske

agenser), bekendtgørelse om særlige pligter for

fremstillere, leverandører og importører m.v. af

stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø

og bekendtgørelse om arbejdets udførelse.” til

”Bekendtgørelsen indeholder supplerende regler

til bekendtgørelse om arbejdsmiljøforhold for

besætningsmedlemmer under tjeneste på luftfar-

tøj og for deres arbejdsgivere.”

Stk. 3.

§5, stk.1 og 2 og §6,

ændres ”be-

kendtgørelse om arbejde med stoffer og materia-

ler (kemiske agenser) til ”bekendtgørelse om ar-

bejde med stoffer og materialer (kemiske agen-

ser), jf. § 40, stk. 1 i bekendtgørelsen om ar-

bejdsmiljøforhold for besætningsmedlemmer

under tjeneste på luftfartøj og for deres arbejds-

givere”.

Stk. 4.

§14, stk. 1

, ændres ”arbejdspladsvur-

deringen efter bekendtgørelse om arbejdets ud-

førelse” til ”arbejdspladsvurderingen efter be-

kendtgørelse om arbejdsmiljøforhold for besæt-

ningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøj og

for deres arbejdsgivere”.

Stk. 5.

§ 21, stk. 1

, ændres ”efter kapitel 5 i

bekendtgørelse om arbejdets udførelse” til ”efter

kap. 4 og 5 i bekendtgørelse om arbejdsmiljøfor-

hold for besætningsmedlemmer under tjeneste

på luftfartøj og for deres arbejdsgivere.”

Stk. 6.

§ 23

, ændres ”bekendtgørelsen om ar-

bejdsmedicinske undersøgelser efter lov om ar-

bejdsmiljø” til ” bekendtgørelse nr. 340 af 28.

april 1997 om arbejdsmedicinske undersøgelser

efter lov om luftfart.”

Kapitel 10

Virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde

Personlig kontakt

§ 42.

For virksomheder med mindre end 5 an-

satte besætningsmedlemmer gælder reglen i luft-

fartslovens § 40 c.

Stk. 2.

I virksomheder, hvor der ikke er valgt

en sikkerhedsrepræsentant og oprettet et sikker-

hedsudvalg efter reglen i stk. 3, skal de ansatte i

samarbejde med arbejdsgiveren eller dennes re-

præsentant deltage i den i §§ 7 - 10 nævnte plan-

lægning og den i §§ 35 og 36 nævnte kontrol.

Stk. 3.

I virksomheder med mindre end 5 an-

satte besætningsmedlemmer kan det mellem dis-

se og virksomheden aftales, at der vælges sikker-

hedsrepræsentanter og oprettes et sikkerhedsud-

valg. I så fald gælder bestemmelserne i §§ 43 –

45.

Anm.

: Luftfartslovens § 40 c, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 543 af 13. juni 2001, har følgende

indhold: “I virksomheder med 1-4 ansatte, der

gør tjeneste som besætningsmedlemmer på luft-

fartøj, skal virksomhedens arbejde for arbejds-

miljø under denne tjeneste udføres ved personlig

kontakt mellem arbejdsgiveren og de ansatte be-

sætningsmedlemmer.”

Sikkerhedsrepræsentanter

§ 43.

For virksomheder med 5 ansatte eller

derover, som gør tjeneste som besætningsmed-

lemmer på luftfartøj, gælder reglerne i §§ 43, 44

og 45.

Stk. 2.

De ansatte flyvebesætningsmedlemmer

henholdsvis kabinebesætningsmedlemmer skal

hver af deres midte vælge en sikkerhedsrepræ-

sentant for hver luftfartøjstype eller andet hen-

sigtsmæssigt afgrænset arbejdsområde.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Stk. 3.

Valget som sikkerhedsrepræsentant

gælder for 2 år, dog længst indtil sikkerhedsre-

præsentantens ansættelse i virksomheden som

flyvebesætningsmedlem henholdsvis kabinebe-

sætningsmedlem ophører.

Stk. 4.

Afgår sikkerhedsrepræsentanten i løbet

af perioden, skal der vælges en ny sikkerhedsre-

præsentant. Hvis den resterende del af valgperi-

oden er mindre end et halvt år, gælder valget til-

lige for næste valgperiode. Genvalg kan finde

sted.

Stk. 5.

Samtlige ansatte besætningsmedlem-

mer i virksomheden har valgret og er valgbare

ved valg af sikkerhedsrepræsentant.

Stk. 6.

Det påhviler arbejdsgiveren at sikre, at

valg af sikkerhedsrepræsentant kan finde sted i

overensstemmelse med §§ 43, stk. 2, 3, 4 og 5,

og at meddele resultatet af valget til Statens Luft-

fartsvæsen.

Stk. 7.

Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet

mod afskedigelse og anden forringelse af sine

forhold på samme måde som tillidsmænd inden

for arbejdsmiljølovens område.

Stk. 8.

Arbejdsgiveren skal give sikkerhedsre-

præsentanten en efter forholdene rimelig tid til i

arbejdstiden at varetage sine pligter i sikkerheds-

arbejdet.

Stk. 9.

Arbejdsgiveren skal give sikkerhedsre-

præsentanten lejlighed til at erhverve sig en ar-

bejdsmiljøuddannelse.

Stk. 10.

Arbejdsgiveren afholder udgifterne

ved sikkerhedsrepræsentantens hverv og godt-

gør sikkerhedsrepræsentanten tab af indtægt,

herunder ved nødvendig deltagelse i arbejdsmil-

jøuddannelse, jf. kapitel 11.

Stk. 11.

Kursusafgiften indbetales af arbejds-

giveren til kursusarrangøren.

Sikkerhedsudvalg

§ 44.

I virksomheden oprettes et sikkerhedsud-

valg bestående af højst 2 sikkerhedsrepræsentan-

ter valgt af flyvebesætningsmedlemmer og højst

2 sikkerhedsrepræsentanter valgt af kabinebe-

sætningsmedlemmer. Arbejdsgiveren udpeger et

tilsvarende antal repræsentanter.

Stk. 2.

Det enkelte sikkerhedsudvalg kan aftale

en anden sammensætning.

Stk. 3.

Formanden for udvalget udpeges af ar-

bejdsgiveren blandt udvalgets medlemmer efter

indstilling fra disse.

Stk. 4.

Formanden sørger for, at der udarbejdes

en liste over, hvem der er medlemmer af udval-

get, og at denne sendes til Statens Luftfartsvæ-

sen. Formanden sørger endvidere for, at de an-

satte besætningsmedlemmer i virksomheden bli-

ver bekendt med, hvem der er medlemmer af ud-

valget.

Stk. 5.

Formanden skal holde udvalget under-

rettet om arbejdsmiljøarbejdet og om problemer

af arbejdsmiljømæssig art, der opstår mellem

møderne.

Stk. 6.

Sikkerhedsudvalget skal inden for virk-

somheden være rådgivende med hensyn til plan-

lægning og gennemførelse af foranstaltninger af

betydning for arbejdsmiljøet for tjeneste på luft-

fartøjer.

Stk. 7.

Sikkerhedsudvalget holder ordinært

møde mindst én gang årligt.

Stk. 8.

Formanden indkalder til mødet med

mindst 4 ugers varsel og sørger for, at udvalgs-

medlemmerne og øvrige ansatte besætnings-

medlemmer gøres bekendt med dagsordenen se-

nest 10 dage før mødet.

Stk. 9.

Ekstraordinært møde skal afholdes på

begæring af ethvert af medlemmerne, dog højst

hver 2. måned. Møde skal dog altid afholdes,

hvis et flertal af medlemmerne fremsætter begæ-

ring herom.

Stk. 10.

Formanden foranlediger, at der udar-

bejdes referat af sikkerhedsudvalgets møder.

Stk. 11.

Sikkerhedsudvalget sørger for, at der

bliver udpeget en daglig leder af sikkerhedsar-

bejdet, som kan handle på udvalgets vegne.

Stk. 12.

Er der ikke udpeget en sikkerhedsleder

specielt til dette arbejde, skal arbejdsgiveren ef-

ter drøftelse med sikkerhedsudvalget blandt ud-

valgets medlemmer udpege en leder.

Stk. 13.

Arbejdsgiveren skal meddele Statens

Luftfartsvæsen, hvem der er daglig leder af sik-

kerhedsarbejdet.

Stk. 14.

Den daglige leder skal i forlængelse af

sine pligter efter § 45, stk. 2, holde sikkerheds-

udvalget orienteret om sikkerheds- og sundheds-

arbejdet og inddrage udvalget i løsning af pro-

blemer, der opstår mellem møderne.

Stk. 15.

Bestemmelserne i § 43, stk. 8-10, gæl-

der også for de medlemmer af sikkerhedsudval-

get, der er udpeget af arbejdsgiveren.

Sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedsudvalg

§ 45.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at virk-

somhedens sikkerhedsrepræsentanter eller sik-

kerhedsudvalg får adgang til

1) den i § 8, stk. 2, nævnte vurdering,

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

2) de i § 33, stk. 1, nr. 3 og 4 nævnte lister og

rapporter,

3) nødvendige oplysninger, der hidrører fra så-

vel aktiviteter til beskyttelse og forebyggel-

se som fra institutioner med kompetence in-

den for sikkerhed og sundhed.

Stk. 2.

Virksomhedens sikkerhedsrepræsen-

tanter eller sikkerhedsudvalg skal deltage i den i

§§ 7 - 10 nævnte planlægning og den i §§ 35 og

36 nævnte kontrol.

Stk. 3.

Statens Luftfartsvæsen skal ved besøg i

virksomheden træde i forbindelse med vedkom-

mende sikkerhedsrepræsentanter og repræsen-

tanter for sikkerhedsudvalget. Disse har fri ad-

gang til at forelægge spørgsmål af arbejdsmæs-

sig art for Statens Luftfartsvæsen.

Stk. 4.

Hvis personalet i virksomheden ikke er

tilstrækkelig kompetent til at varetage sikker-

hedsrepræsentantens eller sikkerhedsudvalgets

aktiviteter med henblik på at sikre, at arbejdsfor-

holdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarlige, skal arbejdsgiveren henvende

sig til kompetent sagkundskab uden for virksom-

heden.

Stk. 5.

Hvis arbejdsgiveren henvender sig til

sådan kompetent sagkundskab, skal de pågæl-

dende personer eller serviceorganisationer infor-

meres af arbejdsgiveren om faktorer, der vides

eller formodes at påvirke arbejdstagernes sikker-

hed og sundhed og indrømmes adgang til de op-

lysninger, der er omhandlet i § 8, stk. 2, og § 33,

stk. 1, nr. 3 og 4.

Kapitel 11

Arbejdsmiljøuddannelsen

Uddannelsens formål

§ 46.

Formålet med arbejdsmiljøuddannelsen

er at kvalificere ledelsesrepræsentanter og sik-

kerhedsrepræsentanter til at samarbejde om de

opgaver, der skal løses af sikkerhedsorganisatio-

nen. Formålet er endvidere

1) at styrke det forebyggende arbejde og effek-

tivisere sikkerhedsorganisationens arbejde

2) at sikre, at ledelsesrepræsentanter og sikker-

hedsrepræsentanter får kendskab til lovgiv-

ningen og til deres rolle og opgaver i sikker-

hedsorganisationen.

Stk. 2.

Ledelsesrepræsentanter og sikkerheds-

repræsentanter skal sættes i stand til at

1) opstille kriterier for et godt arbejdsmiljø,

2) løse eksisterende problemer og forebygge

eventuelt kommende problemer ved nye el-

ler ændringer af eksisterende arbejdspladser

eller rutiner,

3) analysere arbejdsulykker,

4) udarbejde forslag til arbejdsmiljøforbedrin-

ger,

5) gennemføre arbejdsmiljøforbedringer,

6) vurdere effekten af gennemførte arbejdsmil-

jøforbedringer,

7) gennemføre arbejdspladsvurderinger (APV)

8) indhente information i lovgivning m.v. og

anvende forskellige samarbejds- og formid-

lingsmetoder i arbejdet for at sikre et sikkert

og sundt arbejdsmiljø ombord.

Uddannelsespligt

§ 47.

Sikkerhedsudvalgets medlemmer har

pligt til at deltage i arbejdsmiljøuddannelsen.

Stk. 2.

I små virksomheder med mindre end 5

ansatte, og hvor der ikke er valgt sikkerhedsre-

præsentant eller oprettet sikkerhedsudvalg, skal

arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne

gennemgå arbejdsmiljøuddannelsen.

Uddannelsens opbygning

§ 48.

Arbejdsmiljøuddannelsen varer i alt 37

timer og består af 5 moduler. Uddannelsen kan

etableres som internat- eller eksternatkursus.

Stk. 2.

Det sidste modul afholdes som opfølg-

ningsmodul 4 måneder efter gennemførelse af de

øvrige moduler.

Stk. 3.

Under kurset skal der gennemføres en

praktisk opgave. Formålet med opgaven er at

koble kursets indhold sammen med den enkelte

deltagers arbejde i sikkerhedsudvalget. Det er

deltagerne selv, som skal formulere opgaven.

Opgaven og erfaringerne med denne er samtidig

udgangspunkt for uddannelsens opfølgningsmo-

dul.

Stk. 4.

Et hold påbegynder og afslutter uddan-

nelsen samlet. Undtagelsesvis kan en kursusdel-

tager dog flyttes til et andet hold for at gennem-

føre resterende moduler på uddannelsen.

Stk. 5.

Uddannelsen er først afsluttet, når op-

følgningsmodulet er gennemført.

Stk. 6.

Et kursus skal baseres på hold med 12-

15 deltagere.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Uddannelsens indhold

§ 49.

Den, der arrangerer arbejdsmiljøuddan-

nelsen (kursusarrangør), skal tilrettelægge de

udbudte kurser således, at kursusdeltagerne un-

dervises i følgende:

1) de væsentligste arbejdsmiljøpåvirkninger

ombord på luftfartøjer,

2) de væsentligste arbejdsbetingede sygdomme

og ulykker,

3) lovgrundlaget for sikkerhedsorganisatio-

nens arbejde og en gennemgang af sikker-

hedsorganisationens arbejdsopgaver herun-

der rettigheder, pligter og ansvar,

4) ledelsens og sikkerhedsrepræsentantens rol-

le samt sikkerhedsorganisationens samar-

bejde om løsning af opgaverne,

5) problemløsning, undersøgelse af arbejds-

ulykker, arbejdspladsvurdering,

6) sikkerhedsorganisationens udvikling, herun-

der muligheder og begrænsninger i udførel-

se af arbejdsmiljøarbejdet, ændring af hold-

ninger samt vedligeholdelse af viden i sik-

kerhedsorganisationen, og

7) principper for samarbejdsformer, formid-

lingsmetoder m.v.

Stk. 2.

Statens Luftfartsvæsen gennemgår efter

aftale med kursusarrangøren Statens Luftfarts-

væsens rolle og funktion.

§ 50.

Undervisningen skal tage udgangspunkt

i deltagernes viden og erfaringer i relation til den

funktion, som de skal udøve som ledelses- eller

sikkerhedsrepræsentant på deres arbejdsplads og

1) motivere deltagerne til selvstændigt og i

samarbejde med andre at arbejde med ar-

bejdsmiljø,

2) etablere erfaringsudveksling mellem de en-

kelte kursusdeltagere,

3) give en indføring i aktuel viden om væsent-

lige arbejdsmiljøproblemer og lære deltager-

ne metoder i arbejdsmiljøarbejdet og

4) opøve i brug af lovgivning, vejledninger og

anden aktuel viden, f.eks. Internet mv.

Uddannelsesplan

§ 51.

Kursusarrangøren skal, inden kurserne

iværksættes, indsende uddannelsesplan til Sta-

tens Luftfartsvæsen, som efter indstilling fra Ar-

bejdsmiljørådet for Luftfart skal godkende pla-

nen. Herefter skal uddannelsesplan indsendes til

Statens Luftfartsvæsen hvert 3. år.

Stk. 2.

En uddannelsesplan skal indeholde en

samlet oversigt over formål, indhold og form på

de forskellige moduler. Planen skal endvidere

indeholde beskrivelse af

1) det overordnede formål,

2) rækkefølgen af moduler og indholdet, her-

under tidsanvendelse,

3) formålet med de enkelte moduler,

4) hvordan en hjemmeopgave integreres i ud-

dannelsesforløbet,

5) de pædagogiske principper og fremgangs-

måder,

6) hvorledes der gøres brug af undervisnings-

materialer, og

7) om der anvendes gæsteundervisere.

Underviserens kvalifikationer

§ 52.

Kursusarrangøren skal sikre, at en under-

viser i arbejdsmiljøuddannelsen er i besiddelse

af virksomheds- og arbejdsmarkedskendskab,

branchekundskab, praktiske og teoretiske ar-

bejdsmiljøfaglige kvalifikationer og pædagogi-

ske kvalifikationer.

Stk. 2.

De pædagogiske og arbejdsmiljøfaglige

kvalifikationer anses for tilstrækkelige, hvis un-

derviseren har

1) gennemgået arbejdsmiljøuddannelsen eller

anden relevant arbejdsmiljøuddannelse/kur-

sus,

2) kendskab til arbejdspladsforhold ved enten

at have deltaget i praktisk arbejdsmiljøarbej-

de f.eks. som medlem af sikkerhedsudvalg

eller anden praktisk erfaring,

3) gennemgået en voksenpædagogisk eller an-

den undervisnings-/formidlingsteoretisk ud-

dannelse, og

4) relevant undervisningserfaring.

Stk. 3.

Underviseren skal løbende sikre en

ajourføring af sine kvalifikationer, f.eks. ved at

undervise på minimum to kurser om året eller

deltage i andre relevante undervisningskurser.

Dokumentation for uddannelsesplan og

undervisers kvalifikationer

§ 53.

Kursusarrangøren skal til enhver tid over

for Statens Luftfartsvæsen kunne dokumentere,

at kravene angående uddannelsesplan i § 51 og

underviserens kvalifikationer i § 52 er opfyldt.

Stk. 2.

Hvis kursusarrangøren ikke kan doku-

mentere, at kravene til uddannelsesplan er op-

fyldt, kan Statens Luftfartsvæsen inddrage sin

godkendelse af planen, jf. § 51.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Stk. 3

. Hvis underviseren ikke opfylder krave-

ne i § 52, kan Statens Luftfartsvæsen påbyde

kursusarrangøren ikke at benytte pågældende

underviser i arbejdsmiljøforhold efter denne be-

kendtgørelse.

Evaluering og auditering

§ 54.

Kursusarrangøren har ansvaret for, at af-

holdte kurser bliver evalueret af deltagerne.

Stk. 2.

Kursusarrangøren skal på baggrund af

de enkelte evalueringer udarbejde en årlig samlet

evaluering af de afholdte kurser.

Stk. 3.

Statens Luftfartsvæsen vil efter aftale

med den enkelte kursusarrangør foretage en

auditering på arbejdsmiljøuddannelsen, hvori de

årlige evalueringer indgår.

Udstedelse af kursusbeviser

§ 55.

Efter deltagelse i hele kurset udsteder

kursusarrangøren på den sidste dag et kursusbe-

vis, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, til

hver enkelt kursist.

Stk. 2.

Kursusarrangøren skal indsende en liste

til Statens Luftfartsvæsen med navn og virksom-

hed på de kursister, som har fået kursusbevis.

Tilmelding, gennemførelse og udbud af

uddannelsen

§ 56.

Arbejdsgiveren skal senest 4 uger efter

valg af sikkerhedsrepræsentanter og udpegelse

af ledelsesrepræsentanter (etablering af sikker-

hedsudvalg) tilmelde disse til arbejdsmiljøud-

dannelsen.

Stk. 2.

Arbejdsmiljøuddannelsen skal være

gennemgået senest 8 måneder efter valg og op-

rettelse af sikkerhedsudvalg.

Stk. 3.

Medlemmer af et sikkerhedsudvalg og

arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne i

virksomheder med mindre end 5 ansatte, jf. § 47,

stk. 2, som har gennemgået arbejdsmiljøuddan-

nelsen i 1999 eller senere, skal ikke gennemføre

hele uddannelsen, men kun deltage den sidste

dag på kurset (opfølgningsmodul). Denne dag

skal planlægges særskilt for disse medlemmer af

sikkerhedsudvalget.

Stk. 4.

Medlemmer af et sikkerhedsudvalg og

arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne i

virksomheder med mindre end 5 ansatte, jf. § 47,

stk. 2, som har gennemgået arbejdsmiljøuddan-

nelsen før 1999, skal gennemgå den nye arbejds-

miljøuddannelse.

Stk. 5.

En kursusarrangør skal hvert år udbyde

mindst to kurser. Tidspunktet for disse skal oply-

ses til selskaberne for et år ad gangen.

Stk. 6.

Statens Luftfartsvæsen offentliggør i

Aeronautical Information Circular (AIC), hvem

der er godkendt som kursets arrangør.

Kapitel 12

Tilrettelæggelse af arbejdstiden

§ 57.

Den maksimale årlige arbejdstid for be-

sætningsmedlemmer må ikke overstige 2000 ti-

mer, inklusive beredskabstjeneste (stand-by).

Heraf må blokflyvetiden ikke overstige 900 ti-

mer.

Stk. 2.

Ved arbejdstid forstås det tidsrum, hvor

besætningsmedlemmet står til arbejdsgiverens

rådighed og udfører sit arbejde eller sine opgaver

i overensstemmelse med lovgivningen.

Stk. 3

. Ved beredskabstjeneste forstås en tids-

periode, hvorunder et besætningsmedlem er

pligtig til at holde sig rede til med kort varsel at

indfinde sig til tjenestegøring.

Stk. 4

. Ved blokflyvetid forstås tidsrummet fra

det tidspunkt, hvor et luftfartøj forlader sin

standplads for at påbegynde flyvningen, til det

tidspunkt, hvor det standser på den udpegede

parkeringsplads, og alle motorerne er standset.

Stk. 5.

Den maksimale årlige arbejdstid forde-

les så ligeligt som muligt over året.

§ 58.

Besætningsmedlemmer har ret til på for-

hånd at blive underrettet om følgende fridage,

hvor de er fritaget for enhver arbejds- og stand-

byforpligtelse:

1) mindst 7 dage på ansættelsesstedet i hver ka-

lendermåned, som kan omfatte hvileperio-

der, der følger af BL 5-17, Flyve- og tjene-

stetidsbestemmelser for rute- og charterflyv-

ning med flyvemaskiner med senere ændrin-

ger, eller et andet godkendt flyve- og hvile-

tidssystem, og

2) mindst 96 dage på ansættelsesstedet i hvert

kalenderår, som kan omfatte hvileperioder,

der følger af BL 5-17, Flyve- og tjenestetids-

bestemmelser for rute- og charterflyvning

med flyvemaskiner med senere ændringer,

eller et andet godkendt flyve- og hviletidssy-

stem.

Stk. 2.

Ved ansættelsesstedet forstås det sted,

som arbejdsgiveren har udpeget for besætnings-

medlemmet, og hvor besætningsmedlemmet

starter og afslutter sin arbejdsperiode eller serier

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

af arbejdsperioder, og hvor arbejdsgiveren under

normale forhold ikke har ansvar for indkvarte-

ring af besætningsmedlemmet.

Kapitel 13

Helbredsundersøgelser

§ 59.

Besætningsmedlemmer har ret til en gra-

tis helbredsundersøgelse for arbejdsgiverens

regning, inden de påbegynder deres arbejde og

derefter med regelmæssige mellemrum, jf. også

Bekendtgørelse om arbejdsmedicinske undersø-

gelser efter lov om luftfart nr. 340 af 28. april

1997.

Kapitel 14

Besætningsmedlemmernes forpligtelser

§ 60.

Det påhviler det enkelte besætningsmed-

lem alt efter hans muligheder at drage omsorg

for sin egen sikkerhed og sundhed samt for andre

personers sikkerhed og sundhed, for så vidt disse

personer berøres af besætningsmedlemmets

handlinger eller undladelser under arbejdet i

overensstemmelse med sin oplæring og med ar-

bejdsgiverens instrukser.

Stk. 2.

Besætningsmedlemmet skal navnlig i

overensstemmelse med sin oplæring og med ar-

bejdsgiverens instrukser

1) anvende maskiner, apparater, værktøj, farli-

ge stoffer, transportudstyr og andre hjælpe-

midler korrekt,

2) anvende de personlige værnemidler, der stil-

les til rådighed, korrekt og anbringe dem på

plads efter brug,

3) ikke vilkårligt afbryde, ændre eller flytte

sikkerhedsanordninger, som særligt hører til

maskiner, apparater, værktøj og installatio-

ner, samt anvende disse sikkerhedsanord-

ninger korrekt,

4) øjeblikkelig underrette arbejdsgiveren og/el-

ler de arbejdstagere, som særligt beskæftiger

sig med arbejdstagernes sikkerhed og sund-

hed, om enhver arbejdssituation, som de har

en rimelig grund til at opfatte som en alvor-

lig, umiddelbar fare for sikkerheden og

sundheden, samt om enhver mangel, der er

konstateret ved beskyttelsessystemerne,

5) sammen med arbejdsgiveren og/eller de ar-

bejdstagere, som særligt beskæftiger sig

med besætningsmedlemmernes sikkerhed

og sundhed, medvirke i det omfang, det er

nødvendigt til udførelsen af alle de opgaver

eller opfyldelsen af alle de krav, som af den

kompetente myndighed er pålagt dem med

henblik på beskyttelse af arbejdstagernes

sikkerhed og sundhed under arbejdet,

6) sammen med arbejdsgiveren og/eller de ar-

bejdstagere, som særligt beskæftiger sig

med arbejdstagernes sikkerhed og sundhed,

medvirke i det omfang, det er nødvendigt til,

at arbejdsgiveren kan sikre, at arbejdsmiljøet

og arbejdsforholdene er sikre og ikke inde-

bærer risici for sikkerheden og sundheden

inden for deres område.

Kapitel 15

Forskellige bestemmelser

Dispensation

§ 61.

Statens Luftfartsvæsen kan, når særlige

forhold foreligger, dispensere fra bestemmelser-

ne i denne bekendtgørelse i det omfang, det er

foreneligt med Rådets direktiver 89/391/EØF,

89/655/EØF, 95/63/EØF, 90/269/EØF, 91/383/

EØF, 92/85/EØF, 89/656/EØF, 90/394/EØF, 97/

42/EF, 98/24/EF, 99/38/EF og 2000/79/EF,

Kommissionens direktiv 2000/39/EF samt Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF.

Straf

§ 62.

Med bøde straffes den arbejdsgiver, der

overtræder §§ 7-10, §§ 12-14, §§ 17-19, § 21,

§ 23, § 26, stk. 2 og 3, § 28, § 31, § 32, §§ 33-37,

§ 43, stk. 6-11, § 44, stk. 13, § 45, stk. 1 og

stk. 4-5, § 47, § 56, stk. 1 og stk. 2, samt §§ 57

og 58.

Stk. 2.

Overtræder en arbejdsgiver de i stk. 1,

anførte bestemmelser, kan der efter § 149,

stk. 10 i lov om luftfart pålægges den pågælden-

de bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan

tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom.

Stk. 3.

Med bøde straffes den arbejdsgiver, der

undlader at efterkomme et påbud eller forbud

udstedt i medfør af denne bekendtgørelse. Ar-

bejdsgiveren kan for sådan overtrædelse pålæg-

ges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan

tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom, jf.

luftfartslovens § 149, stk. 10.

Stk. 4.

Der pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-

vens 5. kapitel, jf. luftfartslovens § 149, stk. 14.

§ 63.

Med bøde straffes den, der overtræder

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

1) §§ 3-5, § 6, stk. 1-3, og §§ 7-13, i bekendt-

gørelse om brug af personlige værnemidler,

jf. § 38 i denne bekendtgørelse,

2) §§ 3-10, i bekendtgørelse om biologiske

agenser og arbejdsmiljø, jf. § 39 i denne be-

kendtgørelse,

3) § 5, stk. 3, § 6, § 7, stk. 1, § 11, § 12, stk. 1

og 2, § 13, stk. 1, §§ 14-22 i bekendtgørelse

om arbejde med stoffer og materialer, jf.

§ 40 i denne bekendtgørelse,

4) §§ 5 - 14, §§ 16-29 og §§ 32-35 i bekendtgø-

relse om foranstaltninger til forebyggelse af

kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og

materialer, jf. § 41 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Selv om overtrædelsen ikke kan tilreg-

nes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom,

kan arbejdsgiveren efter luftfartsloven § 149,

stk. 10, pålægges bødestraf, hvis følgende be-

stemmelser overtrædes:

1) §§ 3-5, § 6, stk. 1-3, og §§ 7-13 i bekendtgø-

relse om brug af personlige værnemidler, jf.

§ 38 i denne bekendtgørelse,

2) § 3, §§ 5-6, § 10 i bekendtgørelse om biolo-

giske agenser og arbejdsmiljø, jf. § 39 i den-

ne bekendtgørelse,

3) § 5, stk. 3, § 6, § 7, stk. 1, § 11, § 12, stk. 1-

2, § 13, stk. 1, §§ 14-22 i bekendtgørelse om

arbejde med stoffer og materialer, jf. § 40 i

denne bekendtgørelse,

4) §§ 5-14, §§ 16-29 og §§ 32-35 i bekendtgø-

relse om foranstaltninger til forebyggelse af

kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og

materialer, jf. § 41 i denne bekendtgørelse.

§ 64.

Med bøde straffes et besætningsmedlem,

der forsætligt, groft uagtsomt eller gentagende

gange overtræder bestemmelserne i § 60, stk. 1

og stk. 2, nr. 1-4.

§ 65.

Med bøde straffes den kursusarrangør,

der overtræder § 51, stk. 1, § 52, stk. 1, § 54,

stk. 2, og § 55.

Ikrafttræden

§ 66.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. de-

cember 2003.

Stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr.

887 af 31. oktober 2002 om arbejdsmiljøforhold

for besætningsmedlemmer under tjeneste på

luftfartøj og for deres arbejdsgivere.

§ 67.

Denne bekendtgørelse gælder ikke for

Færøerne.

Anm.

: For Færøerne gælder BL 5-44, Bestem-

melser om sikkerhed og sundhed for besætnings-

medlemmer under tjeneste på luftfartøj, 3. udga-

ve af 8. juni 1998.

Statens Luftfartsvæsen, den 18. november 2003

URT LYKSTOFT LARSEN

/ Asbo Holse

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Bilag 1

RÅDETS DIREKTIV

af 12. juni 1989

om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed under arbejdet

(89/391/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE

FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af

Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig

artikel 118 A,

under

henvisning

til

forslag

fra

Kommissionen

udarbejdet efter høring af Det

Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og

Sundhedsbeskyttlese på Arbejdspladsen,

i samarbejde med Europa-Parlamentet

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomi-

ske og Sociale Udvalg

, og

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til Traktatens artikel 118 A skal Rådet,

ved udstedelse af direktiver, vedtage minimums-

forskrifter med henblik på at forbedre navnlig ar-

bejdsmiljøet for at sikre et højere niveau for be-

skyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sund-

hed;

dette direktiv kan ikke berettige til en eventuel

nedsættelse af de beskyttelsesniveauer, der alle-

rede er opnået i hver enkelt medlemsstat, idet

medlemsstaterne i medfør af Traktaten skal be-

stræbe sig på at forbedre de eksisterende vilkår

på dette område og sætte sig som mål at harmo-

nisere disse vilkår på et stadig stigende niveau;

det har vist sig, at arbejdstagerne på arbejdsste-

det og i løbet af hele deres erhvervsaktive tilvæ-

relse kan blive udsat for påvirkning fra farlige

faktorer i arbejdsmiljøet;

i henhold til Traktatens artikel 118 A skal det i

direktiverne undgås, at der pålægges administra-

tive, finansielle og retlige byrder af en sådan art,

at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og

mellemstore virksomheder;

Kommissionens meddelelse om dens program

for sikkerhed, hygiejne og sundhed på

arbejdspladsen

omhandler vedtagelse af direk-

tiver med henblik på at varetage arbejdstagernes

sikkerhed og sundhed;

Rådet har i sin resolution af 21. december 1987

om sikkerhed, hygiejne og sundhed på

arbejdspladsen

taget til efterretning, at Kom-

missionen i nær fremtid agter at forelægge det et

direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstagernes

sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen;

i februar 1988 vedtog Europa-Parlamentet fire

beslutninger som led i drøftelsen om virkeliggø-

relsen af det indre marked og beskyttelse på ar-

bejdsstedet; i disse beslutninger opfordres Kom-

missionen specielt til at udarbejde et rammedi-

rektiv, der skal danne grundlag for særdirektiver,

som skal omfatte alle risici i forbindelse med sik-

kerhed og sundhed på arbejdsstedet;

det påhviler medlemsstaterne at arbejde for en

forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sund-

hed på deres område; iværksættelse af foranstalt-

ninger vedrørende arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed under arbejdet bidrager i visse tilfælde

til at beskytte sundheden og eventuelt sikkerhe-

den for personer bosat i hans husstand;

medlemsstaternes lovgivning vedrørende sikker-

hed og sundhed på arbejdsstedet er indbyrdes

meget forskellig og bør forbedres; sådanne nati-

onale bestemmelser på området, der ofte er ble-

vet suppleret med tekniske forskrifter og/eller

vejledende normer, kan føre til forskellige ni-

veauer for beskyttelse af sikkerhed og sundhed

og bane vej for en konkurrence, der sker på be-

kostning af sikkerheden og sundheden;

der er stadig for mange beklagelige arbejdsulyk-

ker og erhvervssygdomme; forebyggende foran-

staltninger bør træffes eller forbedres snarest

muligt for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

og sundhed og således sikre et højere beskyttel-

sesniveau;

for at sikre et højere beskyttelsesniveau må ar-

bejdstagerne og/eller deres repræsentanter oply-

ses om risiciene for deres sikkerhed og sundhed

og om de foranstaltninger, der er påkrævet for at

mindske eller fjerne disse risici; det er ligeledes

absolut nødvendigt, at de gennem en afbalance-

ret deltagelse i overensstemmelse med national

lovgivning og/eller praksis selv får mulighed for

at bidrage til, at de nødvendige beskyttelsesfor-

anstaltninger træffes;

det er nødvendigt at fremme udvekslingen af op-

lysninger, dialogen og en afbalanceret form for

deltagelse i spørgsmål vedrørende sikkerhed og

sundhed på arbejdsstedet mellem arbejdsgivere

og arbejdtagere og/eller deres repræsentanter

ved hjælp af hensigtsmæssige fremgangsmåder

og instrumenter i overensstemmelse med natio-

nal lovgivning og/eller praksis;

forbedring af arbejdstagernes sikkerhedsmæssi-

ge, hygiejnemæssige og sundhedsmæssige vil-

kår under arbejdet er et mål, der ikke bør under-

ordnes rent økonomiske hensyn;

arbejdsgiverne har pligt til at holde sig underret-

tet om tekniske og videnskabelige fremskridt i

forbindelse med udformning af arbejdspladserne

under hensyn til de risici, der er forbundet med

deres virksomhed, og at underrette de repræsen-

tanter for arbejdstagerne, der udøver deres delta-

gelsesbeføjelser i medfør af dette direktiv, såle-

des at der kan sikres en bedre beskyttelse af ar-

bejdstagernes sikkerhed og sundhed;

bestemmelserne i dette direktiv finder med for-

behold af strengere nugældende eller fremtidige

fællesskabsbestemmelser anvendelse på alle ri-

sici og bl.a. dem, der følger af anvendelsen under

arbejdet af kemiske, fysiske og biologiske agen-

ser, som omhandlet i direktiv 80/1107/

EØF

senest ændret ved direktiv 88/642/EØF

i henhold til afgørelse 74/325/EØF

skal Kom-

missionen høre Det Rådgivende Udvalg for Sik-

kerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Ar-

bejdspladsen med henblik på udarbejdelsen af

forslag på dette område;

der bør nedsættes et udvalg, hvis medlemmer ud-

peges af medlemsstaterne, og som får til opgave

at bistå Kommissionen i forbindelse med de tek-

niske tilpasninger af de i nærværende direktiv

omhandlede særdirektiver -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

1. Formålet med dette direktiv er at iværksætte

foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes

sikkerhed og sundhed under arbejdet.

2. Med henblik herpå omfatter direktivet gene-

relle principper for forebyggelse af erhvervsbe-

tingede risici og beskyttelse af sikkerhed og

sundhed, fjernelse af faktorer, der kan frembyde

risici eller forårsage ulykker, oplysning, høring,

afbalanceret deltagelse i overensstemmelse med

national lovgivning og/eller praksis samt oplæ-

ring af arbejdstagerne og deres repræsentanter,

tillige med almindelige retningslinjer for iværk-

sættelsen af nævnte principper.

3. Dette direktiv berører ikke nugældende eller

fremtidige bestemmelser i medlemsstaterne eller

Fællesskabet, der er mere fordelagtige i henseen-

de til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed under arbejdet.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Dette direktiv finder anvendelse på alle for-

mer for private og offentlige aktiviteter (industri,

landbrug, handel, administration, tjenesteydel-

ser, undervisning, kulturel virksomhed, fritids-

beskæftigelse osv.).

2. Dette direktiv finder ikke anvendelse, når

særlige forhold i tilknytning til visse specifikke

aktiviteter i den offentlige tjeneste, f.eks. i de

væbnede styrker eller inden for politiet, eller til

visse specifikke aktiviteter i civilbeskyttelsestje-

nesterne på afgørende vis taler imod dets anven-

delse.

I så fald skal det påses, at arbejdstagernes sik-

kerhed og sundhed sikres i videst muligt omfang

i overensstemmelse med målsætningerne i dette

direktiv.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a) arbejdstager: enhver person, som en arbejds-

giver har i sin tjeneste, herunder praktikanter

og lærlinge, bortset fra hushjælp

b) arbejdsgiver: enhver fysisk eller juridisk

person, der har stiftet et arbejdsmæssigt for-

hold med arbejdstageren, og som har ansva-

ret for virksomheden og/eller institutionen

c) repræsentant for arbejdstagerne, som særlig

beskæftiger sig med beskyttelse af arbejds-

tagerne sikkerhed og sundhed: enhver per-

son, der i overensstemmelse med national

lovgivning og/eller praksis er valgt, udnævnt

eller udpeget til at repræsentere arbejdsta-

gerne for såvidt angår spørgsmål vedrørende

beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed under arbejdet

d) forebyggelse: enhver disposition eller foran-

staltning, der træffes eller planlægges på et-

hvert stadium af arbejdet i virksomheden

med henblik på at undgå eller formindske er-

hvervsbetingede risici.

Artikel 4

1 Medlemsstaterne træffer de nødvendige for-

anstaltninger for at sikre, at arbejdsgiverne, ar-

bejdstagerne og arbejdstagernes repræsentanter

bliver omfattet af de retsforskrifter, som er på-

krævet for iværksættelsen af dette direktiv.

2. Medlemsstaterne skal navnlig påse, at der

sikres fyldestgørende kontrol og tilsyn.

AFSNIT II

ARBEJDSGIVERNES FORPLIGTELSER

Artikel 5

Generel bestemmelse

1. Arbejdsgiveren har pligt til at sikre arbejds-

tagernes sikkerhed og sundhed i alle forhold, der

er forbundet med arbejdet.

2. Hvis en arbejdsgiver i henhold til artikel 7,

stk. 3, henvender sig til kompetent sagkundskab

(personer eller serviceorganer) uden for virk-

somheden og/eller institutionen, fritages han

ikke af den grund for ansvar på dette område.

3. Arbejdstagernes forpligtelser med hensyn

til sikkerhed og sundhed under arbejdet berører

ikke princippet om arbejdsgiverens ansvar.

4. Dette direktiv udgør ikke en hindring for så

vidt angår medlemsstaternes mulighed for at

vedtage fritagelse for eller nedsættelse af ar-

bejdsgivernes ansvar for forhold, der skyldes

omstændigheder, som de ikke har indflydelse på,

og som er usædvanlige og uforudseelige, eller

begivenheder, som er ualmindelige, og konse-

kvenserne af disse omstændigheder eller begi-

venheder ikke kunne have været afværget selv

med den største omhu.

Medlemsstaterne er ikke pligtige at udnytte

den i første afsnit omhandlede mulighed.

Artikel 6

Arbejdsgiverens almindelige forpligtelser

1. Som et led i arbejdsgiverens ansvar træffer

denne de nødvendige foranstaltninger til beskyt-

telse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed,

herunder aktiviteter til forebyggelse af erhvervs-

betingede risici, til oplysning og til oplæring

samt tilrettelæggelse af en ordning og tilveje-

bringelse af de nødvendige midler.

Arbejdsgiveren skal drage omsorg for, at disse

foranstaltninger tilpasses for at tage hensyn til

ændrede omstændigheder, og søge at forbedre de

eksisterende forhold.

2. Arbejdsgiveren iværksætter de i stk. 1, før-

ste afsnit, nævnte foranstaltninger, på grundlag

af følgende generelle forebyggelsesprincipper:

a) forhindring af risici

b) evaluering af risici, som ikke kan forhindres

c) bekæmpelse af risici ved kilden

d) tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig

for så vidt angår udformningen af arbejds-

pladsen samt valg af arbejdsudstyr og ar-

bejds- og produktionsmetoder, i særdeles-

hed med henblik på at begrænse monotont

arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at

mindske virkningerne af sådant arbejde på

helbredet

e) hensyntagen til den tekniske udvikling

f) udskiftning af det, der er farligt, med noget,

der er ufarligt eller mindre farligt

g) planlægning af forebyggelsen for at gøre den

til en sammenhængende helhed, inden for

hvilken forebyggelsen omfatter teknik, til-

rettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, so-

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

ciale relationer og påvirkning fra faktorer i

arbejdsmiljøet

h) vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv

beskyttelse frem for foranstaltninger til indi-

viduel beskyttelse

i) hensigtsmæssig instruktion af arbejdstager-

ne.

3. Med forbehold af de øvrige bestemmelser i

dette direktiv skal arbejdsgiveren under hensyn

til arten af virksomhedens og/eller institutionens

aktiviteter:

a) vurdere risiciene for arbejdstagernes sikker-

hed og sundhed, blandt andet ved valg af ar-

bejdsudstyr, kemiske stoffer og præparater

samt ved indretning af arbejdsstederne.

Som en følge af denne vurdering skal de

forebyggende aktiviteter samt de arbejds- og

produktionsmetoder, arbejdsgiveren anven-

der, om nødvendigt:

– sikre en bedre beskyttelse af arbejdstager-

nes sikkerhed og sundhed

– integreres i samtlige aktiviteter i virksom-

heden og/eller institutionen og på alle ni-

veauer inden for arbejdsmiljøet

b) når han overdrager opgaver til en arbejdsta-

ger, tage hensyn til denne arbejdstagers fær-

digheder i forbindelse med sikkerhed og

sundhed

c) drage omsorg for, at planlægning og indfø-

relse af ny teknologi sker efter høring af ar-

bejdstagerne og/eller deres repræsentanter

for så vidt angår de konsekvenser for ar-

bejdstagernes sikkerhed og sundhed, der er

forbundet med valget af udstyr, tilpasningen

af arbejdsforholdene og påvirkningen fra

faktorer i arbejdsmiljøet

d) træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, så-

ledes at kun arbejdstagere, der har fået pas-

sende instrukser, har adgang til områder

med risiko af alvorlig og specifik karakter.

4. Med forbehold af de øvrige bestemmelser i

dette direktiv skal arbejdsgiverne, hvis arbejds-

tagere fra flere virksomheder befinder sig på

samme arbejdssted, arbejde sammen ved gen-

nemførelsen af bestemmelserne om sikkerhed,

hygiejne og sundhed samt, under hensyn til akti-

viteternes art, samordne deres bestræbelser med

henblik på beskyttelse og forebyggelse af er-

hvervsbetingede risici, informere hinanden om

disse risici og underrette deres respektive ar-

bejdstagere og/eller disses repræsentanter her-

om.

5. Foranstaltningerne vedrørende sikkerhed,

hygiejne og sundhed under arbejdet må under in-

gen omstændigheder medføre finansielle byrder

for arbejdstagerne.

Artikel 7

Beskyttelses- og forebyggelsestjenester

1 Med forbehold af de i artikel 5 og 6 omhand-

lede forpligtelser, udpeger arbejdsgiveren en el-

ler flere arbejdstagere, som skal varetage aktivi-

teterne til beskyttelse og aktiviteterne til fore-

byggelse af erhvervsbetingede risici inden for

virksomheden og/eller institutionen.

2. De udpegede arbejdstagere må ikke stilles

ringere på grund af deres aktiviteter til beskyttel-

se og deres aktiviteter til forebyggelse af er-

hvervsbetingede risici.

For at kunne udføre de opgaver, som dette di-

rektiv medfører, skal de udpegede arbejdstagere

have rimelig tid stillet til rådighed.

3. Hvis personalet i virksomheden og/eller in-

stitutionen ikke er tilstrækkelig kompetent med

henblik på tilrettelæggelsen af disse aktiviteter

til beskyttelse og forebyggelse, skal arbejdsgive-

ren henvende sig til kompetent sagkundskab

(personer eller serviceorganer) uden for virk-

somheden og/eller institutionen.

4. Hvis arbejdsgiveren henvender sig til sådan

kompetent sagkundskab, skal de pågældende

personer eller serviceorganer informeres af ar-

bejdsgiveren om faktorer, der vides eller formo-

des at påvirke arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed, og indrømmes adgang til de oplysnin-

ger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2.

5. Under alle omstændigheder skal:

– de udpegede arbejdstagere have tilstrækkeli-

ge færdigheder og råde over de nødvendige

midler

– de eksterne personer eller serviceorganer,

der rådspørges, have tilstrækkelige kvalifi-

kationer og råde over de nødvendige person-

lige og faglige midler

– de udpegede arbejdstagere og de eksterne

personer eller serviceorganer, der rådspør-

ges, omfatte et tilstrækkeligt antal

til at kunne påtage sig de pågældende aktivite-

ter til beskyttelse og forebyggelse under hensyn-

tagen til virksomhedens og/eller institutionens

størrelse og/eller de risici, arbejdstagerne er ud-

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

sat for, samt disses placering i virksomheden og/

eller institutionen som helhed.

6. Den i nærværende artikel omhandlede be-

skyttelse mod og forebyggelse af sikkerheds- og

sundhedsrisici varetages af én eller flere arbejds-

tagere, af en enkelt tjeneste eller af særskilte tje-

nester, hvad enten denne eller disse er interne el-

ler eksterne for virksomheden og/eller institutio-

nen.

Arbejdstageren(erne) eller tjenesten(erne) skal

samarbejde i det nødvendige omfang.

7. Medlemsstaterne kan under hensyntagen til

aktiviteternes art og virksomhedens størrelse de-

finere de virksomhedskategorier, hvor arbejdsgi-

veren, hvis han har de nødvendige færdigheder,

selv kan påtage sig de i stk. 1 fastsatte opgaver.

8. Medlemsstaterne definerer de tilstrækkelige

færdigheder og kvalifikationer, der er omhandlet

i stk. 5.

De kan definere det tilstrækkelige antal, der er

omhandlet i stk. 5.

Artikel 8

Førstehjælp, brandbekæmpelse, evakuering

af arbejdstagerne samt alvorlig og

umiddelbar fare

1. Arbejdsgiveren skal:

– træffe de nødvendige foranstaltninger inden

for områderne førstehjælp, brandbekæmpel-

se og evakuering afarbejdstagerne, idet disse

foranstaltninger tilpasses efter aktiviteternes

art og virksomhedens og/eller institutionens

størrelse samt under hensyntagen til andre

tilstedeværende personer,

– tilrettelægge nødvendige forbindelser med

eksterne serviceorganer, særlig inden for

områderne førstehjælp, lægehjælp i nødstil-

fælde, redning og brandbekæmpelse.

2. I medfør af stk. 1 skal arbejdsgiveren med

henblik på førstehjælp, brandbekæmpelse og

evakuering af arbejdstagerne blandt andet udpe-

ge de arbejdstagere, der får til opgave at gen-

nemføre disse foranstaltninger.

Disse udpegede arbejdstagere skal være op-

lært, udgøre et tilstrækkeligt antal og råde over

passende materiel under hensyn til virksomhe-

dens og/eller institutionens størrelse og/eller de

specifikke risici.

3. Arbejdsgiveren skal:

a) hurtigst muligt underrette alle de arbejdsta-

gere, som er eller kan blive udsat for risiko

for alvorlig og umiddelbar fare, om denne ri-

siko og om de dispositioner, der er truffet el-

ler skal træffes i forbindelse med beskyttelse

b) træffe foranstaltninger og give instruktioner,

således at arbejdstagerne har mulighed for i

tilfælde af en alvorlig umiddelbar fare, som

ikke kan undgås, at indstille arbejdet og/eller

bringe sig i sikkerhed ved omgående at for-

lade arbejdsstedet

c) undtagen i behørigt begrundede tilfælde

undlade at anmode arbejdstagerne om at

genoptage arbejdet i en arbejdssituation,

hvor der fortsat hersker alvorlig og umiddel-

bar fare.

4. En arbejdstager, der i tilfælde af en alvorlig

og umiddelbar fare, som ikke kan undgås, forla-

der sin arbejdsplads og/eller et farligt område,

kan ikke lægges dette til last og skal beskyttes

mod alle skadelige og urimelige konsekvenser, i

overensstemmelse med national lovgivning og/

eller praksis.

5. Arbejdsgiveren sørger for, at enhver ar-

bejdstager, når der foreligger en alvorlig og

umiddelbar fare for hans egen og/eller andres

sikkerhed, har mulighed for, såfremt det er umu-

ligt at kontakte den kompetente overordnede og

under hensyn til hans viden og tekniske hjælpe-

midler, selv at træffe hensigtsmæssige foran-

staltninger for at undgå følgerne af en sådan fare.

Arbejdstagerens handlemåde kan ikke lægges

ham til last, medmindre han har handlet tanke-

løst eller udvist grov forsømmelighed.

Artikel 9

Arbejdsgiverens forpligtelser i øvrigt

1. Arbejdsgiveren skal:

a) have en vurdering af risici for sikkerheden

og sundheden under arbejdet til sin rådig-

hed, herunder også risici for så vidt angår de

grupper af arbejdstagere, der er udsat for

særlige risici

b) fastsætte de beskyttelsesforanstaltninger,

der skal træffes, og om nødvendigt det be-

skyttelsesudstyr, der skal anvendes

c) føre en liste over arbejdsulykker, der for ar-

bejdstageren har medført arbejdsudygtighed

i mere end tre arbejdsdage

d) udarbejde - til brug for den kompetente

myndighed og i overensstemmelse med nati-

onal lovgivning og/eller praksis - rapporter

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

om de arbejdsulykker, der har ramt arbejds-

tagerne.

2. Medlemsstaterne fastsætter under hensynta-

gen til aktiviteternes art og virksomhedernes

størrelse de forpligtelser, som de forskellige ka-

tegorier af virksomheder skal opfylde i forbin-

delse med udarbejdelse af de i stk. 1, litra a) og

b), omhandlede dokumenter, samt ved udarbej-

delsen af de i stk. 1, litra c) og d), omhandlede

dokumenter.

Artikel 10

Underretning af arbejdstagerne

1. Arbejdsgiveren træffer de nødvendige for-

anstaltninger til, at virksomhedens og/eller insti-

tutionens arbejdstagere og/eller deres repræsen-

tanter i overensstemmelse med national lovgiv-

ning og/eller praksis, hvorefter der kan tages

særligt hensyn til virksomhedens og/eller institu-

tionens størrelse, modtager alle nødvendige op-

lysninger:

a) om risici for sikkerhed og sundhed og om

beskyttende og forebyggende foranstaltnin-

ger og aktiviteter vedrørende såvel virksom-

heden og/eller institutionen i almindelighed

som hver enkelt arbejdsplads og/eller ar-

bejdsfunktion

b) om foranstaltninger, der er truffet i overens-

stemmelse med artikel 8, stk. 2.

2. Arbejdsgiveren træffer de nødvendige for-

anstaltninger til, at arbejdsgiverne for arbejdsta-

gere i eksterne virksomheder og/eller institutio-

ner, der udfører arbejde i hans virksomhed og/el-

ler institution, i overensstemmelse med national

lovgivning og/eller praksis modtager relevante

oplysninger om de i stk. 1, litra a) og b), nævnte

forhold, beregnet for de pågældende arbejdsta-

gere.

3. Arbejdsgiveren træffer de nødvendige for-

anstaltninger til, at arbejdstagere, som særlig be-

skæftiger sig med arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed, eller de repræsentanter for arbejdsta-

gerne, som særlig beskæftiger sig med arbejdsta-

gernes sikkerhed og sundhed, ved udøvelsen af

deres funktioner og i overensstemmelse med na-

tional lovgivning og/eller praksis får adgang til:

a) den vurdering af risici og de beskyttelsesfor-

anstaltninger, der er omhandlet i artikel 9,

stk. 1, litra a) og b)

b) den liste og de rapporter, der er omhandlet i

artikel 9, stk. 1, litra c) og d)

c) de oplysninger, der hidrører såvel fra aktivi-

teter til beskyttelse og forebyggelse som fra

tilsynstjenester og organer med kompetence

inden for sikkerhed og sundhed.

Artikel 11

Høring af arbejdstagerne og disses

medbestemmelsesret

1. Arbejdstagerne hører arbejdstagerne og/el-

ler deres repræsentanter og tillader deres delta-

gelse i behandlingen af alle spørgsmål, der ved-

rører sikkerheden og sundheden under arbejdet.

Dette indebærer:

– at arbejdstagerne bliver hørt

– at arbejdstagerne og/eller deres repræsentan-

ter har ret til at fremsætte forslag

– at de sikres en afbalanceret deltagelse i over-

ensstemmelse med national lovgivning og/

eller praksis.

2. Arbejdstagere eller deres repræsentanter,

som særlig beskæftiger sig med arbejdstagernes

sikkerhed og sundhed, skal have tilsikret en af-

balanceret deltagelse, i overensstemmelse med

national lovgivning og/eller praksis, eller på for-

hånd og til behørig tid høres af arbejdsgiveren

for så vidt angår:

a) enhver aktion, der kan have væsentlige føl-

ger for sikkerheden og sundheden

b) udpegelse af de arbejdstagere, der er om-

handlet i artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 2,

samt om de aktiviteter, der er omhandlet i ar-

tikel 7, stk. 1

c) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9,

stk. 1, og artikel 10

d) den i artikel 7, stk. 3, omhandlede eventuelle

henvendelse til kompetent sagkundskab

(personer eller serviceorganer) uden for

virksomheden og/eller institutionen

e) udarbejdelse og tilrettelæggelse af den i arti-

kel 12 omhandlede oplæring.

3. De repræsentanter for arbejdstagerne, som

særlig beskæftiger sig med arbejdstagernes sik-

kerhed og sundhed, har ret til at anmode arbejds-

giveren om at træffe passende foranstaltninger

og til at forelægge ham forslag herom, således at

enhver risiko for arbejdstagerne afværges, og/el-

ler enhver kilde til fare fjernes.

4. De arbejdstagere, der er omhandlet i stk. 2,

og de repræsentanter for arbejdstagerne, der er

omhandlet i stk. 2 og 3, må ikke stilles ringere på

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

grund af deres respektive i stk. 2 og 3 omhandle-

de aktiviteter.

5. Arbejdsgiveren skal indrømme de repræ-

sentanter for arbejdstagerne, som særlig beskæf-

tiger sig med arbejdstagerens sikkerhed og sund-

hed, den nødvendige arbejdsfritagelse uden tab

af løn og stille de nødvendige midler til deres rå-

dighed, således at de kan udøve de rettigheder og

udføre de opgaver, der følger af dette direktiv.

6. Arbejdstagerne og/eller deres repræsentan-

ter har ret til i overensstemmelse med national

lovgivning og/eller praksis at henvende sig til

den kompetente myndighed med hensyn til sik-

kerhed og sundhed under arbejdet, såfremt de

skønner, at de foranstaltninger, der er truffet, og

de midler, der er stillet til rådighed af arbejdsgi-

veren, ikke er tilstrækkelige til at garantere sik-

kerheden og sundheden under arbejdet.

Repræsentanterne for arbejdstagerne skal have

lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger i

forbindelse med den kompetente myndigheds

kontrolbesøg.

Artikel 12

Oplæring af arbejdstagerne

1. Arbejdsgiveren skal sikre, at hver enkelt ar-

bejdstager får en tilstrækkelig og hensigtsmæs-

sig oplæring inden for sikkerhed og sundhed,

blandt andet i form af oplysninger og instruktion,

i forbindelse med:

– ansættelsen

– en forflyttelse eller en ændring af arbejdsop-

gaverne

– indførelse eller ændring af arbejdsudstyr

– indførelse af ny teknologi

og specielt vedrørende den enkeltes arbejds-

plads eller

arbejdsopgaver.

Denne oplæring skal:

– tilpasses til udviklingen for så vidt angår ri-

sici og til fremkomsten af nye risici, og

– om nødvendigt gentages regelmæssigt.

2. Arbejdsgiveren skal forvisse sig om, at ar-

bejdstagere fra eksterne virksomheder og/eller

institutioner, der udfører arbejde i hans virksom-

hed eller institution, har fået passende instrukser

om sikkerheds- og sundhedsrisici under deres ar-

bejde i hans virksomhed eller institution.

3. De repræsentanter for arbejdstagerne, som

særlig beskæftiger sig med arbejdstagernes sik-

kerhed og sundhed, har ret til en passende oplæ-

ring.

4. Udgifterne til den oplæring, der er omhand-

let i stk. 1 og 3, kan ikke pålægges arbejdstager-

ne eller deres repræsentanter.

Den oplæring, der er omhandlet i stk. 1, skal

foregå i arbejdstiden.

Den oplæring, der er omhandlet i stk. 3, skal

foregå i arbejdstiden eller i overensstemmelse

med national praksis, enten inden for eller uden

for virksomheden og/eller institutionen.

AFSNIT III

ARBEJDSTAGERNES FORPLIGTELSER

Artikel 13

1. Det påhviler den enkelte arbejdstager alt ef-

ter hans muligheder at drage omsorg for sin egen

sikkerhed og sundhed samt for andre personers

sikkerhed og sundhed, for så vidt de berøres af

hans handlinger eller undladelser under arbejdet,

i overensstemmelse med sin oplæring og med ar-

bejdsgiverens instrukser.

2. Med disse mål for øje skal arbejdstagerne

navnlig i overensstemmelse med deres oplæring

og med arbejdsgiverens instrukser:

a) anvende maskiner, apparater, værktøj, farli-

ge stoffer, transportudstyr og andre hjælpe-

midler korrekt

b) anvende de personlige værnemidler, der stil-

les til deres rådighed, korrekt og sætte dem

på plads efter brug

c) ikke vilkårligt afbryde, ændre eller flytte

sikkerhedsanordninger, som særlig hører til

maskiner, apparater, værktøj, installationer

og bygninger, samt anvende disse sikker-

hedsanordninger korrekt

d) øjeblikkelig underrette arbejdsgiveren og/el-

ler de arbejdstagere, som særlig beskæftiger

sig med arbejdstagernes sikkerhed og sund-

hed, om enhver arbejdssituation, som de har

en rimelig grund til at opfatte som en alvor-

lig, umiddelbar fare for sikkerheden og

sundheden, samt om enhver mangel, der er

konstateret ved beskyttelsessystemerne

e) i overensstemelse med national praksis sam-

men med arbejdsgiveren og/eller de arbejds-

tagere, som særlig beskæftiger sig med ar-

bejdstagernes sikkerhed og sundhed, med-

virke så længe som nødvendigt til udførelsen

af alle de opgaver eller opfyldelsen af alle de

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

krav, som af den kompetente myndighed er

dem pålagt med henblik på beskyttelse af ar-

bejdstagernes sikkerhed og sundhed under

arbejdet

f) i overensstemmelse med national praksis

sammen med arbejdsgiveren og/eller de ar-

bejdstagere, som særlig beskæftiger sig med

arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, med-

virke så længe som nødvendigt til, at ar-

bejdsgiveren kan sikre, at arbejdsmiljøet og

arbejdsforholdene er sikre og ikke indebærer

risici for sikkerheden og sundheden inden

for deres aktivitetsområde.

AFSNIT IV

DIVERSE BESTEMMELSER

Artikel 14

Tilsyn med arbejdstagernes sundhed

1. Med henblik på at sikre et passende tilsyn

med arbejdstagernes sundhed under hensyn til

de sikkerheds- og sundhedsrisici, de er udsat for

under arbejdet, fastsættes der foranstaltninger i

overensstemmelse med national lovgivning og/

eller praksis.

2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal

indebære, at alle arbejdstagere, hvis de ønsker

det, regelmæssigt skal have adgang til hel-

bredsovervågning.

3. Tilsynet med arbejdstagernes sundhed kan

indgå i et nationalt sundhedssystem.

Artikel 15

Risikogrupper

Særligt følsomme risikogrupper skal beskyttes

mod farer, som for dem er særlig alvorlige.

Artikel 16

Særdirektiver - Ændringer

Generel rækkevidde af dette direktiv

1. Rådet vedtager, på forslag af Kommissio-

nen i henhold til Traktatens artikel 118 A, særdi-

rektiver, blandt andet på de områder, der er an-

ført i bilaget.

2. Dette direktiv og, med forbehold af frem-

gangsmåden i artikel 17 for så vidt angår de tek-

niske tilpasninger, særdirektiverne kan ændres

efter fremgangsmåden i Traktatens artikel 118

3. Bestemmelserne i dette direktiv finder i fuld

udstrækning anvendelse på samtlige de områder,

der er omfattet af særdirektiverne, dog med for-

behold af strengere og/eller specifikke bestem-

melser, der er indeholdt i disse særdirektiver.

Artikel 17

Udvalg

1. Med henblik på den rent tekniske tilpasning

af de i artikel 16, stk. 1, nævnte særdirektiver

som følge af:

– vedtagelse af direktiver om teknisk harmo-

nisering og standardisering

og/eller

– tekniske fremskridt, udviklingen inden for

internationale bestemmelser og specifikatio-

ner samt indvundne erfaringer

bistås Kommissionen af et udvalg, der består

af repræsentanter for medlemsstaterne, og som

har Kommissionens repræsentant som formand.

2. Kommissionens repræsentant forelægger

udvalget et udkast til de foranstaltninger, der

skal træffes.

Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast

inden for en frist, som formanden kan fastsætte

under hensyntagen til det pågældende spørgs-

måls hastende karakter.

Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i

Traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af

de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af

Kommissionen.

Under afstemmingen i udvalget tillægges de

stemmer, der afgives af repræsentanterne for

medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i

nævnte artikel. Formanden deltager ikke i af-

stemningen.

3. Kommissionen vedtager de påtænkte foran-

staltninger, når de er i overensstemmelse med

udvalgets udtalelse.

Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overens-

stemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der

ikke afgivet nogen udtalelse, forelægger Kom-

missionen straks Rådet et forslag til de foran-

staltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal.

Har Rådet efter udløbet af en frist på tre måne-

der regnet fra forslagets forelæggelse for Rådet,

ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslå-

ede foranstaltninger af Kommissionen.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Artikel 18

Afsluttende bestemmelser

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love

og administrative bestemmelser i kraft for at ef-

terkomme dette direktiv senest den 31. december

1992.

De underretter straks Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen

teksten til de nationale retsforskrifter, som de al-

lerede har udstedt eller udsteder på det område,

der er omfattet af dette direktiv.

3. Medlemsstaterne forelægger hvert femte år

Kommissionen en rapport om den praktiske gen-

nemførelse af bestemmelserne i dette direktiv

med anførelse af de af arbejdsmarkedets parter

fremførte synspunkter.

Kommissionen giver Europa-Parlamentet, Rå-

det, Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt

Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne

og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen un-

derretning herom.

4. Kommissionen forelægger regelmæssigt

Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske

og Sociale Udvalg en rapport om gennemførel-

sen af dette direktiv under hensyntagen til stk. 1,

2 og 3.

Artikel 19

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 12. juni 1989.

På Rådet vegne

M. CHAVES GONZALES

Formand

__________

BILAG

Liste over områder omhandlet i artikel 16,

stk. 1

– arbejdsstedet

– arbejdsudstyr

– personlige værnemidler

– arbejde med skærmterminaler

– håndtering af tunge byrder, der medfører ri-

siko for lændeskader

– midlertidige og mobile arbejdssteder

– fiskeri og landbrug.

__________

EFT nr. C 141 af 30.5.1988, s. 1.

EFT nr. C 326 af 19.12.1988, s. 102, og EFT nr. C 158 af 26.6.1989.

EFT nr. C 175 af 4.7.1988, s. 22.

EFT nr. C 28 af 3.2.1988, s. 3.

EFT nr. C 28 af 3.2.1988, s. 1.

EFT nr. L 327 af 3.12.1980, s. 8.

EFT nr. L 356 af 24.12.1988, s. 74.

EFT nr. L185 af 9.7.1974, s. 15.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Bilag 2

RÅDETS DIREKTIV

af 30. november 1989

om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af

arbejdsudstyr under arbejdet

(andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

(89/655/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE

FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af

Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig

artikel 118A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen

fremsat efter høring af Det Rådgivende Udvalg

for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse

på Arbejdspladsen,

i samarbejde med Europa-Parlamentet

10)

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomi-

ske og Sociale Udvalg

11)

, og

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til Traktatens artikel 118A skal Rådet,

ved udstedelse af direktiver vedtage minimums-

forskrifter med henblik på at forbedre navnlig ar-

bejdsmiljøet for at sikre et højere niveau for be-

skyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sund-

hed;

i henhold til nævnte artikel skal det i disse direk-

tiver undgås, at der pålægges administrative, fi-

nansielle og retlige byrder af en sådan art, at de

hæmmer oprettelse og udvikling af små og mel-

lemstore virksomheder;

Kommissionens meddelelse om dens program

for sikkerhed, hygiejne og sundhed på

arbejdspladsen

12)

omhandler vedtagelse af et di-

rektiv om brug af arbejdsudstyr under arbejdet;

Rådet har i resolution af 21. december 1987 om

sikkerhed,

hygiejne

sundhed

på

arbejdspladsen

13)

taget til efterretning, at Kom-

missionen i nær fremtid agter at forelægge det

minimumsforskrifter for tilrettelæggelse af sik-

kerhed og sundhed på arbejdsstedet;

overholdelse af de minimumsforskrifter, der kan

sikre et højere niveau for sikkerhed og sundhed i

forbindelse med brug af arbejdsudstyr, er byden-

de nødvendig for varetagelsen af arbejdstagernes

sikkerhed og sundhed;

dette direktiv er et særdirektiv i henhold til arti-

kel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF af

12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltnin-

ger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed

og sundhed under arbejdet

14)

; bestemmelserne i

nævnte direktiv finder derfor i fuld udstrækning

anvendelse på spørgsmål vedrørende arbejdsta-

gernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet, dog

med forbehold af strengere og/eller mere speci-

fikke bestemmelser i nærværende direktiv;

dette direktiv udgør et konkret led i gennemfø-

relsen af den sociale dimension inden for det in-

dre marked;

i henhold til direktiv 83/189/EØF

15)

skal med-

lemsstaterne meddele Kommissionen ethvert

udkast til teknisk forskrift vedrørende maskiner,

apparater og installationer;

i henhold til afgørelse 74/325/EØF

16)

, senest æn-

dret ved tiltrædelsesakten af 1985, skal Kommis-

sionen høre Det Rådgivende Udvalg for Sikker-

hed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Ar-

bejdspladsen med henblik på udarbejdelsen af

forslag på dette område -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

1. Ved dette direktiv, som er andet særdirektiv

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/

EØF, fastsættes minimumsforskrifter for sikker-

hed og sundhed i forbindelse med arbejdstager-

nes brug af arbejdsudstyr, som defineret i artikel

2. Bestemmelserne i direktiv 89/391/EØF fin-

der i fuld udstrækning anvendelse på hele det i

stk. 1 nævnte område, dog med forbehold af

strengere og/eller mere specifikke bestemmelser

i nærværende direktiv.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a) arbejdsudstyr: alle maskiner, apparater,

værktøjer eller installationer, som bruges

under arbejdet;

b) anvendelse af arbejdsudstyr: alle operationer

i forbindelse med brug af arbejdsudstyr, så-

som ibrugtagning eller udtagning af drift,

anvendelse, transport, reparation, ændring,

vedligeholdelse, pasning, herunder bl.a. ren-

gøring;

c) farligt område: ethvert område inden i og/el-

ler omkring arbejdsudstyr, i hvilket en udsat

arbejdstagers tilstedeværelse udgør en fare

for den pågældendes sikkerhed eller sund-

hed;

d) udsat arbejdstager: enhver arbejdstager, der

helt eller delvis befinder sig i et farligt områ-

de;

e) operatør: den eller de arbejdstager(e), der

har til opgave at benytte arbejdsudstyr.

AFSNIT II

ARBEJDSGIVERNES FORPLIGTELSER

Artikel 3

Almindelige forpligtelser

1. Arbejdsgiveren træffer de nødvendige for-

anstaltninger, for at det arbejdsudstyr, der stilles

til arbejdstagernes rådighed i virksomheden og/

eller institutionen, er beregnet til det arbejde, der

skal udføres, eller er forsvarligt tilpasset med

henblik herpå, således at arbejdstagernes sikker-

hed og sundhed ved brugen af dette arbejdsud-

styr sikres.

Ved valget af det arbejdsudstyr, der påtænkes

anvendt, skal arbejdsgiveren tage hensyn til de

særlige arbejdsvilkår og -forhold samt de risici,

som gør sig gældende i virksomheden og/eller

institutionen, navnlig på arbejdspladsen, med

henblik på arbejdstagernes sikkerhed og sund-

hed, og/eller til eventuelle yderligere risici, der

måtte opstå som følge af brugen af det pågælden-

de arbejdsudstyr.

2. Er det ikke muligt således fuldt ud at sikre

arbejdstagernes sikkerhed og sundhed ved bru-

gen af arbejdsudstyr, træffer arbejdsgiveren pas-

sende foranstaltninger for at mindske risikoen

mest muligt.

Artikel 4

Regler vedrørende arbejdsudstyr

1. Med forbehold af artikel 3 skal arbejdsgive-

ren fremskaffe og/eller anvende:

a) arbejdsudstyr, der, hvis det for første gang

stilles til arbejdstagerens rådighed i virk-

somheden og/eller institutionen efter den 31.

december 1992, opfylder:

ii)bestemmelserne i alle relevante fælles-

skabsdirektiver, der gælder herfor;

ii)de i bilaget fastsatte minimumsforskrifter,

når der ikke gælder andre fællesskabsdi-

rektiver, eller disse kun gælder delvis;

b) arbejdsudstyr, der, hvis det allerede er stillet

til arbejdstagernes rådighed i virksomheden

og/eller institutionen den 31. december

1992, senest fire år efter denne dato opfylder

de i bilaget fastsatte minimumsforskrifter.

2. Arbejdsgiveren træffer de nødvendige for-

anstaltninger, for at arbejdsudstyr, så længe det

anvendes, ved en tilfredsstillende vedligeholdel-

se holdes på et niveau, som alt efter tilfældet op-

fylder bestemmelserne i stk. 1, litra a) eller b).

Artikel 5

Arbejdsudstyr med særlig risiko

Når anvendelsen af arbejdsudstyr kan fremby-

de en særlig fare for arbejdstagernes sikkerhed

eller sundhed, træffer arbejdsgiveren de nødven-

dige foranstaltninger, for at:

– brugen af arbejdsudstyret forbeholdes de ar-

bejdstagere, der har til opgave at anvende

det;

– de pågældende arbejdstagere i forbindelse

med reparation, ændring, vedligeholdelse el-

ler pasning er specielt beføjet dertil.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Artikel 6

Underretning af arbejdstagerne

1. Med forbehold af artikel 10 i direktiv 89/

391/EØF skal arbejdsgiveren træffe de nødven-

dige foranstaltninger for, at arbejdstagerne råder

over fyldestgørende oplysninger om og i givet

fald brugsanvisninger til det arbejdsudstyr, der

anvendes under arbejdet.

2. Oplysningerne og brugsanvisningerne skal

mindst indeholde angivelser vedrørende sikker-

hed og sundhed i forbindelse med:

– brug af arbejdsudstyret

– uregelmæssigheder, der kan forudsiges

– konklusioner, som må drages af de erfarin-

ger, der i givet fald er gjort ved brugen af ar-

bejdsudstyret.

3. Oplysningerne og brugsanvisningerne skal

være forståelige for de berørte arbejdstagere.

Artikel 7

Oplæring af arbejdstagerne

Med forbehold af artikel 12 i direktiv 89/391/

EØF træffer arbejdsgiveren de nødvendige for-

anstaltninger, for at:

– de arbejdstagere, der skal anvende arbejds-

udstyret, får en fyldestgørende oplæring,

herunder vedrørende de risici, som anven-

delsen i givet fald kan indebære

– de arbejdstagere, som er nævnt i artikel 5,

andet led, modtager en særlig fyldestgøren-

de oplæring.

Artikel 8

Høring af arbejdstagerne samt disses

deltagelse

Arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter

skal i henhold til artikel 11 i direktiv 89/391/

EØF høres om og deltage i de spørgsmål, der er

omfattet af nærværende direktiv og det hertil

knyttede bilag.

AFSNIT III

DIVERSE BESTEMMELSER

Artikel 9

Ændring af bilaget

1. Tilføjelse til bilaget af de supplerende mini-

mumsforskrifter gældende for særligt arbejdsud-

styr, der er omhandlet i punkt 3 i bilaget, vedta-

ges af Rådet efter fremgangsmåden i Traktatens

artikel 118A.

2. Rent tekniske tilpasninger af bilaget som

følge af:

– vedtagelse af direktiver om teknisk harmo-

nisering og standardisering, vedrørende ar-

bejdsudstyr og/eller

– tekniske fremskridt, udviklingen inden for

internationale bestemmelser og specifikatio-

ner samt indvundne erfaringer vedrørende

arbejdsudstyr,

vedtages efter fremgangsmåden i artikel 17 i

direktiv 89/391/EØF.

Artikel 10

Afsluttende bestemmelser

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love

og administrative bestemmelser i kraft for at ef-

terkomme dette direktiv senest den 31. december

1992. De underretter straks Kommissionen her-

om.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen

teksten til de nationale retsforskrifter, som de al-

lerede har udstedt eller udsteder på det område,

der er omfattet af dette direktiv.

3. Medlemsstaterne forelægger hvert femte år

Kommissionen en rapport om den praktiske gen-

nemførelse af bestemmelserne i dette direktiv

med anførelse af de af arbejdsmarkedets parter

fremførte synspunkter.

Kommissionen giver Europa-Parlamentet, Rå-

det, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Det

Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og

Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen under-

retning herom.

4. Kommissionen forelægger regelmæssigt

Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske

og Sociale Udvalg en rapport om gennemførel-

sen af dette direktiv under hensyntagen til stk. 1,

2 og 3.

Artikel 11

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november

1989.

På Rådets vegne

J. P. SOISSON

Formand

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG

MINIMUMSFORSKRIFTER OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 1, LITRA a), NR. ii), OG LI-

TRA b)

1. Indledende bemærkning

De i dette bilag fastsatte forpligtelser gælder

under overholdelse af bestemmelserne i direkti-

vet, når de respektive risici foreligger i forbin-

delse med det pågældende arbejdsudstyr.

2. Generelle minimumskrav gældende for ar-

bejdsudstyr

2.1. Betjeningssystemerne på arbejdsudstyr,

hvor der er sikkerhedsmæssige aspekter involve-

ret, skal være tydelige og lette af få øje på og i gi-

vet fald hensigtsmæssigt afmærket.

Betjeningssystemerne skal være anbragt uden

for de farlige områder undtagen for visse betje-

ningsanordninger, hvis det er nødvendigt, og så-

ledes, at der ingen ekstra farer er ved betjenin-

gen. De må ikke medføre risiko som følge af util-

sigtet udløsning.

Operatøren skal om nødvendigt fra hovedbe-

tjeningsstedet være i stand til at konstatere, at in-

gen personer befinder sig i de farlige områder.

Hvis dette er umuligt, skal der forud for enhver

igangsætning udløses et sikkert system, såsom et

lyd - og/eller lyssignal. Den udsatte arbejdstager

skal have tid og/eller mulighed for hurtigt at und-

gå risici i forbindelse med arbejdsudstyrets

igangsætning og /eller standsning.

Betjeningssystemerne skal være sikre. En fejl

ved eller en skade på betjeningssystemerne må

ikke føre til en farlig situation.

2.2. Arbejdsudstyrets igangsætning må kun

kunne ske ved en bevidst handling, udøvet på et

betjeningssystem, der er beregnet hertil.

Det samme gælder:

– gentilkobling efter et stop, uanset årsagen til

dette

– styring af en væsentlig ændring af funktions-

forholdene (f.eks. hastighed, tryk osv.),

undtagen hvis denne gentilkobling eller æn-

dring ikke indebærer nogen risiko for de udsatte

arbejdstagere.

Gentilkobling eller ændring af funktionsfor-

holdene som følge af den normale sekvens i en

automatisk cyklus er ikke omfattet af dette krav.

2.3. Alt arbejdsudstyr skal være forsynet med

et betjeningssystem, som gør det muligt at stand-

se hele udstyret på betryggende vis.

Hver arbejdsplads skal være forsynet med et

betjeningssystem til standsning af enten alle dele

af arbejdsudstyret eller blot en del deraf, alt efter

risikoen, således at arbejdsudstyret frembyder

sikkerhed. Stopordren til arbejdsudstyret skal

have prioritet i forhold til igangssætningsordrer.

Når arbejdsudstyret eller dets farlige dele er

standset, skal energitilførslen til de pågældende

funktionsanordninger være afbrudt.

2.4. Hvis det er relevant i forhold til de farer,

arbejdsudstyret frembyder, og til den tid, det

normalt tager at standse det, skal arbejdsudstyret

være forsynet med en nødstopanordning.

2.5. Arbejdsudstyr, der frembyder farer på

grund af fald af genstande eller udslyngning,

skal være forsynet med passende sikkerhedsan-

ordninger, der er afpasset efter farens art.

Arbejdsudstyr, der frembyder farer på grund af

gas -, damp -, væske - eller støvudslip, skal være

forsynet med passende opfangnings - og/eller

udsugningsanordninger i nærheden af farekil-

derne.

2.6. Arbejdsudstyr og dets dele skal stabilise-

res ved hjælp af fastgørelsesanordninger eller

lignende, hvis det er nødvendigt for arbejdsta-

gernes sikkerhed eller sundhed.

2.7. Såfremt der er risiko for sprængning af el-

ler brud på dele af arbejdsudstyr, som vil kunne

frembyde betydelige farer for arbejdstagernes

sikkerhed eller sundhed, skal der træffes passen-

de beskyttelsesforanstaltninger.

2.8. Når arbejdsudstyrets bevægelige dele

frembyder risiko for mekanisk kontakt, der kan

medføre ulykker, skal disse dele være udstyret

med afskærmninger eller beskyttelsesanordnin-

ger, der hindrer adgang til de farlige områder, el-

ler som standser de farlige deles bevægelser, in-

den der er adgang til de farlige områder.

Afskærmninger og beskyttelsesanordninger:

– skal være solidt fremstillet

– må ikke forårsage yderligere risici

– må ikke let kunne flyttes eller sættes ud af

drift

– skal befinde sig i tilstrækkelig afstand fra det

farlige område

– må ikke hindre udsynet under arbejdet mere

end højst nødvendigt

– skal muliggøre absolut nødvendig indgriben

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

til anbringelse og/eller udskiftning af dele

såvel som vedligeholdelsesarbejde, idet ad-

gangen begrænses til det område, hvor ar-

bejdet skal udføres, og så vidt muligt uden

afmontering af afskærmningen eller beskyt-

telsesanordningen.

2.9. Belysningen ved de arbejdsområder og -

stationer, hvor arbejdsudstyr bruges eller vedli-

geholdes, skal være passende i forhold til det ar-

bejde, der skal udføres.

2.10. Dele af arbejdsudstyr med høj eller me-

get lav temperatur skal om nødvendigt være af-

skærmet, således at arbejdstagerne ikke kan

komme i berøring dermed eller i nærheden deraf.

2.11. Arbejdsudstyrs alarmsignaler skal kunne

opfattes og forstås med lethed og være entydige.

2.12. Arbejdsudstyr må kun anvendes til de

operationer og under de betingelser, det er egnet

til.

2.13. Vedligeholdelsesarbejde skal kunne ud-

føres, når arbejdsudstyret er standset. Er dette

ikke muligt, skal der kunne træffes passende be-

skyttelsesforanstaltninger for udførelsen af dette

arbejde, eller det skal kunne foretages uden for

de farlige områder.

Når der til et arbejdsudstyr hører en brugs - og

vedligeholdelsesvejledning, skal denne holdes à

jour.

2.14. Alt arbejdsudstyr skal være forsynet med

let kendelige anordninger, der gør det muligt at

afskære det fra hver enkelt af dets energikilder.

Gentilkobling forudsætter, at der ikke består

nogen fare for de pågældende arbejdstagere.

2.15. Arbejdsudstyr skal bære de nødvendige

advarsler og mærkninger for arbejdstagernes

sikkerhed.

2.16. For at udføre produktions -, regulerings -

og vedligeholdelsesarbejde på arbejdsudstyret

må arbejdstagerne kunne bevæge sig og opholde

sig overalt, hvor det er nødvendigt, i fuld sikker-

hed.

2.17. Alt arbejdsudstyr skal være indrettet på

en sådan måde, at det beskytter arbejdstagerne

mod risiko for brand i eller opvarmning af ar-

bejdsudstyret, eller risiko for udslip af gas, støv,

væsker, damp eller andre stoffer, der frembrin-

ges ved arbejdsudstyret eller benyttes eller op-

lagres i dette.

2.18. Alt arbejdsudstyr skal være indrettet på

en sådan måde, at der ikke er nogen eksplosions-

risiko for arbejdsudstyret eller for stoffer, der

frembringes ved arbejdsudstyret eller benyttes

eller oplagres i dette.

2.19. Alt arbejdsudstyr skal være indrettet på

en sådan måde, at de udsatte arbejdstagere er be-

skyttet mod risikoen for en direkte eller indirekte

kontakt med elektriske installationer.

3. Supplerende minimumsforskrifter gælden-

de for særligt arbejdsudstyr,

Omhandlet i artikel 9, stk. 1, i direktivet.

__________

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

RÅDETS DIREKTIV 95/63/EF

af 5. december 1995

om ændring af direktiv 89/655/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i

forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i

henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af

Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 118

under henvisning til forslag fra Kommissio-

nen,

17)

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomi-

ske og Sociale Udvalg,

18)

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel

189 C,

19)

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til traktatens artikel 118 A skal Rådet

ved udstedelse af direktiver vedtage minimums-

forskrifter med henblik på at forbedre navnlig ar-

bejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sik-

kerhed og sundhed;

i henhold til nævnte artikel skal det i disse direk-

tiver undgås, at der pålægges administrative, fi-

nansielle og retlige byrder af en sådan art, at de

hæmmer oprettelse og udvikling af små og mel-

lemstore virksomheder;

det er vigtigt, at minimumsforskrifterne overhol-

des med henblik på at garantere bedre sikker-

heds- og sundhedsnormer i forbindelse med brug

af arbejdsudstyr, så arbejdstagernes sikkerhed

og sundhed sikres;

det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne træffer

foranstaltninger for at gøre det lettere for virk-

somhederne, især de små og mellemstore virk-

somheder, at overholde bestemmelserne i dette

direktiv; disse foranstaltninger kan omfatte op-

lysningsarbejde og uddannelse, der er tilpasset

de forskellige økonomiske sektorer;

de bestemmelser, der vedtages i medfør af trak-

tatens artikel 118 A, er ikke til hinder for, at den

enkelte medlemsstat kan opretholde eller indføre

strengere arbejdsmiljøbestemmelser, når blot de

er forenelige med traktatens bestemmelser;

ifølge artikel 9, stk. 1, i direktiv 89/655/EØF (4)

kan tilføjelse til bilaget af de supplerende mini-

mumsforskrifter gældende for særligt arbejdsud-

styr, der er omhandlet i punkt 3 i bilaget, vedta-

ges efter fremgangsmåden i traktatens artikel

118 A;

dette direktiv bør begrænse sig til at definere de

målsætninger, der skal opfyldes, og de princip-

per, der skal overholdes, og overlade det til med-

lemsstaterne selv gennem deres nationale lov-

givning at sikre overholdelsen og forbedringen

af disse forskrifter;

medlemsstaterne fastsætter efter høring af ar-

bejdsmarkedets parter og under hensyn til natio-

nal lovgivning og/eller praksis bestemmelser,

der gør det muligt at opnå et sikkerhedsniveau,

som svarer til de mål, der er omhandlet i bilag II

til dette direktiv;

dette direktiv er et konkret led i virkeliggørelsen

af det indre markeds sociale dimension -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 89/655/EØF ændres således:

1) I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a) i stk. 1, litra a), nr. ii), og litra b), ændres

»bilaget« til »bilag I«

b) i stk. 1 tilføjes følgende litra:

»c)med forbehold af litra a), nr. i), og som en

undtagelse fra litra a), nr. ii), og litra b),

særligt arbejdsudstyr omfattet af forskrif-

terne i punkt 3 i bilag I, der, hvis det alle-

rede er stillet til arbejdstagernes rådighed

i virksomheden og/eller institutionen den

5. december 1998, senest fire år efter den-

ne dato opfylder de i bilag I fastsatte mi-

nimumsforskrifter.«

c følgende stykke tilføjes:

»3.Medlemsstaterne fastsætter efter høring

af arbejdsmarkedets parter og under hen-

syn til national lovgivning og/eller praksis

bestemmelser, der gør det muligt at opnå

et sikkerhedsniveau, som svarer til de

mål, der er omhandlet i bilag II.«

2) Følgende artikel indsættes:

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

»Artikel 4a

Kontrol af arbejdsudstyr

1. Afhænger sikkerheden ved brug af arbejds-

udstyr af monteringen/opstillingen, skal arbejds-

giveren sørge for, at dette udstyr ved ibrugtag-

ningen (dvs. efter montering og før det tages i

brug første gang) og efter hver montering/opstil-

ling på et nyt arbejdssted eller en ny lokalitet

kontrolleres af personale, der efter national lov-

givning og/eller praksis er kvalificeret dertil, for

at sikre, at arbejdsudstyret er korrekt monteret/

opstillet og fungerer korrekt.

2. Arbejdsgiveren sørger for, at arbejdsudstyr,

som udsættes for påvirkninger, der kan medføre

beskadigelse, som kan forårsage farlige situatio-

ner:

– regelmæssigt kontrolleres og efter omstæn-

dighederne testes af personer, der efter nati-

onal lovgivning og/eller praksis er kvalifice-

ret dertil

– gennemgår en særlig kontrol ved personer,

der efter national lovgivning og/eller praksis

er kvalificeret dertil, hver gang det har været

udsat for specielle forhold, som kan have

haft en negativ virkning på arbejdsudstyrets

sikkerhed, f.eks. ændringer, uheld, naturbe-

givenheder eller længere tids stilstand

for at sikre, at sikkerheds- og sundhedsfor-

skrifterne overholdes, og at disse beskadigelser

konstateres og afhjælpes i tide.

3. Resultaterne af kontrollen skal registreres

og være tilgængelige for den kompetente myn-

dighed. Resultaterne skal opbevares i en passen-

de periode.

Hvis det pågældende arbejdsudstyr anvendes

uden for virksomheden, skal der medfølge doku-

mentation for gennemførelsen af den seneste

kontrol.

4. Medlemsstaterne fastsætter den nærmere

fremgangsmåde for kontrollen.«

3 Følgende artikel indsættes:

»Artikel 5a

Ergonomi og sundhed under arbejdet

Ved anvendelsen af minimumsforskrifterne

for sikkerhed og sundhed skal arbejdsgiveren i

fuldt omfang tage hensyn til arbejdstagerens ar-

bejdsplads og arbejdsstilling under anvendelsen

af arbejdsudstyret samt til ergonomiske princip-

per.«

4) I artikel 6, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

»Arbejdstagerne skal gøres opmærksom på re-

levante risici i forbindelse med arbejdsudstyr i

deres umiddelbare arbejdsomgivelser samt på

relevante forandringer, der påvirker arbejdsud-

styr i deres umiddelbare arbejdsomgivelser, også

selv om de ikke direkte anvender det.«

5) I artikel 8 ændres »det hertil knyttede bilag«

til »de hertil knyttede bilag«.

6) Artikel 9 ændres således:

– i artiklens titel ændres »bilaget« til »bila-

gene«

– i stk. 1 ændres »bilaget« i første og tredje

linje til »bilag I«

– i stk. 2 ændres »bilaget« til »bilagene«.

7) Bilaget, som bliver bilag I, ændres i overens-

stemmelse med bilag I til dette direktiv.

8) Der tilføjes et bilag II, hvis tekst findes i bi-

lag II til dette direktiv.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love

og administrative bestemmelser i kraft for at ef-

terkomme dette direktiv inden den 5. december

1998. De underretter straks Kommissionen her-

om.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og

administrative bestemmelser, skal de indeholde

en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved

offentliggørelsen ledsages af en sådan henvis-

ning. De nærmere regler for denne henvisning

fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen

teksten til de nationale retsforskrifter, som de al-

lerede har udstedt, eller som de udsteder på det

område, der er omfattet af dette direktiv

3. Kommissionen forelægger regelmæssigt

Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske

og Sociale Udvalg en rapport om dette direktivs

gennemførelse.

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 1995.

På Rådets vegne

J. A. GRIÑÁN

Formand

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG I

Bilaget (som bliver bilag I) til direktiv 89/655/

EØF ændres således:

1) Den indledende bemærkning suppleres med

følgende afsnit:

»For så vidt nedenstående minimumsforskrifter

gælder for arbejdsudstyr i brug, forlanges

der ikke nødvendigvis de samme foranstalt-

ninger som de væsentlige krav, der gælder

for nyt arbejdsudstyr.«

2) I punkt 2.1 affattes sidste afsnit således:

»Styresystemerne skal være sikre og skal være

valgt under hensyn til de svigt, forstyrrelser

og belastninger, som kan forudses i forbin-

delse med den påtænkte anvendelse.«

3) Punkt 3 affattes således:

»3. Supplerende minimumsforskrifter for

særligt arbejdsudstyr

3.1. Minimumforskrifter for mobilt

arbejdsudstyr, herunder selvkørende udstyr

3.1.1. Arbejdsudstyr, på hvilket der opholder

sig en eller flere arbejdstagere, skal være indret-

tet således, at risikoen for arbejdstagerne for-

mindskes mest muligt, når udstyret er i bevægel-

se.

Dette gælder også med hensyn til risiko for, at

arbejdstagerne kommer i kontakt med hjul eller

larvefødder, eller at de bliver fanget af disse.

3.1.2. Hvis en utilsigtet blokering af kraftover-

føringsdelene mellem mobilt arbejdsudstyr og

dets tilbehør og/eller anhænger kan medføre

særlige risici, skal dette udstyr være udstyret el-

ler indrettet på en måde, der forhindrer blokering

af kraftoverføringsdelene.

Hvor sådanne blokeringer ikke kan forhindres,

skal der træffes enhver tænkelig forholdsregel

for at undgå skadelige følger for arbejdstagerne.

3.1.3. Hvis kraftoverføringsdelene mellem

mobilt arbejdsudstyr ellers ville blive tilsølet el-

ler ødelagt ved at slæbe hen ad jorden, skal dette

udstyr være forsynet med fastgørelsesanordnin-

ger.

3.1.4. Mobilt arbejdsudstyr, på hvilket der op-

holder sig en eller flere arbejdstagere, skal, af-

hængigt af de faktiske anvendelsesforhold, være

forsynet med en af nedenstående konstruktioner

for at begrænse risici i forbindelse med væltning

eller stejling:

– enten en sikkerhedskonstruktion, der forhin-

drer udstyret i at hælde mere end 45 grader

– eller en konstruktion, der sikrer tilstrækkelig

fri afstand rundt om den eller de arbejdstage-

re, der opholder sig på udstyret, hvis dette

kan hælde mere end 45 grader

– eller enhver anden anordning med tilsvaren-

de formål.

Disse sikkerhedskonstruktioner kan være inte-

greret i arbejdsudstyret.

Disse sikkerhedskonstruktioner er ikke påkræ-

vet, når arbejdsudstyret er stabiliseret under bru-

gen, eller når selve udstyrets konstruktion for-

hindrer, at det kan stejle eller vælte.

Er der risiko for, at en arbejdstager, der ophol-

der sig på arbejdsudstyret, kan blive mast mel-

lem dele af arbejdsudstyret og jorden, skal der

være monteret et system til fastspænding af den

eller de arbejdstagere, der opholder sig på ar-

bejdsudstyret.

3.1.5. Gaffeltruck, på hvilke der opholder sig

en eller flere arbejdstagere, skal være indrettet

eller udstyret med f.eks. en af nedenstående kon-

struktioner for at begrænse risici i forbindelse

med væltning:

– enten installering af en førerkabine

– eller en konstruktion, der forhindrer gaffel-

trucken i at vælte

– eller en konstruktion, der sikrer, at der i til-

fælde af væltning er tilstrækkelig plads mel-

lem jorden og visse dele af gaffeltrucken til

den eller de arbejdstagere, der opholder sig

på den

– eller en konstruktion, der fastspænder ar-

bejdstageren eller arbejdstageren til førersæ-

det, således at vedkommende ikke fanges af

dele af gaffeltrucken, hvis den vælter.

3.1.6. Hvis kørsel med selvkørende arbejdsud-

styr kan indebære risici for personer, skal det op-

fylde følgende krav:

a) det skal være forsynet med en anordning, der

forhindrer utilsigtet igangsætning

b) hvis arbejdsudstyret omfatter flere enheder,

der kan bevæge sig samtidigt på skinner,

skal det være forsynet med passende anord-

ninger til mindskelse af følgerne af en even-

tuel kollision

c) der skal være en anordning til nedbremsning

og standsning af arbejdsudstyret. I det om-

fang hensynet til sikkerheden kræver det,

skal der være en let tilgængelig nødbetje-

ningsenhed med betjeningsorganer eller et

automatisk system til nedbremsning og

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

standsning af udstyret i tilfælde af, at hoved-

betjeningsenheden svigter

d) hvis førerens direkte synsfelt er utilstrække-

ligt med henblik på sikkerheden, skal der in-

stalleres passende hjælpeanordninger til for-

bedring af synsfeltet

e) hvis udstyret er beregnet til brug om natten

eller på mørke steder, skal det være forsynet

med en belysningsanordning, der er tilpasset

det arbejde, der skal udføres, og som skal ga-

rantere tilstrækkelig sikre forhold for ar-

bejdstageren

f) hvis arbejdsudstyret i sig selv udgør en

brandrisiko, eller hvis anhænger og/eller last

indebærer en brandrisiko, som kan udsætte

arbejdstagerne for fare, skal det være forsy-

net med passende udstyr til brandbekæmpel-

se, medmindre sådant udstyr allerede befin-

der sig i tilstrækkelig nærhed af anvendel-

sesstedet

g) fjernstyret arbejdsudstyr skal standse auto-

matisk, hvis det bevæger sig uden for kon-

trolområdet

h) fjernstyret arbejdsudstyr, som under norma-

le anvendelsesbetingelser kan indebære risi-

ci for påkørsel eller fastklemning, skal for-

synes med anordninger, som beskytter mod

sådanne risici, medmindre der allerede er

andre passende anordninger til kontrol af ri-

sikoen for påkørsel.

3.2. Minimumsforskrifter for arbejdsudstyr, der

anvendes til løft af byrder

3.2.1. Hvis arbejdsudstyr, der anvendes til løft

af byrder, installeres fast, skal det sikres, at det er

solidt og stabilt under brugen, især under hen-

syntagen til de byrder, der skal løftes, og til hvor-

ledes udstyret er ophængt eller fastgjort.

3.2.2. Maskiner, der anvendes til løft af byr-

der, skal tydeligt mærkes med den nominelle

last. Herudover kan der være en belastningspla-

de, der viser de nominelle byrder for maskinens

forskellige konfigurationer.

Tilbehør til løftmateriel skal mærkes på en så-

dan måde, at de tekniske egenskaber, der har be-

tydning for sikkerheden, fremgår.

Hvis arbejdsudstyret ikke er beregnet til løft af

personer, skal dette, hvis der er mulighed for at

tage fejl, angives ved passende, tydelig skiltning.

3.2.3. Fastinstalleret arbejdsudstyr skal være

installeret således, at risikoen mindskes for, at

byrderne:

a) rammer arbejdstagerne

b) utilsigtet foretager farlige bevægelser eller

falder ned, eller

c) utilsigtet frigøres.

3.2.4. Maskiner, der anvendes til løft eller flyt-

ning af arbejdstagere, skal være konstrueret såle-

des,

a) at man ved hjælp af passende anordninger

forhindrer nedstyrtning af kabine, kurv eller

lignende, når en sådan findes

b) at man undgår risiko for, at brugeren kan fal-

de ud af kabine, kurv eller lignende, når en

sådan findes

c) at man undgår risici for, at brugeren kvæ-

stes, fastklemmes eller stødes især som følge

af utilsigtet kontakt med genstande

d) at personer, der er lukket inde i kabine, kurv

eller lignende, ikke i tilfælde af uheld udsæt-

tes for farer, og således at de i givet fald kan

frigøres.

Hvis det på grund af arbejdsstedet eller højde-

forskellen ikke er muligt ved hjælp af en særlig

anordning at undgå de i litra a) omhandlede risi-

ci, skal der anvendes et kabel med forhøjet sik-

kerhedsfaktor, og dette skal kontrolleres hver ar-

bejdsdag.«

BILAG II

»BILAG II

Bestemmelser vedrørende anvendelse af det i

artikel 4, stk. 3, omhandlede arbejdsudstyr

0. Indledende bemærkning

Bestemmelserne i dette bilag gælder under

overholdelse af bestemmelserne i direktivet, og

når de respektive risici foreligger i forbindelse

med det pågældende arbejdsudstyr.

1. Generelle bestemmelser gældende for alt

arbejdsudstyr

1.1. Arbejdsudstyr skal installeres, indrettes

og anvendes på en sådan måde, at risici for bru-

gere af arbejdsudstyret og andre arbejdstagere

mindskes, f.eks. ved at sikre, at der er tilstrække-

lig plads mellem arbejdsudstyrets mobile dele og

faste eller mobile dele i nærheden, og således at

enhver form for energi og alle stoffer, der anven-

des eller produceres, kan tilføres og/eller udtages

på en sikker måde.

1.2. Opstilling og demontering af arbejdsud-

styr skal foregå på en sikker måde, og især skal

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

eventuelle anvisninger fra fabrikanternes side

følges.

1.3. Arbejdsudstyr, der under brugen kan ram-

mes af lynnedslag, skal ved hjælp af passende

anordninger eller foranstaltninger være beskyttet

mod følgerne af lynnedslag.

2. Bestemmelser vedrørende anvendelse af

mobilt arbejdsudstyr, herunder selvkørende

udstyr

2.1. Selvkørende arbejdsudstyr må kun føres

af arbejdstagere, der har modtaget passende op-

læring i sikker kørsel med sådant udstyr.

2.2. Hvis en enhed af mobilt arbejdsudstyr be-

væger sig i et arbejdsområde, skal der udarbejdes

passende færdselsregler, og disse skal følges

2.3. Der skal træffes foranstaltninger i forbin-

delse med arbejdets tilrettelæggelse, således at

det undgås, at gående arbejdstagere befinder sig

i samme område som selvkørende arbejdsudstyr.

Hvis det er nødvendigt for en hensigtsmæssig

udførelse af arbejdet, at der er gående arbejdsta-

gere til stede, skal der træffes passende foran-

staltninger for at undgå, at de kommer til skade.

2.4. Transport af arbejdstagere på mekanisk

drevet mobilt arbejdsudstyr må kun finde sted,

hvis arbejdstagerne er anbragt på pladser, der er

sikre og er beregnet til sådan transport. Hvis der

skal udføres arbejde under kørslen, skal hastig-

heden om nødvendigt tilpasses.

2.5. Mobilt arbejdsudstyr med forbrændings-

motor må kun anvendes i arbejdsområder, hvis

det er sikret, at der i tilstrækkeligt omfang er luft

til stede, der ikke indebærer nogen risiko for ar-

bejdstagernes sikkerhed og sundhed.

3. Bestemmelser vedrørende arbejdsudstyr,

der anvendes til løft af byrder

3.1. Generelt

3.1.1. Demonterbart eller mobilt arbejdsud-

styr, der anvendes til løft af byrder, skal anven-

des således, at det sikres, at dette arbejdsudstyr

under alle påregnelige forhold er stabilt under

brugen under hensyntagen til underlagets art.

3.1.2. Løft af personer må kun foretages med

arbejdsudstyr og tilbehør, der er beregnet til det-

te formål.

Med forbehold af artikel 5 i direktiv 89/391/

EØF kan der undtagelsesvis til dette formål an-

vendes udstyr, der ikke er beregnet til løft af per-

soner, såfremt der er truffet passende sikker-

hedsforanstaltninger i overensstemmelse med

national lovgivning og/eller praksis vedrørende

passende kontrol.

Når der er arbejdstagere til stede på arbejdsud-

styr, der anvendes til løft af byrder, skal betje-

ningspladsen hele tiden være bemandet. De ar-

bejdstagere, der løftes, skal være i besiddelse af

et sikkert kommunikationsmiddel. Det skal sik-

res, at de pågældende arbejdstagere kan evakue-

res i en faresituation.

3.1.3. Der skal træffes foranstaltninger for at

sikre, at arbejdstagere ikke opholder sig under

ophængte byrder, medmindre dette er nødven-

digt for en hensigtsmæssig udførelse af arbejdet.

Byrder må ikke føres hen over arbejdsområ-

der, hvor der normalt opholder sig arbejdstagere,

hvis disse områder ikke er beskyttede.

Hvis dette imidlertid er nødvendigt for en hen-

sigtsmæssig udførelse af arbejdet, skal der fast-

lægges og anvendes passende procedurer.

3.1.4. Hejse- og løftetilbehør skal vælges, så

det passer til de byrder, der skal håndteres, til

gribepunkter, til anhugningsgrej og til vejrfor-

hold, og under hensyntagen til, hvorledes op-

hængningen i stropper fungerer og anvendes.

Aggregater omfattende forskelligt løftetilbehør

skal, hvis det ikke demonteres efter anvendelsen,

mærkes tydeligt, således at brugeren får oplys-

ninger om de tekniske egenskaber.

3.1.5. Hejse- og løftetilbehør skal opbevares

på en måde, der sikrer, at det ikke beskadiges el-

ler ødelægges.

3.2. Arbejdsudstyr, der anvendes til løft af ikke-

styrede byrder

3.2.1. Hvis to eller flere enheder af arbejdsud-

styr, der anvendes til løft af ikke-styrede byrder,

installeres eller monteres på et arbejdssted på en

sådan måde, at deres arbejdsfelter overlapper

hinanden, skal der træffes passende foranstalt-

ninger for at undgå, at forskellige byrder og/eller

forskellige dele af arbejdsudstyr støder mod hin-

anden.

3.2.2. Når mobilt arbejdsudstyr anvendes til

løft af ikke-styrede byrder, skal der træffes for-

anstaltninger for at undgå, at udstyret kan vippe

eller vælte samt, hvis det er relevant, at det kan

forskubbe sig eller glide. Det skal kontrolleres,

at disse foranstaltninger virker efter hensigten.

3.2.3. Hvis operatøren af arbejdsudstyr, der

anvendes til løft af ikke-styrede byrder, ikke er i

stand til, hverken direkte eller ved hjælp af hjæl-

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

peanordninger, der giver ham de fornødne infor-

mationer, at observere hele byrdens bevægelses-

bane, skal han assisteres af en signalgivende per-

son, og arbejdet skal tilrettelægges således, at

man undgår kollisioner, der kan bringe arbejds-

tagerne i fare.

3.2.4. Arbejdet skal tilrettelægges således, at

en arbejdstager under fuld sikkerhed kan fastgø-

re eller løsne en byrde ved håndkraft, idet den

pågældende arbejdstager navnlig skal bevare

den direkte eller indirekte kontrol over operatio-

nen.

3.2.5. Alle løfteoperationer skal planlægges

korrekt, overvåges på passende måde og udføres

med henblik på at beskytte arbejdstagernes sik-

kerhed.

Især hvis en byrde skal løftes samtidig af to el-

ler flere enheder af arbejdsudstyr, der anvendes

til løft af ikke-styrede byrder, skal der fastlægges

og anvendes en arbejdsprocedure, således at der

sikres en hensigtsmæssig koordinering operatø-

rerne imellem.

3.2.6. Hvis arbejdsudstyr, der anvendes til løft

af ikke-styrede byrder, ikke kan holde fast på

disse byrder ved helt eller delvist energisvigt,

skal der træffes passende foranstaltninger for at

hindre, at arbejdstagerne udsættes for risici som

følge heraf.

Ophængte byrder skal hele tiden være under

opsyn, medmindre adgangen til det farlige områ-

de er spærret, og byrden er ophængt og fastholdt

på fuldt betryggende måde.

3.2.7. Udendørs brug af arbejdsudstyr, der an-

vendes til løft af ikke-styrede byrder, skal afbry-

des med det samme, hvis de meteorologiske for-

hold bliver så dårlige, at det går ud over funkti-

onssikkerheden, og arbejdstagerne således ud-

sættes for risici. Der skal træffes passende be-

skyttelsesforanstaltninger, især til sikring af ar-

bejdsudstyret mod væltning, for at forhindre, at

arbejdstagerne udsættes for risici.«

EFT nr. C114 af 30.4.1988, s. 3,EFT nr. C106 af 26.4.1989, s. 13, ogEFT nr. C287 af 15.11.1989, s. 12.

10)

EFT nr. C326 af 19.12.1988, s. 132, ogEFT nr. C256 af 9.10.1989, s. 65.

11)

EFT nr. C318 af 12.12.1988, s. 26.

12)

EFT nr. C28 af 3.2.1988, s. 3.

13)

EFT nr. C28 af 3.2.1988, s. 1.

14)

EFT nr. L 183 af 29.6.1989, s. 1.

15)

EFT nr. L 109 af 26.4.1983, s. 8.

16)

EFT nr. L 185 af 9.7.1974, s. 15.

17)

EFT nr. C 104 af 12.4.1994, s. 4, og EFT nr. C 246 af 22.9.1995., s. 3.

18)

EFT nr. C397 af 31.12.1994, s. 13.

19)

Europa-Parlamentets udtalelse af 17. februar 1995 (EFT nr. C 56 af 6.3.1995, s. 175), Rådets fælles holdning af 24. juli

1995 (EFT nr. C 281 af 25.10.1995, s. 41) og Europa-Parlamentets afgørelse af 17. november 1995 (EFT nr. C 323 af

4.12.1995).

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Bilag 3

RÅDETS DIREKTIV

af 29. maj 1990

om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af

byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde

særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

(90/269/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE

FÆLLESSKABER HAR –

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af

Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig

artikel 118 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen

udarbejdet efter høring af Det Rådgivende Ud-

valg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbe-

skyttelse på Arbejdspladsen,

20)

i samarbejde med Europa-Parlamentet,

21)

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomi-

ske og Sociale Udvalg,

22)

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til Traktatens artikel 118 A vedtager

Rådet ved udstedelse af direktiver minimums-

forskrifter med henblik på at forbedre navnlig ar-

bejdsmiljøet for at sikre et højere niveau for be-

skyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sund-

hed;

i henhold til denne artikel skal det i disse direk-

tiver undgås, at der pålægges administrative, fi-

nansielle og retlige byrder af en sådan art, at de

hæmmer oprettelse og udvikling af små og mel-

lemstore virksomheder;

Kommissionens meddelelse om dens program

for sikkerhed, hygiejne og sundhed på

arbejdspladsen

23)

omhandler vedtagelse af direk-

tiver med det formål at varetage arbejdstagernes

sikkerhed og sundhed;

Rådet har i sin resolution af 21. december 1987

om sikkerhed, hygiejne og sundhed på

arbejdspladsen

24)

taget til efterretning, at Kom-

missionen i nær fremtid agter at forelægge det et

direktiv om beskyttelse mod risici i forbindelse

med manuel transport af tunge byrder;

overholdelse af de minimumsforskrifter, der kan

garantere et højere niveau for sikkerhed og sund-

hed på arbejdsstedet, er bydende nødvendig for

varetagelsen af arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed;

dette direktiv er et særdirektiv i henhold til arti-

kel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF af

12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltnin-

ger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed

og sundhed under arbejdet (6); bestemmelserne i

nævnte direktiv finder derfor i fuld udstrækning

anvendelse på spørgsmål vedrørende manuel

håndtering af byrder, som kan medføre risiko for

især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne,

dog med forbehold af strengere og/eller mere

specifikke bestemmelser i nærværende direktiv;

dette direktiv udgør et konkret led i gennemfø-

relsen af den sociale dimension inden for det in-

dre marked;

i henhold til afgørelse 74/325/EØF (7) skal

Kommissionen høre Det Rådgivende Udvalg for

Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på

Arbejdspladsen med henblik på udarbejdelsen af

forslag på dette område –

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMELSER

Artikel 1

Formål

1. Ved dette direktiv, som er fjerde særdirektiv

i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/

EØF, fastsættes der minimumsforskrifter for sik-

kerhed og sundhed i forbindelse med manuel

håndtering af byrder, som kan medføre risiko for

især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

2. Bestemmelserne i direktiv 89/391/EØF fin-

der i fuld udstrækning anvendelse på hele det i

stk. 1 nævnte område, dog med forbehold af

strengere og/eller mere specifikke bestemmelser

i nærværende direktiv.

Artikel 2

Definition

I dette direktiv forstås ved manuel håndtering

af byrder enhver flytning eller støtte af en byrde

udført af én eller flere arbejdstagere, som på

grund af byrdens beskaffenhed eller gunstige er-

gonomiske betingelser kan medføre risiko for

især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne, når

byrden løftes, sænkes, skubbes, trækkes, bæres

eller flyttes.

AFSNIT II

ARBEJDSGIVERNES FORPLIGTELSER

Artikel 3

Almindelig bestemmelse

1. Arbejdsgiveren skal tilrettelægge arbejdet

eller anvende hjælpemidler, herunder navnlig

mekanisk udstyr, på en sådan måde, at det und-

gås, at arbejdstageren skal håndtere byrder ma-

nuelt.

2. Hvis manuel håndtering af byrder ikke kan

undgås, skal arbejdsgiveren planlægge og tilret-

telægge arbejdet på hensigtsmæssig måde, an-

vende egnede hjælpemidler eller stille sådanne

til rådighed for arbejdstagerne for at mindske ri-

sikoen ved den manuelle håndtering af byrderne,

jf. bilag I.

Artikel 4

Indretning af arbejdspladsen

I alle de tilfælde, hvor arbejdstagerens manu-

elle håndtering af byrder ikke kan undgås, skal

arbejdsgiveren indrette arbejdspladsen således,

at håndteringen foregår så sikkert og sundt som

muligt, og

a) foretage en vurdering af de sikkerhedsmæs-

sige og sundhedsmæssige aspekter af den

pågældende type arbejde under hensyntagen

til navnlig byrdens beskaffenhed, jf. bilag I;

vurderingen foretages om muligt, inden ar-

bejdet påbegyndes

b) sørge for at undgå eller mindske risikoen for

især ryg- og lændeskader hos arbejdstageren

ved at træffe passende foranstaltninger un-

der hensyntagen til navnlig arbejdsmiljøets

beskaffenhed og de krav, som arbejdsopga-

ven stiller, jf. bilag I.

Artikel 5

Hensyntagen til bilag II

Ved gennemførelsen af artikel 6, stk. 3, litra

b), og artikel 14 og 15 i direktiv 89/391/EØF skal

der tages hensyn til bilag II.

Artikel 6

Underretning og oplæring af arbejdstagerne

1. Arbejdstagerne og/eller deres repræsentan-

ter skal, jf. dog artikel 10 i direktiv 89/391/EØF,

underrettes om alle de foranstaltninger, der skal

iværksættes i henhold til nærværende direktiv

med hensyn til beskyttelse af sikkerhed og sund-

hed.

Arbejdsgiverne skal sørge for, at arbejdstager-

ne og/eller deres repræsentanter modtager gene-

relle anvisninger samt i de tilfælde, hvor det er

muligt, nøjagtige oplysninger om:

– en byrdes vægt

– tyngdepuntet eller den tungeste side, når

indholdet af en pakke er forskudt i forhold til

midten.

2. Arbejdsgiverne skal, jf. dog artikel 12 i di-

rektiv 89/391/EØF, sørge for, at arbejdstagerne

desuden får en passende oplæring i og nøjagtige

oplysninger om den korrekte håndtering af byr-

der og om de risici, som de udsætter sig for, spe-

cielt når disse arbejdsopgaver ikke udføres tek-

nisk korrekt, jf. bilag I og II.

Artikel 7

Høring af arbejdstagerne samt disses

deltagelse

Høring og deltagelse af arbejdstagerne og/eller

deres repræsentanter finder sted i overensstem-

melse med artikel 11 i direktiv 89/391/EØF i for-

bindelse med de spørgsmål, der er omfattet af

nærværende direktiv og de hertil knyttede bilag.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

AFSNIT III

DIVERSE BESTEMMELSER

Artikel 8

Tilpasning af bilagene

Rent tekniske tilpasninger af bilag I og II som

følge af tekniske fremskridt, udviklingen inden

for internationale bestemmelser og specifikatio-

ner samt indvundne erfaringer vedrørende ma-

nuel håndtering af byrder vedtages efter frem-

gangsmåden i artikel 17 i direktiv 89/391/EØF.

Artikel 9

Afsluttende bestemmelser

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love

og administrative bestemmelser i kraft for at ef-

terkomme dette direktiv senest den 31. december

1992.

De underretter straks Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen

teksten til de nationale retsforskrifter, som de al-

lerede har udstedt eller udsteder på det område,

der er omfattet af dette direktiv.

3. Medlemsstaterne forelægger hvert fjerde år

Kommissionen en rapport om den praktiske gen-

nemførelse af bestemmelserne i dette direktiv

med anførelse af de af arbejdsmarkedets parter

fremførte synspunkter.

Kommissionen giver Europa-Parlamentet, Rå-

det, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Det

Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og

Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen under-

retning herom.

4. Kommissionen forelægger regelmæssigt

Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske

og Sociale Udvalg en rapport om gennemførel-

sen af dette direktiv under hensyntagen til stk. 1,

2 og 3.

Artikel 10

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 1990.

På Rådets vegne

B. AHERN

Formand

BILAG I

25)

/NREF/SN525/25)/

REFERENCEELEMENTER

(Artikel 3, stk. 2, artikel 4, litra a) og b), samt

artikel 6, stk. 2)

1. Byrdens beskaffenhed

Manuel håndtering af en byrde kan medføre ri-

siko for især ryg- og lændeskader, hvis byrden

– er for tung eller for stor

– er uhåndterlig eller vanskelig at få fat på

– er i ustabil balance eller har et indhold, der

kan forskubbe sig

– er placeret på en sådan måde, at den skal hol-

des eller håndteres i en vis afstand fra krop-

pen, eller med bøjet eller drejet krop

– på grund af sin form og/eller sin beskaffen-

hed vil kunne påføre arbejdstageren kvæ-

stelser, navnlig hvis han rammes af den.

2. Den krævede fysiske anstrengelse

En fysisk anstrengelse kan indebære risiko for

især ryg- og lændeskader, hvis den

– er for stor

– kun kan foregå ved, at kroppen drejes

– kan medføre, at byrden pludselig bevæger

sig

– foregår med kroppen i en ustabil position.

3. Arbejdsmiljøet

Arbejdsmiljøet kan øge risikøn for især ryg-

og lændeskader, hvis

– arbejdet udføres på et sted, hvor der ikke er

tilstrækkelig plads, navnlig i højden

– gulvet er ujævnt, hvorfor der er fare for at

snuble, eller er af en sådan art, at arbejdsta-

gerens fodtøj glider på det

– arbejdsstedets indretning eller arbejdsmiljø-

et forhindrer håndtering af byrder i en højde,

der er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæs-

sigt forsvarlig, eller under indtagelse af en

god arbejdsstilling

– gulv eller underlag er niveauforskudt, hvil-

ket indebærer, at byrden må håndteres i for-

skellige højder

– gulv eller støttepunkt er ustabilt

– temperaturen, fugtigheden eller ventilatio-

nen er uhensigtsmæssig.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

4. Arbejdsopgaven

Arbejdsopgaven kan indebære risiko for især

ryg- og lændeskader, hvis den medfører et eller

flere af følgende forhold:

– for hyppig eller for langvarig belastning af

især ryggen

– utilstrækkelige perioder til fysiologisk hvile

eller restituering

– løftning, sænkning eller transport over for

store afstande

– et arbejdstempo, der pålægges arbejdstage-

ren af en arbejdsproces, han ikke selv kan

variere.

BILAG II

26)

/NREF/SN526/26)/

INDIVIDUELLE RISIKOFAKTORER

(Artikel 5 og artikel 6, stk. 2)

Arbejdstageren kan udsættes for risiko, hvis

han/hun

– er fysisk uegnet til at udføre arbejdsopgaven

– er iført uhensigtsmæssigt tøj, fodtøj eller an-

dre personlige effekter

– ikke har tilstrækkelig eller relevant viden el-

ler uddannelse.

20)

EFT nr. C117 af 4.5.1988, s. 8.

21)

EFT nr. C326 af 19.12.1988, s. 137, og EFT nr. C 96 af 17.4.1990, s. 82.

22)

EFT nr. C 318 af 12.12.1988, s. 37.

23)

EFT nr. C 28 af 3.2.1988, s. 3.

24)

EFT nr. C 28 af 3.2.1988, s. 1.

25)

Med henblik på en multifaktoriel analyse kan der tages hensyn til de forskellige elementer i bilag I og II samtidig

26)

Med henblik på en multifaktoriel analyse kan der tages hensyn til de forskellige elementer i bilag I og II samtidig.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Bilag 4

RÅDETS DIREKTIV

af 25. juni 1991

om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på

arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et

vikaransættelsesforhold

(91/383/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE

FÆLLESSKABER HAR –

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af

Det Europæiske Økonomiske Fælleskab, særlig

artikel 118 A,

under henvisning til forslag fra Kommissio-

nen,

27)

samarbejde med Europa-Parlamentet,

28)

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomi-

ske og Sociale Udvalg,

29)

ud fra følgende betragtninger:

Efter artikel 118 A i Traktaten skal Rådet ved

udstedelse af direktiver vedtage minimumsfor-

skrifter med henblik på at forbedre navnlig ar-

bejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sik-

kerhed og sundhed;

ifølge nævnte artikel skal det i direktiverne und-

gås, at der pålægges administrative, finansielle

og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer

oprettelse og udvikling af små og mellemstore

virksomheder;

anvendelsen af arbejdsformer såsom tidsbe-

grænset arbejde og vikararbejde er tiltaget bety-

deligt;

det fremgår af foretagne undersøgelser, at ar-

bejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættel-

sesforhold eller et vikaransættelsesforhold, i vis-

se sektorer almindeligvis er udsat for en større ri-

siko for arbejdsulykker og erhvervssygdomme

end de øvrige arbejdstagere;

denne øgede risiko, som findes i visse sektorer,

er til dels forbundet med visse særlige former for

integration i virksomheden; risikoen kan nedsæt-

tes ved passende underretning og oplæring

straks ved ansættelsesforholdets start;

direktiverne vedrørende sikkerhed og sundhed

på arbejdsstedet, navnlig Rådets direktiv 89/391/

EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foran-

staltninger til forbedring af arbejdstagernes sik-

kerhed og sundhed under arbejdet,

30)

indeholder

bestemmelser, som har til formål at forbedre sik-

kerheden og sundheden for arbejdstagerne i al-

mindelighed;

den særlige situation, som arbejdstagere med et

tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikar-

ansættelsesforhold befinder sig i, samt de særli-

ge risici, de udsættes for i visse sektorer, gør det

nødvendigt at fastsætte særlige supplerende be-

stemmelser, navnlig for så vidt angår underret-

ning og oplæring af samt lægetilsyn med de på-

gældende arbejdstagere;

dette direktiv udgør et konkret bidrag til virke-

liggørelsen af det indre markeds sociale dimen-

sion -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE OG FORMÅL

Artikel 1

Anvendelsesområde

Dette direktiv finder anvendelse på:

1) ansættelsesforhold, der er reguleret af en

tidsbegrænset arbejdskontrakt, indgået di-

rekte mellem arbejdsgiver og arbejdstager,

hvor kontraktens udløb er bestemt af objek-

tive faktorer såsom: en nøjagtigt angivet op-

hørsdato, fuldførelse af en bestemt opgave

eller en bestemt begivenheds indtræden

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

2) vikaransættelsesforhold mellem et vikarbu-

reau, som er arbejdsgiveren, og arbejdstage-

ren, som stilles til rådighed for at arbejde for

og under kontrol af en brugervirksomhed og/

eller -institution.

Artikel 2

Formål

1. Formålet med dette direktiv er at sikre, at ar-

bejdstagere, der har et ansættelsesforhold som

omhandlet i artikel 1, for så vidt angår sikkerhed

og sundhed på arbejdsstedet er sikret samme be-

skyttelsesniveau som det, der gælder for de øvri-

ge arbejdstagere i den pågældende brugervirk-

somhed og/eller -institution.

2. Et ansættelsesforhold som omhandlet i arti-

kel 1 kan ikke begrunde forskelsbehandling med

hensyn til arbejdsforhold, for så vidt som det

drejer sig om beskyttelse af sikkerheden og

sundheden på arbejdsstedet, særlig adgangen til

personlige værnemidler.

3. Såvel direktiv 89/391/EØF som de særdi-

rektiver, der udstedes i medfør af artikel 16,

stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, gælder fuldt ud for

arbejdstagere med de i artikel 1 nævnte ansættel-

sesforhold, dog med forbehold af mere bindende

og/eller mere specifikke bestemmelser i nærvæ-

rende direktiv.

KAPITEL II

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 3

Underretning af arbejdstagerne

Med forbehold af artikel 10 i direktiv 89/391/

EØF træffer medlemsstaterne de nødvendige

foranstaltninger for:

1) at arbejdstagere, der har et ansættelsesfor-

hold som omhandlet i artikel 1, forud for ar-

bejdets begyndelse af brugervirksomheden

og/eller -institutionen underrettes om de risi-

ci, de udsættes for

2) at det i denne underretning:

– navnlig oplyses, om det er nødvendigt

med særlige faglige kvalifikationer eller

færdigheder eller med specielt lægetilsyn

som defineret i den nationale lovgivning,

og at det

– præciseres, om arbejdet eventuelt indebæ-

rer større risici af særlig karakter som de-

fineret i den nationale lovgivning.

Artikel 4

Oplæring af arbejdstagerne

Med forbehold af artikel 12 i direktiv 89/391/

EØF træffer medlemsstaterne de nødvendige

foranstaltninger for, at arbejdstagerne i de artikel

3 omhandlede tilfælde får en tilstrækkelig og

passende oplæring svarende til arbejdets særlige

kendetegn under hensyntagen til deres kvalifika-

tioner og erfaring.

Artikel 5

Arbejdsopgaver og lægetilsyn

1. Medlemsstaterne kan forbyde, at arbejdsta-

gere, der har et ansættelsesforhold som omhand-

let i artikel 1, sættes til at udføre visse former for

arbejde, der er særlig farlige for disse arbejdsta-

geres sikkerhed og sundhed som defineret i den

nationale lovgivning, og navnlig visse former for

arbejde, som kræver specielt lægetilsyn som de-

fineret i den nationale lovgivning.

2. Når medlemsstaterne ikke benytter sig af

den i stk. 1 nævnte mulighed, træffer de med for-

behold af artikel 14 i direktiv 89/391/EØF de

nødvendige foranstaltninger for, at arbejdstage-

re, der har et ansættelsesforhold som omhandlet

i artikel 1, og som sættes til at udføre arbejde, der

kræver specielt lægetilsyn som defineret i den

nationale lovgivning, underkastes et passende

specielt lægetilsyn.

3. Medlemsstaterne kan vedtage, at det spe-

cielle lægetilsyn, der er omhandlet stk. 2, fort-

sætter efter, at den pågældende arbejdstagers an-

sættelsesforhold er ophørt.

Artikel 6

Beskyttelses- og forebyggelsestjenester

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foran-

staltninger for, at de arbejdstagere, serviceorga-

ner eller personer, der i overensstemmelse med

artikel 7 i direktiv 89/391/EØF er udpeget til at

varetage aktiviteterne til beskyttelse og til fore-

byggelse af erhvervsbetingede risici, i nødven-

digt omfang får meddelelse om anvendelse af ar-

bejdstagere, der har et ansættelsesforhold som

omhandlet i artikel 1, således at de udpegede ar-

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

bejdstagere, serviceorganer eller personer på

passende måde kan varetage deres beskyttelses-

og forebyggelsesaktiviteter for alle arbejdstager-

ne i virksomheden og/eller institutionen.

KAPITEL III

SÆRLIGE BESTEMMELSER

Artikel 7

Vikaransættelsesforhold: oplysninger

Med forbehold af artikel 3 træffer medlems-

staterne de nødvendige foranstaltninger for:

1) at brugervirksomheden og/eller -institutio-

nen inden tilrådighedsstillelsen af en ar-

bejdstager, der har et ansættelsesforhold

som omhandlet i artikel 1, nr. 2), bl.a. giver

vikarbureauet oplysninger om det krævede

faglige niveau og om det pågældende arbej-

des særlige kendetegn

2) at vikarbureauet gør de berørte arbejdstagere

bekendt med alle disse enkeltheder.

Medlemsstaterne kan bestemme, at de oplys-

ninger, som brugervirksomheden og/eller insti-

tutionen skal give vikarbureauet i henhold til

stk. 1, nr. 1), skal anføres i en kontrakt om tilrå-

dighedsstillelse.

Artikel 8

Vikaransættelsesforhold: ansvar

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foran-

staltninger for:

1) at brugervirksomheden og/eller -institutio-

nen, så længe det pågældende arbejde varer,

er ansvarlig(e) for arbejdsforholdene, uden

at dette indskrænker vikarbureauets ansvar

som fastsat i den nationale lovgivning

2) at der ved gennemførelsen af nr. 1) ved »ar-

bejdsforhold« udelukkende forstås forhold,

som har forbindelse med sikkerheden, hygi-

ejnen og sundheden på arbejdsstedet.

KAPITEL IV

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Artikel 9

Gunstigere bestemmelser

Dette direktiv griber ikke ind i nuværende eller

fremtidige nationale bestemmelser og fælles-

skabsbestemmelser, som er gunstigere med hen-

syn til beskyttelse af sikkerheden og sundheden

på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et an-

sættelsesforhold som omhandlet i artikel 1.

Artikel 10

Afsluttende bestemmelser

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love

og administrative bestemmelser i kraft for at ef-

terkomme dette direktiv senest den 31. december

1992. De underretter straks Kommissionen her-

om.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og

administrative bestemmelser, skal de indeholde

en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved

offentliggørelsen ledsages af en sådan henvis-

ning. De nærmere regler for denne henvisning

fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen

teksten til de nationale retsforskrifter, som de al-

lerede har udstedt eller udsteder på det område,

der er omfattet af dette direktiv.

3. Medlemsstaterne forelægger hvert femte år

Kommissionen en rapport om den praktiske gen-

nemførelse af bestemmelserne i dette direktiv

med anførelse af de af arbejdsmarkedets parter

fremførte synspunkter.

Kommissionen giver Europa-Parlamentet, Rå-

det, Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt

Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne

og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen un-

derretning herom.

4. Kommissionen forelægger regelmæssigt

Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske

og Sociale Udvalg en rapport om gennemførel-

sen af dette direktiv under hensyntagen til stk. 1,

2 og 3.

Artikel 11

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 25. juni 1991.

På Rådets vegne

J.-C. JUNCKER

Formand

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

27)

EFT nr. C 224 af 8.9.1990, s. 4.

28)

Udtalelse afgivet den 20. november 1990 (endnu ikke offentliggjort i Tidende og EFT nr. C 158 af 17.6.1991.

29)

EFT nr. C 332 af 31.12.1990, s. 167.

30)

EFT nr. L 183 sg 29.6.1989, s. 1.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Bilag 5

RÅDETS DIREKTIV 92/85/EØF

af 19. oktober 1992

om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under

arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende

særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 98/391/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE

FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af

Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig

artikel 118 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

udarbejdet efter høring af Det Rådgivende Ud-

valg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbe-

skyttelse på Arbejdspladsen,

31)

i samarbejde med Europa-Parlamentet,

32)

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomi-

ske og Sociale Udvalg,

33)

ud fra følgende betragtninger:

Ifølge Traktatens artikel 118 A vedtager Rådet

ved udstedelse af direktiver minimumsforskrif-

ter med henblik på at forbedre navnlig arbejds-

miljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed

og sundhed;

dette direktiv kan ikke danne grundlag for en

eventuel forringelse af det beskyttelsesniveau,

som allerede findes i de enkelte medlemsstater,

idet medlemsstaterne i henhold til Traktaten for-

pligter sig til at fremme forbedring af de eksiste-

rende vilkår på dette område og sætter sig som

mål at harmonisere disse vilkår på et stadigt sti-

gende niveau;

i henhold til Traktatens artikel 118 A undgås det

i disse direktiver, at der pålægges administrative,

finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de

hæmmer oprettelse og udvikling af små og mel-

lemstore virksomheder;

i henhold til afgørelse 74/325/EØF,

34)

senest æn-

dret ved akten vedrørende Spaniens og Portugals

tiltrædelse, skal Kommissionen høre Det Rådgi-

vende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sund-

hedsbeskyttelse på Arbejdspladsen i forbindelse

med udarbejdelse af forslag på dette område;

stats- og regeringscheferne for elleve medlems-

stater vedtog under Det Europæiske Råds sam-

ling den 9. december 1989 i Strasbourg fælles-

skabspagten om arbejdstagernes grundlæggende

arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, i

hvis punkt 19 det hedder:

»Enhver arbejdstager skal på arbejdspladsen

have tilfredsstillende vilkår for så vidt angår

beskyttelse af sikkerheden og sundheden.

Der skal træffes passende foranstaltinger

med henblik på en fortsat harmonisering af

vilkårene inden for dette område på et stadigt

stigende niveau«;

Kommissionen har i sit handlingsprogram til

gennemførelsen af fællesskabspagten om ar-

bejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkeds-

mæssige og sociale rettigheder bl.a. som mål, at

Rådet vedtager et direktiv om beskyttelse af gra-

vide kvinder under arbejdet;

ifølge artikel 15 i Rådets direktiv 89/391/EØF af

12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltnin-

ger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed

og sundhed under arbejdet

35)

skal særligt følsom-

me risikogrupper beskyttes mod farer, som for

dem er særligt alvorlige;

arbejdstagere, som er gravide, som lige har født,

eller som ammer, må i mange henseender betrag-

tes som en særlig risikogruppe, og der må træffes

foranstaltninger til beskyttelse af deres sikker-

hed og sundhed;

foranstaltninger til beskyttelse af sikkerheden og

sundheden for arbejdstagere, som er gravide,

som ammer, eller som lige har født, må ikke føre

til forringelse af kvindernes stilling på arbejds-

markedet, og må ikke berøre bestemmelserne i

direktiverne om ligebehandling af mænd og

kvinder;

visse typer arbejdsopgaver kan indebære en sær-

lig risiko for, at arbejdstagere, som er gravide,

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

som lige har født, eller som ammer, udsættes for

farlige agenser, arbejdsprocesser eller arbejds-

forhold, og disse risici skal derfor vurderes, og

resultatet af denne vurdering meddeles arbejds-

tagerne og/eller deres repræsentanter;

viser denne vurdering, at der er en risiko for ar-

bejdstagerens sikkerhed eller sundhed, skal der

træffes foranstaltninger til beskyttelse af arbej-

stageren;

gravide og ammende arbejdstagere bør ikke ud-

føre et arbejde, når en vurdering har vist, at det

indebærer risiko for udsættelse for visse særligt

farlige agenser eller arbejdsforhold, og sikkerhe-

den eller sundheden bringes i fare;

der bør fastsættes bestemmelser om, at arbejds-

tagere, som er gravide, som lige har født, eller

som ammer, ikke skal udføre natarbejde, når det-

te er nødvendigt af hensyn til deres sikkerhed el-

ler sundhed;

sårbarheden hos arbejdstagere, som er gravide,

som lige har født, eller som ammer, nødvendig-

gør en ret til barselsorlov i mindst 14 sammen-

hængende uger fordelt før og/eller efter fødslen

og en obligatorisk barselsorlov på mindst to uger

fordelt før og/eller efter fødslen;

risikoen for, at arbejdstagere, som er gravide,

som lige har født, eller som ammer, afskediges

på grund af deres tilstand, kan skade deres fysi-

ske og psykiske tilstand, og der bør derfor vedta-

ges et forbud mod afskedigelse;

foranstaltningerne til tilrettelæggelse af arbejdet

med henblik på beskyttelse af sundheden for ar-

bejdstagere, som er gravide, som lige har født,

eller som ammer, vil være virkningsløse, hvis de

ikke knyttes sammen med bevarelse af rettighe-

derne i henhold til arbejdsaftalen, herunder be-

varelse af lønnen og/eller oppebærelse af en pas-

sende ydelse;

bestemmelserne om barselsorlov vil ligeledes

være virkningsløse, hvis de ikke knyttes sammen

med bevarelse af rettighederne i henhold til ar-

bejdsaftalen og bevarelse af lønnen og/eller op-

pebærelse af en passende ydelse;

udtrykket passende ydelse skal i tilfælde af bar-

selsorlov betragtes som et teknisk udgangspunkt

med henblik på at fastsætte det laveste beskyttel-

sesniveau og må under ingen omstændigheder

fortolkes, som om graviditet sidestilles med syg-

dom -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I

FORMÅL OG DEFINITIONER

Artikel 1

Formål

1. Dette direktiv, som er tiende særdirektiv i

henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/

EØF, har til formål at iværksætte foranstaltnin-

ger til forbedring af sikkerheden og sundheden

under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide,

som lige har født, eller som ammer.

2. Bestemmelserne i direktiv 89/391/EØF fin-

der med undtagelse af artikel 2, stk. 2, i fuld ud-

strækning anvendelse på hele det i stk. 1 nævnte

område, dog med forbehold af strengere og/eller

mere specifikke bestemmelser i nærværende di-

rektiv.

3. Dette direktiv må ikke føre til en forringelse

af det beskyttelsesniveau, som arbejdstagere,

som er gravide, som lige har født, eller som am-

mer, havde i hver medlemsstat på datøn for di-

rektivets vedtagelse.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

gravid arbejdstager

: enhver arbejdstager,

som er gravid, og som underretter arbejdsgi-

veren om sin tilstand i overensstemmelse

med national lovgivning og/eller praksis

arbejdstager, som lige har født

: enhver ar-

bejdstager, som lige har født som defineret

efter national lovgivning og/eller praksis, og

som underretter arbejdsgiveren om sin til-

stand i overensstemmelse med denne lov-

givning og/eller praksis

ammende arbejdstager

: enhver arbejdsta-

ger, som ammer som defineret i national lov-

givning og/eller praksis, og som underretter

arbejdsgiveren om sin tilstand i overens-

stemmelse med denne lovgivning og/eller

praksis.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

AFSNIT II

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 3

Retningslinjer

1. Kommissionen fastlægger i samråd med

medlemsstaterne og bistået af Det Rådgivende

Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbe-

skyttelse på Arbejdspladsen retningslinjer for

vurdering af de kemiske, fysiske og biologiske

agenser samt de industrielle processer, der anses

for at udgøre en fare for de i artikel 2 definerede

arbejdstageres sikkerhed og sundhed.

Retningslinjerne i første afsnit skal også om-

fatte arbejdsbevægelser og -stillinger, psykisk

og fysisk træthed og andre fysiske og psykiske

belastninger i forbindelse med de i artikel 2 defi-

nerede arbejdstageres arbejdsopgaver.

2. De i stk. 1 nævnte retningslinjer skal være

vejledende for den vurdering, der er omhandlet i

artikel 4, stk. 1.

Med henblik herpå meddeler medlemsstaterne

arbejdsgivere og arbejdstagere og/eller deres re-

præsentanter i de pågældende medlemsstater

disse retningslinjer.

Artikel 4

Vurdering og underretning

1. For alle arbejdsopgaver, som kan indebære

en specifik risiko for, at arbejdstagere udsættes

for de agenser, arbejdsprocesser eller arbejdsfor-

hold, som er opført på en ikke-udtømmende liste

i bilag I, skal arbejdsgiveren eller de beskyttel-

ses- og forebyggelsestjenester, som er omhand-

let i artikel 7 i direktiv 89/391/EØF, vurdere ar-

ten, omfanget og varigheden af den belastning,

arbejdstagere som defineret i artikel 2 udsættes

for i den pågældende virksomhed og/eller insti-

tution, således at man kan:

– foretage en bedømmelse af alle risici for sik-

kerheden og sundheden samt alle virkninger

for de i artikel 2 definerede arbejdstagere un-

der graviditet eller amning

– afgøre, hvilke foranstaltninger der skal træf-

fes.

2. Med forbehold af artikel 10 i direktiv 89/

391/EØF skal arbejdstagere som defineret i arti-

kel 2 og arbejdstagere, der kan tænkes at befinde

sig i en af de i artikel 2 beskrevne situationer, og/

eller deres repræsentanter underrettes om resul-

taterne af den i stk. 1 nævnte vurdering og om

alle foranstaltninger vedrørende sikkerhed og

sundhed under arbejdet i den pågældende virk-

somhed og/eller institution.

Artikel 5

Konsekvenserne af resultaterne af

vurderingen

1. Hvis den i artikel 4, stk. 1, omhandlede vur-

dering viser, at der er risiko for en i artikel 2 de-

fineret arbejdstagers sikkerhed eller sundhed

samt risiko for en negativ indvirkning på den på-

gældendes graviditet eller amning, træffer ar-

bejdsgiveren, ved en midlertidig ændring af ved-

kommendes arbejdsforhold og/eller arbejdstid,

de nødvendige foranstaltninger til at undgå, at

den pågældende arbejdstager udsættes for denne

risiko, jf. dog artikel 6 i direktiv 89/391/EØF.

2. Hvis en ændring af arbejdsforhold og/eller

arbejdstid ikke er teknisk og/eller objektivt mu-

lig eller ikke med rimelighed kan forlanges, træf-

fer arbejdsgiveren de nødvendige foranstaltnin-

ger til at overføre den pågældende arbejdstager

til andre arbejdsopgaver.

3. Hvis overførslen til andre arbejdsopgaver

ikke er teknisk og/eller objektivt mulig eller ikke

med rimelighed kan forlanges, fritages den på-

gældende arbejdstager i overensstemmelse med

national lovgivning og/eller praksis for at arbej-

de, så længe dette er nødvendigt for at beskytte

hendes sikkerhed eller sundhed.

4. Denne artikels bestemmelser gælder tilsva-

rende, når en arbejdstager, der udfører arbejde,

som er forbudt i henhold til artikel 6, bliver gra-

vid eller ammer og underretter arbejdsgiveren

herom.

Artikel 6

Forbud mod udsættelse

Foruden de almindelige bestemmelser om be-

skyttelse af arbejdstagerne, herunder navnlig de

bestemmelser, der vedrører grænseværdier for

erhvervsmæssig udsættelse:

1) må gravide arbejdstagere som defineret i ar-

tikel 2, litra a), under ingen omstændigheder

udføre arbejdsopgaver, hvis vurderingen har

vist, at de pågældende arbejdsopgaver med-

fører risiko for udsættelse for de agenser el-

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

ler arbejdsforhold, der er opført i bilag II, af-

snit A, og deres sikkerhed eller sundhed

bringes i fare

2) må ammende arbejdstagere som defineret i

artikel 2, litra c), under ingen omstændighe-

der udføre arbejdsopgaver, hvis vurderingen

har vist, at de pågældende arbejdsopgaver

medfører risiko for udsættelse for de agenser

eller arbejdsforhold, der er opført i bilag II,

afsnit B, og deres sikkerhed eller sundhed

bringes i fare.

Artikel 7

Natarbejde

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige for-

anstaltninger til at sikre, at en arbejdstager som

defineret i artikel 2 ikke skal udføre natarbejde

under graviditeten eller i en periode efter føds-

len, der fastsættes af den kompetente nationale

sikkerheds- og sundhedsmyndighed, når der ef-

ter medlemsstaternes regler fremlægges en læge-

erklæring om, at dette er nødvendigt af hensyn til

den pågældende arbejdstagers sikkerhed eller

sundhed.

2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal

i overensstemmelse med national lovgivning og/

eller praksis omfatte muligheden for:

a) overgang til dagarbejde, eller

b) fritagelse for arbejde eller forlængelse af

barselsorloven, når overgang til dagarbejde

ikke er teknisk og/eller objektivt muligt eller

ikke med rimelighed kan forlanges.

Artikel 8

Barselsorlov

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige for-

anstaltninger til at sikre arbejdstagere som defi-

neret i artikel 2 barselsorlov i mindst 14 sam-

menhængende uger fordelt før og/eller efter

fødslen i overensstemmelse med national lov-

givning og/eller praksis.

2. Den i stk. 1 nævnte barselsorlov skal omfat-

te en obligatorisk barselsorlov på mindst to uger

fordelt før og/eller efter fødslen i overensstem-

melse med national lovgivning og/eller praksis.

Artikel 9

Ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med

graviditetsundersøgelser

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foran-

staltninger til at sikre, at gravide arbejdstagere

som defineret i artikel 2, litra a), i overensstem-

melse med national lovgivning og/eller praksis

har ret til betalt fravær fra arbejdet i forbindelse

med graviditetsundersøgelser, når disse undersø-

gelser skal finde sted i arbejdstiden.

Artikel 10

Forbud mod afskedigelse

For at sikre, at arbejdstagere som defineret i

artikel 2 kan udøve den ret til beskyttelse af sik-

kerhed og sundhed, som er anerkendt i nærvæ-

rende artikel, fastsættes følgende:

1) Medlemsstaterne træffer de nødvendige for-

anstaltninger til at forbyde afskedigelse af

arbejdstagere som defineret i artikel 2 i peri-

oden fra graviditetens indtræden til udløbet

af den i artikel 8, stk. 1, fastsatte barselsor-

lov, undtagen i særlige tilfælde, som ikke

har forbindelse med deres tilstand, hvor af-

skedigelse er tilladt efter national lovgivning

og/eller praksis, eventuelt med den kompe-

tente myndigheds samtykke.

2) Når en arbejdstager som defineret i artikel 2

afskediges i den periode, der er nævnt i

stk. 1, skal arbejdsgiveren skriftligt give en

berettiget begrundelse af afskedigelsen.

3) Medlemsstaterne træffer de nødvendige for-

anstaltninger til at beskytte arbejdstageren

som defineret i artikel 2 mod følgerne af en

afskedigelse, som ville være ulovlig efter nr.

Artikel 11

Rettigheder i forbindelse med arbejdsaftalen

For at sikre, at en arbejdstager som defineret i

artikel 2 kan udøve den ret til beskyttelse af sik-

kerhed og sundhed, der er anerkendt i nærværen-

de artikel, fastsættes følgende:

1) I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 5, 6

og 7, skal de i artikel 2 definerede arbejdsta-

geres rettigheder i forbindelse med arbejds-

aftalen, herunder bevarelse af deres løn og/

eller oppebærelse af en passende ydelse, sik-

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

res i overensstemmelse med national lovgiv-

ning og/eller praksis.

2) I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 8:

a) skal de i artikel 2 definerede arbejdstage-

res rettigheder i forbindelse med arbejds-

aftalen, bortset fra de i litra b) nedenfor

nævnte, sikres

b) skal bevarelse af lønnen og/eller oppebæ-

relse af en passende ydelse sikres de i ar-

tikel 2 definerede arbejdstagere.

3) Den ydelse, der er omhandlet i nr. 2), litra b),

anses for passende, når den sikrer en ind-

tægt, der mindst svarer til den, som den på-

gældende arbejdstager ville få under sygeor-

lov, eventuelt inden for et loft fastsat i hen-

hold til den nationale lovgivning.

4) Medlemsstaterne kan gøre retten til den løn

eller ydelse, der er omhandlet i nr. 1) og nr.

2), litra b), betinget af, at arbejdstageren op-

fylder betingelserne for en sådan ret i hen-

hold til den nationale lovgivning.

Det må under ingen omstændigheder kræves,

at den pågældende skal have arbejdet mere end

tolv måneder umiddelbart inden det for forvente-

de fødselstidspunkt.

Artikel 12

Forsvar af rettigheder

Medlemsstaterne indføjer i deres nationale

retsorden de nødvendige bestemmelser for, at

enhver arbejdstager, der anser sine rettigheder

for krænket som følge af manglende overholdel-

se af kravene i dette direktiv, kan gøre disse ret-

tigheder gældende for retslige instanser og/eller,

i overensstemmelse med national lovgivning og/

eller praksis, indbringe sagen det andre kompe-

tente instanser.

Artikel 13

Tilpasning af bilagene

1. Rent tekniske tilpasninger af bilag I på bag-

grund af den tekniske udvikling, ændringer i de

internationale bestemmelser og specifikationer

samt ny viden på det område, som er omfattet af

dette direktiv, vedtages efter fremgangsmåden i

artikel 17 i direktiv 89/391/EØF.

2. Bilag II kan kun ændres efter fremgangsmå-

den i Traktatens artikel 118 A.

Artikel 14

Afsluttende bestemmelser

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love

og administrative bestemmelser i kraft for at ef-

terkomme dette direktiv senest to år efter direk-

tivets vedtagelse eller sikrer senest to år efter

dets vedtagelse, at arbejdsmarkedets parter har

indført de nødvendige bestemmelser ved over-

enskomster, idet medlemsstaterne skal vedtage

alle nødvendige bestemmelser, således at de til

enhver tid kan garantere de resultater, som dette

direktiv foreskriver.

De underretter straks Kommissionen herom.

2. Når medlemsstaterne vedtager de i stk. 1

nævnte love og administrative bestemmelser,

skal de indeholde en henvisning til dette direktiv,

eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en

sådan henvisning. De nærmere regler for denne

henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen

teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter,

som de allerede har udstedt, eller som de udste-

der på det område, der er omfattet af dette direk-

tiv.

4. Medlemsstaterne forelægger hvert femte år

Kommissionen en rapport om den praktiske gen-

nemførelse af bestemmelserne i dette direktiv

med anførelse af de af arbejdsmarkedets parter

fremførte synspunkter.

Medlemsstaterne forelægger dog første gang

fire år efter direktivets vedtagelse Kommissio-

nen en rapport om den praktiske gennemførelse

af bestemmelserne i dette direktiv med anførelse

af de af arbejdsmarkedets parter fremførte syns-

punkter.

Kommissionen underretter Europa-Parlamen-

tet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg

samt Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hy-

giejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdsplad-

sen herom.

5. Kommissionen forelægger regelmæssigt

Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske

og Sociale Udvalg en rapport om gennemførel-

sen af dette direktiv under hensyntagen til stk. 1,

2 og 3.

6. Rådet tager dette direktiv op til fornyet

overvejelse på grundlag af en evaluering på

grundlag af de i stk. 4, andet afsnit, omhandlede

rapporter og efter omstændighederne på grund-

lag af et forslag, som Kommissionen skal fore-

lægge senest fem år efter direktivets vedtagelse.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Artikel 15

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 19. oktober

1992.

På Rådets vegne

D. CURRY

Formand

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG I

IKKE-UDTØMMENDE LISTE OVER AGENSER, ARBEJDSPROCESSER OG

ARBEJDSFORHOLD OMHANDLET I RATIKEL, 4. STK. 1

A. Agenser

Fysiske agenser

, når disse anses for at være

agenser, som medfører læsioner på fosteret og/

eller kan medføre, at moderkagen river sig løb,

navnlig

a) stød, vibrationer eller bevægelser

b) manuel håndtering af tunge byrder, der kan

indebære risici, navnlig for ryg og lænd

c) støj

d) ioniserende stråling

36)

e) ikke-ioniserence stråling

f) bevægelser og stillinger, omplaceringer –

enten inden for eller uden for virksomheden

– psykisk og fysisk træthed og andre fysiske

belastninger i forbindelse med arbejdstage-

rens arbejdsopgaver.

2. Biologiske agenser

Biologiske agenser fra risikogruppe 2, 3 og 4 i

henhold til artikel 2, litra d), nr. 2, 3 og 4, i direk-

tiv nr. 90/679/EØF,

37)

hvis det er erkendt, at dis-

se agenser eller de terapeutiske foranstaltninger,

der er nødvendige i forbindelse hermed, er farli-

ge for den gravides og fosterets sundhed, og de

endnu ikke er opført i bilag II.

3. Kemiske agenser

Følgende kemiske agenser, hvis det er erkendt,

at de er farlige for den gravides og fosterets

sundhed, og de endnu ikke er opført i bilag II:

a) stoffer, der er mærket R 40, R 45, R 46 og R

47 i henhold til direktiv 67/548/EØF

38)

, hvis

de endnu ikke er opført i bilag II

b) kemiske agenser, som er opført i bilag I til

direktiv 90/394/EØF

39)

c) kviksølv og kviksølvforbindelser

d) mitosehæmmende lægemidler

e) carbonmonoxid

f) kemiske agenser, som beviseligt medfører

en farlig penetration af huden.

B. Processer

– Arbejdsprocesser som anført i bilag I til di-

rektiv 90/394/EØF.

C. Arbejdsforhold

– Arbejde under jorden i miner.

__________

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG II

IKKE-UDTØMMENDE LISTE OVER AGENSER OG ARBEJDSFORHOLD OMHANDLET I

ARTIKEL 6

A. Gravide arbejdstagere som defineret i arti-

kel 2, litra a)

1. Agenser

a) Fysiske agenser

– Arbejde under højt overtryk, f.eks. i tryk-

kamre og ved dykning.

b) Biologiske agenser

Følgende biologiske agenser:

– toxoplasma

– rubeolevirus

medmindre der foreligger bevis for, at den gravi-

de arbejdstager er beskyttet i tilstrækkelig

grad mod disse agenser, fordi hun er immun

over for dem.

c) Kemiske agenser

– Bly og blyforbindelser, hvis der er risiko

for, at disse agenser optages i den menne-

skelige organisme.

2. Arbejdsforhold

– Arbejde under jorden i miner.

B. Ammende arbejdstagere som defineret i

artikel 2, litra c)

1. Agenser

a) Kemiske agenser

– Bly og blyforbindelser, hvis der er risiko

for, at disse agenser optages i den menne-

skelige organisme.

2. Arbejdsforhold

– Arbejde under jorden i miner.

__________

Erklæring fra Rådet og Kommissionen ad

artikel 11, nr. 3), i direktiv 92/85/EØF,

optaget i Mødeprotokollen for Rådets 1 608.

samling (19. oktober 1992 i Luxembourg)

RÅDET OG KOMMISSIONEN erklærer:

”Det er udelukkende af tekniske grunde, at der

- for så vidt angår fastsættelsen af størrelsen af

den ydelse, der skal udbetales i henhold til arti-

kel 11, nr. 2), litra b), og nr. 3) – foretages en

sammenligning med den ydelse, som arbejdsta-

gere ville få under sygeorlov. Sammenligningen

betyder på ingen måde, at graviditet og fødsel si-

destilles med sygdom. Alle medlemsstaters so-

ciallovgivning indeholder bestemmelser om, at

der skal udbetales en ydelse under sygeorlov. At

der i den foreliggende affattelse foretages en

sammenligning med en sådan sygeorlovsydelse

har udelukkende til formål at angive et konkret,

fast referencebeløb med alle medlemsstater, som

kan bruges ved fastsættelsen af mindsteydelsen

under barselsorlov. Hvis der i de enkelte med-

lemsstater udbetales en ydelse, som overstiger

den, der fastsættes i direktivet, bibeholdes denne

naturligvis. Dette fremgår tydeligt af direktivets

artikel 1, stk. 2.”

31)

EFT nr. C 281 af 9.11.1990, s. 3, og EFT nr. C 25 af 1.2. 1991, s. 9.

32)

EFT nr. C 19 af 28.1.1991, s. 177, og EFT nr. C 150 af 15.6.1992, s. 99.

33)

EFT nr. C 41 af 18.2.1991, s. 29.

34)

EFT nr. L 185 af 9.7.1974, s. 15.

35)

EFT nr. L 183 af 29.6.1989, s. 1.

36)

p.m.: Direktiv 80/836/Euratom, (EFT nr. L 246 af 17.9.1980, s. 1).

37)

EFT nr. L 374 af 31.12.1990, s. 1.

38)

EFT nr. L 196 af 16.8.1967, s. 1, Direktiverne er senest ændret ved direktiv 90/517/EØF (EFT nr. L 287 af 19.10.1990,

s. 37).

39)

EFT nr. L 196 af 26.7.1990, s. 1.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Bilag 6

RÅDETS DIREKTIV

af 30. november 1989

om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af

personlige værnemidler under arbejdet

(tredje særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

(89/656/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE

FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af

Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig

artikel 118A,

under

henvisning

til

forslag

fra

Kommissionen,

40)

fremsat efter høring af Det

Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og

Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen,

i samarbejde med Europa-Parlamentet,

41)

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomi-

ske og Sociale Udvalg,

42)

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til Traktatens artikel 118A skal Rådet,

ved udstedelse af direktiver, vedtage minimums-

forskrifter med henblik på at forbedre navnlig ar-

bejdsmiljøet for at sikre et højere niveau for be-

skyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sund-

hed;

i henhold til nævnte artikel skal det i disse direk-

tiver undgås, at der pålægges administrative, fi-

nansielle og retlige byrder af en sådan art, at de

hæmmer oprettelse og udvikling af små og mel-

lemstore virksomheder;

Kommissionens meddelelse om dens program

for sikkerhed, hygiejne og sundhed på

arbejdspladsen

43)

omhandler vedtagelse af et di-

rektiv om brug af personlige værnemidler under

arbejdet

Rådet har i sin resolution af 21. december 1987

om sikkerhed, hygiejne og sundhed på

arbejdspladsen

44)

taget til efterretning, at Kom-

missionen i nær fremtid agter at forelægge det

minimumsforskrifter for tilrettelæggelse af ar-

bejdstagernes sikkerhed og sundhed på arbejds-

stedet;

overholdelse af de minimumsforskrifter, der kan

garantere et højere niveau for sikkerhed og sund-

hed i forbindelse med brug af personlige værne-

midler, er bydende nødvendig for varetagelsen

af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed;

dette direktiv er et særdirektiv i henhold til arti-

kel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF af

12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltnin-

ger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed

og sundhed under arbejdet;

45)

bestemmelserne i

nævnte direktiv finder derfor i fuld udstrækning

anvendelse på spørgsmål vedrørende arbejdsta-

gernes brug af personlige værnemidler under ar-

bejdet, dog med forbehold af strengere og/eller

mere specifikke bestemmelser i nærværende di-

rektiv;

dette direktiv udgør et konkret led i gennemfø-

relsen af den sociale dimension inden for det in-

dre marked;

foranstaltninger til kollektiv beskyttelse bør pri-

oriteres højere end personlige værnemidler; ar-

bejdsgiveren er forpligtet til at indføre sikker-

hedsanordninger og -foranstaltninger;

forskrifterne i dette direktiv må ikke medføre, at

personlige værnemidler, der er i overensstem-

melse med Fællesskabets direktiver om deres

udformning og fremstilling for så vidt angår sik-

kerhed og sundhed, skal ændres i forhold til be-

stemmelserne i disse direktiver;

det er hensigtsmæssigt at fastlægge retningslin-

jer, som medlemsstaterne kan anvende ved fast-

sættelsen af de generelle regler for brug af per-

sonlige værnemidler;

i henhold til afgørelse 74/325/EØF,

46)

senest æn-

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

dret ved tiltrædelsesakten af 1985, skal Kommis-

sionen høre Det Rådgivende Udvalg for Sikker-

hed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Ar-

bejdspladsen med henblik på udarbejdelsen af

forslag på dette område -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

1. Ved dette direktiv, som er tredje særdirektiv

i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/

EØF, fastsættes

minimumsforskrifter for sikkerhed og sund-

hed i forbindelse med arbejdstagernes brug af

personlige værnemidler under arbejdet.

2. Bestemmelserne i direktiv 89/391/EØF fin-

der i fuld udstrækning anvendelse på hele det i

stk. 1 nævnte område, dog med forbehold af

strengere og/eller mere specifikke bestemmelser

i nærværende direktiv.

Artikel 2

Definition

1. I dette direktiv forstås ved personlige vær-

nemidler alt udstyr, der er bestemt til at skulle

bæres eller holdes af arbejdstageren for at be-

skytte mod en eller flere risici, som kan true ved-

kommendes sikkerhed eller sundhed under ar-

bejdet, samt enhver form for tilbehør, der tjener

dette formål.

2. Definitionen i stk. 1 omfatter ikke:

a) almindeligt arbejdstøj og uniformer, som

ikke specielt er beregnet til at beskytte ar-

bejdstagerens sikkerhed og sundhed;

b) udstyr til nødhjælps - og redningstjenester;

c) personlige værnemidler til militæret, politiet

og andre ordensmyndigheder;

d) personlige værnemidler til brug i forbindelse

med køretøjer;

e) sportsudstyr;

f) selvforsvars - eller alarmudstyr;

g) transportabelt udstyr til sporing og lokalise-

ring af farlige og skadelige faktorer.

Artikel 3

Hovedregel

Personlige værnemidler skal anvendes, når fa-

rerne ikke kan undgås eller i tilstrækkelig grad

begrænses ved kollektive tekniske beskyttelses-

foranstaltninger eller ved foranstaltninger, meto-

der eller processer i forbindelse med organiserin-

gen af arbejdet.

AFSNIT II

ARBEJDSGIVERNES FORPLIGTELSER

Artikel 4

Almindelige bestemmelser

1. Personlige værnemidler skal være i overens-

stemmelse med fællesskabsbestemmelserne

vedrørende deres sikkerheds - og sundhedsmæs-

sige udformning og fremstilling.

Personlige værnemidler skal under alle om-

stændigheder:

a) være hensigtsmæssige i forhold til de farer,

der skal forebygges, uden selv at medføre en

øget fare,

b) svare til de eksisterende forhold på arbejds-

stedet,

c) tage hensyn til de ergonomiske krav og til

arbejdstagerens helbred,

d) passe til bæreren, efter fornøden tilpasning.

2. Såfremt det på grund af flere risici er påkræ-

vet samtidig at bære flere personlige værnemid-

ler, skal disse kunne kombineres, uden at de mi-

ster deres virkning i forhold til hver enkelt risiko.

3. De betingelser, under hvilke et personligt

værnemiddel skal anvendes, navnlig med hen-

syn til hvor lang tid det skal bæres, fastlægges i

forhold til risikoens omfang, hyppigheden af ud-

sættelsen for risici og de særlige forhold på den

enkelte arbejdstagers arbejdsplads samt det per-

sonlige værnemiddels beskyttelsesevne.

4. Et personligt værnemiddel er i princippet

bestemt til personlig brug.

Hvis omstændighederne kræver, at et person-

ligt værnemiddel anvendes af flere personer,

skal det ved passende foranstaltninger sikres, at

en sådan anvendelse ikke volder de forskellige

brugere noget problem af sundhedsmæssig eller

hygiejnisk art.

5. Fyldestgørende oplysninger om hvert enkelt

personligt værnemiddel, der er nødvendige for

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

gennemførelsen af stk. 1 og 2, skal stilles til rå-

dighed og være disponible i virksomheden og/el-

ler institutionen.

6. Personlige værnemidler stilles gratis til rå-

dighed af arbejdsgiveren, som sikrer, at de med

nødvendige vedligeholdelser, reparationer og

udskiftninger fungerer tilfredsstillende og er i

god, hygiejnisk stand.

Medlemsstaterne kan dog i henhold til natio-

nal praksis bestemme, at arbejdstagerne opfor-

dres til at bidrage til udgifterne til visse personli-

ge værnemidler, hvis anvendelsen af disse ikke

er begrænset til arbejdet.

7. Arbejdsgiveren underretter på forhånd ar-

bejdstageren om, hvilke risici anvendelsen af det

personlige værnemiddel beskytter mod.

8. Arbejdsgiveren drager omsorg for, at ar-

bejdstageren oplæres og i givet fald trænes i at

anvende personlige værnemidler.

9. Personlige værnemidler må, bortset fra sær-

lige undtagelsestilfælde, kun anvendes til de an-

givne formål.

De skal anvendes i overensstemmelse med

brugsanvisningen.

Brugsanvisningen skal kunne forstås af ar-

bejdstagerne.

Artikel 5

Bedømmelse af personlige værnemidler

1. Inden et personligt værnemiddel vælges, er

arbejdsgiveren forpligtet til at foretage en be-

dømmelse af det personlige værnemiddel, der

påtænkes anvendt, med henblik på at vurdere, i

hvilket omfang det opfylder betingelserne i arti-

kel 4, stk. 1 og 2.

Denne bedømmelse skal omfatte:

a) analyse og vurdering af de risici, som ikke

kan undgås på anden måde;

b) bestemmelse af de egenskaber, som de per-

sonlige værnemidler skal have for at svare til

de under litra a) omhandlede risici under

hensyntagen til de eventuelle risikokilder,

som de personlige værnemidler i sig selv

kan udgøre;

c) vurdering af egenskaberne ved de personlige

værnemidler, som er til disposition, sam-

menholdt med de under litra b) omhandlede

egenskaber.

2. Den i stk. 1 nævnte bedømmelse skal genta-

ges, hvis der sker ændringer i de elementer, som

indgår heri.

Artikel 6

47)

Anvendelsesregler

1. Med forbehold af artikel 3, 4 og 5 drager

medlemsstaterne omsorg for, at der fastsættes

generelle regler for brugen af personlige værne-

midler og/eller regler vedrørende de tilfælde og

situationer, hvor arbejdsgiveren skal stille per-

sonlige værnemidler til rådighed, under hensyn-

tagen til fælleskabsforskrifterne om deres frie

bevægelighed.

Disse regler angiver navnlig de omstændighe-

der og risikosituationer, hvor anvendelse af per-

sonlige værnemidler er nødvendig, idet der dog

primært skal søges anvendt kollektive beskyttel-

sesforanstaltninger.

Bilag I, II og III, som er af vejledende karakter,

indeholder nyttige oplysninger med henblik på

fastsættelsen af disse regler.

2. Når medlemsstaterne tilpasser de i stk. 1

omhandlede regler, tager de hensyn til de væ-

sentlige ændringer i risici, kollektive beskyttel-

sesforanstaltninger og personlige værnemidler,

som den tekniske udvikling medfører.

3. Medlemsstaterne rådfører sig på forhånd

med arbejdsmarkedets parter om de i stk. 1 og 2

omhandlede regler.

Artikel 7

Underretning af arbejdstagerne

Med forbehold af artikel 10 i direktiv 89/391/

EØF skal arbejdstagerne og/eller deres repræ-

sentanter underrettes om samtlige foranstaltnin-

ger, der skal træffes vedrørende arbejdstagernes

sikkerhed og sundhed under deres arbejde med

personlige værnemidler.

Artikel 8

Høring af arbejdstagerne samt disses

deltagelse

Arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter

skal i henhold til artikel 11 i direktiv 89/391/

EØF høres om og deltage i de spørgsmål, der er

omfattet af nærværende direktiv og de hertil

knyttede bilag.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

AFSNIT III

DIVERSE BESTEMMELSER

Artikel 9

Tilpasning af bilagene

Rent tekniske tilpasninger af bilag I, II og III

som følge af:

– vedtagelse af direktiver om teknisk harmo-

nisering og standardisering, vedrørende per-

sonlige værnemidler, og/eller

– tekniske fremskridt, udviklingen inden for

internationale bestemmelser og specifikatio-

ner samt indvundne erfaringer vedrørende

personlige værnemidler,

vedtages efter fremgangsmåden i artikel 17 i

direktiv 89/391/EØF.

Artikel 10

Afsluttende bestemmelser

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love

og administrative bestemmelser i kraft for at ef-

terkomme dette direktiv senest den 31. december

1992. De underretter straks Kommissionen her-

om.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen

teksten til de nationale retsforskrifter, som de al-

lerede har udstedt eller udsteder på det område,

der er omfattet af dette direktiv.

3. Medlemsstaterne forelægger hvert femte år

Kommissionen en rapport om den praktiske gen-

nemførelse af bestemmelserne i dette direktiv

med anførelse af de af arbejdsmarkedets parter

fremførte synspunkter.

Kommissionen giver Europa-Parlamentet, Rå-

det, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Det

Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og

Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen under-

retning herom.

4. Kommissionen forelægger regelmæssigt

Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske

og Sociale Udvalg enrapport om gennemførel-

sen af dette direktiv under hensyntagen til stk. 1,

2 og 3.

Artikel 11

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 1989.

På Rådets vegne

J. P. SOISSON

Formand

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG I

VEJLEDENDE SKEMA TIL VURDERING AF RISICI, MED

HENBLIK PÅ BRUG AF PERSONLIGE VÆRNEMIDLER

RISICI

FYSISKE

KEMISKE

BIOLOGISKE

MEKANISKE

TERMISKE

BESTRÅLING

AEROSOLER

VÆSKER

Fald

fra

højere

niveau

Stød-

lug-

sam-

men

stød

sam-

men-

pres-

ning

Stik-

snit-

af-

skrab-

ninger

Vibra-

tioner

Ud-

skrid-

ning

fald i

niveau

Varme

–

flam-

mer

KuldeELEK-

STRI-

SKE

Ikke-

ionise-

rende

Ionise-

rende

STØJ

Støv-

fibre

Røg

Tåge

Ned-

dyk-

ning

Stænk

–

Sprøjt

GAS-

DAM-

Pato-

gene

bak-

terier

Pato-

gene

virus

Myko-

frem-

kal-

dende

svampe

Ikke-

bakte-

riolo-

giske

biolo-

giske

anti-

gener

KROPS

DELE

HO-

VED

Kranium

Hørelse

Syb

Åndedrætsorganer

Ansigt

Hele hovedet

OVER-

LEM

Hånd

Arm (dele)

UN-

DER-

LEM

Fod

Ben (dele)

DIVER-

Hud

Krop/underkrop

Parenterale organer

Hele kroppen

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG II

VEJLEDENDE IKKE-UDTØMMENDE LISTE OVER PERSONLIGE VÆRNEMIDLER

HOVEDVÆRN

– Sikkerhedshjelme ( hjelme til arbejde i mi-

ner, på byggepladser for offentlige arbejder,

i forskellige industrier)

– Let hovedbeklædning til beskyttelse af håret

( kasket, hue, hårnet med eller uden skygge)

– Hovedbeskyttelse ( hue, kasket, sydvest,

osv. i stof, stof med belægning osv.)

HØREVÆRN

– Ørepropper

– Hjelme ( som går ned over ørerne)

– Ørekopper, som kan fastgøres på sikker-

hedshjelme

– Hovedbøjle med modtager til lavfrekvensin-

duktionssløjfe

– Høreværn forsynet med kommunikationsud-

styr

ØJENVÆRN OG VISIR

– Briller med stænger

– Øjenkapsler med tætsluttende indfatning

– Briller til beskyttelse mod røntgenstråler, la-

serstråler, ultraviolette, infrarøde og synlige

stråler

– Ansigtsskærme

– Svejsevisir og -hjelme ( håndbåret visir, med

bøjle eller som kan fastgøres på sikkerheds-

hjelm)

ÅNDEDRÆTSVÆRN

– Apparater med støvfiltre, gasfiltre og filtre

mod radioaktivt støv

– Isolerende apparater med luftforsyning

– Åndedrætsværn inkl. aftageligt svejsevisir

– Apparater og materiel til dykkere

– Dykkerdragter

HÅND - OG ARMVÆRN

– Handsker

– mod mekanisk påvirkning ( perforering,

snit, vibrationer osv.)

– mod kemisk påvirkning

– for elektrikere og til beskyttelse mod varme

– Luffer

– Fingerhætter

– Overtræksærmer

– Støttemanchetter

– halvhandsker

– Inderhånd - og tommelfingerforstærkning

FOD - OG BENVÆRN

– Lave sko, snørestøvler, halvstøvler, sikker-

hedsstøvler

– Sko med hurtig snøring eller hægtning

– Sko med supplerende tåbeskyttelse

– Sko og overtrækssko med anti-varmesål

– Sko, støvler og overtræksstøvler til beskyt-

telse mod varme

– Sko, støvler og overtræksstøvler til beskyt-

telse mod kulde

– Sko, støvler og overtræsstøvler til beskyttel-

se mod vibrationer

– Sko, støvler og overtræksstøvler med anti-

statisk beskyttelse

– Sko, støvler og overtræksstøvler med isole-

ringsevne

– Støvler til beskyttelse mod kædesave

– Træsko

– Knæbeskyttere

– Aftagelige vrist-beskyttere

– Gamacher

– Løse såler ( antivarme, antiperforering, eller

antitransspiration)

– Aftagelige spiger til brug i tilfælde af islag,

sne, glatte gulve

HUDBESKYTTELSE

– Beskyttende creme/salve

BESKYTTELSE AF KROP OG UNDERKROP

– Veste, jakker og forklæder til beskyttelse

mod mekanisk påvirkning ( perforering,

snit, sprøjt af smeltet metal osv.)

– Veste, jakker og forklæder til beskyttelse

mod kemisk påvirkning

– Varmende veste

– Redningsveste

– Forklæder til beskyttelse mod røntgenstråler

– Støttebælter

BESKYTTELSE AF HELE KROPPEN

– Faldsikringsmateriel

– Faldsikringsmateriel ( komplet udstyr, der

omfatter alt tilbehør, som er nødvendigt for

brugen heraf)

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

– Chokdæmper-udstyr, som »absorberer den

kinetiske energi« ( komplet udstyr, der om-

fatter alt tilbehør, som er nødvendigt for bru-

gen heraf)

– Opfangningsanordning ( sikkerhedsseler)

– Beskyttelsesbeklædning

– Såkaldt »sikkerheds«-arbejdstøj ( todelte

dragter og kedeldragter)

– Beklædning til beskyttelse mod mekanisk

påvirkning ( perforering, snit osv.)

– Beklædning til beskyttelse mod kemisk på-

virkning

– Beklædning til beskyttelse mod sprøjt af

smeltet metal og infrarøde stråler

– Beklædning til beskyttelse mod varme

– Beklædning til beskyttelse mod kulde

– Beklædning til beskyttelse mod radioaktiv

kontaminering

– Beklædning til beskyttelse mod støv

– Beklædning til beskyttelse mod gasser

– Beklædning og tilbehør ( armbeskyttere,

handsker osv.) i fluorescerende signalfarver,

med reflektionsevne

– Beskyttelsestæpper.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG III

VEJLEDENDE IKKE-UDTØMMENDE LISTE OVER ARBEJDE OG

ARBEJDSOMRÅDER, DER KAN GØRE DET NØDVENDIGT, AT PERSONLIGE

VÆRNEMIDLER STILLES TIL RÅDIGHED

1. HOVEDVÆRN ( BESKYTTELSE AF

KRANIET)

Sikkerhedshjelme

– Arbejde ved byggeri, især arbejde på, under el-

ler i nærheden af stilladser og højtliggende ar-

bejdspladser, forskallingsarbejde og nedtag-

ning af forskalling, montage og opsætningar-

bejde, stilladsarbejde og nedrivningsarbejde

– Arbejde på stålbroer, på høje stålbygninger,

master, tårne, vandbygninger af stål, højovns -

, stålværks - og valseværksanlæg, store behol-

dere, store rørledninger, kedelanlag og elektri-

citetsværker

– Arbejde i brydningsområder, render, skakter

og minegange

– Jord og stenarbejde

– Arbejde ved minedrift, i stenbrud, i grusgrave

og ved fjernelse af slaggebjerge

– Arbejde med bolteværktøj

– Sprængningsarbejde

– Arbejde ved elevatorer, hejseværker, kraner

og transportmidler

– Arbejde i højovnsanlæg, anlæg til direkte re-

duktion, stålværker, valseværker, smeltehyt-

ter, grov - og sænksmedjer samt støberier

– Arbejde ved industriovne, beholdere, appara-

ter, siloer, bunkere og rørledninger

– Arbejde på skibsværfter

– Rangering af togvogne

– Arbejde på slagterier.

2. FODVÆRN

Sikkerhedssko med værnesål

– Arbejde ved råbyggeri, byggearbejde og vej-

byggeri

– Arbejde på stilladser

– Nedrivningsarbejder i forbindelse med råbyg-

geri

– Konstruktionsarbejde med beton og præfabri-

kerede elementer, inklusive påsætning og af-

tagning af forskalling

– Arbejde på byggepladser og lagerpladser

– Arbejde på tage

Sikkerhedssko uden værnesål

– Arbejde på stålbroer, på høje stålbygninger,

master, tårne, elevatorer, vandbygninger af

stål, højovns-, stålværks - og valseværksan-

læg, store beholdere, store rørledninger, kran-

anlæg, kedelanlæg og elektricitetsværker

– Arbejde ved opførelse af ovne, montagearbej-

de ved varme - og ventilationsanlæg samt me-

talkonstruktioner

– Ombygnings - og vedligeholdelsesarbejder

– Arbejde i højovnsanlæg, anlæg med direkte re-

duktion, stålværker, valseværker, smeltehyt-

ter, grov smedjer og sænksmedjer, varmpres-

ningsværker og trådtrækkerier

– Arbejde i stenbrud, i grusgrave og ved fjernel-

se af slaggebjerge

– Be - og forarbejdning af sten

– Fremstilling, håndtering og forarbejdning af

plan - og hulglas

– Håndtering af forme i den keramiske industri

– Sætte -, fylde - og afsætningsarbejde i ovnom-

rådet, i den keramiske industri

– Formgivningsarbejde i den grovkeramiske in-

dustri og i industrien for byggematerialer

– Transport og lagerarbejde

– Håndtering af blokke af frosset kød og konser-

veringsbeholdere af metal

– Arbejde på skibsværfter

– Rangering af togvogne

Sikkerhedssko med hæl eller kilesål og vær-

nesål

– Arbejde på tage

Sikkerhedssko med varme - og kuldeisoleren-

de sål

– Arbejde på og med varme eller meget kolde

masser

Sikkerhedssko, der er lette at trække af

– Ved fare for indtrængen af varmtflydende

masser.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

3. ØJEN - ELLER ANSIGSTVÆRN

Beskyttelsesbriller, ansigtsvisir eller- skærme

– Svejsning, slibe- og skillearbejde

– Stemning og mejsling

– Be- og forarbejdning af sten

– Arbejde med bolteværktøj

– Arbejde ved maskiner, hvor der fremkommer

spåner ved bearbejdning af materiale, der gi-

ver brudspåner

– Sænksmedjearbejde

– Fjernelse og nedbrydning af skår

– Strålingsarbejde med kornede strålemidler

– Arbejde med syre og lud, desinfektionsmidler

og ætsende rengøringsmidler

– Arbejde med væskestråleapparater

– Arbejde med varmtflydende masser samt ar-

bejde i nærheden heraf

– Arbejde ved strålevarme

– Arbejde med laser.

4. ÅNDEDRÆTSVÆRN

Åndedrætsværn

– Arbejde i beholdere, små rum og ved gasop-

varmede industriovne, såfremt der kan være

fare for gasforgiftning eller iltmangel

– Arbejde ved højovnsgigten

– Arbejde ved gasomsættere og gasledninger

ved højovne

– Arbejde ved ovntapningen, såfremt der må

regnes med tungmetalrøg

– Arbejde ved tætningerne i ovne og beholdere,

såfremt der må regnes med støv

– Sprøjtelakering uden tilstrækkelig udsugning

– Arbejde i skakte, kloakker og andre underjor-

diske rum, hvor spildevand udledes

– Arbejde i køleanlæg, hvor der er fare for udslip

af kølemidlet.

5. HØREVÆRN

Ørekopper

– Arbejde ved metalpresser

– Arbejde med trykluftsværktøj

– Jordpersonalets arbejde i lufthavne

– Nedramningsarbejde

– Arbejde i træ - og tekstilindustrien.

6. KROPS - OG ARMVÆRN SAMT HÅND-

BESKYTTELSE

Beskyttelsesbeklædning

– Arbejde med syre og lud, desinfektionsmidler

og ætsende rengøringsmidler

– Arbejde med eller i nærheden af varme masser

og i varme omgivelser

– Håndtering af planglas

– Sandblæsning

– Arbejde i fryserum.

Flammehærdet beskyttelsesbeklædning

– Svejsning i små rum.

Forklæder til beskyttelse mod perforering

– Udbenings - og udskæringsarbejde

– Arbejde med håndkniv, hvor kniven føres mod

kroppen.

Læderforklæder

– Svejsning

– Smedearbejde

– Støbearbejde.

Overtræksærmer til underarm

– Udbenings - og udskæringsarbejde.

Handsker

– Svejsning

– Håndtering af genstande, der har skarpe kan-

ter, dog ikke ved maskinarbejde, hvor der er

fare for, at handsken bliver grebet af maskinen

– Åben omgang med syre og lud.

Handsker af metalfletværk

– Udbenings - og udskæringsarbejde

– Regelmæssigt forekommende arbejde med

håndkniv inden for produktionsområdet og

ved slagtning

– Udskiftning af knive på skæremaskiner.

7. BEKLÆDNING TIL BESKYTTELSE

MOD VEJRLIGET

– Arbejde i det fri ved regn og kulde.

8. MARKERINGSTØJ

– Arbejde, hvor det er nødvendigt, at personerne

ses i tide.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

9. FALDSIKRINGSMATERIEL ( SIKKER-

HEDSSELER)

– Stilladsarbejde

– Montage af præfabrikerede dele

– Arbejde i master.

10. LØFTEBÆLTE

– Arbejde i højtsiddende kranførerkabiner

– Arbejde i førerkabiner til gaffeltrucks

– Arbejde højt oppe i boretårne

– Arbejde i skakte og kloakker.

11. HUDBESKYTTELSESMIDLER

– Håndtering af coatingstoffer

– Garveriarbejde.

__________

40)

EFT nr. C 161 af 20.6.1988, s. 1,EFT nr. C 115 af 8.5.1989, s. 27, ogEFT nr. C 287 af 15.11.1989, s. 11.

41)

EFT nr. C 12 af 16.1.1989, s. 92 ogEFT nr. C 256 af 9.10.1989, s. 61.

42)

EFT nr. C 318 af 12.12.1988, s. 30.

43)

EFT nr. C 28 af 3.2.1988, s. 3.

44)

EFT nr. C 28 af 3.2.1988, s. 1.

45)

EFT nr. L 183 af 29.6.1989, s. 1.

46)

EFT nr. 185 af 9.7.1974, s. 15.

47)

Se meddelelse fra Kommissionen (EFT nr. C 328 af 30.12. 1989, s. 3.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Bilag 7

RÅDETS DIREKTIV

af 28. juni 1990

om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for

kræftfremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/

EØF)

(90/394/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE

FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af

Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig

artikel 118 A,

under

henvisning

til

forslag

fra

Kommissionen

48)

udarbejdet efter høring af Det

Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og

Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen,

i samarbejde med Europa-Parla-

mentet,

49)

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomi-

ske og Sociale Udvalg,

50)

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til Traktatens artikel 118 A skal Rådet

ved udstedelse af direktiver vedtage minimums-

forskrifter med henblik på at forbedre navnlig ar-

bejdsmiljøet for at sikre et højere niveau for be-

skyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sund-

hed;

i henhold til nævnte artikel skal det i disse direk-

tiver undgås, at der pålægges administrative, fi-

nansielle og retlige byrder af en sådan art, at de

hæmmer oprettelse og udvikling af små og mel-

lemstore virksomheder;

Rådets resolution af 27. februar 1984 om De

Europæiske Fællesskabers andet handlingspro-

gram vedrørende sikkerhed og sundhed på

arbejdspladsen

51)

foreskriver beskyttende foran-

staltninger for arbejdstagere, der udsættes for

kræftfremkaldende stoffer;

EFT nr. C 149 af 18. 6. 1990.

Kommissionens meddelelse om dens program

for sikkerhed, hygiejne og sundhed på

arbejdspladsen

52)

omhandler vedtagelse af direk-

tiver med henblik på at varetage arbejdstagernes

sikkerhed og sundhed;

overholdelse af minimumsforskrifterne til sik-

ring af et bedre sikkerheds- og sundhedsniveau

for så vidt angår arbejdstagernes beskyttelse

mod risici ved at være udsat for kræftfremkal-

dende stoffer under arbejdet er af væsentlig be-

tydning for at sikre arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed;

dette direktiv er et særdirektiv i henhold til arti-

kel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF af

12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltnin-

ger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed

og sundhed under arbejdet;

53)

bestemmelserne i

sidstnævnte direktiv finder således fuldt ud an-

vendelse på arbejdstagernes udsættelse for

kræftfremkaldende stoffer, for så vidt der ikke er

fastsat skærpede og/eller specifikke bestemmel-

ser i nærværende direktiv;

Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1987 om

indbyrdes tilnærmelse af lovgivning om klassifi-

cering, emballering og mærkning af farlige

stoffer,

54)

senest ændret ved direktiv 88/490/

EØF,

55)

indeholder en liste over farlige stoffer

samt oplysninger om de klassificerings- og

mærkningsprocedurer, der skal anvendes for

hvert enkelt stof;

Rådets direktiv 88/379/EØF af 7. juni 1988 om

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love

og administrative

bestemmelser om klassificering, emballering og

etikettering af farlige præparater,

56)

senest æn-

dret ved direktiv 89/178/EØF,

57)

indeholder nær-

mere oplysninger om klassificering og etikette-

ring af disse præparater;

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

i handlingsplanen 1987 til 1989 i programmet

»Europa mod kræft« indgår støtte til europæiske

undersøgelser af visse kemikaliers eventuelt

kræftfremkaldende virkninger;

der kan ikke på grundlag af de foreliggende vi-

denskabelige oplysninger fastsættes et niveau,

under hvilket der ikke længere eksisterer sund-

hedsrisiko, men mindsket udsættelse for kræft-

fremkaldende stoffer vil dog nedsætte denne ri-

siko;

for at bidrage til en begrænsning af disse risici

bør der fastsættes grænseværdier og andre direk-

te relevante bestemmelser for alle de kræftfrem-

kaldende stoffer, for hvilke der foreligger oplys-

ninger, herunder videnskabelige og tekniske da-

ta, som gør dette muligt;

der skal træffes forebyggende foranstaltninger til

beskyttelse af sikkerheden og sundheden hos ar-

bejdstagere, der er udsat for kræftfremkaldende

stoffer;

i dette direktiv fastsættes de særlige krav, som er

specielle for udsættelse for kræftfremkaldende

stoffer;

dette direktiv udgør et konkret led i gennemfø-

relsen af det indre markeds sociale dimension;

i henhold til afgørelse 74/325/EØF,

58)

senest æn-

dret ved tiltrædelsesakten af 1985, hører Kom-

missionen Det Rådgivende Udvalg for Sikker-

hed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Ar-

bejdspladsen med henblik på udarbejdelsen af

forslag på dette område –

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

DEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

1. Dette direktiv, som er det sjette særdirektiv

i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/

EØF, har til formål at beskytte arbejdstagerne

mod risici for deres sundhed og sikkerhed, her-

under at forebygge sådanne risici, som opstår el-

ler kan opstå ved, at de under arbejdet udsættes

for kræftfremkaldende stoffer.

I direktivet fastsættes de minimumsforskrifter,

herunder grænseværdier, som specielt gælder på

dette område.

2. Dette direktiv gælder ikke for arbejdstagere,

der kun udsættes for stråling, som omfattes af

bestemmelserne i Traktaten om Oprettelse af

Det Europæiske Atomenergifællesskab.

3. Direktiv 89/391/EØF finder i fuld udstræk-

ning anvendelse på hele det i stk. 1 nævnte om-

råde, dog med forbehold af strengere og/eller

mere specifikke bestemmelser i nærværende di-

rektiv.

Artikel 2

Definition

I dette direktiv forstås ved et kræftfremkalden-

de stof:

a) et stof, som i bilag I til direktiv 67/548/EØF

er givet risikosætning R 45 (kan fremkalde

kræft)

b) et præparat, som i overensstemmelse med

artikel 3, stk. 5, litra j), i direktiv 88/379/

EØF, skal etiketteres med risikosætning R

45 (kan fremkalde kræft)

c) et stof, et præparat eller en proces, som er

nævnt i bilag I, samt et stof eller et præparat,

der frigøres under en i bilag I omhandlet pro-

ces.

Artikel 3

Anvendelsesområde - Bestemmelse og

vurdering af risikoen

1. Dette direktiv gælder for de aktiviteter,

hvorved arbejdstagere er eller kan blive udsat for

kræftfremkaldende stoffer i forbindelse med de-

res arbejde.

2. For enhver aktivitet, hvor der kan være risi-

ko for, at arbejdstagerne udsættes for kræftfrem-

kaldende stoffer, skal arten, graden og varighe-

den af udsættelsen bestemmes, således at enhver

risiko for deres sikkerhed og sundhed kan vurde-

res, og således at det kan afgøres, hvilke foran-

staltninger der skal træffes.

Denne vurdering skal fornys regelmæssigt og

under alle omstændigheder ved enhver ændring

i forholdene, der kan få indvirkning på arbejds-

tagernes udsættelse for kræftfremkaldende stof-

fer.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Arbejdsgiveren skal på anmodning af de an-

svarlige myndigheder give dem de oplysninger,

der er lagt til grund for vurderingen.

3. Desuden skal også alle andre udsættelser af

betydning, f.eks. udsættelser som påvirker hu-

den, tages i betragtning ved risikovurderingen.

4. Ved den i stk. 2 nævnte vurdering skal ar-

bejdsgiverne være særlig opmærksomme på

eventuelle virkninger for særligt følsomme risi-

kogrupper for arbejdstageres sikkerhed og sund-

hed og skal bl.a. overveje muligheden for ikke at

beskæftige disse arbejdstagere i områder, hvor

de kan komme i kontakt med kræftfremkaldende

stoffer.

DEL II

ARBEJDSGIVERNES FORPLIGTELSER

Artikel 4

Begrænsning og substitution

1. Arbejdsgiveren begrænser anvendelsen af et

kræftfremkaldende stof på arbejdsstedet, bl.a.

ved, for så vidt det er teknisk muligt, at erstatte

det med et stof, et præparat eller en proces, som

under anvendelsesbetingelserne herfor ikke er

farligt eller er mindre farligt for arbejdstagernes

sundhed eller i givet fald sikkerhed.

2. Arbejdsgiveren underretter efter anmodning

fra den ansvarlige myndighed denne om resulta-

tet af sine undersøgelser.

Artikel 5

Foranstaltninger til forebyggelse eller

nedsættelse af udsættelse

1. Hvis den i artikel 3, stk. 2, omhandlede vur-

dering viser, at der er risiko for arbejdstagernes

sikkerhed eller sundhed, skal udsættelsen und-

gås.

2. Hvis det ikke er teknisk muligt at erstatte det

kræftfremkaldende stof, med et stof, et præparat

eller en proces, som under de pågældende anven-

delsesbetingelser ikke er eller er mindre farligt

for sikkerheden og sundheden, sørger arbejdsgi-

veren for, at fremstillingen og brugen af det

kræftfremkaldende stof finder sted i et lukket sy-

stem, hvor dette er teknisk muligt.

3. Hvis det ikke er teknisk muligt at anvende et

lukket system, sørger arbejdsgiveren for, at ar-

bejdstagernes udsættelse nedsættes til et så lavt

niveau, som det er teknisk muligt.

4. I alle tilfælde, hvor der anvendes et kræft-

fremkaldende stof, anvender arbejdsgiveren alle

de i det følgende nævnte foranstaltninger:

a) begrænsning af mængden af et kræftfrem-

kaldende stof på arbejdspladsen

b) begrænsning af det antal arbejdstagere, der

udsættes eller kan udsættes, til det lavest

mulige

c) planlægning af arbejdsprocesser og tekniske

foranstaltninger med det formål at undgå el-

ler reducere udslip af kræftfremkaldende

stoffer på arbejdsstedet til et minimum

d) sådan fjernelse ved kilden af de kræftfrem-

kaldende stoffer samt lokal udsugning eller

almindelig ventilation, som er hensigtsmæs-

sig og forenelig med behovet for at beskytte

folkesundheden og miljøet

e) anvendelse af passende eksisterende meto-

der til måling af kræftfremkaldende stoffer,

navnlig til tidlig påvisning af unormal ud-

sættelse, som skyldes en uforudselig begi-

venhed eller et uheld

f) anvendelse af hensigtsmæssige arbejdspro-

cedurer og –metoder

g) kollektive beskyttelsesforanstaltninger og/

eller, hvor udsættelse ikke kan undgås med

andre midler, individuelle beskyttelsesfor-

anstaltninger

h) hygiejneforanstaltninger, navnlig regelmæs-

sig rensning af gulve, vægge og andre over-

flader

i) underretning af arbejdstagerne

j) afgrænsning af risikoområderne og anven-

delse af passende advarsels- og sikkerheds-

skiltning, herunder skilte om rygeforbud i

områder, hvor arbejdstagerne udsættes eller

kan udsættes for kræftfremkaldende stoffer

k) udarbejdelse af en beredskabsplan med hen-

blik på nødstilfælde, der kan forårsage unor-

mal høj udsættelse

l) foranstaltninger til sikker opbevaring, hånd-

tering og transport, navnlig ved anvendelse

af hermetisk lukkede beholdere, som er

mærket entydigt og på klart synlig måde

m) foranstaltninger til sikring af, at indsamling,

opbevaring og bortskaffelse af affald, der

foretages af arbejdstagerne, foregår på be-

tryggende måde, herunder ved anvendelse af

hermetisk lukkede beholdere, der er mærket

entydigt og på klart synlig måde.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Artikel 6

Oplysninger til den ansvarlige myndighed

Hvis resultaterne af den i artikel 3, stk. 2, om-

handlede vurdering viser, at der en risiko for ar-

bejdstagernes sikkerhed eller sundhed, skal ar-

bejdsgiverne på anmodning give den ansvarlige

myndighed relevante oplysninger om:

a) de industrielle aktiviteter og/eller processer,

der udføres, herunder grundene til, at kræft-

fremkaldende stoffer anvendes

b) de mængder af stoffer eller præparater, der

fremstilles eller anvendes, og som indehol-

der kræftfremkaldende stoffer

c) antallet af udsatte arbejdstagere

d) de forebyggende foranstaltninger, der er

truffet

e) arten af det beskyttelsesudstyr, der benyttes

f) arten og graden af udsættelsen

g) de tilfælde, hvor der kan anvendes andre

stoffer.

Artikel 7

Uforudselig udsættelse

1. I tilfælde af en uforudselig begivenhed eller

et uheld, som kan medføre en unormal udsættel-

se af arbejdstagerne, underretter arbejdsgiveren

arbejdstagerne herom.

2. Indtil de normale forhold er genoprettet, og

så længe årsagerne til den unormale udsættelse

ikke er fjernet,

a) må kun det antal arbejdstagere, der er nød-

vendigt til udførelse af reparationer og andet

fornødent arbejde, arbejde i det berørte om-

råde

b) skal beskyttende arbejdstøj og et personligt

åndedrætsværn stilles til rådighed for de på-

gældende arbejdstagere, som skal bære det-

te; udsættelsen må ikke være konstant og

skal begrænses til det strengt nødvendige for

hver arbejdstager

c) ikke-beskyttet personale må ikke arbejde i

det berørte område.

Artikel 8

Forudselig udsættelse

1. For visse aktiviteter, såsom vedligeholdelse,

hvor det må forudses, at der vil forekomme en

betydelig forøgelse af arbejdstagernes udsættel-

se, og hvor alle muligheder for at træffe yderli-

gere tekniske forebyggende foranstaltninger til

begrænsning af denne udsættelse er udtømte,

fastsætter arbejdsgiveren efter høring af virk-

somhedens eller anlæggets arbejdstagere og/el-

ler deres repræsentanter - uden at dette berører

arbejdsgiverens ansvar - de nødvendige foran-

staltninger til at begrænse varigheden af arbejds-

tagernes udsættelse mest muligt og til at sikre de-

res beskyttelse under udførelsen af disse aktivi-

teter.

I overensstemmelse med første afsnit skal der

stilles beskyttende arbejdstøj og et personligt ån-

dedrætsværn til rådighed for de pågældende ar-

bejdstagere, som skal bære dette, så længe den

unormale udsættelse varer ved; udsættelsen må

ikke være konstant og skal begrænses til det

strengt nødvendige for hver arbejdstager.

2. Der træffes passende foranstaltninger med

henblik på at sikre, at de områder, hvor de i

stk. 1, første afsnit, omhandlede aktiviteter fin-

der sted, er tydeligt afgrænset og afmærket, eller

med henblik på på anden måde at undgå, at per-

soner uden tilladelse får adgang til disse områ-

der.

Artikel 9

Adgang til risikoområderne

Arbejdsgiverne træffer passende foranstalt-

ninger med henblik på at sikre, at kun de arbejds-

tagere, som skal færdes der på grund af deres ar-

bejde eller opgaver får adgang til de områder,

hvor der foregår aktiviteter, som ifølge resulta-

terne af den i artikel 3, stk. 2, omhandlede vurde-

ring indebærer risiko for arbejdstagernes sikker-

hed eller sundhed.

Artikel 10

Hygiejneforanstaltninger og individuel

beskyttelse

1. Arbejdsgiverne er forpligtet til for alle akti-

viteter, hvor der er risiko for kontaminering med

kræftfremkaldende stoffer, at træffe passende

foranstaltninger med henblik på at sikre:

a) at arbejdstagere ikke spiser, drikker eller ry-

ger i arbejdsområder, hvor der er risiko for

kontaminering med kræftfremkaldende stof-

fer

b) at der stilles hensigtsmæssigt beskyttende

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

arbejdstøj eller anden hensigtsmæssig særlig

beklædning til arbejdstagernes rådighed

at der findes særskilte opbevaringssteder til hen-

holdsvis arbejdstøjet, herunder beskyttende

arbejdstøj, og det normale gangtøj

c) at der stilles egnede og passende vaske- og

toiletfaciliteter til rådighed for arbejdstager-

d) at beskyttelsesudstyret opbevares korrekt på

et bestemt sted

at det kontrolleres og renses, om muligt før og

under alle omstændigheder efter brugen, og

at defekt udstyr repareres eller udskiftes, før det

atter tages i brug.

Omkostningerne ved disse foranstaltninger må

ikke pålægges arbejdstagerne.

Artikel 11

Underretning og oplæring af arbejdstagerne

1. Arbejdsgiveren træffer passende foranstalt-

ninger til, at arbejdstagerne og/eller disses re-

præsentanter i virksomheden eller anlægget får

en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring ba-

seret på samtlige disponible oplysninger, bl.a. i

form af oplysninger og instruktion vedrørende:

a) den potentielle sundhedsrisiko, herunder

den yderligere risiko, som tobaksrygning

medfører

b) de foranstaltninger, der skal træffes for at

forebygge udsættelse

c) hygiejneforskrifter

d) anvendelse af beskyttelsesudstyr og beskyt-

tende arbejdstøj

e) de foranstaltninger, som arbejdstagerne, her-

under redningsmandskabet, skal træffe i til-

fælde af uheld og til forebyggelse af uheld.

Denne oplæring skal:

– tilpasses til udviklingen for så vidt angår ri-

sici og til fremkomsten af nye risici, og

– om nødvendigt gentages regelmæssigt.

2. Arbejdsgiverne er forpligtet til at informere

arbejdstagere om installationer og hertil knytte-

de beholdere indeholdende kræftfremkaldende

stoffer og til at sørge for en klar og letlæselig

mærkning af alle beholdere, emballager og in-

stallationer, der indeholder kræftfremkaldende

stoffer og til at anbringe klart synlige advarsels-

skilte.

Artikel 12

Underretning af arbejdstagerne

Der træffes passende foranstaltninger med

henblik på at sikre:

a) at arbejdstagerne og/eller deres repræsentan-

ter i virksomheden eller anlægget kan kon-

trollere, at bestemmelserne i dette direktiv

finder anvendelse, eller medvirke ved denne

anvendelse, især med hensyn til:

i) hvilke følger, valg og anvendelse af be-

skyttelsesbeklædning og -udstyr vil kunne

få for arbejdstagerens sikkerhed og sund-

hed, idet dog ansvaret for at afgøre effek-

tiviteten af beskyttelsesbeklædningen og -

udstyret påhviler arbejdsgiveren

ii)de foranstaltninger, som arbejdsgiveren

træffer i henhold til artikel 8, stk. 1, første

afsnit, idet dog ansvaret for at fastlægge

disse foranstaltninger påhviler arbejdsgi-

veren

b) at arbejdstagerne og/eller deres repræsentan-

ter i virksomheden eller anlægget hurtigst

muligt underrettes om unormal udsættelse,

herunder den i artikel 8 omhandlede, om år-

sagerne hertil og om de foranstaltninger, der

er eller vil blive truffet til afhjælpning af si-

tuationen

c) at arbejdsgiveren fører en ajourført liste over

de arbejdstagere, der udfører det arbejde,

som ifølge resultaterne af vurderingen i hen-

hold til artikel 3, stk. 2, indebærer en risiko

for arbejdstagernes sikkerhed eller sundhed,

om muligt med angivelse af udsættelsen

d) at den ansvarlige læge og/eller myndighed

samt enhver anden person med ansvar for

sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen har

adgang til den i litra c) omhandlede liste

e) at enhver arbejdstager har adgang til de op-

lysninger i listen, som vedrører hans person

f) at arbejdstagerne og/eller deres repræsentan-

ter i virksomheden eller anlægget har ad-

gang til ikke-personlige, kollektive oplys-

ninger

Artikel 13

Høring af arbejdstagerne og

arbejdstagerdeltagelse

Arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter

høres og deltager i behandlingen af de spørgs-

mål, der er omfattet af dette direktiv, herunder

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

bilagene, i overensstemmelse med artikel 11 i di-

rektiv 89/391/EØF.

DEL III

DIVERSE BESTEMMELSER

Artikel 14

Helbredskontrol

1. Medlemsstaterne fastlægger i overensstem-

melse med national lovgivning og/eller praksis

foranstaltninger til gennemførelse af relevant

helbredskontrol af arbejdstagere, som ifølge re-

sultaterne af den i artikel 3, stk. 2, omhandlede

vurdering er udsat for risiko for deres sikkerhed

eller sundhed.

2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal

være af en sådan art, at hver arbejdstager skal

kunne gennemgå en passende helbredsundersø-

gelse, hvis det er relevant:

– inden udsættelsen

– derefter med regelmæssige mellemrum.

Foranstaltningerne skal være af en sådan art, at

det uden videre er muligt at iværksætte individu-

elle og arbejdsmedicinske foranstaltninger.

3. Hvis der hos en arbejdstager konstateres en

anomali, som formodes at være resultatet af ud-

sættelse for kræftfremkaldende stoffer, kan den

læge eller myndighed, der er ansvarlig for hel-

bredskontrollen af arbejdstagerne, kræve, at an-

dre på lignende måde tidligere udsatte arbejdsta-

gere gennemgår helbredskontrol.

Der skal i dette tilfælde i overensstemmelse

med artikel 3, stk. 2, foretages en ny vurdering af

risikoen ved udsættelse.

4. Når der udføres helbredskontrol, føres der

personlige helbredsjournaler, og den læge eller

myndighed, der er ansvarlig for helbredskontrol-

len, skal fremsætte forslag om, hvilke beskyttel-

ses- eller forebyggelsesforanstaltninger der skal

træffes for den enkelte arbejdstagers vedkom-

mende.

5. Arbejdstagerne skal modtage oplysning og

rådgivning om enhver helbredskontrol, som de

kan gennemgå efter udsættelsens ophør.

6. I overensstemmelse med national lovgiv-

ning og/eller praksis:

– har arbejdstagerne adgang til resultaterne af

deres helbredskontrol, og

– kan de pågældende arbejdstagere eller den

pågældende arbejdsgiver anmode om, at re-

sultaterne af helbredskontrollen tages op til

revision.

7. Praktiske retningslinjer for helbredskontrol

af arbejdstagere er fastlagt i bilag II.

8. Alle tilfælde af kræft, som i overensstem-

melse med national lovgivning og/eller praksis

kan tilskrives udsættelse for et kræftfremkalden-

de stof under arbejdet, skal indberettes til den an-

svarlige myndighed.

Artikel 15

Opbevaring af journaler

1. Den i artikel 12, litra c), omhandlede liste og

den i artikel 14, stk. 4, omhandlede personlige

helbredsjournal skal opbevares i mindst 40 år,

efter at udsættelsen er ophørt, i overensstemmel-

se med national lovgivning og/eller praksis.

2. I tilfælde af virksomhedsophør stilles disse

journaler til rådighed for den ansvarlige myndig-

hed i overensstemmelse med national lovgivning

og/eller praksis.

Artikel 16

Grænseværdier

1. Rådet skal efter fremgangsmåden i Trakta-

tens artikel 118 A fastsætte grænseværdier og

om nødvendigt andre direkte relevante bestem-

melser for de kræftfremkaldende stoffer, for

hvilke dette er muligt, på grundlag af foreliggen-

de oplysninger, herunder videnskabelige og tek-

niske data.

2. Grænseværdier og andre direkte relevante

bestemmelser fastsættes i bilag III.

Artikel 17

Bilag

1. Ændringer i bilag I kan kun foretages efter

fremgangsmåden i Traktatens artikel 118 A.

2. De strengt tekniske tilpasninger af bilag II

på baggrund af den tekniske udvikling, udviklin-

gen i de internationale bestemmelser og specifi-

kationer samt i den viden, som er erhvervet om

kræftfremkaldende stoffer, vedtages efter frem-

gangsmåden i artikel 17 i direktiv 89/391/EØF.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Artikel 18

Udnyttelse af data

Resultaterne af de nationale ansvarlige myn-

digheders udnyttelse af de oplysninger, som om-

handles i artikel 14, stk. 8, stilles til rådighed for

Kommissionen.

Artikel 19

Afsluttende bestemmelser

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love

og administrative bestemmelser i kraft for at ef-

terkomme dette direktiv senest den 31. december

1992.

Hvis direktiv 67/548/EØF og 88/379/EØF æn-

dres ved ændringsdirektiver, for så vidt angår de

stoffer og præparater, der er omhandlet i artikel

2, litra a) og b), efter meddelelsen af dette direk-

tiv, sætter medlemsstaterne de nødvendige love

og administrative bestemmelser i kraft for at ind-

sætte de pågældende ændringer i de i første af-

snit omhandlede bestemmelser inden for de fri-

ster, der er fastsat for gennemførelsen af nævnte

ændringsdirektiver.

Medlemsstaterne underretter straks Kommis-

sionen, når de i dette stykke omhandlede bestem-

melser er sat i kraft.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen

teksten til de nationale retsforskrifter, som alle-

rede er udstedt, eller som de udsteder på det om-

råde, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 20

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 28. juni 1990.

På Rådets vegne

M. GEOGHEGAN-QUINN

Formand

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG I

Fortegnelse over stoffer, præparater og processer

(artikel 2, litra c))

1. Fremstilling af auramin.

2. Arbejde, som indebærer udsættelse for poly-

cykliske aromatiske carbonhydrider, der

forekommer i sod, tjære, beg, røg eller støv

fra stenkul.

3. Arbejde, som indebærer udsættelse for støv,

røg eller tåge, der udvikles under ristning og

elektrolytisk raffinering af nikkelråsten.

4. Fremstilling af isopropylalkohol ved stærk

surproces.

__________

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG II

Praktiske retningslinjer for helbredskontrol af arbejdstagere

(artikel 14, stk. 7)

1. Den læge og/eller myndighed, der er ansvar-

lig for helbredskontrollen af arbejdstagere,

som er udsat for kræftfremkaldende stoffer,

skal være fortrolig med de forhold eller sær-

lige omstændigheder, hvorunder den enkelte

arbejdstager er blevet udsat.

2. Helbredskontrollen af arbejdstagere skal

gennemføres i overensstemmelse med ar-

bejdsmedicinske principper og praksis; den

bør i det mindste omfatte følgende:

– føring af en journal over arbejdstagerens

tildligere helbredstilstand og arbejdsfor-

hold

– personlig samtale

– hvis det er hensigtsmæssigt, biologisk

kontrol, samt påvisning af tidlige og re-

versible virkninger.

Det kan på baggrund af den nyeste arbejds-

medicinske viden afgøres, om den arbejdsta-

ger, der gennemgår helbredskontrol, skal

undersøges yderligere.

__________

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG III

Grænseværdier og andre direkte relevante bestemmelser

(artikel 16)

A. Grænseværdier

p.m.

B. Andre direkte relevante bestemmelser

p.m.

48)

EFT nr. C 34 af 8.2.1988, s. 9.

49)

EFT nr. C 158 af 26.6.1989, s. 121, ogEFT nr. C 149 af 18.6.1990.

50)

EFT nr. C 208 af 8.8.1988, s. 43.

51)

EFT nr. C 67 af 8.3.1984, s. 2.

52)

EFT nr. C 28 af 3.2.1988, s. 1.

53)

EFT nr. L 183 af 29.6.1989, s. 1.

54)

EFT nr. 196 af 16.8.1967, s. 1.

55)

EFT nr. L 259 af 19.9.1988, s. 1.

56)

EFT nr. L 187 af 16.7.1988, s. 14.

57)

EFT nr. L 64 af 8.3.1989,. s. 18.

58)

EFT nr. L 185 af 9.7.1974, s. 15.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Bilag 8

RÅDETS DIREKTIV 97/42/EF

af 27. juni 1997

om første ændring af direktiv 90/394/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for

under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i henhold til

artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af

Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 118

under henvisning til Rådets direktiv 90/394/EØF

af 28. juni 1990 om beskyttelse af arbejdstagerne

mod risici for under arbejdet at være udsat for

kræftfremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i

henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/

EØF),

59)

særlig artikel 16,

under

henvisning

til

forslag

fra

Kommissionen,

60)

udarbejdet efter høring af Det

Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og

Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomi-

ske og Sociale Udvalg,

61)

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel

189 C,

62)

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til traktatens artikel 118 A skal

Rådet ved udstedelse af direktiver vedtage mini-

mumsforskrifter med henblik på at forbedre

navnlig arbejdsmiljøet for at sikre et højere ni-

veau for beskyttelse af arbejdstagernes sikker-

hed og sundhed;

(2) i henhold til denne artikel skal det i disse

direktiver undgås, at der pålægges administrati-

ve, finansielle og retlige byrder af en sådan art,

at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og

mellemstore virksomheder;

(3) i bilag III til Kommissionens direktiv 91/

325/EØF af 1. marts 1991 om tolvte tilpasning til

udviklingen af Rådets direktiv 67/548/EØF om

tilnærmelse af lovgivning om klassificering, em-

ballering og etikettering af farlige stoffer

63)

der indføjet nye risikosætninger til angivelse af

sundhedsfarer ved længere tids påvirkning og fa-

rer for kræft ved indånding;

(4) arbejdstagerne skal i alle arbejdssituationer

være beskyttet med hensyn til præparater, der in-

deholder et eller flere kræftfremkaldende stoffer,

og med hensyn til kræftfremkaldende forbindel-

ser, som opstår under arbejdet;

(5) for nogle agenser er det nødvendigt at tage

alle optagelsesveje i betragtning, herunder en

mulig optagelse gennem huden, for at sikre det

bedst mulige beskyttelsesniveau;

(6) formuleringen af direktiv 90/394/EØF, bi-

lag I, punkt 2, om polycykliske aromatiske car-

bonhydrider har givet anledning til fortolknings-

vanskeligheder i mange medlemsstater; en ny og

mere præcis formulering er derfor påkrævet;

(7) i henhold til artikel 16 i direktiv 90/394/

EØF skal der for de kræftfremkaldende stoffer,

for hvilke dette er muligt, fastsættes grænsevær-

dier for eksponering på grundlag af tilgængelige

oplysninger, herunder videnskabelige og tekni-

ske data;

(8) grænseværdier for erhvervsmæssig ekspo-

nering skal betragtes som en væsentlig del af de

generelle foranstaltninger til beskyttelse af ar-

bejdstagerne; disse grænseværdier skal ændres,

så snart nyere videnskabelige oplysninger viser,

at det er nødvendigt;

(9) benzen er et kræftfremkaldende stof, som

er til stede i forbindelse med mange arbejdssitu-

ationer; mange arbejdstagere er derfor udsat for

en potentiel sundhedsrisiko; selv om det med

den nuværende viden ikke er muligt at fastsætte

et niveau, under hvilket der ikke er nogen sund-

hedsrisiko, vil en nedsættelse af udsættelsen for

benzen ikke desto mindre nedsætte denne risiko;

(10) overholdelse af minimumskravene til be-

skyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikker-

hed mod særlige risici i forbindelse med kræft-

fremkaldende stoffer sigter ikke blot mod at sik-

re beskyttelse af den enkelte arbejdstagers sund-

hed og sikkerhed, men ligeledes mod at foreskri-

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

ve et minimumsbeskyttelsesniveau for alle ar-

bejdstagere i Fællesskabet;

(11) der må for hele Fællesskabet fastlægges et

ensartet beskyttelsesniveau i forbindelse med

kræftfremkaldende stoffer, og dette beskyttel-

sesniveau skal ikke fastlægges ved hjælp af ufra-

vigelige krav, men ved hjælp af en række gene-

relle principper, som skal gøre det muligt for

medlemsstaterne at håndhæve minimumskrave-

ne på en ensartet måde;

(12) denne ændring udgør et konkret led i gen-

nemførelsen af det indre markeds sociale dimen-

sion;

(13) i henhold til afgørelse 74/325/EØF

64)

skal

Kommissionen høre Det Rådgivende Udvalg for

Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på

Arbejdspladsen med henblik på udarbejdelsen af

forslag på dette område –

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 90/394/EØF foretages følgende æn-

dringer:

1) I artikel 1 tilføjes følgende stykke:

»4. For så vidt angår asbest og vinylchlorid-

monomer, der er omfattet af særdirektiver, gæl-

der dette direktivs bestemmelser, hvis de giver

større beskyttelse af sikkerhed og sundhed under

arbejdet.«

2) Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

I dette direktiv forstås ved:

a) »Kræftfremkaldende stof«:

i) et stof, der opfylder kriterierne for klassifi-

cering som et kræftfremkaldende stof i kate-

gori 1 eller 2 som fastsat i bilag VI til direk-

tiv 67/548/EØF

ii) et præparat, der er sammensat af et eller flere

af de i nr. i) omhandlede stoffer, når koncen-

trationen af et eller flere af de enkelte stoffer

opfylder de krav til koncentrationsgrænser

for klassificering af et præparat som et

kræftfremkaldende stof i kategori 1 eller 2,

der er fastsat i:

– bilag I til direktiv 67/548/EØF, eller

– bilag I til direktiv 88/379/EØF, hvis stof-

fet eller stofferne ikke er opført i bilag I til

direktiv 67/548/EØF eller er opført deri

uden angivelse af koncentrationsgrænser

iii)et stof, et præparat eller en proces, der er

nævnt i bilag I, samt et stof eller et præpa-

rat, der frigøres under en i bilag I omhand-

let proces.

b) »Grænseværdi«: medmindre andet er an-

ført, tidsvægtet gennemsnitskoncentrati-

on af et kræftfremkaldende stof målt i luf-

ten i arbejdstagerens indåndingszone i en

nærmere angivet referenceperiode som

anført i bilag III.«

3)Artikel 3, stk. 3, affattes således:

»3. Desuden skal alle andre eksponeringsveje,

f.eks. optagelse i eller gennem huden, tages i be-

tragtning ved risikovurderingen.«

4) I artikel 5, indsættes følgende stykke efter

stk. 3:

»4. Udsættelsen må ikke overstige den græn-

seværdi for et kræftfremkaldende stof, der er

fastsat i bilag III.«

Det tidligere stk. 4 bliver stk. 5.

5) Punkt 2 i bilag I affattes således:

»2. Arbejde, som indebærer udsættelse for po-

lycykliske aromatiske carbonhydrider, der fore-

kommer i stenkulssod, stenkulstjære eller sten-

kulsbeg.«

6) Del A i bilag III affattes således:

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

»A. GRÆNSEVÆRDIER FOR ERHVERVSMÆSSIG EKSPONERING

__________

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love

og administrative bestemmelser i kraft for at ef-

terkomme dette direktiv inden den 27. juni 2000.

De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagel-

sen indeholde en henvisning til dette direktiv el-

ler skal ved offentliggørelsen ledsages af en så-

dan henvisning. De nærmere regler for henvis-

ningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen

teksten til de nationale retsforskrifter, som de ud-

steder på det område, der er omfattet af dette di-

rektiv.

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemssta-

terne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 27. juni 1997.

På Rådets vegne

A. MELKERT

Formand

__________

59)

EFT nr. L 196 af 26.7.1990, s. 1.

60)

EFT nr. C 317 af 28.11.1995, s. 16.

61)

EFT nr. C 97 af 1.4.1996, s. 25.

62)

Europa-Parlamentets udtalelse af 20. juni 1996 (EFT nr. C 198 af 8.7.1996, s. 182), Rådets fælles holdning af 2. december

1996 (EFT nr. C 6 af 9.1.1997, s. 15) og EuropaParlamentets afgørelse af 9. april 1997 (EFT nr. C 132 af 28.4.1997.

63)

EFT nr. L 180 af 8.7.1991, s. 1.

64)

EFT nr. L 185 af 9.7.1974, s. 15. Afgørelsen er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

Agensens

navn

EINECS

(1)

CAS

(2)

Grænseværdier

Anmærk-

ning

Overgangs-

foranstalt-

ninger

mg/m

3 (3)

ppm

(4)

Bezen

200-753-7

71-43-2

3,25

(5)

Hud

(6)

Grænsevær-

di: 3 ppm (=

9,75 mg/m

)

indtil (tre år

efter datoen i

artikel 2,

stk. 1, i di-

rektiv 97/42/

EF)

(*)

(4(1(5(3(2(6(*)

)

ECAS:

Måmgppm

MuligheEIFNECT

/mlt

over

Chpa=

17Sd

emmilirts

Den

for

elleaf

ical

per

gram

8.Ebere7.væsenAbstrumillion

r19opr.

pgnet

97æact

kubikmeter

tligt

, s.

(dele

fSo4r

ebidrag

For

rciceen

”pr.

treferencepeeg-remnelstil

luft

illion)

gistrkroppens

ved

overinudter

20riode

gMarsn

ykt

samlede

urkpå

moi

edsg

mluftvokumen

otte

10efr.ør1.belatimer.te

3 kPa

Kestning

mis(7(ml/m6k0

ved

kvStoiksølv

eksp).ffer.onering

via huden.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Bilag 9

RÅDETS DIREKTIV 98/24/EF

af 24. april 1998

om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i

forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF,

artikel 16, stk. 1)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af

Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 118

under

henvisning

til

forslag

fra

Kommissionen,

65)

udarbejdet efter høring af Det

Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og

Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomi-

ske og Sociale Udvalg,

66)

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel

189 C,

67)

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til traktatens artikel 118 A vedta-

ger Rådet, ved udstedelse af direktiver, mini-

mumsforskrifter med henblik på at forbedre

navnlig arbejdsmiljøet for at sikre et højere ni-

veau for beskyttelse af arbejdstagernes sikker-

hed og sundhed;

(2) i henhold til samme artikel skal det i direk-

tiverne undgås, at der pålægges administrative,

finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de

hæmmer oprettelse og udvikling af små og mel-

lemstore virksomheder;

(3) forbedringen af arbejdstagernes sikkerhed,

hygiejne og sundhed på arbejdspladsen er et mål,

der ikke bør underordnes rent økonomiske be-

tragtninger;

(4) overholdelsen af minimumskrav om be-

skyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sund-

hed mod de risici, der er forbundet med kemiske

agenser, har til formål ikke alene at sikre beskyt-

telsen af hver enkelt arbejdstagers sikkerhed og

sundhed, men desuden at give alle arbejdstagere

i Fællesskabet et mindstemål af beskyttelse, som

hindrer enhver mulig konkurrenceforvridning;

(5) et passende niveau af beskyttelse mod risi-

ci hidrørende fra kemiske agenser må etableres

for Fællesskabet som helhed, og dette beskyttel-

sesniveau skal ikke etableres gennem detaljerede

krav, men gennem en ramme af generelle prin-

cipper, som gør det muligt for medlemsstaterne

at anvende minimumskravene konsekvent;

(6) en arbejdsaktivitet, der indebærer anven-

delse af en kemisk agens, må anses for at udsætte

arbejdstagerne for risiko;

(7) Rådets direktiv 80/1107/EØF af 27. no-

vember 1980 om beskyttelse af arbejdstagere

mod farerne ved at være udsat for kemiske, fysi-

ske

biologiske

agenser

under

arbejdet,

68)

Rådets direktiv 82/605/EØF af 28.

juli 1982 om beskyttelse af arbejdstagere mod

farerne ved under arbejdet at være udsat for me-

tallisk bly og dettes ionforbindelser (første

særdirektiv i henhold til direktiv 80/1107/EØF,

artikel 8),

69)

og Rådets direktiv 88/364/EØF af 9.

juni 1988 om beskyttelse af arbejdstagere ved

forbud mod bestemte agenser og/eller arbejdsak-

tiviteter (fjerde særdirektiv i henhold til direktiv

80/1107/EØF, artikel 8)

70)

bør af hensyn til kon-

sekvens og klarhed samt af tekniske grunde revi-

deres og indarbejdes i et enkelt direktiv om mi-

nimumsforskrifter for beskyttelse af arbejdsta-

gernes sikkerhed og sundhed under arbejde, til

hvilket der anvendes kemiske agenser; nævnte

direktiver kan derefter ophæves;

(8) dette direktiv er et særdirektiv i henhold til

artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF

af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstalt-

ninger til forbedring af arbejdstagernes sikker-

hed og sundhed under arbejdet;

71)

(9) bestemmelserne i nævnte direktiv gælder

derfor fuldt ud for arbejdstagere, der udsættes for

kemiske agenser, med forbehold af strengere og/

eller mere specifikke bestemmelser i nærværen-

de direktiv;

(10) der er fastsat strengere og/eller mere spe-

cifikke bestemmelser om transport af farlige ke-

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

miske agenser i bindende internationale aftaler

og konventioner, som er indarbejdet i fælles-

skabsbestemmelserne om transport af farligt

gods med jernbane, ad vej, ad vandveje eller ad

luftvejen;

(11) ved direktiv 67/548/EØF

72)

og direktiv

88/379/EØF

73)

om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative be-

stemmelser om klassificering, emballering og

etikettering af farlige stoffer henholdsvis præpa-

rater har Rådet fastlagt et system af kriterier for

klassificering af farlige stoffer og præparater;

(12) definitionen på en farlig kemisk agens bør

omfatte ethvert kemisk stof, der opfylder disse

kriterier, samt ethvert kemisk stof, som, uden at

opfylde disse kriterier, på grund af sine fysisk-

kemiske, kemiske eller toksikologiske egenska-

ber, den måde, hvorpå det anvendes, eller fore-

komst på arbejdspladsen, udgør en risiko for ar-

bejdstagernes sikkerhed og sundhed;

(13) Kommissionen har ved direktiv 90/492/

EØF

74)

defineret og fastlagt et system for speci-

fik information om farlige stoffer og præparater

i form af sikkerhedsdatablade, hovedsagelig

med sigte på industrielle brugere for at sætte dem

i stand til at træffe de nødvendige foranstaltnin-

ger for at sikre beskyttelsen af arbejdstagernes

sikkerhed og sundhed; i Rådets direktiv 92/58/

EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter

for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og

sundhed under arbejdet (niende særdirektiv i

henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16,

stk. 1),

75)

etableres et system for mærkning af be-

holdere og rørsystemer, som anvendes til farlige

stoffer eller præparater under arbejdet;

(14) arbejdsgiveren bør vurdere den risiko,

som forekomsten af farlige kemiske agenser på

arbejdspladsen kan give anledning til for ar-

bejdstagernes sikkerhed og sundhed, så der kan

træffes de nødvendige foranstaltninger til fore-

byggelse og beskyttelse, som er fastlagt i dette

direktiv;

(15) de forebyggende foranstaltninger, der er

foreskrevet i risikovurderingen, og som arbejds-

giveren skal træffe, bør være forenelige med be-

hovet for at beskytte folkesundhed og miljø;

(16) for at sikre et højere beskyttelsesniveau

gennem arbejdstagernes adgang til fuldstændige

oplysninger er det vigtigt, at arbejdstagerne og

disses repræsentanter informeres om de risici,

som kemiske agenser kan frembyde for deres

sikkerhed og sundhed, og om de foranstaltnin-

ger, der er nødvendige for at begrænse eller helt

fjerne disse risici, samt at de har mulighed for at

kontrollere, at de nødvendige beskyttelsesforan-

staltninger træffes;

(17) hvis resultaterne af ovennævnte vurdering

viser, at der er fare for arbejdstagernes helbred,

kan helbredskontrol af de pågældende bidrage til

de forebyggende og beskyttende foranstaltnin-

ger, arbejdsgiveren skal træffe;

(18) arbejdsgiverne skal regelmæssigt foreta-

ge vurderinger og målinger og følge med i den

seneste teknologiske udvikling med henblik på

at forbedre beskyttelsen af arbejdstagernes sik-

kerhed og sundhed;

(19) de nyeste videnskabelige data bør vurde-

res af uafhængige videnskabsmænd, der bistår

Kommissionen med at fastsætte grænseværdier-

ne for erhvervsmæssig eksponering;

(20) selv om der i nogle tilfælde ikke er til-

strækkeligt videnskabeligt grundlag for at etab-

lere en grænseværdi for udsættelse for en kemisk

agens, under hvilken der ikke længere er nogen

risiko for helbredet, vil en begrænsning af udsæt-

telsen for kemiske agenser under alle omstæn-

digheder begrænse disse risici;

(21) i Kommissionens direktiv 91/322/

EØF

76)

og 96/94/EF

77)

er der fastsat vejledende

grænseværdier i henhold til direktiv 80/1107/

EØF; disse direktiver bør bibeholdes som en del

af den nuværende ramme;

(22) de tekniske tilpasninger, der skal foreta-

ges i dette direktiv, bør udarbejdes af Kommissi-

onen i samarbejde med det udvalg, som er nedsat

ved direktiv 89/391/EØF for at bistå Kommissi-

onen med at foretage tekniske tilpasninger af

særdirektiver, der vedtages i henhold til oven-

nævnte direktiv; Kommissionen bør også opstil-

le praktiske retningslinjer for direktivets anven-

delse, efter at have rådført sig med Det Rådgi-

vende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sund-

hedsbeskyttelse på Arbejdspladsen, i overens-

stemmelse med afgørelse 74/325/EØF;

78)

(23) ophævelsen af direktiv 80/1107/EØF må

ikke medføre, at de nugældende arbejdstagerbe-

skyttelsesstandarder for kemiske, fysiske og bio-

logiske agenser nedsættes; standarder, der er en

følge af bestående direktiver om biologiske

agenser, det forelagte direktiv om fysiske agen-

ser, nærværende direktiv og ændringer til disse

tekster bør ligge på linje med og mindst holde

samme niveau som standarderne i nævnte direk-

tiver;

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

(24) dette direktiv udgør et konkret led i gen-

nemførelsen af den sociale dimension inden for

det indre marked –

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFDELING I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål og rækkevidde

1. I dette direktiv, som er det fjortende særdi-

rektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/

391/EØF, fastsættes minimumsforskrifter for

beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for deres

sikkerhed og sundhed, som opstår eller kan opstå

som følge af udsættelse for kemiske agenser,

som findes på arbejdspladsen, eller som følge af

en arbejdsaktivitet, i hvilken der indgår kemiske

agenser.

2. Direktivets bestemmelser finder anvendel-

se, hvis der er eller formodes at være farlige ke-

miske agenser til stede på arbejdspladsen, dog

med forbehold af bestemmelserne om kemiske

agenser, som er omfattet af foranstaltninger ved-

rørende strålingsbeskyttelse i henhold til direkti-

ver vedtaget i medfør af traktaten om oprettelse

af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

3. For kræftfremkaldende stoffer på arbejds-

stedet gælder bestemmelserne i dette direktiv,

for så vidt der ikke er fastsat strengere og/eller

mere specifikke bestemmelser i Rådets direktiv

90/394/EØF af 28. juni 1990 om beskyttelse af

arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at

være udsat for kræftfremkaldende stoffer (sjette

særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direk-

tiv 89/391/EØF).

79)

4. Direktiv 89/391/EØF finder fuldt ud anven-

delse på hele det i denne artikel nævnte område,

dog med forbehold af strengere og/eller mere

specifikke bestemmelser i nærværende direktiv.

5. Med hensyn til transport af farlige kemiske

agenser gælder dette direktiv med forbehold af

strengere bestemmelser og/eller særbestemmel-

ser i direktiv 94/55/EF,

80)

direktiv 96/49/EF,

81)

bestemmelserne i IMDG-koden, IBC-koden og

IGC-koden som defineret i artikel 2 i direktiv 93/

75/EØF,

82)

i bestemmelserne i den europæiske

konvention om international transport af farligt

gods ad indre vandveje og reglementet for trans-

port af farlige stoffer på Rhinen som indarbejdet

i fællesskabslovgivningen og i de tekniske in-

strukser for sikker transport af farligt gods, som

Organisationen for International Civil Luftfart

har udstedt på datoen for nærværende direktivs

ikrafttræden.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a) »kemisk agens«: ethvert kemisk element el-

ler forbindelse eller blandinger deraf, som

det forekommer i naturlig tilstand eller frem-

bringes, anvendes eller frigøres, herunder

som affald, under en given arbejdsproces,

uanset om frembringelsen er tilsigtet under

arbejdsprocessen, og uanset om det mar-

kedsføres

b) »farlig kemisk agens«:

i) enhver kemisk agens, som i henhold til bi-

lag VI til direktiv 67/548/EØF opfylder

kriterierne for klassificering som et farligt

stof, uanset om dette stof er klassificeret i

henhold til nævnte direktiv, bortset fra

stoffer, der kun opfylder kriterierne for

klassificering som farlige for miljøet

ii)enhver kemisk agens, som i henhold til di-

rektiv 88/379/EØF opfylder kriterierne

for klassificering som farligt præparat,

uanset om præparatet er klassificeret i

henhold til nævnte direktiv, bortset fra

præparater, der kun opfylder kriterierne

for klassificering som farlige for miljøet

iii)enhver kemisk agens, som uden at opfyl-

de kriterierne for klassificering som farlig

i henhold til nr. i) og ii) på grund af sine

fysisk-kemiske, kemiske eller toksikolo-

giske egenskaber og den måde, hvorpå

den anvendes eller forekommer på ar-

bejdspladsen, kan udgøre en risiko for ar-

bejdstagernes sikkerhed og sundhed, her-

under enhver kemisk agens, for hvilken

der er fastsat en grænseværdi for er-

hvervsmæssig eksponering i henhold til

artikel 3.

c) »aktivitet, hvori der indgår kemiske agen-

ser«: ethvert arbejde, hvor der anvendes el-

ler påtænkes anvendt kemiske agenser, uan-

set i hvilken arbejdsproces, herunder pro-

duktion, håndtering, oplagring, transport el-

ler bortskaffelse og behandling, eller hvor

sådanne agenser er et resultat af et sådant ar-

bejde

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

d) »grænseværdi for erhvervsmæssig ekspone-

ring«: medmindre andet er anført, grænsen

for den tidsvægtede gennemsnitlige koncen-

tration af en kemisk agens i den luft på ar-

bejdspladsen, der indåndes af en arbejdsta-

ger i relation til en nærmere fastsat referen-

ceperiode

e) »biologisk grænseværdi«: grænsen for kon-

centrationen af en given agens i et givet bio-

logisk miljø, dens metabolit eller en effekt-

indikator

f) »helbredskontrol«: vurdering af den enkelte

arbejdstager for at fastslå dennes helbredstil-

stand i relation til udsættelsen for specifikke

kemiske agenser på arbejdsstedet

g) »fare«: den iboende egenskab ved en kemisk

agens, som kan forvolde skade

h) »risiko«: sandsynligheden for, at skaden kan

opstå i forbindelse med brug og/eller ekspo-

nering.

Artikel 3

Grænseværdier for erhvervsmæssig

eksponering og biologiske grænseværdier

1. Kommissionen evaluerer forbindelsen mel-

lem farlige kemiske agensers indvirkning på hel-

bredet og niveauet for erhvervsmæssig ekspone-

ring på grundlag af en uafhængig videnskabelig

vurdering af de seneste tilgængelige videnskabe-

lige data.

2. På grundlag af den evaluering, der er om-

handlet i stk. 1, fremsætter Kommissionen, efter

først at have hørt Det Rådgivende Udvalg for

Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på

Arbejdspladsen, forslag til europæiske mål for

beskyttelsen af arbejdstagere mod kemiske risici

i form af vejledende grænseværdier for erhvervs-

mæssig eksponering, der skal fastsættes på fæl-

lesskabsplan.

Disse grænseværdier fastsættes eller ajourfø-

res under hensyntagen til de til rådighed værende

målemetoder og i overensstemmelse med proce-

duren i artikel 17 i direktiv 89/391/EØF. Med-

lemsstaterne holder arbejdstager- og arbejdsgi-

verorganisationer orienteret om de grænseværdi-

er for erhvervsmæssig eksponering, der fastsæt-

tes på fællesskabsplan.

3. For enhver kemisk agens, for hvilken der er

fastsat en vejledende grænseværdi for erhvervs-

mæssig eksponering på fællesskabsplan, fastsæt-

ter medlemsstaterne en national grænseværdi for

erhvervsmæssig eksponering, baseret på Fælles-

skabets grænseværdi, således at dens art bestem-

mes i overensstemmelse med national lovgiv-

ning og praksis.

4. Der kan på fællesskabsplan fastsættes bin-

dende grænseværdier for erhvervsmæssig eks-

ponering, som foruden principperne for fastsæt-

telsen af vejledende grænseværdier for erhvervs-

mæssig eksponering skal afspejle det, der er

praktisk muligt, samtidig med at målsætningen

om sikring af arbejdstagernes sundhed på ar-

bejdsstedet opfyldes. Sådanne grænseværdier

fastsættes i overensstemmelse med proceduren i

traktatens artikel 118 A og anføres i bilag I til

dette direktiv.

5. For enhver kemisk agens, for hvilken der er

fastsat en bindende grænseværdi for erhvervs-

mæssig eksponering, fastsætter medlemsstaterne

en tilsvarende national bindende grænseværdi

for erhvervsmæssig eksponering, der baseres på,

men ikke må overskride Fællesskabets grænse-

værdi.

6. Der kan på fællesskabsplan fastsættes bin-

dende biologiske grænseværdier på grundlag af

den evaluering, der er beskrevet i stk. 1, og af de

til rådighed stående målemetoder, som skal af-

spejle det, der er praktisk muligt, samtidig med

at målsætningen om sikring af arbejdstagernes

sundhed på arbejdsstedet opfyldes. Sådanne

grænseværdier fastsættes efter proceduren i trak-

tatens artikel 118 A og anføres sammen med an-

dre relevante informationer vedrørende sund-

hedsovervågning i bilag II til nærværende direk-

tiv.

7. For enhver kemisk agens, for hvilken der er

fastsat en bindende biologisk grænseværdi, fast-

sætter medlemsstaterne en tilsvarende national

bindende biologisk grænseværdi, som baseres

på, men ikke må overskride Fællesskabets græn-

seværdi.

8. Når en medlemsstat indfører eller reviderer

en national grænseværdi for erhvervsmæssig

eksponering eller en national biologisk grænse-

værdi for en kemisk agens, underretter den Kom-

missionen og de øvrige medlemsstater herom til-

lige med de relevante videnskabelige og tekni-

ske data. Kommissionen træffer de nødvendige

foranstaltninger.

9. På grundlag af medlemsstaternes rapporter i

henhold til artikel 15 foretager Kommissionen

en vurdering af, hvordan medlemsstaterne har

taget hensyn til Fællesskabets vejledende græn-

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

seværdier ved fastsættelsen af de tilsvarende na-

tionale grænseværdier for erhvervsmæssig eks-

ponering.

10. Standardiserede metoder for måling og

evaluering af luftkoncentrationer på arbejds-

pladsen i forhold til grænseværdierne for er-

hvervsmæssig eksponering udarbejdes i henhold

til artikel 12, stk. 2.

AFDELING II

ARBEJDSGIVERENS FORPLIGTELSER

Artikel 4

Bestemmelse og vurdering af risikoen i

forbindelse med farlige kemiske agenser

1. I forbindelse med opfyldelsen af de forplig-

telser, der er fastsat i artikel 6, stk. 3, og artikel

9, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, fastslår arbejds-

giveren først, om der findes nogle farlige kemi-

ske agenser på arbejdspladsen. Hvis dette er til-

fældet, vurderer han herefter enhver risiko for ar-

bejdstagernes sikkerhed og sundhed, der skyldes

tilstedeværelsen af disse kemiske agenser, under

hensyntagen til:

– deres farlige egenskaber

– oplysninger om sikkerhed og sundhed, der

skal gives af leverandøren (f.eks. det rele-

vante sikkerhedsdatablad i overensstemmel-

se med bestemmelserne i direktiv 67/548/

EØF eller direktiv 88/379/EØF)

– eksponeringsgraden, -typen og –varigheden

– mstændighederne ved arbejde, der involve-

rer sådanne agenser, herunder deres mængde

– enhver grænseværdi for erhvervsmæssig

eksponering eller biologisk grænseværdi,

der er fastsat på den pågældende medlems-

stats område

– virkningen af de forebyggende foranstalt-

ninger, der er truffet eller skal træffes

– hvor det er muligt, de konklusioner, der kan

drages af enhver helbredskontrol, der allere-

de er foretaget.

Arbejdsgiveren skal fra leverandøren eller fra

andre let tilgængelige kilder skaffe yderligere

oplysninger, der er nødvendige for risikovurde-

ringen. Disse oplysninger skal eventuelt omfatte

den specifikke vurdering af risikoen for brugerne

på grundlag af fællesskabslovgivningen om ke-

miske agenser.

2. Arbejdsgiveren skal være i besiddelse af en

risikovurdering i overensstemmelse med artikel

9 i direktiv 89/391/EØF og skal angive, hvilke

foranstaltninger der er blevet truffet i henhold til

artikel 5 og 6 i nærværende direktiv. Risikovur-

deringen skal være dokumenteret på passende

måde i overensstemmelse med national lovgiv-

ning og praksis og kan omfatte en beskrivelse fra

arbejdsgiveren, der sandsynliggør, at arten og

omfanget af de risici, der kan henføres til kemi-

ske agenser, gør en yderligere detaljeret risiko-

vurdering unødvendig. Risikovurderingen skal

ajourføres, navnlig hvis der er sket væsentlige

ændringer, som gør, at den ikke længere er tids-

svarende, eller hvis resultaterne af helbredskon-

trollen gør det nødvendigt.

3. Visse aktiviteter i virksomheden eller be-

driften, som f.eks. vedligeholdelse, der kan for-

udses at give anledning til en væsentlig ekspone-

ring, eller som kan resultere i en forringelse af

sikkerheds- og sundhedsbetingelserne af andre

grunde, selv efter at alle tekniske foranstaltnin-

ger er truffet, skal medtages i risikovurderingen.

4. Hvis der er tale om aktiviteter, der medfører

udsættelse for flere farlige kemiske agenser, vur-

deres risikoen på grundlag af den risiko, de for-

skellige kemiske agenser udgør tilsammen.

5. Hvis der er tale om en ny aktivitet, der med-

fører brug af farlige kemiske agenser, må arbej-

det først påbegyndes, når der er foretaget en vur-

dering af den risiko, der er forbundet med aktivi-

teten, og alle tilhørende forebyggende foranstalt-

ninger er blevet truffet.

6. I overensstemmelse med artikel 12, stk. 2,

udarbejdes praktiske retningslinjer for risikobe-

stemmelse og -vurdering samt for revision og,

om nødvendigt, tilpasning heraf.

Artikel 5

Almindelige principper for forebyggelse af

risici i forbindelse med farlige kemiske

agenser og anvendelser af direktivet på

vurderingen af disse risici

1. Arbejdsgiveren har pligt til at sikre arbejds-

tagernes sikkerhed og sundhed i forbindelse med

aktiviteter, der indebærer tilstedeværelse af farli-

ge kemiske agenser, og skal med henblik herpå

træffe de nødvendige forebyggende foranstalt-

ninger, der er nævnt i artikel 6, stk. 1 og 2, i di-

rektiv 89/391/EØF, samt foranstaltningerne i

nærværende direktiv.

2. Sikkerheds- og sundhedsrisici, som arbejds-

tagerne udsættes for under arbejde, der indebæ-

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

rer tilstedeværelse af farlige kemiske agenser,

skal fjernes eller reduceres til et minimum gen-

nem:

– arbejdspladsens udformning og tilrettelæg-

gelsen af arbejdet

– tilrådighedsstillelse af egnet udstyr til arbej-

de med kemiske agenser og vedligeholdel-

sesprocesser, der sikrer arbejdstagernes sik-

kerhed og sundhed på arbejdspladsen

– begrænsning til et minimum af antallet af ar-

bejdstagere, som eksponeres eller risikerer

at blive det

– begrænsning til et minimum af eksponerin-

gens varighed og intensitet

– passende hygiejneforanstaltninger

– begrænsning af mængden af kemiske agen-

ser på arbejdspladsen til det minimum, der er

nødvendigt for den pågældende type arbejde

– egnede arbejdsmetoder, herunder regler for

sikker håndtering, oplagring og transport på

arbejdspladsen af farlige kemiske agenser

og affald, der indeholder sådanne kemiske

agenser.

Praktiske retningslinjer vedrørende forebyg-

gende foranstaltninger med henblik på risiko-

kontrol udarbejdes i henhold til artikel 12, stk. 2.

3. Når resultaterne af den i artikel 4, stk. 1,

nævnte vurdering viser, at arbejdstagernes sik-

kerhed og sundhed er i fare, skal de særlige be-

skyttelses-, forebyggelses- og overvågningsfor-

anstaltninger, der er nævnt i artikel 6, 7 og 10,

træffes.

4. Når resultaterne af den i artikel 4, stk. 1,

nævnte risikovurdering viser, at der på grund af

de mængder af en farlig kemisk agens, der findes

på arbejdspladsen, kun er ringe risiko for ar-

bejdstagernes sikkerhed og sundhed, og de for-

anstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 1 og

2 i nærværende artikel, er tilstrækkelige til at be-

grænse denne risiko, finder artikel 6, 7 og 10

ikke anvendelse.

Artikel 6

Særlige foranstaltninger til beskyttelse og

forebyggelse

1. Arbejdsgiveren påser, at risici for arbejdsta-

gernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen,

der skyldes en farlig kemisk agens, fjernes eller

reduceres til et minimum.

2. Gennemførelsen af stk. 1 skal navnlig ske

ved, at arbejdsgiveren undgår at bruge en farlig

kemisk agens ved at erstatte den med en kemisk

agens eller proces, som under de pågældende an-

vendelsesbetingelser ikke er farlig eller, alt efter

omstændighederne, er mindre farlig for arbejds-

tagernes sikkerhed og sundhed.

Hvis det på grund af aktivitetens særlige ka-

rakter ikke er muligt at fjerne risikoen ved at an-

vende en anden kemisk agens, skal arbejdsgive-

ren under hensyn til den aktivitet og risikovurde-

ring, der er omhandlet i artikel 4, sikre, at risiko-

en reduceres til et minimum, idet han træffer for-

anstaltninger til beskyttelse og forebyggelse i

overensstemmelse med den risikovurdering, der

er foretaget i henhold til artikel 4. Disse skal i

nævnte rækkefølge omfatte:

a) udformning af passende arbejdsprocesser og

teknisk kontrol samt brug af egnet udstyr og

egnede materialer for at undgå eller for-

mindske udslip af farlige kemiske agenser,

som måtte udgøre en risiko for arbejdstager-

nes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen

b) anvendelse af kollektive beskyttelsesforan-

staltninger ved risikokilden såsom tilstræk-

kelig ventilation og passende tilrettelæggel-

se af arbejdet

c) anvendelse af individuelle beskyttelsesfor-

anstaltninger, herunder personlige værne-

midler, når eksponering ikke kan undgås på

anden måde.

Praktiske retningslinjer for beskyttende og

forebyggende foranstaltninger med henblik på

risikokontrol udarbejdes i overensstemmelse

med artikel 12, stk. 2.

3. De foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2,

skal ledsages af helbredskontrol i henhold til ar-

tikel 10, hvis risikoen er af en sådan karakter, at

det er relevant.

4. Medmindre arbejdsgiveren tydeligt kan

godtgøre ved andre former for evaluering, at der

i henhold til stk. 2 er opnået tilstrækkelig fore-

byggelse og beskyttelse, skal arbejdsgiveren re-

gelmæssigt, og når der sker ændringer i forhol-

dene, som kan påvirke arbejdstagernes ekspone-

ring for kemiske agenser, foretage sådanne må-

linger af kemiske agenser, der vil kunne udgøre

en risiko for arbejdstagernes sundhed på arbejds-

pladsen, som skønnes nødvendige, især med

hensyn til grænseværdierne for erhvervsmæssig

eksponering

5. Arbejdsgiveren tager hensyn til resultaterne

af procedurerne i stk. 4, når han opfylder de for-

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

pligtelser, der er fastsat i, eller som følger af ar-

tikel 4.

Under alle omstændigheder skal arbejdsgive-

ren, når en grænseværdi for erhvervsmæssig eks-

ponering, der er fastsat på den pågældende med-

lemsstats område, er blevet overskredet, omgå-

ende tage skridt til at afhjælpe situationen ved at

træffe forebyggende og beskyttende foranstalt-

ninger på baggrund af grænseværdiens art.

6. Arbejdsgiveren træffer på grundlag af den

samlede vurdering af og de generelle principper

for forebyggelse af risici i artikel 4 og 5 tekniske

og/eller organisatoriske foranstaltninger, der er

afpasset efter aktivitetens art, herunder oplag-

ring, håndtering og isolering af uforenelige ke-

miske agenser, med henblik på at beskytte ar-

bejdstagerne mod farer som følge af kemiske

agensers fysisk-kemiske egenskaber. Han træf-

fer navnlig foranstaltninger med henblik på i

nævnte rækkefølge at

a) forhindre tilstedeværelsen på arbejdspladsen

af farlige koncentrationer af brændbare stof-

fer eller farlige mængder af kemisk ustabile

stoffer eller, hvis arbejdet er af en sådan art,

at dette ikke er muligt

b) undgå tilstedeværelse af antændingskilder,

der kan give anledning til brande og eksplo-

sioner, eller uhensigtsmæssige omstændig-

heder, der kan medføre, at kemisk ustabile

stoffer eller blandinger af stoffer fremkalder

skadelige fysiske virkninger, og

c) mindske de skadelige virkninger for arbejds-

tagernes sikkerhed og sundhed i tilfælde af

brande eller eksplosioner som følge af, at

brandbare stoffer antændes, eller skadelige

fysiske virkninger som følge af kemisk usta-

bile stoffer eller blandinger af stoffer.

Arbejdsudstyr og beskyttelsessystemer, som

arbejdsgiveren sørger for til beskyttelse af ar-

bejdstagerne, skal være i overensstemmelse med

de relevante fællesskabsbestemmelser om sund-

hed og sikkerhed i henseende til konstruktion,

fremstilling og levering. I de tekniske og/eller

organisatoriske foranstaltninger, som arbejdsgi-

veren træffer, skal der tages hensyn til materiel-

gruppekategorierne i bilag I til Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts

1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-

ternes lovgivning om materiel og sikringssyste-

mer

til

anvendelse

eksplosionsfarlig

atmosfære,

83)

og de skal være forenelige med

disse.

Arbejdsgiveren træffer foranstaltninger til at

sikre en tilstrækkelig kontrol af anlæg, udstyr og

maskiner eller sørger for udstyr til bekæmpelse

af eksplosion eller anordninger til lettelse af eks-

plosionstryk.

Artikel 7

Foranstaltninger i tilfælde af ulykker, skader

og nødsituationer

1. For at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed mod ulykker, skader eller overhængen-

de fare i forbindelse med tilstedeværelsen af far-

lige kemiske agenser på arbejdspladsen, udar-

bejder arbejdsgiveren, med forbehold af forplig-

telserne i henhold til artikel 8 i direktiv 89/391/

EØF, forskrifter (handlingsplaner), der kan

iværksættes, når sådanne hændelser opstår, såle-

des at de fornødne forholdsregler træffes. Disse

foranstaltninger skal omfatte relevante sikker-

hedsøvelser, der udføres med jævne mellemrum,

samt tilrådighedsstillelse af passende første-

hjælpsfaciliteter.

2. Hvis der indtræffer en hændelse som den,

der er nævnt i stk. 1, tager arbejdsgiveren straks

skridt til at afbøde virkningerne af hændelsen og

til at underrette arbejdstagerne.

For at situationen kan blive normal igen,

– træffer arbejdsgiveren hurtigst muligt pas-

sende foranstaltninger til afhjælpning af si-

tuationen

– er det kun de arbejdstagere, der er uundvær-

lige for reparationsarbejdet og andet nød-

vendigt arbejde, der kan få tilladelse til at ar-

bejde i det berørte område.

3. De arbejdstagere, der har tilladelse til at ar-

bejde i det berørte område, forsynes med passen-

de beskyttelsesbeklædning, personlige værne-

midler samt specielt sikkerhedsudstyr og -anlæg,

som de skal anvende, så længe situationen be-

står; situationen må ikke være permanent.

Ubeskyttede arbejdstagere må ikke opholde

sig i det berørte område.

4. Med forbehold af artikel 8 i direktiv 89/391/

EØF træffer arbejdsgiveren de nødvendige for-

anstaltninger for at indføre de advarsels- og an-

dre kommunikationssystemer, der er påkrævet

for at gøre opmærksom på en forøget risiko for

sikkerhed og sundhed, med henblik på at opnå

den fornødne reaktion og øjeblikkelig iværksæt-

telse af udbedrende foranstaltninger, assistance,

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

evakuering og redningsaktioner, hvis der er be-

hov for det.

5. Arbejdsgiveren påser, at information om

nødforanstaltninger vedrørende farlige kemiske

agenser er til rådighed. De relevante interne og

eksterne ulykkes- og nødtjenester skal have ad-

gang til denne information. Den skal indeholde

følgende:

– forhåndsmeddelelse om relevante arbejdsri-

sici, foranstaltninger til fareidentifikation,

forholdsregler og procedurer, således at nød-

tjenesterne kan forberede deres egne mod-

foranstaltninger og forholdsregler, og

– alle tilgængelige oplysninger om særlige fa-

rer, der opstår eller kan opstå i forbindelse

med ulykker eller nødsiuationer, herunder

oplysninger om den handlingsplan, der er

udarbejdet i overensstemmelse med denne

artikel.

Artikel 8

Underretning og træning af arbejdstagerne

1. Med forbehold af artikel 10 og 12 i direktiv

89/391/EØF sikrer arbejdsgiveren, at arbejdsta-

gerne og/eller deres repræsentanter får følgende

stillet til rådighed:

– de oplysninger, der er tilvejebragt i henhold

til artikel 4 i nærværende direktiv, samt un-

derretning, når en væsentlig ændring på ar-

bejdspladsen fører til ændringer af disse op-

lysninger

– underretning om farlige kemiske agenser,

der forekommer på arbejdspladsen, såsom

agensens navn, risici for sikkerhed og sund-

hed, relevante grænseværdier for erhvervs-

mæssig eksponering og andre forskrifter

– træning og underretning med hensyn til pas-

sende forholdsregler og foranstaltninger, der

skal træffes, for at arbejdstageren kan be-

skytte sig selv og andre arbejdstagere på ar-

bejdspladsen

– adgang til de sikkerhedsdatablade, der er til-

vejebragt af leverandøren i henhold til arti-

kel 10 i direktiv 88/379/EØF og artikel 27 i

direktiv 92/32/EØF,

84)

og at underretningen

– er baseret på resultatet af risikovurderingen i

henhold til artikel 4. Den kan f.eks. gives i

form af en mundtlig meddelelse eller indivi-

duel vejledning og undervisning, som under-

støttes af skriftlig information alt efter ka-

rakteren og graden af den risiko, der er på-

vist i forbindelse med den vurdering, der

skal foretages i henhold til nævnte artikel

– ajourføres for at tage hensyn til skiftende

omstændigheder.

2. Når beholdere og rør til farlige kemiske

agenser, der anvendes på arbejdsstedet, ikke er

mærket i henhold til den relevante fællesskabs-

lovgivning om etikettering af kemiske agenser

og om sikkerhedsskiltning på arbejdsstedet, på-

ser arbejdsgiveren, at beholdernes og rørenes

indhold samt indholdets art og eventuelle til-

knyttede risici kan identificeres, dog med forbe-

hold af de fravigelser, der er fastsat i ovennævnte

lovgivning.

3. Medlemsstaterne kan træffe de nødvendige

foranstaltninger til sikring af, at arbejdsgiverne,

hvis de anmoder herom, af fortrinsvis producen-

ten eller leverandøren kan få alle de oplysninger

om farlige kemiske agenser, der er påkrævet for

at kunne anvende artikel 4, stk. 1, i nærværende

direktiv i det omfang der i direktiv 67/548/EØF

og 88/379/EØF ikke er fastsat nogen pligt til at

give oplysninger.

AFDELING III

DIVERSE BESTEMMELSER

Artikel 9

Forbud

1. For at beskytte arbejdstagerne mod udsæt-

telse for sundhedsrisici fra visse kemiske agen-

ser og/eller aktiviteter, hvori der indgår kemiske

agenser, er produktion, fremstilling eller brug

under arbejdet af de kemiske agenser, samt de

aktiviteter, der er anført i bilag III, forbudt i det

deri nærmere angivne omfang.

2. Medlemsstaterne kan tillade afvigelser fra

de i stk. 1 anførte krav i følgende tilfælde:

– til rent videnskabelige formål, herunder

forskning, afprøvning og analyse

– til aktiviteter, der gennemføres med det for-

mål at eliminere de kemiske agenser, der

forekommer i form af bi- eller spildproduk-

ter

– til produktion af de i stk. 1 nævnte kemiske

agenser til brug som mellemprodukter og til

sådan brug.

Det skal forhindres, at arbejdstagerne ekspo-

neres for de i stk. 1 nævnte kemiske agenser,

især ved at det sikres, at produktionen og den

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

hurtigst mulige anvendelse af disse agenser som

mellemprodukter kommer til at foregå i et lukket

system, hvorfra de førnævnte agenser kun må

udtages i det omfang, det er nødvendigt for at

kontrollere processen eller vedligeholde syste-

met.

Medlemsstaterne kan indføre ordninger med

enkeltstående tilladelser.

3. Når der gives dispensation i henhold til

stk. 2, skal de kompetente myndigheder anmode

arbejdsgiveren om at oplyse følgende:

– grunden til, at der ansøges om dispensation

– de mængder af den kemiske agens, der årligt

skal bruges

– de aktiviteter og/eller reaktioner eller pro-

cesser, der er involveret

– det antal arbejdstagere, som vil kunne blive

involveret

– de forholdsregler, der skal træffes for at be-

skytte de pågældende arbejdstageres sikker-

hed og sundhed

– de tekniske og organisatoriske foranstaltnin-

ger, der skal træffes for at forhindre ekspo-

nering af arbejdstagere.

4. Rådet kan i overensstemmelse med proce-

duren i traktatens artikel 118 A ændre den i stk. 1

i nærværende artikel omhandlede liste over for-

bud, så den kommer til at omfatte flere kemiske

agenser og aktiviteter.

Artikel 10

Helbredskontrol

1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger

med henblik på iværksættelse af relevant hel-

bredskontrol af arbejdstagere, hvis resultaterne

af den i artikel 4 omhandlede vurdering viser, at

der er fare for de pågældendes helbred, jf. dog

artikel 14 i direktiv 89/391/EØF. Disse foran-

staltninger, herunder kravene om helbredsjour-

naler og adgangen hertil, skal indføres i overens-

stemmelse med national lovgivning og/eller

praksis.

Helbredskontrol, hvis resultater skal tages i

betragtning ved iværksættelse af forebyggende

foranstaltninger på den konkrete arbejdsplads, er

relevant, hvis

– arbejdstagerens udsættelse for en farlig ke-

misk agens er af en sådan art, at en identifi-

cerbar sygdom eller forringelse af helbredet

kan sættes i forbindelse med eksponeringen,

– det er sandsynligt, at sygdommen eller virk-

ningen kan opstå under de særlige forhold,

arbejdstageren arbejder under, og

– undersøgelsesteknikken kun udsætter ar-

bejdstageren for en minimal risiko.

Der skal desuden forefindes effektive teknik-

ker til påvisning af indikationer på sygdommen

eller virkningen.

Er der fastsat en bindende biologisk grænse-

værdi som angivet i bilag II, er helbredskontrol-

len en forudsætning for, at der kan arbejdes med

den pågældende agens i overensstemmelse med

proceduren i dette bilag. Arbejdstagerne infor-

meres om dette krav, inden de tildeles arbejdsop-

gaver, der medfører risiko for udsættelse for den

nævnte farlige kemiske agens.

2. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger

med henblik på at sikre, at der udarbejdes og

ajourføres personlige helbredsjournaler for den

enkelte arbejdstager, som gennemgår helbreds-

kontrol i overensstemmelse med kravene i stk. 1.

3. Helbredsjournaler skal indeholde en sam-

menfatning af resultaterne af de helbredskontrol-

ler, der er blevet gennemført, og af alle repræ-

sentative data vedrørende den enkelte arbejdsta-

gers eksponering. Biologisk overvågning og her-

med forbundne undersøgelser kan indgå i hel-

bredskontrollen.

Helbredsjournaler skal føres på en sådan må-

de, at de kan konsulteres på et senere tidspunkt

under hensyntagen til reglerne om tavshedspligt.

Den kompetente myndighed modtager kopier

af de relevante journaler efter anmodning. Den

enkelte arbejdstager kan på anmodning få ad-

gang til sin personlige helbredsjournal.

Hvis en virksomhed indstiller sine aktiviteter,

gøres helbredsjournalerne tilgængelige for den

kompetente myndighed.

4. Hvis det på baggrund af en helbredskontrol

viser sig, at

– en arbejdstager lider af en identificerbar syg-

dom, eller at der er sket en forringelse af hel-

bredet, som en læge eller en arbejdsmedici-

ner eller tilsvarende sagkyndig mener hidrø-

rer fra udsættelse for en farlig kemisk agens

på arbejdspladsen, eller

– en bindende biologisk grænseværdi er over-

skredet

informeres arbejdstageren af lægen eller en

anden kvalificeret person om resultaterne af den

personlige helbredskontrol og får herunder op-

lysninger og rådgivning om eventuelle helbreds-

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

undersøgelser, som han bør gennemgå, når eks-

poneringen er ophørt,

skal arbejdsgiveren

– revidere den risikovurdering, der er foreta-

get i henhold til artikel 4, stk. 1,

– revidere de foranstaltninger, der skal fjerne

eller mindske risiciene i henhold til artikel 5

og 6,

– under hensyntagen til udtalelsen fra arbejds-

medicineren eller den tilsvarende sagkyndi-

ge, en anden kvalificeret person eller den

kompetente myndighed træffe alle foran-

staltninger for at fjerne eller reducere risiko-

en i overensstemmelse med artikel 6, herun-

der eventuelt anvise arbejdstageren andet ar-

bejde, der ikke medfører risiko for yderlige-

re eksponering, og

– iværksætte løbende helbredskontrol og sør-

ge for undersøgelse af helbredstilstanden for

alle andre arbejdstagere, der har været eks-

poneret på lignende måde. I disse tilfælde

kan den ansvarlige læge, arbejdsmedicine-

ren eller den tilsvarende sagkyndige eller

den kompetente myndighed foreslå, at eks-

ponerede personer underkastes en lægeun-

dersøgelse.

Artikel 11

Høring af arbejdstagerne samt

arbejdstagerdeltagelse

Høring af arbejdstagerne og/eller deres repræ-

sentanter samt deres deltagelse skal foregå i

overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 89/

391/EØF i forbindelse med spørgsmål, der om-

handles i nærværende direktiv, herunder i bila-

gene hertil.

Artikel 12

Tilpasning af bilagene, udarbejdelse og

vedtagelse af teknisk vejledning

1. Tilpasninger af rent teknisk art af bilagene,

der er i overensstemmelse med:

– kommende direktiver om teknisk harmoni-

sering og standardisering vedrørende kemi-

ske agenser, og/eller

– tekniske fremskridt, ændringer af internatio-

nale standarder eller specifikationer og ny

viden om kemiske agenser

vedtages efter proceduren i artikel 17 i direktiv

89/391/EØF.

2. Kommissionen udarbejder ikke-bindende

praktiske retningslinjer. Retningslinjerne skal

vedrøre emnerne i artikel 3, 4, 5 og 6 og i bilag

II, punkt 1.

Kommissionen skal først høre Det Rådgiven-

de Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sund-

hedsbeskyttelse på Arbejdspladsen i overens-

stemmelse med afgørelse 74/325/EØF.

I forbindelse med gennemførelsen af dette di-

rektiv skal medlemsstaterne så vidt muligt tage

hensyn til disse retningslinjer, når de udformer

deres nationale politikker for beskyttelse af ar-

bejdstagernes sikkerhed og sundhed.

Artikel 13

Ophævelse og ændring af tidligere direktiver

1. Direktiv 80/1107/EØF, 82/605/EØF og 88/

364/EØF ophæves på datoen i artikel 14, stk. 1.

2. Rådets direktiv 83/477/EØF af 19. septem-

ber 1983 om beskyttelse af arbejdstagere mod

farerne ved under arbejdet at være udsat for as-

best (andet særdirektiv i henhold til artikel 8 i di-

rektiv 80/1107/EØF)

85)

ændres således:

a) I artikel 1, stk. 1, første punktum, udgår »,

som er det andet særdirektiv i henhold til ar-

tikel 8 i direktiv 80/1107/EØF,«.

b) Artikel 9, stk. 2, affattes således:

»2. De nødvendige ændringer i forbindelse

med tilpasningen af bilagene til dette direktiv til

den tekniske udvikling foretages efter frem-

gangsmåden i artikel 17 i Rådets direktiv 89/

391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af

foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes

sikkerhed og sundhed under arbejdet

(*)

__________

(*) EFT L 183 af 29. 6. 1989, s. 1.«

c) I artikel 15, stk. 1, andet afsnit, ændres »ef-

ter fremgangsmåden i artikel 10 i direktiv

80/1107/EØF« til »efter fremgangsmåden i

artikel 17 i direktiv 89/391/EØF«.

3. Rådets direktiv 86/188/EØF af 12. maj 1986

om beskyttelse af arbejdstagere mod risici ved at

være udsat for støj under arbejdet

86)

ændres såle-

des:

a) I artikel 1, stk. 1, udgår », som er det tredje

særdirektiv i henhold til direktiv 80/1107/

EØF,«.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

b) Artikel 12, stk. 2, andet afsnit, affattes såle-

des:

»Bilag I og II tilpasses til den tekniske udvik-

ling efter fremgangsmåden i artikel 17 i Rådets

direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværk-

sættelse af foranstaltninger til forbedring af ar-

bejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbej-

det

(*)

__________

(*) EFT L 183 af 29. 6. 1989, s. 1.«

4. Enhver anden henvisning i direktiv 83/477/

EØF og direktiv 86/188/EØF til direktiv 80/

1107/EØF bortfalder fra datoen for ophævelsen

af nævnte direktiv.

5. Direktiv 91/322/EØF og 96/94/EF gælder

fortsat.

AFDELING IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 14

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love

og administrative bestemmelser i kraft for at ef-

terkomme dette direktiv senest den 5. maj 2001.

De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagel-

sen indeholde en henvisning til dette direktiv el-

ler skal ved offentliggørelsen ledsages af en så-

dan henvisning. De nærmere regler for henvis-

ningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen

teksten til de nationale retsforskrifter, som de al-

lerede har udstedt, eller som de udsteder på det

område, der er omfattet af dette direktiv

Artikel 15

Medlemsstaterne forelægger hvert femte år

Kommissionen en rapport om den praktiske gen-

nemførelse af dette direktiv med anførelse af de

af arbejdsgivere og arbejdstagere fremførte

synspunkter.

Kommissionen giver Europa-Parlamentet, Rå-

det og Det Økonomiske og Sociale Udvalg un-

derretning herom.

Artikel 16

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen

efter offentliggørelsen i De Europæiske Fælles-

skabers Tidende.

Artikel 17

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 7. april 1998.

På Rådets vegne

D. BLUNKETT

Formand

__________

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG I

FORTEGNELSE OVER BINDENDE GRÆNSEVÆRDIER FOR ERHVERSMÆSSIG

EKSPONERING

Agensens

navn

EINECS

(1)

CAS

(2)

Grænseværdi for erhvervs-

mæssig eksponering

8 t

(3)

Grænseværdi for erhvervs-

mæssig

eksponering

Kort varighed

(4)

mg/m

3 (5)

ppm

(6)

mg/m

Uorganisk

bly og dets

forbindelser

0,15

(4(1(2(3)

)

EMEICAS:

åNECgrlt

ænseller

ChS

emeDen

vberæical

redgnet

Ei,

Abstrusroom

på

pæekspact

isbaggke

SoneForrurciceernd

tingegaf

-renelsen

gistrikke

reoveferinbøer

rengr

Masncoevuprkermeriode

edsskrmeifr.de,

ørpå

otte

Kesomism

timerekr

bSto

atidvsefret

feær.gtet

på en

genn15-meminusnit.tters

periode, medmindre andet

(6(5)

)

mgppm

/manført=

pa=

millrts

per

igram

million

pr. kubikmeter

(dele pr. mluft

illion)

ved

udt20r

ykt

C og

i luftvokumen

101,3 kPa.

(ml/m

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG II

BINDENDE BIOLOGISKE GRÆNSEVÆRDIER OG FORANSTALTNINGER

VEDRØRENDE HELBREDSKONTROL

1. Bly og dets ionforbindelser

1.1 Biologisk overvågning omfatter måling af

blyindholdet i blodet (PbB) under anvendel-

se af absorptionsspektrometri eller en meto-

de, der giver tilsvarende resultater. Den bin-

dende biologiske grænseværdi er:

70ìg Pb/100 ml blod

1.2 Medicinsk overvågning foretages,

– hvis eksponering for en blykoncentration

i luften er større end 0,075 mg/m

bereg-

net som et tidsvægtet gennemsnit over 40

timer om ugen, eller

– hvis et blyindhold i blodet på over 40μg

Pb/100 ml blod måles hos de enkelte ar-

bejdstagere.

1.3 Praktiske retningslinjer for biologisk og me-

dicinsk overvågning udarbejdes i henhold til

artikel 12, stk. 2. De skal omfatte henstillin-

ger om biologiske indikatorer (f.eks. ALAU,

ZPP, ALAD) og biologiske overvågnings-

strategier.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG III

FORBUD

Produktion, fremstilling eller anvendelse un-

der arbejdet af de nedenfor anførte kemiske

agenser samt nedennævnte aktiviteter, hvori der

indgår kemiske agenser. Forbuddet gælder ikke,

hvis den pågældende kemiske agens er til stede i

en anden kemisk agens eller som en bestanddel

af affald, forudsat den individuelle koncentrati-

on af agensen i affaldet ligger under den fastsatte

grænse.

Kemiske agenser

Arbejdsaktiviteter

Ingen.

65)

EFT C 165 af 16.6.1993, s. 4.

66)

EFT C 34 af 2.2.1994, s. 42.

67)

Europa-Parlamentets udtalelse af 20. april 1994 (EFT C 128 af 9.5.1994, s. 167), Rådets fælles holdning af 7. oktober

1997 (EFT C 375 af 10.12.1997, s. 2) og Europa-Parlamentets afgørelse af 17. februar 1998 (endnu ikke offentliggjort i

Tidende).

68)

EFT L 327 af 3.12.1980, s. 8. Direktivet er senest ændret ved direktiv 88/642/EØF (EFT L 356 af 24.12.1988, s. 74).

69)

EFT L 247 af 23.8.1982, s. 23.

70)

EFT L 179 af 9.7.1988, s. 44.

71)

EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1,

72)

EFT 196 af 16.8.1967, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 96/56/EF (EFT L 236 af 18.9.1996, s. 35).

73)

EFT L 187 af 16.7.1998, s. 14. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 96/65/EF (EFT L 265 af

18.10.1996, s. 15).

74)

EFT L 275 af 5.10.1990, s. 35.

75)

EFT L 245 af 26.8.1992, s. 23.

76)

EFT L 177 af 5.7.1991, s. 22.

77)

EFT L 338 af 28.12.1996, s. 86.

78)

EFT L 185 af 9.7.1974, s. 15. Afgørelsen er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

79)

EFT L 196 af 26.7.1990, s. 1.

80)

Rådets direktiv 94/55/EF af 21. november 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport

af farligt gods ad vej (EFT L 319 af 12.12.1994, s. 7). Direktivet er ændret ved Kommissionens direktiv 96/86/EF (EFT

L 335 af 24.12.1996, s. 43).

81)

Rådets direktiv 96/49/EF af 23. juli 1996 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefor-

dring af farligt gods (EFT L 235 af 17.9.1996, s 25). Direktivet er ændret ved Komissionens direktiv 96/87/EF (EFT L

355 af 24.12.1996, s. 45).

82)

Rådets direktiv 93/75/EØF af 13. september 1993 om mindstekrav til skibe, som er på vej til eller fra Fællesskabets sø-

havne med farligt eller forurenende gods (EFT L 247 af 5.10.1993, s. 19). Direktivet er senest ændret ved Kommissionens

direktiv 97/34/EF (EFT L 158 af 17.6.1997, s. 40).

83)

EFT L 100 af 19.4.1994, s. 1.

84)

EFT L 154 af 5.6.1992, s. 1.

85)

EFT L 263 af 24-9-1983. s. 25. Direktivet er ændret ved direktiv 91/382/EØF (EFT L 206 af 29.7.1991, s. 16).

86)

EFT L 137 af 24.5.1986. s. 28.

EINICS

(1)

CAS

(2)

Agensens navn

Koncentrationsgrænse

for fritagelse

202-080-4

91-59-8

2-naphthylamin og sal-

te deraf

0,1 %nw/w

202-177-1

92-67-1

4-aminodiphenyl og

salte deraf

0,1 % w/w

202-199-1

92-87-5

Benzidin og salte deraf

0,1 % w/w

202-204-7

92-93-3

4-nitrodiphenyl

0,1 % w/w

(1)

EINECS: European Inventory of Existing Commercial Chemical Substances.

(2)

CAS: Chemical Abstracts Service.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Bilag 10

RÅDETS DIREKTIV 2000/39/EF

af 8. juni 2000

om etablering af den første liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig

eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF om beskyttelse af arbejdstagernes

sundhed og sikkerhed mod farerne ved at være udsat for kemiske agenser under arbejdet

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE

FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af

Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 98/24/EF af

7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagerens

sundhed, og sikkerhed mod farerne ved at være

udsat

for

kemiske

agenser

under

arbejdet,

87)

særlig artikel 3, stk. 2,

under henvisning til udtalelse fra Det Rådgiven-

de Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sund-

hedsbeskyttelse på Arbejdspladsen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionens skal ifølge direktiv 98/24/

EF fremsætte forslag til europæiske mål i form af

vejledende EF-grænseværdier for erhvervsmæs-

sig eksponering med henblik på beskyttelsen af

arbejdstagere mod kemiske risici.

(2) I forbindelse med udførelsen af dette arbej-

de bistås Kommissionen af Det Videnskabelige

Udvalg for Grænseværdier for Erhvervsmæssig

Eksponering for Kemiske Agenser, der er nedsat

i henhold til Kommissionens afgørelse 95/320/

EF.

88)

(3) For enhver kemisk agens, for hvilken der

på fællesskabsplan er fastsat en vejledende

grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering,

skal medlemsstaterne fastsætte en national græn-

seværdi for erhvervsmæssig eksponering, base-

ret på Fællesskabets grænseværdi, således at

dens art bestemmes i overensstemmelse med na-

tional lovgivning og praksis.

(4) Vejledende grænseværdier for erhvervs-

mæssig eksponering bør ses som et vigtigt led i

de samlede bestræbelser på at sikre beskyttelsen

af arbejdstagernes helbred på arbejdspladsen

mod risici hidrørende fra farlige kemikalier.

(5) Ved Kommissionens direktiv 91/322/

EØF

89)

og direktiv 96/94/EF

90)

fastsattes hen-

holdsvis den første og den anden liste over vejle-

dende grænseværdier for erhvervsmæssig eks-

ponering på grundlag af bestemmelserne i Rå-

dets direktiv 80/1107/EØF af 27. november

1980 om beskyttelse af arbejdstagere mod farer-

ne ved at være udsat for kemiske, fysiske og bio-

logiske agenter under arbejdet.

91)

(6) Ved direktiv 98/24/EF blev direktiv 80/

1107/EØF ophævet med virkning fra den 5. maj

2001.

(7) De for erhvervsmæssig eksponering vejle-

dende grænseværdier, der er fastsat i direktiv 91/

322/EØF og direktiv 96/94/EF på grundlag af di-

rektiv 80/1107/EØF, bør vedtages på ny, nu på

grundlag af direktiv 98/24/EF.

(8) Den i bilaget til nærværende direktiv anfør-

te liste omfatter de stoffer, der er anført i bilaget

til direktiv 96/94/EF, med tilføjelse af en række

andre agenser, for hvilke Det Videnskabelige

Udvalg for Grænseværdier for Erhvervsmæssig

Eksponering for Kemiske Agenser - på bag-

grund af en evaluering af de senest tilgængelige

videnskabelige data, for så vidt angår påvirkning

af sundhedstilstanden og under hensyn til eksi-

stensen af måleteknikker - har anbefalet, at der

bør fastsættes vejledende grænseværdier for er-

hvervsmæssig eksponering. I betragtning af det

ovenfor anførte samt af hensyn til klarheden bør

direktiv 96/94/EF nyaffattes.

(9) Det er endvidere for visse stoffer nødven-

digt at fastsætte grænseværdier for eksponering i

kortere perioder for at tage hensyn til virkninger-

ne af en kortvarig eksponering.

(10) For visse agenser er det nødvendigt at un-

dersøge risikoen for en indtrængen gennem hu-

den for at sikre det højst mulige beskyttelsesni-

veau.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

(11) Dette direktiv er et praktisk skridt hen

imod virkeliggørelsen af det indre markeds so-

ciale dimension.

(12) De i dette direktiv fastsatte foranstaltnin-

ger er i overensstemmelse med udtalelse fra det

udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 17 i Rå-

dets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om

iværksættelse af foranstaltninger til forbedring

af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under

arbejdet

92)

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

De kemiske agenser, for hvilke der er fastsat

vejledende EF-grænseværdier for erhvervsmæs-

sig eksponering er anført i bilaget.

Artikel 2

Medlemsstaterne fastsætter på grundlag af EF-

grænseværdierne nationale grænseværdier for

erhvervsmæssig eksponering for de kemiske

agenser, der er anført i bilaget.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love

og administrative bestemmelser i kraft for at ef-

terkomme dette direktiv senest den 31. december

2001. De underretter straks Kommissionen her-

om.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagel-

sen indeholde en henvisning til dette direktiv el-

ler skal ved offentliggørelsen ledsages af en så-

dan henvisning. De nærmere regler for henvis-

ningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen

teksten til de nationale retsforskrifter, som de ud-

steder på det område, der er omfattet af dette di-

rektiv.

Artikel 4

Direktiv 96/94/EF ophæves med virkning fra

den i artikel 3, stk. 1, nævnte dato.

Artikel 5

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen

for offentliggørelsen i De Europæiske Fælles-

skabers Tidende.

Artikel 6

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juni 2000.

På Kommissionens vegne

Anna Diamantopoulou

Medlem af Kommissionen

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG

VEJLEDENDE GRÆNSEVÆRDIER FOR ERHVERVSMÆSSIG EKSPONERING

EINECS

(1)

CAS

(2)

Betegnelse

Grænseværdier

Anmærknin-

ger

(3)

8 timer

(4)

Kortvarig

eksponering

(5)

mg/m

(6)

ppm

(7)

mg/

3 (6)

(7)

200-467-2

60-29-7

Diethylether

308

100

616

200

200-662-2

67-64-1

Aceton

1210

500

200-663-8

67-66-3

Chloroform

Hud

200-756-3

71-55-6

Trichlorethan, 1,1,1-

555

100

1110

200

200-834-7

75-04-7

Ethylamin

9,4

200-863-5

75-34-3

Dichlorethan, 1,1-

412

100

Hud

200-870-3

75-44-5

Phosgen

0,08

0,02

0,4

0,1

200-871-9

75-45-6

Chlordifluormethan

3600

1000

201-159-0

78-93-3

Butanon

600

200

900

300

201-176-3

79-09-4

Propionsyre

202-422-2

95-47-6

o-xylen

221

442

100

Hud

202-425-9

95-50-1

Dichlorbenzen, 1,2-

122

306

Hud

202-436-9

95-63-6

1,2,4-trimethylbenzen

100

202-704-5

98-82-8

Cumen

100

250

Hud

202-705-0

98-83-9

Phenylpropen, 2-

246

492

100

202-849-4

100-41-4

Ethylbenzen

442

100

884

200

Hud

203-313-2

105-60-2

Caprolactum, e- (støv og

damp)

203-388-1

106-35-4

Heptan-3-on

203-396-5

106-42-3

p-xylen

221

442

100

Hud

203-400-5

106-46-7

Dichlorbenzen, 1,4-

122

306

203-470-7

107-18-6

Allylalkohol

4,8

12,1

Hud

203-473-3

107-21-1

Ethan- 1,2 –diol

104

Hud

203-539-1

107-98-2

Methoxypropanol-2, 1-

375

100

568

150

Hud

203-550-1

108-10-1

Methylpentan-2-on, 4-

208

203-576-3

108-38-3

m-xylen

221

442

100

Hud

203-603-9

108-65-6

2-methoxy-

1methylethylacetat

275

550

100

Hud

203-604-4

108-67-8

Mesitylen (trimetylbenzen)

100

203-628-5

108-90-7

Chlorbenzen

203-631-1

108-94-1

Cyclohexanon

40,8

81,6

Hud

203-632-7

108-95-2

Phenol

7,8

Hud

203-726-8

109-99-9

Tetrahydrofuran

150

300

100

Hud

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

203-737-8

110-12-3

5-Metylhexan-2-on

203-767-1

110-43-0

Heptan-2-on

238

475

100

Hud

203-808-3

110-85-0

Piperazin

0,1

0,3

203-905-0

111-76-2

Butoxyethanol, 2-

246

Hud

203-933-3

111-07-2

Butoxyethylacetat, 2-

133

333

Hud

204-065-8

115-10-6

Dimethylether

1920

1000

204-428-0

120-82-1

1,2,4-trichlorbenzen

15,1

37,8

Hud

204-469-4

121-44-8

Triethylamin

8,4

12,6

Hud

204-662-3

123-92-2

Isopentylacetat

270

540

100

204-697-4

124-40-3

Dimethylamin

3,8

9,4

204-826-4

127-19-5

N,N-dimethulacetamid

Hud

205-480-7

141-32-2

Butylacrylat

205-563-8

142-82-5

Heptan, n-

2085

500

208-394-8

526-73-8

1,2,3-trimethylbenzen

100

208-793-7

541-85-5

5-methylheptan-3-on

107

210-946-8

626-38-0

1-methylbutylacetat

270

540

100

211-047-3

628-63-7

Pentylacetat

270

540

100

620-11-1

3-pentylacetat

270

540

100

325-16-1

Amylacerate, tert

270

540

100

215-535-7

1330-20-7

Xylen, blanding af isomer, ke-

misk rent

221

442

100

Hud

222-995-2

3689-24-5

Sulfotep

0,1

Hud

231-634-8

7664-39-3

Hydrogenfluuorid

1,5

1,8

2,5

231-131-3

7440-22-4

Sølv, metallisk

0,1

231-595-7

7647-01-0

Hydrogenchlorid

231-633-2

7664-38-2

Orthophosphorsyre

231-635-3

7664-417

Ammoniak, vandfri

231-954-8

7782-41-4

Fluor

1,58

3,16

231-978-9

7783-07-5

Dihydrogenselenid

0,07

0,02

0,17

0,05

233-113-0

10034-10-6 Hydrogenbromid

6,7

247-852-1

26628-22-8 Natriumazid

0,1

0,3

Hud

252-104-2

34590-94-8 (2-methoxymethulethoxy)

propanol

308

Hud

Fluorid, uorganisk

2,5

EINECS

(1)

CAS

(2)

Betegnelse

Grænseværdier

Anmærknin-

ger

(3)

8 timer

(4)

Kortvarig

eksponering

(5)

mg/m

(6)

ppm

(7)

mg/

3 (6)

(7)

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

87)

EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11.

88)

EFT L 188 af 9.8.1995, s. 14.

89)

EFT L 177 af 5.7.1991, s. 22.

90)

EFT L 338 af 28.12.1996, s. 86.

91)

EFT L 327 af 3.12.1980, s. 8.

92)

EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.

(1)

EINECS: European Inventory of Existing Commercial Chemical Substances (Europæisk fortegnelse over markedsførte

(2(4(3(5) )

)

GrAnmCAS:

Måkænslt

emæeller

Chemical

eirkskvningæe

udregnet

rdsti,

oen

fsom

fe”hAbstrr)ud

iki

”

forhold

act

angbøSir

ever,

rvice

overtil

skrNdreferenceperiode

euides.

mber.er

muVærligdhierned

fogælder

på

r botte

etragtelig

ftimers

or en

opeksptidsvægtetagelse

onerigngt

egennemsnitnnem

speriohde

uden.på1se5

ksponering.minutter

medmindre andet

(7(6)

)

mgppm

/mangivet.=

parts

= millper

igram

million

pr. kubikmeter

(efter vokumen)

luft ved

i luft

(ml/mC

og et

).tryk

på 101,3 kPa.

EINECS

(1)

CAS

(2)

Betegnelse

Grænseværdier

Anmærknin-

ger

(3)

8 timer

(4)

Kortvarig

eksponering

(5)

mg/m

(6)

ppm

(7)

mg/

3 (6)

(7)

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Bilag 11

RÅDETS DIREKTIV 2000/54/EF

af 18. september 2000

om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under

arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af

Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 137,

stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomi-

ske og Sociale Udvalg,

93)

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251,

94)

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets direktiv 90/679/EØF af 26. novem-

ber 1990 om beskyttelse af arbejdstagerne mod

farerne ved at være udsat for biologiske agenser

under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til

artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

95)

har

ved flere lejligheder været underkastet omfatten-

de ændringer.

96)

Direktiv 90/679/EØF bør derfor

kodificeres, således at dets bestemmelser kan

fremtræde klart og rationelt.

(2) Overholdelsen af minimumsforskrifterne

til sikring af et bedre sikkerheds- og sundhedsni-

veau for så vidt angår arbejdstagernes beskyttel-

se mod farerne ved at være udsat for biologiske

agenser under arbejdet er en absolut forudsæt-

ning for at garantere arbejdstagernes sikkerhed

og sundhed.

(3) Dette direktiv er et særdirektiv i henhold til

artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF

af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstalt-

ninger til forbedring af arbejdstagernes sikker-

hed

sundhed

under

arbejdet.

97)

Bestemmelserne i nævnte direktiv

finder derfor i fuld udstrækning anvendelse på

spørgsmål vedrørende arbejdstagernes udsættel-

se for biologiske agenser, dog med forbehold af

strengere og/eller mere specifikke bestemmelser

i nærværende direktiv.

(4) Der kan opnås mere præcis viden om farer-

ne ved at være udsat for biologiske agenser på

arbejdspladsen, ved at der føres journaler.

(5) Listen over og klassificeringen af biologi-

ske agenser bør regelmæssigt tages op til fornyet

behandling og revideres på grundlag af nye vi-

denskabelige data.

(6) For visse biologiske agensers vedkommen-

de bør der ud over klassificeringen anføres sup-

plerende angivelser.

(7) Arbejdsgiverne bør følge den tekniske ud-

vikling med henblik på at forbedre beskyttelsen

af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.

(8) Der bør træffes forebyggende foranstalt-

ninger til beskyttelse af sundheden og sikkerhe-

den for arbejdstagere, der er udsat for biologiske

agenser.

(9) Dette direktiv er et konkret led i gennemfø-

relsen af det indre markeds sociale dimension.

(10) Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed,

Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejds-

pladsen skal i medfør af Rådets afgørelse 74/

325/EØF

98)

høres af Kommissionen med henblik

på udarbejdelsen af forslag på dette område. Det

er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af

forslagene til de rådsdirektiver, der er nævnt i

nærværende direktiv.

(11) Dette direktiv bør ikke berøre medlems-

staternes forpligtelser med hensyn til de gen-

nemførelsesfrister, der er nævnt i bilag VIII, del

B -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

1. Dette direktiv har til formål at beskytte ar-

bejdstagerne mod farer for deres sundhed og sik-

kerhed, herunder forebyggelse af sådanne farer,

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

som opstår eller kan opstå ved udsættelse for

biologiske agenser under arbejdet.

Ved direktivet fastsættes særlige minimums-

forskrifter inden for dette område.

2. Direktiv 89/391/EØF finder i fuld udstræk-

ning anvendelse på hele det i stk. 1 nævnte om-

råde, dog med forbehold af strengere og/eller

mere specifikke bestemmelser i nærværende di-

rektiv.

3. Dette direktiv gælder, for så vidt andet ikke

er fastsat i Rådets direktiv 90/219/EØF

99)

og i

Rådets direktiv 90/220/EØF.

100)

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a) »biologiske agenser«: mikroorganismer,

herunder genetisk modificerede mikroorga-

nismer, cellekulturer og endoparasitter hos

mennesker, som kan fremkalde en infektion,

allergi eller toksisk effekt

b) »mikroorganisme«: en cellulær eller ikke-

cellulær mikrobiologisk enhed, som er i

stand til at replikere eller til at overføre ge-

netisk materiale

c) »cellekultur«: in-vitro dyrkning af celler fra

flercellede organismer.

Biologiske agenser skal klassificeres i fire risi-

kogrupper i henhold til infektionsrisikograd:

1) biologisk agens i gruppe 1: en biologisk

agens, som sandsynligvis ikke forårsager

sygdom hos mennesker

2) biologisk agens i gruppe 2: en biologisk

agens, der kan forårsage sygdom hos men-

nesker og være til fare for arbejdstagerne;

lille risiko for spredning til samfundet; der

findes sædvanligvis effektiv profylakse eller

behandling

3) biologisk agens i gruppe 3: en biologisk

agens, der kan forårsage alvorlig sygdom

hos mennesker og udgøre en alvorlig fare for

arbejdstagerne; der kan være risiko for

spredning til samfundet, men der findes

sædvanligvis effektiv profylakse eller be-

handling

4) biologisk agens i gruppe 4: en biologisk

agens, der forårsager alvorlig sygdom hos

mennesker og udgør en alvorlig fare for ar-

bejdstagerne; der kan være stor risiko for

spredning til samfundet; der findes sædvan-

ligvis ingen effektiv profylakse eller be-

handling.

Artikel 3

Anvendelsesområde - Bestemmelser og

vurdering af risikoen

1. Dette direktiv finder anvendelse på aktivite-

ter, hvor arbejdstagerne på grund af deres arbej-

de er eller eventuelt kan blive udsat for biologi-

ske agenser.

2. For enhver aktivitet, hvor der kan være risi-

ko for, at arbejdstagerne udsættes for biologiske

agenser, skal arten, graden og varigheden af ud-

sættelsen bestemmes, således at det bliver muligt

at vurdere enhver risiko for arbejdstagernes sik-

kerhed eller sundhed og fastlægge, hvilke foran-

staltninger der skal træffes.

For aktiviteter, der indebærer udsættelse for

flere grupper af biologiske agenser, skal risicie-

ne vurderes på grundlag af faren ved alle farlige

tilstedeværende agenser.

Denne vurdering skal gentages regelmæssigt

og under alle omstændigheder ved enhver æn-

dring af de forhold, der kan få indvirkning på ar-

bejdstagernes udsættelse for biologiske agenser.

Arbejdsgiveren skal på anmodning af de an-

svarlige myndigheder give dem de oplysninger,

der er lagt til grund for vurderingen.

3. Den vurdering, der er omtalt i stk. 2, skal

foretages på grundlag af alle tilgængelige oplys-

ninger, herunder:

a) den klassificering af biologiske agenser, der

frembyder eller kan frembyde fare for men-

neskers sundhed, som omtalt i artikel 18

b) anbefalinger fra en ansvarlig myndighed,

ifølge hvilke den biologiske agens bør be-

kæmpes for at beskytte arbejdstagernes

sundhed, når de udsættes eller kan blive ud-

sat for en sådan biologisk agens som følge af

deres arbejde

c) oplysninger om sygdomme, som kan pådra-

ges i forbindelse med arbejdstagernes arbej-

d) mulige allergiske eller toksiske effekter i

forbindelse med arbejdstagernes arbejde

e) kendskab til en sygdom, som er konstateret

hos en arbejdstager, og som har direkte for-

bindelse med hans arbejde.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Artikel 4

Anvendelse af de forskellige artikler i

forbindelse med vurdering af risikoen

1. Hvis resultaterne af den vurdering, der er

omtalt i artikel 3, viser, at der er tale om udsæt-

telse og/eller eventuel udsættelse for en biolo-

gisk agens i gruppe 1, som ikke indebærer nogen

identificerbar sundhedsrisiko for arbejdstagerne,

finder artikel 5-17 og artikel 19 ikke anvendelse.

Imidlertid skal bilag VI, punkt 1, iagttages.

2. Hvis resultaterne af den vurdering, der er

omtalt i artikel 3, viser, at aktiviteten ikke inde-

bærer tilsigtet arbejde med eller anvendelse af

biologiske agenser, men at den kan medføre, at

arbejdstagerne udsættes for biologiske agenser,

som f.eks. under de aktiviteter, der er opført på

den vejledende liste i bilag I, finder artikel 5, 7,

8, 10, 11, 12, 13 og 14 anvendelse, medmindre

resultaterne af vurderingen i artikel 3 viser, at det

er unødvendigt.

KAPITEL II

ARBEJDSGIVERNES FORPLIGTELSER

Artikel 5

Substitution

Arbejdsgiveren skal, hvis arten af aktiviteten

tillader det, undgå anvendelse af en skadelig bio-

logisk agens, ved at erstatte den med en biolo-

gisk agens, der under betingelserne for dens an-

vendelse ikke er skadelig eller er mindre skade-

lig for arbejdstagernes helbred, afhængig af det

foreliggende vidensniveau.

Artikel 6

Formindskelse af risiko

1. Hvis den i artikel 3 omhandlede vurdering

viser, at der er risiko for arbejdstagernes sundhed

eller sikkerhed, skal eksponering undgås.

2. Hvis dette ikke er teknisk gennemførligt i

betragtning af den aktivitet og den risikovurde-

ring, som er nævnt i artikel 3, skal eksponeringen

reduceres til et så lavt niveau, som er nødvendigt

for at opnå en fyldestgørende beskyttelse af de

pågældende arbejdstageres sundhed og sikker-

hed, navnlig ved hjælp af følgende foranstaltnin-

ger, som skal anvendes under hensyntagen til re-

sultaterne af vurderingen i henhold til artikel 3:

a) begrænsning af det antal arbejdstagere, der

udsættes eller kan udsættes, til det lavest

mulige

b) planlægning af arbejdsprocesser og tekniske

kontrolforanstaltninger med det formål at

undgå eller reducere udslip af biologiske

agenser på arbejdsstedet til det mindst muli-

c) kollektive beskyttelsesforanstaltninger og/

eller individuelle beskyttelsesforanstaltnin-

ger, hvis eksponering ikke kan undgås på an-

den måde

d) hygiejneforanstaltninger i overensstemmel-

se med hensigten om at forebygge eller be-

grænse utilsigtet overførsel eller udslip af en

biologisk agens fra arbejdsstedet

e) anvendelse af det i bilag II viste mærke til

angivelse af biologisk betinget fare og anden

relevant advarselsskiltning

f) udarbejdelse af en beredskabsplan med hen-

blik på ulykker i forbindelse med biologiske

agenser

g) kontrol, hvor det er nødvendigt og teknisk

muligt, af tilstedeværelsen uden for den pri-

mære fysiske indeslutning af biologiske

agenser, som anvendes under arbejdet

h) foranstaltninger til sikring af, at indsamling,

opbevaring og bortskaffelse af affald, der

foretages af arbejdstagerne, foregår på be-

tryggende måde, herunder ved anvendelse af

sikre og identificerbare beholdere, om nød-

vendigt efter passende behandling

i) foranstaltninger til sikker håndtering og

transport af biologiske agenser på arbejds-

stedet.

Artikel 7

Oplysninger til den ansvarlige myndighed

1. Hvis resultaterne af den i artikel 3 omhand-

lede vurdering viser, at der er risiko for arbejds-

tagernes sundhed eller sikkerhed, skal arbejdsgi-

veren på anmodning stille relevante oplysninger

til rådighed for den ansvarlige myndighed om:

a) resultaterne af vurderingen

b) de aktiviteter, hvorunder arbejdstagerne har

været eller kan have været udsat for biologi-

ske agenser

c) antallet af udsatte arbejdstagere

d) navnet på den person, der er ansvarlig for

sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, og

hans færdigheder

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

e) de beskyttelses- og forebyggelsesforanstalt-

ninger, der er truffet, herunder arbejdspro-

cesser og -metoder

f) en nødplan til beskyttelse af arbejdstagerne

mod udsættelse for biologiske agenser i

gruppe 3 eller 4 i tilfælde af svigtende fysisk

indeslutning.

2. Arbejdsgiveren skal straks informere den

ansvarlige myndighed om enhver ulykke eller

ethvert uheld, der kan have medført udslip af en

biologisk agens, og som kan forårsage alvorlig

infektion og/eller sygdom hos mennesker.

3. Den i artikel 11 omhandlede liste og den i

artikel 14 omhandlede helbredsjournal skal i

overensstemmelse med national lovgivning og/

eller praksis stilles til rådighed for den ansvarli-

ge myndighed i tilfælde, hvor virksomheden ind-

stiller sin aktivitet.

Artikel 8

Hygiejneforanstaltninger og individuel

beskyttelse

1. Arbejdsgiverne er forpligtet til for alle akti-

viteter, hvor der er risiko for arbejdstagernes

sundhed og sikkerhed på grund af arbejde med

biologiske agenser, at træffe passende foranstalt-

ninger med henblik på at sikre:

a) at arbejdstagere ikke spiser eller drikker i ar-

bejdsområder, hvor der er risiko for konta-

minering med biologiske agenser

b) at der stilles hensigtsmæssigt beskyttende

arbejdstøj eller anden hensigtsmæssig særlig

beklædning til arbejdstagernes rådighed

c) at der stilles egnede og passende vaske- og

toiletfaciliteter til rådighed for arbejdstager-

ne, der kan omfatte øjenskylningsmidler og/

eller huddesinfektionsmidler

d) at eventuelt nødvendigt beskyttelsesudstyr:

– opbevares korrekt på et bestemt sted

– kontrolleres og renses, om muligt for og

under alle omstændigheder efter brugen

– hvis det er defekt, repareres eller udskif-

tes, før det atter tages i brug.

e) at der er fastsat specifikke procedurer for ud-

tagning, håndtering og undersøgelse af prø-

ver fra mennesker eller dyr.

2. Arbejdstøj og værnemidler, herunder den i

stk. 1 nævnte beskyttelsesbeklædning, som kan

være kontamineret af biologiske agenser, skal

aftages, når arbejdsområdet forlades, og opbeva-

res adskilt fra anden beklædning, før foranstalt-

ningerne i andet afsnit træffes.

Arbejdsgiveren drager omsorg for, at den af-

tagne beklædning og værnemidlerne dekontami-

neres og renses eller om nødvendigt destrueres.

3. Arbejdstagerne må ikke pålægges omkost-

ningerne i forbindelse med de i stk. 1 og 2 nævn-

te foranstaltninger.

Artikel 9

Informering og oplæring af arbejdstagerne

1. Arbejdsgiveren træffer passende foranstalt-

ninger til at sikre, at arbejdstagerne og/eller dis-

ses repræsentanter i virksomheden eller anlæg-

get får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæ-

ring baseret på alle disponible oplysninger, bl.a.

i form af oplysninger og instruktion vedrørende:

a) den potentielle sundhedsrisiko

b) de foranstaltninger, der skal træffes for at

hindre udsættelse

c) hygiejneforskrifter

d) anvendelse af værnemidler og beskyttelses-

beklædning

e) de foranstaltninger, som arbejdstagerne skal

træffe i tilfælde af uheld og til forebyggelse

af uheld.

2. Oplæringen skal:

a) finde sted ved påbegyndelsen af det arbejde,

der indebærer kontakt med biologiske agen-

ser

b) tilpasses, så der tages hensyn til nye eller

ændrede risici, og

c) om nødvendigt gentages regelmæssigt.

Artikel 10

Informering af arbejdstagerne i særlige

tilfælde

1. Arbejdsgiverne skal sørge for, at der forelig-

ger skriftlige instrukser på arbejdspladsen og om

nødvendigt findes opslag, som mindst angiver,

hvilke fremgangsmåder der skal følges i tilfælde

a) alvorlige ulykker eller uheld i forbindelse

med håndtering af biologiske agenser

b) håndtering af en biologisk agens i gruppe 4.

2. Arbejdstagerne skal øjeblikkelig give med-

delelse om enhver ulykke eller ethvert uheld i

forbindelse med håndtering af en biologisk

agens til den person, der er ansvarlig for arbej-

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

det, eller den, der er ansvarlig for sikkerhed og

sundhed på arbejdspladsen.

3. Arbejdsgiveren skal straks underrette ar-

bejdstagerne og/eller deres eventuelle repræsen-

tanter om ulykker eller uheld, som kan have

medført udslip af en biologisk agens, og som kan

forårsage alvorlig infektion og/eller sygdom hos

mennesker.

Herudover skal arbejdsgiverne hurtigst muligt

underrette arbejdstagerne og/eller deres eventu-

elle repræsentanter i virksomheden eller anlæg-

get om alvorlige ulykker eller uheld, om årsager-

ne dertil og om de foranstaltninger, der er eller

vil blive truffet til afhjælpning af situationen.

4. Enhver arbejdstager skal have adgang til op-

lysningerne, som vedrører ham personligt, på

den liste, der er nævnt i artikel 11.

5. Arbejdstagerne og/eller deres eventuelle re-

præsentanter i virksomheden eller anlægget skal

have adgang til ikke-personlige, kollektive op-

lysninger.

6. Arbejdsgiverne skal på forlangende stille de

oplysninger, som er omhandlet i artikel 7, stk. 1,

til rådighed for arbejdstagerne og/eller deres re-

præsentanter.

Artikel 11

Liste over udsatte arbejdstagere

1. Arbejdsgiveren skal føre en liste over ar-

bejdstagere, der er udsat for biologiske agenser i

gruppe 3 og/eller gruppe 4, med angivelse af den

type arbejde, der er udført, og om muligt den

biologiske agens, arbejdstagerne har været udsat

for, samt, alt efter omstændighederne, fortegnel-

ser over eksponeringer, ulykker og uheld.

2. Den i stk. 1 nævnte liste skal opbevares i

mindst ti år efter eksponeringens ophør i over-

ensstemmelse med national lovgivning og/eller

praksis.

I følgende tilfælde af eksponering, der kan

medføre infektion:

a) med biologiske agenser, der vides at kunne

fremkalde persistente eller latente infektio-

ner

b) som på baggrund af den nuværende viden

ikke kan diagnosticeres, før sygdommen

bryder ud mange år senere

c) som har en særlig lang inkubationstid inden

sygdommens udbrud

d) som medfører en sygdom, der af og til blus-

ser op igen over en længere periode på trods

af behandling, eller

e) som kan bevirke alvorlige følgesygdomme

på lang sigt

skal listen opbevares i et tilsvarende længere

tidsrum indtil 40 år efter den sidste kendte eks-

ponering.

3. Den i artikel 14 omhandlede læge og/eller

den myndighed, der er ansvarlig for sundhed og

sikkerhed på arbejdspladsen, samt enhver anden

person, som er ansvarlig for sundhed og sikker-

hed på arbejdspladsen, skal have adgang til den i

stk. 1 nævnte liste.

Artikel 12

Høring af arbejdstagerne og disses deltagelse

Høring og deltagelse af arbejdstagerne og/eller

deres repræsentanter finder sted i overensstem-

melse med artikel 11 i direktiv 89/391/EØF for

så vidt angår de forhold, som er dækket af nær-

værende direktiv.

Artikel 13

Anmeldelse til den ansvarlige myndighed

1. Der skal foretages forhåndsanmeldelse til

den ansvarlige myndighed af den første anven-

delse af:

a) biologiske agenser i gruppe 2

b) biologiske agenser i gruppe 3

c) biologiske agenser i gruppe 4.

Anmeldelsen skal foretages mindst 30 dage

før arbejdets påbegyndelse.

Med forbehold af stk. 2 skal der også foretages

forhåndsanmeldelse af den første anvendelse af

hver efterfølgende biologisk agens i gruppe 4 og

af enhver efterfølgende ny biologisk agens i

gruppe 3, når arbejdsgiveren selv foreløbigt

klassificerer den pågældende biologiske agens.

2. Laboratorier, der foretager diagnosticering i

forbindelse med biologiske agenser i gruppe 4,

skal kun foretage indledende anmeldelse af deres

hensigt.

3. Genanmeldelse skal finde sted i tilfælde af

væsentlige ændringer i processer og/eller proce-

durer, der er af betydning for sikkerheden eller

sundheden på arbejdspladsen, og som gør an-

meldelsen forældet.

4. Den i stk. 1, 2 og 3 omhandlede anmeldelse

i denne artikel omfatter følgende:

a) navn og adresse på virksomheden og/eller

anlægget

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

b) navn på den person, der er ansvarlig for sik-

kerhed og sundhed på arbejdspladsen, og

hans færdigheder

c) resultaterne af den i artikel 3 nævnte vurde-

ring

d) arten af den biologiske agens

e) de planlagte beskyttelses- og forebyggelses-

foranstaltninger.

KAPITEL III

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Artikel 14

Helbredskontrol

1. Medlemsstaterne fastsætter i overensstem-

melse med national lovgivning og praksis be-

stemmelser for at sikre en passende helbreds-

kontrol af arbejdstagere, som ifølge resultaterne

af den i artikel 3 nævnte vurdering er udsat for

fare for deres sundhed eller sikkerhed.

2. De bestemmelser, der fastsættes ifølge

stk. 1, skal hjemle adgang for enhver arbejdsta-

ger til, hvis det er relevant, at blive underkastet

en passende helbredskontrol:

a) inden eksponeringen

b) med jævne mellemrum derefter.

Disse bestemmelser skal gøre det muligt uden

videre at iværksætte individuelle medicinske og

arbejdsmedicinske foranstaltninger.

3. Ved den i artikel 3 nævnte vurdering skal de

arbejdstagere udpeges, for hvilke særlige be-

skyttelsesforanstaltninger kan være nødvendige.

Der bør om nødvendigt stilles effektiv vaccine

til rådighed for arbejdstagere, der endnu ikke er

immuniseret mod den biologiske agens, som de

udsættes eller kan blive udsat for.

Når arbejdsgiverne stiller vaccine til rådighed,

bør de tage hensyn til den anbefalede kodeks i

bilag VII.

Hvis der hos en arbejdstager konstateres en in-

fektion og/eller en sygdom, som formodes at

være resultatet af eksponering, skal den læge el-

ler myndigheder, der er ansvarlig for helbreds-

kontrollen, tilbyde en sådan kontrol til andre ar-

bejdstagere, som har været udsat for en lignende

eksponering.

I så tilfælde foretages der en ny vurdering af ri-

sikoen for eksponering i overensstemmelse med

artikel 3.

4. Når der udføres helbredskontrol, skal per-

sonlige helbredsjournaler opbevares i mindst ti

år efter eksponeringens ophør i overensstemmel-

se med national lovgivning og praksis.

I de særlige tilfælde, der omtales i artikel 11,

stk. 2, andet afsnit, skal personlige helbredsjour-

naler opbevares i tilsvarende længere tid indtil

40 år efter den sidst kendte eksponering.

5. Den læge eller myndighed, der er ansvarlig

for helbredskontrollen, skal fremsætte forslag

om, hvilke beskyttelses- eller forebyggelsesfor-

anstaltninger der bør træffes for de enkelte ar-

bejdstagere.

6. Arbejdstagerne skal oplyses og rådgives om

den helbredskontrol, de kan underkastes, efter at

eksponeringen er ophørt.

7. I overensstemmelse med national lovgiv-

ning og/eller praksis:

a) skal arbejdstagerne have adgang til resulta-

terne af deres egen helbredskontrol, og

b) kan de pågældende arbejdstagere eller ar-

bejdsgiveren anmode om, at resultaterne af

helbredskontrollen tages op til revision.

8. Bilag IV indeholder praktiske retningslinjer

for helbredskontrol af arbejdstagerne.

9. Alle tilfælde af sygdomme eller dødsfald,

som i overensstemmelse med national lovgiv-

ning og/eller praksis kan tilskrives erhvervs-

mæssig udsættelse for biologiske agenser, skal

anmeldes til den ansvarlige myndighed.

Artikel 15

Sundheds- og dyreplejefaciliteter, eksklusive

diagnostiske laboratorier

1. Med henblik på den i artikel 3 nævnte vur-

dering skal der særlig tages hensyn til:

a) uvished om forekomsten af biologiske agen-

ser i mennesker eller dyr samt i udtagne prø-

ver og materialer fra disse

b) farerne i forbindelse med de biologiske

agenser, der forekommer eller mistænkes for

at forekomme i mennesker eller dyr samt i

udtagne prøver og materialer fra disse

c) den risiko, der skyldes arbejdets art.

2. Der skal i forbindelse med sundhedsplejefa-

ciliteter for mennesker og dyr træffes passende

foranstaltninger med henblik på at opnå beskyt-

telse af de berørte arbejdstageres sundhed og sik-

kerhed.

De foranstaltninger, der skal træffes, omfatter

bl.a.:

a) specificering af passende fremgangsmåder

ved dekontaminering og desinficering

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

b) fastlæggelse af fremgangsmåder for sikker

håndtering og fjernelse af kontamineret af-

fald.

3. I isolationsenheder, hvor der opholder sig

mennesker eller dyr, som er eller formodes at

være inficeret med biologiske agenser i gruppe 3

eller gruppe 4, træffes der indeslutningsforan-

staltninger ud fra bilag V, kolonne A, for at be-

grænse infektionsrisikoen mest muligt.

Artikel 16

Særlige foranstaltninger for industrielle

processer, laboratorier og dyrerum

1. I laboratorier, herunder diagnostiske labora-

torier, og lokaler til forsøgsdyr, som forsætligt er

blevet inficeret med biologiske agenser i gruppe

2, 3 eller 4, eller som er eller mistænkes for at

være bærere af sådanne agenser, skal følgende

foranstaltninger træffes:

a) Laboratorier, som med henblik på forskning,

udvikling, undervisning eller diagnose udfø-

rer arbejde, der indebærer håndtering af bio-

logiske agenser i gruppe 2, 3 eller 4, skal ud

fra bilag V træffe indeslutningsforanstalt-

ninger med henblik på at begrænse infekti-

onsrisikoen mest muligt.

b) Efter den i artikel 3 nævnte vurdering træf-

fes der foranstaltninger ud fra bilag V, når

det fysiske indeslutningsniveau for biologi-

ske agenser er blevet fastsat i forhold til gra-

den af risiko.

Aktiviteter, som indebærer håndtering af en

biologisk agens, må kun udføres:

– i arbejdsområder svarende til mindst fy-

sisk indeslutningsniveau 2, for så vidt an-

går en biologisk agens i gruppe 2

– i arbejdsområder svarende til mindst fy-

sisk indeslutningsniveau 3, for så vidt an-

går en biologisk agens i gruppe 3

– i arbejdsområder svarende til mindst fy-

sisk indeslutningsniveau 4, for så vidt an-

går en biologisk agens i gruppe 4.

c) I laboratorier, der håndterer materialer,

hvorom der hersker tvivl om tilstedeværel-

sen af biologiske agenser, der kan forårsage

sygdomme hos mennesket, men hvis formål

ikke er at arbejde med biologiske agenser

som sådan (dvs. dyrke eller koncentrere

dem), bør indeslutningsniveauet mindst

være niveau 2. Indeslutningsniveau 3 eller 4

skal i givet fald anvendes i tilfælde, hvor det

ifølge viden eller mistanke må anses for

nødvendigt, medmindre det ud fra vejlednin-

ger fra de ansvarlige nationale myndigheder

kan fastslås, at et lavere indeslutningsniveau

i visse tilfælde er passende.

2. Følgende foranstaltninger skal træffes for

industrielle processer, hvor der anvendes biolo-

giske agenser i gruppe 2, 3 og 4:

a) De i stk. 1, litra b), andet afsnit, omtalte prin-

cipper for indeslutning skal også følges i in-

dustrielle processer på grundlag af de kon-

krete foranstaltninger og passende procedu-

rer i bilag VI.

b) I henhold til vurderingen af den risiko, der er

forbundet med anvendelsen af biologiske

agenser i gruppe 2, 3 eller 4, kan de ansvar-

lige myndigheder træffe afgørelse om, hvil-

ke foranstaltninger der skal træffes ved indu-

striel anvendelse af disse biologiske agenser.

3. De aktiviteter, der dækkes af stk. 1 og 2, og

hvor det ikke har været muligt at foretage en af-

gørende vurdering af en biologisk agens, men

hvor der foreligger indikationer på, at den på-

tænkte anvendelse kan udgøre en alvorlig sund-

hedsfare for arbejdstagerne, må kun udføres i lo-

kaler svarende til mindst indeslutningsniveau 3.

Artikel 17

Udnyttelse af data

Kommissionen skal have adgang til de ansvar-

lige nationale myndigheders udnyttelse af de op-

lysninger, som omhandles i artikel 14, stk. 9.

Artikel 18

Klassifikation af biologiske agenser

1. Fællesskabsklassifikationen skal baseres på

definitionerne i artikel 2, andet afsnit, nr. 2, 3 og

4 (gruppe 2, 3 og 4).

2. Indtil der foreligger en af Fællesskabet fore-

taget klassifikation foretager medlemsstaterne

på grundlag af definitionerne i artikel 2, andet af-

snit, nr. 2, 3 og 4 (gruppe 2, 3 og 4) en klassifi-

kation af biologiske agenser, som udgør eller kan

udgøre en fare for menneskers sundhed.

3. Kan en biologisk agens ved vurdering ikke

med sikkerhed klassificeres i en af de i artikel 2,

andet afsnit, definerede grupper, skal den klassi-

ficeres i den højeste faregruppe blandt dem, der

kan være tale om.

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Artikel 19

Bilag

De strengt tekniske tilpasninger af bilagene på

baggrund af den tekniske udvikling, ændringer i

de internationale bestemmelser og specifikatio-

ner samt ny viden om biologiske agenser vedta-

ges efter proceduren i artikel 17 i direktiv 89/

391/EØF.

Artikel 20

Informering af Kommissionen

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen

teksten til de nationale retsforskrifter, som de ud-

steder på det område, der er omfattet af dette di-

rektiv.

Artikel 21

Ophævelse

Direktiv 90/679/EØF, som ændret ved de i bi-

lag VIII, del A, anførte direktiver, ophæves, dog

uden at medlemsstaternes forpligtelser med hen-

syn til de gennemførelsesfrister, der er anført i

bilag VIII, del B, berøres heraf.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder

som henvisninger til nærværende direktiv og læ-

ses i henhold til den i bilag IX anførte sammen-

ligningstabel.

Artikel 22

Ikrafttræden

Nærværende direktiv træder i kraft på tyven-

dedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske

Fællesskabers Tidende.

Artikel 23

Modtagere

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. september 2000.

På Europa-Parlamentets vegne

På Rådets vegne

N. FONTAINE

H. VÉDRINE

Formand

100

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG I

VEJLEDENDE LISTE OVER AKTIVITETER

(Artikel 4, stk. 2)

1. Arbejde i levnedsmiddelfabrikker.

2. Arbejde i landbruget.

3. Arbejdsaktiviteter, som indebærer kontakt

med dyr og/eller animalske produkter.

4. Arbejde med sundhedspleje, herunder arbej-

de i isolations- og post mortemenheder.

5. Arbejde i kliniske, veterinære og diagnosti-

ske laboratorier, bortset fra diagnostiske mi-

krobiologiske laboratorier.

6. Arbejde i anlæg til bortskaffelse af affald.

7. Arbejde i rensningsanlæg.

__________

101

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG II

MÆRKE TIL ANGIVELSE AF BIOLOGISK BETINGET FARE

(Artikel 6, stk. 2, litra e))

102

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG III

FÆLLESSKABSKLASSIFIKATION

(Artikel 2, andet afsnit, og artikel 18)

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

1. I overensstemmelse med direktivets anven-

delsesområde omfatter listen kun de agenser, der

vides at kunne fremkalde infektionssygdomme

hos mennesker.

Efter omstændighederne anføres det, om agen-

serne kan fremkalde allergiske eller toksiske re-

aktioner.

Dyre- og plantepatogener, som vides ikke at

påvirke mennesker, er ikke medtaget.

Genetisk modificerede mikroorganismer er

ikke omfattet af denne liste over klassificerede

biologiske agenser.

2. Listen over klassificerede biologiske agen-

ser er baseret på de biologiske agensers virkning

på sunde arbejdstagere.

Der er ikke taget specielt hensyn til de særlige

virkninger, der kan optræde hos arbejdstagere,

hvis modtagelighed kan være påvirket af f.eks.

allerede eksisterende sygdom, medicinsk be-

handling, svækket immunitet, graviditet eller

amning.

Den risikovurdering, der kræves i medfør af

direktivet, bør også omfatte den øgede risiko for

sådanne arbejdstagere.

De tekniske beskyttelsesforanstaltninger, der

træffes i forbindelse med visse industrielle pro-

cesser, visse laboratorieforsøg og visse aktivite-

ter i lokaler med dyr, hvor arbejdstagerne udsæt-

tes eller kan udsættes for biologiske agenser i

gruppe 3 eller 4, skal være i overensstemmelse

med direktivets artikel 16.

3. Biologiske agenser, som ikke er klassifice-

ret i gruppe 2 til 4 på listen, klassificeres ikke im-

plicit i gruppe 1.

For så vidt angår agenser, som omfatter mange

arter, der vides at kunne fremkalde sygdom hos

mennesker, indeholder listen de arter, der oftest

er sygdomsfremkaldende, og det angives med en

mere generel henvisning, at andre arter inden for

samme slægt kan påvirke helbredet.

Når en hel slægt nævnes i listen over klassifi-

cerede biologiske agenser, udelukkes de arter og

stammer, der vides ikke at være sygdomsfrem-

kaldende, implicit fra denne liste.

4. Når en stamme er afsvækket eller har mistet

kendte sygdomsfremkaldende gener, behøver

den indeslutning, der kræves efter forældrestam-

mens klassifikation, ikke nødvendigvis at finde

anvendelse, forudsat at der sker en hensigtsmæs-

sig vurdering af den risiko, stammen udgør på

arbejdsstedet.

Dette er tilfældet, f.eks. når stammen skal an-

vendes som et produkt eller en del af et produkt

til profylaktiske eller terapeutiske formål.

5. Den nomenklatur for agenser, der blev an-

vendt ved klassificeringen, afspejler og er i over-

ensstemmelse med de seneste internationale af-

taler om agensers taksonomi og nomenklatur,

der var gældende på det tidspunkt, da listen blev

opstillet.

6. Listen over klassificerede biologiske agen-

ser er et udtryk for den viden, der var til rådig-

hed, da listen blev opstillet.

Den ajourføres, så snart den ikke længere af-

spejler den aktuelle viden.

7. Medlemsstaterne sørger for, at alle de vira,

der allerede er isoleret hos mennesker, men som

ikke er vurderet og klassificeret i dette bilag,

ikke klassificeres lavere end i gruppe 2, medmin-

dre medlemsstaterne kan bevise, at disse vira

ikke kan forårsage sygdom hos mennesker.

8. Visse biologiske agenser, der er klassifice-

ret i gruppe 3 og på listen er mærket med en en

dobbelt asterisk, kan for arbejdstagerne udgøre

en begrænset smittefare, da de normalt ikke

overføres gennem luften.

Medlemsstaterne vurderer, hvilke indeslut-

ningsforanstaltninger der skal træffes for disse

biologiske agenser henset til arten af den pågæl-

dende specifikke aktivitet og mængden af den

pågældende biologiske agens, med henblik på at

afgøre om nogle af disse foranstaltninger i særli-

ge tilfælde kan undlades.

9. De indeslutningskrav, der følger af klassifi-

ceringen af parasitterne, gælder kun for de af pa-

rasittens forskellige livsstadier, som kan være

103

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

sygdomsfremkaldende for mennesker på ar-

bejdsstedet.

10. Listen indeholder i øvrigt særskilte angi-

velser, når de biologiske agenser kan fremkalde

allergiske eller toksiske reaktioner, når en effek-

tiv vaccine er til rådighed, eller når listen over ar-

bejdstagere, der udsættes for dem, bør opbevares

i mindst ti år.

Angivelserne er systematiseret i form af følgen-

de bemærkninger:

A: Mulighed for allergiske reaktioner.

D: Listen over arbejdstagere, der udsættes for

denne biologiske agens, skal opbevares i

mindst ti år efter den sidste kendte ekspone-

rings ophør.

T: Toksindannende.

V: Effektiv vaccine til rådighed.

Forebyggende vaccination bør foretages i

overensstemmelse med kodeksen i bilag VII.

104

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BAKTERIER

og lignende

NB:

For så vidt angår agenserne på denne liste, er angivelsen »spp« en henvisning til de øvrige arter,

som vides at fremkalde sygdom hos mennesker

Biologisk agens

Klassifikation

Bemærkninger

Actinobacillus actinomyceterncomitans

Actinomadura madurae

Actinomadura pelletieri

Actinomyces gereneseriae

Actinomyces israelii

Actinomyces pyogenes

Actinomyces spp

Arcanobacterium haemolyticum (Corynebacterium

haemolyticum)

Bacillus anthracis

Bacteroides fragilis

Bartonella baciliformis

Bartonelle quintana (Rochalimaea quintana)

Bartonelle (Rhochalimaea) spp

Bordetella bronchiseptica

Bordetella parapertussis

Bordetella pertussis

Borrelia burgdorferi

Borrelia duttonii

Borrelia recurrentis

Borrelia spp

Brucella abortus

Brucella canis

Brucella melitensis

Brucella suis

Burkholderia mallei (pseudomonas mallei)

Burkholderia pseudomalleri (Pseudomonas pseudo-

mallei)

Campylobacter fetus

Campylobacter jejuni

105

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Campylocacter spp

Cardiobacterium hominis

Chlamydia pneumoniae

Chlamydia trachomatis

Chlamydia psittaci (aviære stammer)

Chlamydia psittaci (andre stammer)

Clostridium botulinum

Clostridium perfringens

Clostridium tetani

T, V

Clostridium spp

Corynebacterium diphtheriae

T, V

Corynebacterium minutissimum

Corynebacterium pseudoturberculosis

Corynebacterium spp

Cosiella burnetti

Edwardsiella tarda

Ehrlichia sennetsu (Rickettsia sennetsu)

Ehrilicia spp

Eikenella corrodens

Enterobacter aerogenes/cloacae

Enterobacter spp

Enterococcus spp

Erysipelothrix rhusiopathiae

Eschericia coli (bortset fra ikke-sygdomsfremkaldende

stammer)

Escherichia coli, verocytotoksiske stammer (f.eks. 01

57:H eller 0103)

3 (**)

Flavobacterium meningosepticum

Fluoribacter bozemanae (Legionella)

Francisella tularensis (type A)

Francisella tularensis (type B)

Fusobacterium necrophorum

Gardnerella vaginalis

Biologisk agens

Klassifikation

Bemærkninger

106

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Haemophilus ducreyi

Haemophilus influenzae

Haemophilus spp

Helicobacter pylori

Klebsiella oxytoca

Klebsiella pheumoniae

Klebsiella spp

Legionella pheumophila

Legionella spp

Leptospira interrogans (samtlige sevovarianter)

Lesteria monocytogenes

Listeria invanovii

Morganelle morganii

Mycobacterium africanum

Mycobacterium avium/intracelluare

Mycobacterium bovis (herunder ikke BCG-stammen)

Mycobacterium chelonae

Mycobacterium fortuitum

Mycobacterium kansasii

Mycobacterium leprae

Mycobacterium malmoense

Mycobacterium marinum

Mycobacterium microti

3 (**)

Mycobacterium paratuberculosis

Mycobacterium scrofulaceum

Mycobacterium simiae

Mycobacterium szulgai

Mycobacterium tuberculosis

Mycobacterium ulcerans

3 (**)

Mycobacterium xenopi

Mycoplasma caviae

Mycoplasma hominis

Mycoplasma pheumoniae

Biologisk agens

Klassifikation

Bemærkninger

107

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Neisseria gonorrhoeae

Neisseria meningitides

Nocardia asteroides

Nocardia brasiliensis

Nocardia farcinica

Nocardia nova

Norcardia otitidiscaviarum

Pasteurella multocida

Pasterurella spp

Peptostreptococcus anaerobius

Plesiomonas shigelloides

Porphyromonas spp

Prevotella spp

Proteur mirabilis

Proteus Penneri

Proteus vulgaris

Providencia alcalifaciens

Providencia rettheri

Providencia spp

Pseudomonas aeruginosa

Rhodococcus equi

Rickettsia akari

3 (**)

Rickettsia canada

3 (**)

Rickettsia conorii

Rickettsia montana

3 (**)

Rickettsia typhi (Rickettsia mooseri)

Rickettsia prowaezekii

Rickettsia rickettisii

Rickettsia tsutsugamushi

Rickettsia spp

Salmonella arizonae

Salmonella enteritides

Salmonella typhimurium

Biologisk agens

Klassifikation

Bemærkninger

108

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Salmonella paratyphi A, B, C

Salmonella typhi

3 (**)

Serpulina spp

Shigella boydii

Shigella dysenteriae (type 1)

Shigella dysenteriae, bortset fra type 1

3 (**)

Shigella felxneri

Shigella sonnei

Staphylococcus aureus

Streptobacillus moniliformis

Streptobacillus pheumoniae

Streptobacillus pyogenes

Streptobacillus suis

Streptobacillus spp

Treponema carateum

Treponema pallidum

Treponema pertenue

Treponema spp

Vibrio cholerae (inkl. EL Tor)

Vibrio parahaemolyticus

Vibrio spp

Yersina enterocolitica

Yersina pestis

Yersina pseudotuberculosis

Yersina spp.

(**) Jf. indledende bemærkning nr. 8.

Biologisk agens

Klassifikation

Bemærkninger

109

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

VIRA (*)

Biologisk agens

Klassifikation

Bemærkninger

Adenoviridae

Arenaviridae

LCM-Lasa-Virus Complex (den gamle verdens

arenavira):

Lassa virus

Lymfocytær choriomeningitisvirus (neurotro-

fiske stammer)

Lymfocytær choriomeningitisvirus (andre

stammer)

Mopia virus

Andre LCM-Lassa komplekse vira

Tacaribe-Virus-Complex (den nye verdens aren-

avira):

Guanarito virus

Junin Virus

Sabia virus

Machupo virus

Flexal virus

Andre Tacaribe komplekse vira

Astroviridae

Bunyaviridae

Belgrad (også kaldet Dobrava)

Bhanja

Bunyamwera virus

Germistion

Oropouche virus

Sin Nombre (tidligere Muerto Canyon)

California encephalitis virus

Hantavira:

Haantaan (koreansk hæmoragisk feber)

Soeul virus

Puumala virus

Porspect Hill virus

110

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Andre Hantavira

Nairovira:

Congo/Krim/hæmoragisk feber

Hazara virus

Phlebovira:

Rift Valley feber

Sandfly feber

Toscana virus

Andre bunyaviridae påvist sygdomsfremkal-

dende

Caliciviridae

Hepatis E virus

3 (**)

Norwald virus

Andre Caliciviridae

Coronaviridae

Filoviridae

Ebola virus

Marburg virus

Flaviviridae

Australsk encephalitis (Murray Valley encephali-

tis)

Centraleuropæisk tågebåren encephalitisvirus

3 (**)

Absettarov

Hanzalova

Hypr

Kumlinge

Dengue virus type 1 til 4

Hepatitis C virus

3 (**)

Hepapitis G virus

3 (**)

Japansk B encephalitis

Kyasanur Forest

Loupint ill

3 (**)

Omsk (a)

Biologisk agens

Klassifikation

Bemærkninger

111

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Oiwassab

Rocio

Russisk forårs-sommer encephalitis (RSSE) (a)

St Louis encephalitis

Wesselsbron virus

3 (**)

West Nile feber

Gul feber

Andre flaviviridae påvist sygdomsfremkaldende

Hepadnaviridae

Hepatitis B virus

3 (**)

V, D

Hepatitis D virus (Delta) (b)

3 (**)

V, D

Herpesviridae

Cytomegalovirus

Eåstein-Barr virus

Herpesvirus simiae (B virus)

Herpes simplex vira type 1 og 2

Herpesvirus varicella-zoster

Human B-lymphotrofisk virus (HBLV-HHV6)

Human herpesvirus 7

Human herpesvirus 8

Orthomyxoviridae

Influenza vira type A, B & C

V (c)

Tågebårne orthomyxoviridae: Dhori & Thogoto-

vira

Papovaviridae

BK og JC vira

D (d)

Human papillomavirus

D (d)

Paramyxoviridae

Mæslingevirus

Fåresygevirus

Newcastle disease virus

Parainfluenzavira type 1 til 4

Respiratorisk syncytialvirus

Biologisk agens

Klassifikation

Bemærkninger

112

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Parvoviridae

Human parovirus (B 19)

Picornaviridae

Akut hæmoragisk conjunctivitis virus (AHC)

Coxsackievira

Echovira

Hepatitis A virus (human entrovirus type 72)

Poliovira

Thinovira

Poxviridae

Buffalopox virus (e)

Kokoppevirus

Elephantpox virus (f)

Malkerknudevirus

Molluscum contagiosum virus

Abekoppevirus

Orf virus

Kaninkoppevirus

Vaccinia virus

Variola (major og minor) virus

Variola virus (”hvide kopper”

Yatapox virus (Tana & Yaba)

Reoviridae

Coltvivirus

Human rotavirus

Orbivirus

Reovirus

Retroviridae

Human immundefekt vira (HIV)

3 (**)

Human T-celle lymfotrope vira (HTLV), type 1 og

3 (**)

SIV-virus (h)

3 (**)

Rhabdoviridae

Biologisk agens

Klassifikation

Bemærkninger

113

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Rabies virus

3 (**)

Vestikulær stomatitisvirus

Togaviridae

Alphavira:

Eastern equine encephalomelitis

Bebaru virus

3 (**)

Chikungunya virus

3 (**)

Everglade virus

Mayaro virus

3 (**)

Mucambo virus

Ndumu virus

O’nyong-nyong virus

Ross River virus

Semliki Forest virus

Sindbin virus

3 (**)

Tonate virus

Venezuelan equine encephalomyelitis

Western equine encephalomyelitis

Andre kendte alphavira

Toroviridae

Ikke-klassificerede vira

Equin morbillivirus

Hepatitis vira, endnu ikke identificerede

3 (**)

Ukonventionelle agenser med forbindelse til overfør-

bare spongioforme encephalopatier (TSE’er)

Creutzfeldt-Jakob sygdom

3 (**)

D (d)

Varian Creutzfeldt-Jakob sygdom

3 (**)

D (d)

Bovin spongioform encephalopati (BSE) og andre

relaterede TSE’er (i)

3 (**)

D (d)

Gerstmann-Sträussler-Scheinker syndromet

3 (**)

D (d)

Kuru

3 (**)

D (d)

Biologisk agens

Klassifikation

Bemærkninger

114

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

(*) Jf. indledende bemærkninger nr. 7

(**) Jf. indledende bemærkninger nr. 8.

(a) Tågebåren encephalitis.

(b) En hepatisis D virus fremkalder kun sygdom hos arbejdstageren, hvis der er tale om en infektion, som

enten er samtidig med eller sekundær i forhold til en infektion, som er forårsaget af en hepatitis B virus.

Vaccination mod hepatitis B virus beskytter derfor arbejdstagere, der ikke er smittet med hepatitis B vi-

rus, mod hepatitis D virus (Delta).

(d) Anbefales i forbindelse med arbejde, som indebærer direkte kontakt med de pågældende agenser.

(e) Omfatter to vira: en ”buffalopox”-virusslægt og en ”vaccinia”-virusvariant.

(f) Kokoppevariant.

(g) ”Vaccinia”-variant.

(h) Der foreligger indtil dato ikke noget bevis for sygdom hos mennesker forårsaget af andre retrovira fra

simian. Som forebyggende foranstaltning anbefales indeslutningsniveau 3 i forbindelse med arbejde

med dem.

(i)

Der foreligger intet bevis for infektioner hos mennesker på grund af de agenser, der forårsager andre

TSE’er hos dyr. Som forebyggende foranstaltning anbefales dog at anvende det indeslutningsniveau, der

benyttes for agenser i gruppe 3 (**) ved laboratoriearbejde; undtagen for laboratoriearbejde i forbindelse

med den identificeret Scrapie-agens, hvor indeslutningsniveau 2 er tilstrækkeligt.

Biologisk agens

Klassifikation

Bemærkninger

115

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

PARASITTER

Biologisk agens

Klassifikation

Bemærkninger

Acanthamoeba castellani

Anclyostoma duodenale

Angiostrongylus cantonensis

Angiostrongylus costaricencis

Ascaris lumbricoides

Ascaris suum

Babsia divergens

Babsia microti

Balantidium coli

Brugia Malayi

Brugia pahangi

Capillaria philippinensis

Capillaria spp

Clonorchis sinensis

Clonorchis viverrini

Cryptosporidium parvum

Cryptosporidium spp

Cyclospora cayetanensis

Dipetalonema streptocerca

Diphyllobothrium latum

Dracumulus medinensis

Erchinococus granulosus

3 (**)

Erchinococus multilocularis

3 (**)

Erchinococus vogeli

3 (**)

Entamoeba histolytica

Fasciola gigantica

Fasciola hepatica

Fasciolopis buski

Giardia lamblia (Giardia intestinalis)

Hymenolepsis diminuta

Hymenolepsis nana

116

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Leishmania brasiliensis

3 (**)

Leishmania donovani

3 (**

Leishmania ethiopica

Leishmania mexicana

Leishmania peruviana

Leishmania tropica

Leishmania major

Leishmania spp

Loa loa

Masonella ozzardi

Masonella pestans

Naegleria fowleri

Necator americanus

Onchocerca volvolus

Opisthorchis felineus

Opisthorchis spp

Paragonimus westermani

Plasmodium falciparum

3 (**)

Plasmodium spp (human & simian)

Sarcosystis suihominis

Schistosoma haemotobium

Schistosoma intercalatum

Schistosoma japonicum

Schistosoma mansoni

Schistosoma mekongi

Strongyloides stercoralis

Strongyloides spp

Taenia saginata

Taenia solium

3 (**)

Toxocara canis

Toxoplasma gondii

Trichinella spiralis

Trichuris trichiura

Biologisk agens

Klassifikation

Bemærkninger

117

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Trypanosoma brucei brucei

Trypanosoma brucei gambinese

Trypanosoma brucei rhodesiense

3 (**)

Trypanosoma cruzi

Wuchereria bancrofti

(**) Jf. indledende bemærkninger nr. 8

Biologisk agens

Klassifikation

Bemærkninger

118

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

SVAMPE

Biologisk agens

Klassifikation

Bemærkninger

Aspergilus fumigatus

Blastomyces dermatitidis (Ajellomyces dermatitides)

Candida Albicans

Candida Tropicalis

Cladophialophora bantiana (tidligere: Zylohypha

bantiana, Cladosporium)

bantianum eller trichoides

Coccidioides immitis

Cryptococus neoformans var. neoformans (Filobasi-

diella neoformans var. neoformans)

Cryptococus neoformans var. gattii (Filobasidiella

bacillispora)

Emmonsia parva var. parva

Emmonsia parva var.crescens

Epidermophyton floccosum

Fonsecaea compacta

Fonsecaea pedrosoi

Histoplasma capsulatum var. capsultatum (Ajellomy-

ces capsultatus)

Histoplasma capsulatum duboisii

Madurella grisea

Madurella mycetomatis

Microsporum spp

Neotestudina rosatii

Paraoccidioides brasiliensis

Penicillium Mrneffei

Scedosporium apiospermum (Pseudallescheria bo-

ydii)

Scedosporium prolificans (inflatum)

Sporothrix schenckii

Trichophyton rubrum

Trichophyton spp

119

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG IV

PRAKTISKE RETNINGSLINIER FOR HELBREDSKONTROL AF ARBEJDSTAGERE

(Artikel 14, stk. 8)

1. Den læge og/eller myndighed, der er ansvar-

lig for helbredskontrollen af arbejdstagere,

som er udsat for biologiske agenser, skal

være fortrolig med de forhold eller særlige

omstændigheder, hvorunder den enkelte ar-

bejdstager er blevet udsat.

2. Helbredskontrollen af arbejdstagere skal

gennemføres i overensstemmelse med ar-

bejdsmedicinske principper og praksis; den

bør i det mindst omfatte følgende:

- føring af en journal over arbejdstagerens

tidligere helbredstilstand og arbejdsfor-

hold

- personlig vurdering af arbejdstagerens

helbredstilstand

- hvis det er hensigtsmæssigt, biologisk

kontrol samt påvisning af tidlig og rever-

sible virkninger.

Det kan på baggrund af den nyeste ar-

bejdsmedicinske viden besluttes, at en ar-

bejdstager, der gennemgår helbredskon-

trol, skal undersøges yderigere.

__________

120

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG V

RETNINGSLINIER FOR INDESLUTNINGSFORANSTALTNINGER OG -NIVEAUER

(Artikel 15, stk. 3, og artikel 16, stk. 1, litra a) og b))

Indledende note

Foranstaltningerne i dette bilag skal vendes under hensyn til aktiviteternes art, vurderingen af risi-

koen for arbejdstagerne og arten af den pågældende biologiske agens.

A. Indeslutningsforanstaltninger

B. Indeslutningsniveauer

234

1. Arbejdspladsen skal være adskilt fra andre

aktiviteter i samme bygning

nej

anbefalet

2. Indblæsnings- og udsugningsluften til ar-

bejdspladsen skal filtreres ved hjælp af

HEPA-filter eller lignende

nej

ja, for udsug-

ningsluft

ja, for indblæs-

nings- og ud-

sugningsluft

3. Der må kun være adgang for autoriseret

personale

anbefalet

4. Arbejdspladsen skal kunne tillukkes her-

metisk, så der kan foretages desinfiektion

nej

anbefalet

5. Specificerede desinfektionsprocedurer

6. Arbejdspladsen skal have undertryk i for-

hold til atmosfæren

nej

anbefalet

7. Effektiv vektorkontrol, f.eks. gnavere og

insekter

anbefalet

8. Vandtætte overflader, der er lette at rengø-

ja, for arbejds-

bord

ja, for arbejds-

bord og gulv

ja, for arbejds-

bord, vægge,

gulv og loft

9. Overflader, der er resistente over for syre,

alkaliske stoffer, opløsningsmidler og

desinfektionsmidler

anbefalet

10. Sikker opbevaring af biologiske agenser

ja, sikret opbe-

varing

11. Der skal installeres et observationsvindue

eller lignende i området, således at de,

der er derinde, kan ses

anbefalet

12. Et laboratorium skal have eget udstyr

nej

anbefalet

13.Inficerede materialer, herunder dyr, skal

holdes i sikkerhedskabiner eller isolato-

rer eller anden passende indeslutning

hvor det er hen-

sigtsmæssigt

ja, hvis infekti-

on sker gennem

luften

14. Forbrændingsanlæg til bortskaffelse af

døde dyr

anbefalet

ja (til rådighed) ja, på stedet

121

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG VI

INDESLUTNING FOR INDUSTRIELLE PROCESSER

(Artikel 4, stk. 1, og artikel 16, st. 2, litra a))

Biologiske agenser i gruppe 1

Ved arbejde med biologiske agenser i gruppe 1, herunder svækket levende vaccine, må princip-

perne om god arbejdssikkerhed og –hygiejne overholdes

Biologiske agenser i gruppe 2, 3 og 4

Det vil kunne være hensigtsmæssigt at udvælge og kombinere indeslutningskrav fra flere af kate-

gorierne nedenfor på grundlag af en risikovurdering vedrørende en særlig proces eller del af en pro-

ces.

A. Indeslutningsforanstaltninger

B. Indeslutningsniveauer

234

1. Levedygtige organismer skal håndteres i et

system, som fysisk adskiller processen fra

miljøet

2. Gasser fra det lukkede system skal behandles

på en måde, som gør det muligt

at mindske udslip at forhindre ud-

slip

at forhindre ud-

slip

3. Prøveindsamling, tilsætning af materialer til

et lukket system og overførsel af levedygtige

organismer til et andet lukket system skal

foretages på en måde, som gør det muligt.

at mindske udslip at forhindre ud-

slip

at forhindre ud-

slip

4. Store mængder kulturvæske må ikke fjernes

fra det lukkede system, medmindre de leve-

dygtige organiser er blevet

inaktiveret ved

anerkendte meto-

der

inaktiveret ved

anerkendte kemi-

ske eller fysiske

metoder

inaktiveret ved

anerkendte kemi-

ske eller fysiske

metoder

5. Tætningsanordninger skal være udformet

med henblik på

at mindske udslip at forhindre ud-

slip

at forhindre ud-

slip

6. Lukkede systemer skal placeres inden for et

kontrolleret område

valgfrit

ja, konstrueret til

formålet

a) Der skal anbringes tavler til angivelse af

biologisk betinget fare

valgfrit

b) Adgang kun for autoriseret personale

valgfrit

ja, via luftsluse

c) Personalet skal bære beskyttelsesbeklæd-

ning

ja, arbejdstøj

fuldstændig om-

klædning

d) Der skal findes dekontaminerings- og va-

skefaciliteter for personalet

e) Personalet skal tage brusebad, inden det

forlader det kontrollerede område

nej

valgfrit

f) Spildevand fra vaske og brusere skal ind-

samles og inaktiveres, førend det udledes

nej

valgfrit

122

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

g) Det kontrollerede område skal være ven-

tileret på passende vis for at minimere

luftkontaminering

valgfrit

h) Det kontrollerede område skal have un-

dertryk i forhold til atmosfæren

nej

valgfrit

i) Indblæsnings- og udsugningsluften til det

kontrollerede område skal være HEPA-

filtreret

nej

valgfrit

j) Det kontrollerede område skal udformes

på en sådan måde, at spild fra hele det

lukkede område indesluttes

nej

valgfrit

k) Det kontrollerede område skal kunne til-

lukkes hermetisk for at muliggøre desin-

fektion ved gennemrygning

nej

valgfrit

l) Spildevandsbehandling forud for den en-

delige udledning

inaktiveret ved

anerkendte meto-

der

inaktiveret ved

anerkendte kemi-

ske eller fysiske

metoder

inaktiveret ved

anerkendte kemi-

ske eller fysiske

metoder

A. Indeslutningsforanstaltninger

B. Indeslutningsniveauer

234

123

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG VII

ANBEFALET KODEKS FOR VACCINATIONSPRAKSIS

(artikel 14, stk. 3)

1. Hvis vurderingen i artikel 3, stk. 2, viser, at

der er risiko for arbejdstagernes sikkerhed

eller sundhed som følge af, at de udsættes for

biologiske agenser, mod hvilke der findes

effektive vacciner, bør arbejdsgiveren tilby-

de dem vaccination.

2. Vaccination bør finde sted i overensstem-

melse med national lovgivning og/eller

praksis.

Arbejdstagerne bør oplyses om, hvilke for-

dele og ulemper der er ved såvel vaccination

som ikke-vaccination.

3. Den vaccination, arbejdstagerne får tilbudt,

må ikke indebære omkostninger for dem.

4. Der kan udstedes en vaccinationsattest, som

udleveres til arbejdstageren og til de ansvar-

lig myndigheder på disses anmodning.

__________

124

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG VIII

DEL A

Ophævet direktiv med dets successive ændringer

(jf. artikel 21)

Rådets direktiv 90/679/EØF (EFT L 374 af 31.12.1990, s. 1).

Rådets direktiv 93/88/EØF (EFT L 268 af 29.10.1993, s. 71).

Kommissionens direktiv 95/30/EF (EFT L 155 af 6.7.1995, s. 41).

Kommissionens direktiv 97/59/EF (EFT L 282 af 15.10.1997, s. 33).

Kommissionens direktiv 97/65/EF (EFT L 335 af 6.12.1997, s. 17).

DEL B

Liste over frister for indførsel i national lovgivning

(jf. artikel 21)

Direktiv

Seneste gennemførelsesdato

90/679/EØF

93/88/EØF

95/30/EF

97/59/EF

97/65/EF

28. november 1993

30. april 1994

30. november 1996

31. marts 1998

30. juni 1998

125

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Bilag IX

SAMMENLIGNINGSTABEL

Direktiv 90/679/EØF

Nærværende direktiv

Artikel 1

Artikel 2, litra a)

Artikel 2, første afsnit, litra a)

Artikel 2, litra b)

Artikel 2, første afsnit, litra b)

Artikel 2, litra c)

Artikel 2, første afsnit, litra c)

Artikel 2, litra d)

Artikel 2, andet afsnit

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 2, litra a)

Artikel 3, stk. 2, første afsnit

Artikel 3, stk.2, litra b)

Artikel 3, stk.2, andet afsnit

Artikel 3, stk. 2, litra c)

Artikel 3, stk. 2, tredje afsnit

Artikel 3, stk. 2, litra d)

Artikel 3, stk. 2, fjerde afsnit

Artikel 3, stk. 3, første led

Artikel 3, stk. 3, litra a)

Artikel 3, stk. 3, andet led

Artikel 3, stk. 3, litra b)

Artikel 3, stk. 3, tredje led

Artikel 3, stk. 3, litra c)

Artikel 3, stk. 3, fjerde led

Artikel 3, stk. 3, litra d)

Artikel 3, stk. 3, femte led

Artikel 3, stk. 3, litra e)

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 7, stk. 1, første led

Artikel 7, stk. 1, litra a)

Artikel 7, stk. 1, andet led

Artikel 7, stk. 1, litra b)

Artikel 7, stk. 1, tredje led

Artikel 7, stk. 1, litra c)

Artikel 7, stk. 1, fjerde led

Artikel 7, stk. 1, litra d)

Artikel 7, stk. 1, femte led

Artikel 7, stk. 1, litra e)

Artikel 7, stk. 1, sjette led

Artikel 7, stk. 1, litra f)

Artikel 7, stk. 2

Artikel 7, stk. 3

Artikel 8, stk. 1, litra a)-e)

Artikel 8, stk. 2, litra a)

Artikel 8, stk. 2, første afsnit

Artikel 8, stk. 2, litra b)

Artikel 8, stk. 2, andet afsnit

Artikel 8, stk. 3

126

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Artikel 9, stk. 1, litra 1)-e)

Artikel 9, stk. 2, første led

Artikel 9, stk. 2, litra a)

Artikel 9, stk. 2, andet led

Artikel 9, stk. 2, litra b)

Artikel 9, stk. 2, tredje led

Artikel 9, stk. 2, litra c)

Artikel 10, stk. 1, første led

Artikel 10, stk. 1, litra a)

Artikel 10, stk. 1, andet led

Artikel 10, stk. 1, litra b)

Artikel 10, stk. 2-6

Artikel 11, stk. 1

Artikel 11, stk. 2, andet afsnit, første led

Artikel 11, stk. 2, andet afsnit, litra a)

Artikel 11, stk. 2, andet afsnit, andet led

Artikel 11, stk. 2, andet afsnit, litra b)

Artikel 11, stk. 2, andet afsnit, tredje led

Artikel 11, stk. 2, andet afsnit, litra c)

Artikel 11, stk. 2, andet afsnit, fjerde led

Artikel 11, stk. 2, andet afsnit, litra d)

Artikel 11, stk. 2, andet afsnit, femte led

Artikel 11, stk. 2, andet afsnit, litra e)

Artikel 11, stk. 3

Artikel 12

Artikel 13, stk. 1, første led

Artikel 13, stk. 1, litra a)

Artikel 13, stk. 1, andet led

Artikel 13, stk. 1, litra b)

Artikel 13, stk. 1, tredje led

Artikel 13, stk. 1, litra c)

Artikel 13, stk. 2-4

Artikel 14, stk. 1

Artikel 14, stk. 2, første led

Artikel 14, stk. 2, litra a)

Artikel 14, stk. 2, andet led

Artikel 14, stk. 2, litra b)

Artikel 14, stk. 3-6

Artikel 14, stk. 7, første led

Artikel 14, stk. 7, litra a)

Artikel 14, stk. 7, andet led

Artikel 14, stk. 7, litra b)

Artikel 14, stk. 8

Artikel 14, stk. 9

Artikel 15

Artikel 16, stk. 1

Artikel 16, stk. 2, litra a)

Artikel 16, stk. 2, litra b)

Artikel 16, stk. 2, litra c)

Artikel 16, stk. 3

Artikel 17

Direktiv 90/679/EØF

Nærværende direktiv

127

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

93)

EFT C 75 af 15.3.2000, s. 15.

94)

Europa-Parlamentets udtalelse af 13.6.2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT) og Rådets afgørelse af 17.7.2000.

95)

EFT L 374 af 31.12.1990, s. 1. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 97/65/EF /EFT L 335 af

6.12.1997, s. 17).

96)

Jf. bilag VIII, del A.

97)

EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.

98)

EFT L 185 af 9.7.1974, s. 15. Afgørelsen er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

99)

Rådets direktiv 90/219/EØF af 23. april 1990 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer (EFT

L 117 af 8.5.1990, s. 1). Direktivet er senest ændret ved direktiv 98/81/EF (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 13).

100)

Rådets direktiv 90/220 af 23. april 1990 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (EFT L 117 af

8.5.1990, s. 15). Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/32/EF (EFT L 169 af 27.6.1997, s. 72).EFT L 307 af

13.12.1993, s. 18. Direktivet er ændret ved direktiv 2000/34/EF (EFT L 195 af 1.8.2000, s. 41).

Artikel 18, stk. 1

Artikel 18, stk. 2

Artikel 18, stk. 1

Artikel 18, stk. 3

Artikel 18, stk. 2

Artikel 18, stk. 4

Artikel 18, stk. 3

Artikel 19

Artikel 20, stk. 1

Artikel 20, stk. 2

Artikel 20

Artikel 21

Artikel 22

Artikel 23

Bilag I

Bilag II

Bilag III

Bilag IV

Bilag V

Bilag VI

Bilag VII

Bilag VIII

Bilag XI

Direktiv 90/679/EØF

Nærværende direktiv

128

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Bilag 12

RÅDETS DIREKTIV 1999/38/EF

af 29. april 1999

om ændring af direktiv 90/394/EØF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for

under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer og om udvidelse heraf til også

at omfatte mutagener

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af

Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 118

under henvisning til Rådets direktiv 90/394/EØF

af 28. juni 1990 om beskyttelse af arbejdstagerne

mod risici for under arbejdet at være udsat for

kræftfremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i

henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/

EØF)

(100)

under henvisning til forslag fra Kommissio-

nen

(101)

, udarbejdet efter høring af Det Rådgiven-

de Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sund-

hedsbeskyttelse på Arbejdspladsen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomi-

ske og Sociale Udvalg

(102)

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel

189 C

(103)

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til traktatens artikel 118 A vedta-

ger Rådet ved udstedelse af direktiver mini-

mumsforskrifter med henblik på at forbedre

navnlig arbejdsmiljøet for at sikre et højere

niveau for beskyttelse af arbejdstagernes

sikkerhed og sundhed;

(2) i henhold til nævnte artikel skal det i disse

direktiver undgås, at der pålægges admini-

strative, finansielle og retlige byrder af en

sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvik-

ling af små og mellemstore virksomheder;

(3) kimcellemutagener er stoffer, som kan forår-

sage varige ændringer i mængden eller op-

bygningen af en kimcelles genetiske materi-

ale, hvilket kan føre til en ændring i den på-

gældende celles fenotypiske karakteristika,

og hvilket kan videreføres til beslægtede

datterceller;

(4) det er sandsynligt, at kimcellemutagener på

grund af deres aktionsmekanisme kan være

kræftfremkaldende;

(5) vinylchloridmonomer er klassificeret som et

kræftfremkaldende stof i kategori 1 i Rådets

direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om

indbyrdes tilnærmelse af lovgivning om

klassificering, emballering og mærkning af

farlige stoffer

(104)

;

(6) for overskuelighedens skyld bør de vigtigste

bestemmelser i Rådets direktiv 78/610/EØF

af 29. juni 1978 om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative be-

stemmelser om sundhedsbeskyttelse af ar-

bejdstagere, der er udsat for påvirkning fra

vinylchloridmonomer

(105)

, indgå i nærværen-

de direktiv, uden at niveauet for beskyttelse

af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed re-

duceres;

(7) direktiv 78/610/EØF kan ophæves, når nær-

værende direktiv er gennemført;

(8) epidemiologiske undersøgelser af udsatte ar-

bejdstagere har bekræftet, at træstøv fra eg

og bøg er kræftfremkaldende; det er i høj

grad sandsynligt, at også træstøv fra andre

typer løvtræ kan fremkalde kræft hos men-

nesker; de pågældende arbejdstagere er der-

for udsat for en alvorlig potentiel risiko for

at udvikle kræft;

(9) forsigtighedsprincippet bør anvendes ved

beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed; di-

rektiv 90/394/EØF bør derfor udvides til at

omfatte træstøv fra alle typer løvtræ;

(10)det er ønskeligt, at der iværksættes yderlige-

re forskning om, hvorvidt træstøv fra andre

typer træ er kræftfremkaldende; Kommissi-

onen fremlægger forslag til beskyttelse af ar-

bejdstagernes helbred, hvis der konstateres

en sådan risiko;

(11)det fastsættes i artikel 16 i direktiv 90/394/

EØF, at der skal fastsættes grænseværdier

for de kræftfremkaldende stoffer, for hvilke

129

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

dette er muligt, på grundlag af de foreliggen-

de oplysninger, herunder videnskabelige og

tekniske data;

(12)det er hensigtsmæssigt at fastsætte grænse-

værdier for træstøv fra løvtræer; de gælden-

de grænseværdier for vinylchloridmonomer

bør reduceres, således at de er udtryk for de

bedste, teknisk mulige minimumsstandarder

samtidig med, at målsætningen om at sikre

arbejdstagernes sundhed på arbejdspladsen

bibeholdes;

(13)arbejdstagerne skal beskyttes effektivt mod

risikoen for at udvikle kræft som følge af, at

de har været udsat for træstøv fra løvtræer på

arbejdet; formålet med dette direktiv er dog

ikke at begrænse anvendelsen af træ, hver-

ken ved at erstatte træ med andre materialer

eller ved at erstatte visse typer træ med andre

typer træ;

(14)minimumsforskrifterne til beskyttelse af ar-

bejdstagernes sundhed og sikkerhed mod

særlige risici i forbindelse med kræftfrem-

kaldende stoffer sigter ikke blot mod beskyt-

telse af den enkelte arbejdstagers sikkerhed

og sundhed, men også mod et minimumsbe-

skyttelsesniveau for alle arbejdstagere i Fæl-

lesskabet;

(15)der skal fastlægges et ensartet beskyttelses-

niveau i forbindelse med kræftfremkaldende

stoffer for Fællesskabet som helhed, og det

skal ske ved hjælp af en række generelle

principper, som gør det muligt for medlems-

staterne at håndhæve minimumskravene på

en ensartet måde;

(16)ændringerne i dette direktiv udgør et konkret

led i gennemførelsen af det indre markeds

sociale dimension;

(17)i henhold til afgørelse 74/325/EØF(7) skal

Kommissionen høre Det Rådgivende Ud-

valg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundheds-

beskyttelse på Arbejdspladsen med henblik

på udarbejdelsen af forslag på dette område

–

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 90/394/EØF ændres således

1) Artikel 1, stk. 4, affattes således:

”4. For så vidt angår asbest, der er omfattet af

direktiv 83/477/EØF

(*)

, gælder nærværende

direktivs bestemmelser, hvis de giver større

beskyttelse af sikkerhed og sundhed under

arbejdet.

__________

(*)

EFT L 263 af 24.9.1983, s. 25. Direktivet er senest

ændret ved direktiv 98/24/EF (EFT L 131 af

5.5.1998, s. 11).”

2) I artikel 2 indsættes følgende litra:

”aa)'Mutagen”:

i) et stof, der opfylder kriterierne for klassi-

ficering som et mutagen i kategori 1 eller

2 som fastsat i bilag VI til direktiv 67/548/

EØF

ii)et præparat, der er sammensat af et eller

flere af de i nr. i) omhandlede stoffer, når

koncentrationen af et eller flere af de en-

kelte stoffer opfylder de krav til koncen-

trationsgrænser for klassificering af et

præparat som et mutagen i kategori 1 eller

2, der er fastsat:

- i bilag I til direktiv 67/548/EØF, eller

- i bilag I til direktiv 88/379/EØF, hvis stof-

fet eller stofferne ikke er opført i bilag I til

direktiv 67/548/EØF eller er opført deri

uden angivelse af koncentrationsgræn-

ser«.

3) I artikel 1, stk. 1, artikel 3, stk. 1, stk. 2, før-

ste og andet afsnit, og stk. 4, artikel 5, stk. 5, litra

c), d), e) og j), artikel 6, stk. 1, litra a) og b), ar-

tikel 10, stk. 1, indledningsafsnittet og litra a),

artikel 11, stk. 2, artikel 14, stk. 3, artikel 16,

stk. 1, og artikel 17, stk. 2, ændres »kræftfrem-

kaldende stoffer« til »kræftfremkaldende stoffer

eller mutagener«.

4) I artikel 2, litra b), artikel 4, stk. 1, artikel 5,

stk. 2 og 5, hovedet og litra a), ændres »kræft-

fremkaldende stof« til »kræftfremkaldende stof

eller mutagen«.

5) I bilag I tilføjes følgende punkt og fodnote:

»5. Arbejde, som indebærer udsættelse for træ-

støv fra løvtræ

(1)

__________

(1)

Der findes en liste over nogle typer løvtræ i Mono-

graphs on the Evaulation on Carcinogenic Risks to

Humans ”Wood Dust and Formaldehyde”, bind

62, som Det Internationale Kræftforskningsscen-

ter i Lyon offentliggjorde i 1995.”

6) Del A i bilag III affattes således:

130

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

»A. GRÆNSEVÆRDIER FOR ERHVERVSMÆSSIG EKSPONERING

Artikel 2

Direktiv 78/610/EØF ophæves med virkning

fra 29. april 2003.

Artikel 3

På grundlag af de seneste foreliggende viden-

skabelige data kan Kommissionen inden for en

frist på to år efter datoen for vedtagelsen af dette

direktiv og i overensstemmelse med traktatens

artikel 118 A fremsætte forslag til Rådet om ved-

tagelse af reviderede grænseværdier for vinylch-

loridmonomer og støv fra løvtræer.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love

og administrative bestemmelser i kraft for at ef-

terkomme dette direktiv senest den 29. april

2003. De underretter straks Kommissionen her-

om.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagel-

sen indeholde en henvisning til dette direktiv el-

ler skal ved offentliggørelsen ledsages af en så-

dan henvisning. De nærmere regler for henvis-

ningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen

teksten til de nationale retsforskrifter, som de ud-

steder på det område, der er omfattet af dette di-

rektiv.

Artikel 5

Dette direktiv træder i kraft på dagen for of-

fentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers

Tidende.

Artikel 6

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 29. april 1999.

På Rådets vegne

W. MÜLLER

Formand

(100)

EFT L 196 af 26.7.1990, s. 1. Direktivet er ændret ved direktiv 97/42/EF (EFT L 179 af 8.7.1997, s. 4).

(101)

EFT C 123 af 22.4.1998, s. 21.

(102)

EFT C 284 af 14.9.1998, s. 111.

(103)

Europa-Parlamentets udtalelse af 22. oktober 1998 (EFT C 342 af 9.11.1998, s. 134), Rådets fælles holdning af 22. de-

cember 1998 (EFT C 55 af 25.2.1999, s. 39) og Europa-Parlamentets afgørelse af 13. april 1999 (endnu ikke offentliggjort

i EFT).

(104)

EFT L 196 af 16.8.1967, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/69/EF (EFT I. 343 af 13.12.1997, s. 19).

(105)

EFT L 197 af 22.7.1978, s. 12.

Agensens

navn

EINECS

(1)

CAS

(2)

Grænseværdier

Anmærk-

ning

Overgangsforanstaltnin-

ger

mg/m

(3)

ppm

(4)

Bezen

200-753-7

71-43-2

3,25

(5)

Hud

(6)

Grænseværdi:

3 ppm (= 9,75 mg/m

)

indtil (tre år efter dato-

en i artikel 2, stk. 1, i

direktiv 97/42/EF

(*)

)

Vinylchlo-

rid-

monomer

200-831

75-01-4

7,77

(5)

Støv fra løv-

træer

5,00

(5)

(7)

(4)(1)(6)(3)(2)(7)(5)

CAMuligFrMppm

mg/mEIaktioåNECS:

hed

Chvparts

emicmiligram

der

Den

feller

per

ket

aEben

væsenAbumillion

indrregopr.

stracpåænndes;

ekubikmeter

tiske

ligt

(dele

foSert r

bForhen

icvdrpr.

ice-is

trefag

egnelse

trmregæstøv

etil

luft

renillion)

ikstrerrcepved

oover

frppens

era

udtrykt

ing20løvtriodMarsnu

same

mpkog

edsfblanmelluftvokumen

edo1tte

01.r.e

ørdes

btimete

elastnkmed

KemiskPra

(ing

an760

(ml/mdet

ved

kStovtræsiks

ek).ffsponøetøv,

r.lv)

erinfinder

g via

grænsehudevæn

rdien anvendelse på alle

(*)

slags

EFT L

træs179 tøv

8den

.7.199bland7, si.

ng.4.”

131

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Bilag 13

RÅDETS DIREKTIV 2000/79/EF

af 27. november 2000

om iværksættelse af den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile

arbejdstagerei civil luftfart, som er indgået af Sammenslutningen af Europæiske

Luftfartsselskaber (AEA),European Transport Workers' Federation (ETF), European

Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber

(ERA) og Den Internationale Charterflysammenslutning (IACA)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af

Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 139,

stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

ud fra følgende betragtninger:

(1) Arbejdsmarkedets parter kan i henhold til

traktatens artikel 139, stk. 2, i fællesskab an-

mode om, at aftaler, der indgås på fælles-

skabsplan, iværksættes ved en afgørelse,

som Rådet træffer på forslag af Kommissio-

nen.

(2) Rådet har vedtaget direktiv 93/104/

(106)

om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdstiden. Civil luftfart

er en af de sektorer, der ikke er omfattet af

nævnte direktiv. Europa-Parlamentet og Rå-

det har vedtaget direktiv 2000/34/EF om æn-

dring af direktiv 93/104/EF for at omfatte de

sektorer og aktiviteter, der tidligere var und-

taget fra dette direktiv.

(3) Kommissionen har i overensstemmelse med

traktatens artikel 138, stk. 2, konsulteret ar-

bejdsmarkedets parter om de mulige ret-

ningslinjer for en fællesskabsindsats vedrø-

rende de sektorer og aktiviteter, der er ude-

lukket fra direktiv 93/104/EF.

(4) Kommissionen fandt efter denne konsultati-

on en fællesskabsindsats hensigtsmæssig, og

konsulterede atter arbejdsmarkedets parter

på fællesskabsplan om indholdet af det på-

tænkte forslag i overensstemmelse med trak-

tatens artikel 138, stk. 3.

(5) Sammenslutningen af Europæiske Luftfarts-

selskaber (AEA), European Transport

Workers' Federation (ETF), European Cock-

pit Association (ECA), Den Europæiske Or-

ganisation for Regionale Luftfartsselskaber

(ERA) og Den Internationale Charterfly-

sammenslutning (IACA) har i henhold til

traktatens artikel 138, stk. 4, meddelt Kom-

missionen, at de ønsker at indlede forhand-

linger.

(6) De nævnte organisationer indgik den 22.

marts 2000 en europæisk aftale om tilrette-

læggelse af arbejdstiden for mobile arbejds-

tagere i civil luftfart.

(7) Aftalen indeholder en fælles anmodning til

Kommissionen om, at aftalen iværksættes

ved en afgørelse, som Rådet træffer på for-

slag af Kommissionen, i henhold til trakta-

tens artikel 139, stk. 2.

(8) I dette direktiv og aftalen fastsættes der mere

specifikke fællesskabsbestemmelser om til-

rettelæggelse af arbejdstiden for mobile ar-

bejdstagere i civil luftfart, jf. artikel 14 i di-

rektiv 93/104/EF.

(9) Artikel 2, nr. 7), i direktiv 93/104/EF define-

rer mobil arbejdstager som en arbejdstager,

der er en del af rejsende eller flyvende per-

sonale, som er ansat af en virksomhed, der

udfører passager- eller godstransport ad vej,

ad luftvej eller ad indre vandveje.

(10)Iværksættelsen af aftalen sker mest hensigts-

mæssigt ved et direktiv som omhandlet i

traktatens artikel 249.

(11)I betragtning af at luftfartssektoren er en me-

get integreret sektor og i betragtning af de

konkurrencevilkår, der gælder i den pågæl-

dende sektor, kan direktivets målsætninger

om at beskytte arbejdstagernes sundhed og

sikkerhed ikke i tilstrækkelig grad opfyldes

af medlemsstaterne, og det er derfor påkræ-

vet, at Fællesskabet handler i overensstem-

melse med subsidiaritetsprincippet i trakta-

tens artikel 5. Dette direktiv er ikke mere

132

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

vidtgående end, hvad der er nødvendigt for

at nå disse mål.

(12)De begreber, der anvendes i aftalen, men

som ikke er særskilt defineret deri, kan med-

lemsstaterne ifølge direktivet selv definere i

overensstemmelse med national lovgivning

og praksis, således som det også er tilfældet

ved andre social- og arbejdsmarkedspoliti-

ske direktiver, hvori lignende udtryk anven-

des, forudsat at de pågældende definitioner

er i overensstemmelse med aftalens indhold.

(13)Kommissionen har udarbejdet sit forslag til

direktiv i overensstemmelse med Kommissi-

onens meddelelse af 20. maj 1998 om tilpas-

ning og fremme af den sociale dialog på fæl-

lesskabsplan under hensyntagen til de kon-

traherende parters repræsentative status

samt lovmæssigheden af hver enkelt be-

stemmelse i aftalen. De underskrivende par-

ter har tilsammen en tilstrækkelig stor re-

præsentativitet for det flyvende personale,

der er ansat af en virksomhed, som udfører

passager- eller godstransport inden for civil

luftfart.

(14)Kommissionen har udarbejdet sit direktiv-

forslag i overensstemmelse med traktatens

artikel 137, stk. 2, hvorefter det i direktiver

på det social- og arbejdsmarkedspolitiske

område skal »undgås at pålægge administra-

tive, finansielle og retlige byrder af en sådan

art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af

små og mellemstore virksomheder«.

(15)I dette direktiv og i aftalen fastsættes der mi-

nimumsforskrifter. Medlemsstaterne og/el-

ler arbejdsmarkedets parter bør kunne opret-

holde eller indføre mere gunstige bestem-

melser.

(16)Gennemførelsen af dette direktiv bør ikke

tjene som begrundelse for eventuelle forrin-

gelser af den eksisterende situation i de en-

kelte medlemsstater.

(17)Kommissionen har orienteret Europa-Parla-

mentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg

og Regionsudvalget ved at sende dem tek-

sten til direktivforslaget, hvori aftalen er

gengivet.

(18)Europa-Parlamentet har den 3. oktober 2000

vedtaget en beslutning om rammeaftalen

mellem arbejdsmarkedets parter.

(19)Iværksættelsen af aftalen bidrager til gen-

nemførelsen af de mål, der er omhandlet i

traktatens artikel 136 —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formålet med dette direktiv er at iværksætte

den europæiske aftale om tilrettelæggelse af ar-

bejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luft-

fart, som den 22. marts 2000 blev indgået af de

organisationer, der repræsenterer arbejdsgivere

og arbejdstagere i den civile luftfartssektor,

nemlig Sammenslutningen af Europæiske Luft-

fartsselskaber (AEA), European Transport

Workers' Federation (ETF), European Cockpit

Association (ECA), Den Europæiske Organisati-

on for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og

Den Internationale Charterflysammenslutning

(IACA).

Aftalens tekst findes i bilaget.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne kan opretholde eller ind-

føre bestemmelser, der er gunstigere end dem,

der er fastsat i dette direktiv.

2. Gennemførelsen af dette direktiv kan under

ingen omstændigheder i sig selv begrunde en re-

duktion af det generelle niveau for beskyttelse af

arbejdstagerne på de områder, det omfatter, uden

at dette dog berører medlemsstaternes og/eller

arbejdsmarkedets parters ret til som følge af æn-

drede omstændigheder at fastsætte andre retlige,

administrative eller aftalemæssige bestemmelser

end dem, der gælder på tidspunktet for vedtagel-

sen af dette direktiv, forudsat at de minimums-

forskrifter, der er fastsat i dette direktiv, overhol-

des.

Artikel 3

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love

og administrative bestemmelser i kraft for at ef-

terkomme dette direktiv senest den 1. december

2003 eller sikrer sig senest på denne dato, at ar-

bejdsmarkedets parter har indført de nødvendige

bestemmelser ved aftaler. Medlemsstaterne træf-

fer alle nødvendige foranstaltninger for, at de på

et hvilket som helst tidspunkt kan være i stand til

at sikre de resultater, der er foreskrevet i dette di-

rektiv. De underretter straks Kommissionen her-

om.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagel-

sen indeholde en henvisning til dette direktiv el-

ler skal ved offentliggørelsen ledsages af en så-

dan henvisning. De nærmere regler for henvis-

ningen fastsættes af medlemsstaterne.

133

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft på dagen for of-

fentliggørelsen i

De Europæiske Fællesskabers

Tidende

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. november

2000.

På Rådets vegne

É. GUIGOU

Formand

134

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

BILAG

Europæisk aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart,

indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA),European Transport

Workers' Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske

Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale

Charterflysammenslutning (IACA)

Under henvisning til traktaten om oprettelse af

Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 138

og artikel 139, stk. 2,

under henvisning til, at traktatens artikel 139,

stk. 2, bestemmer, at aftaler, der indgås på fæl-

lesskabsplan efter fælles anmodning fra de un-

derskrivende parter iværksættes ved en afgørel-

se, som Rådet træffer på forslag af Kommissio-

nen,

under henvisning til, at de underskrivende parter

hermed indgiver anmodning herom, og

under henvisning til, at de underskrivende parter

er af den opfattelse, at bestemmelserne i denne

aftale er »mere specifikke forskrifter« i betyd-

ningen i artikel 14 i Rådets direktiv 93/104/EF,

og at bestemmelserne i nævnte direktiv ikke fin-

der anvendelse,

ER DE UNDERSKRIVENDE PARTER BLE-

VET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMEL-

SER:

§1

1. Aftalen anvendes på arbejdstiden for mobile

arbejdstagere i civil luftfart.

2. Aftalen fastsætter mere specifikke forskrif-

ter i betydningen i artikel 14 i Rådets direk-

tiv 93/104/EF om tilrettelæggelse af arbejds-

tiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart.

§2

1. Ved »arbejdstid« forstås det tidsrum, hvor

arbejdstageren er på arbejde, står til arbejds-

giverens rådighed og udfører sit arbejde eller

sine opgaver i overensstemmelse med natio-

nal lovgivning og/eller praksis.

2. Ved »mobile arbejdstagere i civil luftfart«

forstås besætningsmedlemmer om bord i ci-

vile luftfartøjer, som er ansat af en virksom-

hed, der er etableret i en medlemsstat.

3. Ved »blokflyvetid« forstås tidsrummet fra

det tidspunkt, hvor et luftfartøj forlader sin

standplads for at påbegynde flyvningen, til

det tidspunkt, hvor det standser på den udpe-

gede parkeringsplads, og alle motorerne er

standset.

§3

1. Mobile arbejdstagere i civil luftfart er beret-

tigede til mindst fire ugers årlig ferie med

løn i overensstemmelse med de betingelser,

der i national lovgivning og/eller praksis

gælder for optjening og afholdelse af ferie.

2. Den minimale årlige betalte ferieperiode kan

ikke erstattes med en finansiel godtgørelse,

medmindre arbejdsforholdet ophører.

§4

a)Mobile arbejdstagere i civil luftfart er

berettiget til en gratis helbredsundersøgel-

se inden de påbegynder deres beskæfti-

gelse og derefter med regelmæssige mel-

lemrum.

b)Mobile arbejdstagere i civil luftfart,

som har helbredsproblemer, der anerken-

des at være forbundet med udførelsen af

natarbejde, skal om muligt overføres til et

arbejde, der udføres om dagen uden eller

med fast arbejdssted, og som de er egnede

til at udføre.

2. Den i stk. 1, litra a), omhandlede gratis hel-

bredsundersøgelse er undergivet lægelig

tavshedspligt.

3. Den i stk. 1, litra a), omhandlede gratis hel-

bredsundersøgelse kan foretages inden for

det nationale sundhedssystem.

§5

1. Beskyttelsen af sikkerheden og sundheden

for mobile arbejdstagere i civil luftfart skal

svare til arten af det arbejde, der udføres.

2. Der skal til enhver tid findes tilstrækkelige

beskyttelses- og forebyggelsestjenester eller

135

K:\Trafikministeriet\2003\bekg\521059\521059.fm 25-11-03 14:18 k05 bj

-faciliteter for mobile arbejdstagere i civil

luftfart.

§6

Der skal træffes de fornødne foranstaltninger

for at sikre, at en arbejdsgiver, som ønsker at til-

rettelægge arbejdet efter et bestemt mønster, ta-

ger hensyn til det generelle princip om, at arbej-

det skal tilpasses arbejdstageren.

§7

Oplysninger om bestemte arbejdsmønstre for

mobile arbejdstagere i civil luftfart skal stilles til

rådighed for de kompetente myndigheder, hvis

de anmoder herom.

§8

1. Arbejdstiden skal — uden at dette berører

eventuel fremtidig fællesskabslovgivning

om begrænsninger i flyve- og arbejdstider

samt hvileregler — ses i sammenhæng med

den nationale lovgivning på området, som

der skal tages hensyn til i alle spørgsmål her-

om.

2. Den maksimale årlige arbejdstid, herunder

standbyperioder, som defineret i gældende

lovgivning, er på 2 000 timer, hvoraf blok-

flyvetiden er begrænset til 900 timer.

3. Den maksimale årlige arbejdstid fordeles så

ligeligt som muligt over året.

§9

Mobile arbejdstagere i civil luftfart har —

uden at dette berører § 3 — ret til og til på for-

hånd at blive underrettet om følgende fridage,

hvor de er fritaget for enhver arbejds- og stand-

byforpligtelse:

a) mindst syv dage på ansættelsesstedet i hver

kalendermåned, som kan omfatte eventuelle

lovbestemte hvileperioder, og

b) mindst 96 dage på ansættelsesstedet i hvert

kalenderår, som kan omfatte eventuelle lov-

bestemte hvileperioder.

§ 10

Parterne tager ovennævnte bestemmelser op til

fornyet vurdering to år efter udløbet af den frist

for gennemførelsen, som fastsættes i Rådets af-

gørelse om iværksættelse af denne aftale.

Bruxelles, den 22. marts 2000.

Sammenslutningen af Europæiske Luftfartssel-

skaber (AEA)

Karl-Heinz Neumeister, generalsekretær

Manfred Merz, næstformand for AEAs Social

Affairs

Committee, formand for forhandlingsgruppen

European Transport Workers' Federation (ETF)

Brenda O'Brien, assisterende generalsekretær

Betty Lecouturier, formand for Cabin Crew

Committee

Bent Gehlsen, medlem af forhandlingsgrup-

pen, Cabin Crew Committee

European Cockpit Association (ECA)

Kaptajn Francesco Gentile, formand

Kaptajn Bill Archer, næstformand

Giancarlo Crivellaro, generalsekretær

Den Europæiske Organisation for Regionale

Luftfartsselskaber (ERA)

Mike Ambrose, generaldirektør

Den Internationale Charterflysammenslutning

(IACA)

Marc Frisque, generaldirektør

Allan Brown, direktør, Aeropolitical and Indu-

stry Affairs.

(106)

EFT L 307 af 13.12.1993, s. 18. Direktivet er ændret ved direktiv 2000/34/EF (EFT L 195 af 1.8.2000, 2. 41).

K:\Dokumentation\BLANK SIDE\BLANK SIDE.fm 09-05-01 16:24